Bachelorprojekt Udnyttelse af overskudsvarme

Transkript

1 RENOSYD I/S Bachelorprojekt Udnyttelse af overskudsvarme Fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg Af Nikolai Steffensen

2 Projekttitel: Udnyttelse af overskudsvarme Undertitel: Fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg Fagområder: Overskudsvarme, Røggaskondensering, Lovgivning & Miljøledelse Art: Bachelorprojekt Virksomhed: Renosyd I/S Kraftvarmeværk Omfang: Projektrapport: Bilagsrapport: Antal sider: Antal normal sider á 2400 anslag: Antal sider: 56 sider 40,3 sider 37 sider Dato for aflevering: 16. december 2013 Vejledere: Jan Almind (JA)/ Simon Djernæs (SDJ) Uddannelsessted: Aarhus Maskinmesterskole Uddannelsens navn: Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Uddannelsesforløb: 6. semester Udarbejdet af: Nikolai Steffensen Studie nr: V09853 Underskrift: Nikolai Steffensen 2

3 Abstract: Utilization of waste heat from municipal waste incineration plants The purpose of this report, is to examine the controlling elements required for utilizing waste heat in the flue gas condensation project in municipal waste incinerators, and how rules, decisions and requirements determines a maximum and optimal use. The report is based on the case company Renosyd, Renosyd I/S owns and manage a municipal waste incinerator, which has added a flue gas condensation at the plant. The public sector and public organizations are challenged by the need for efficiency, innovation, cuts and environmentally approach. The case In addition to these requirements from the public side, the sector is subject to the requirement to use BAT (Best Available Techniques) from the legislative side, as well as requirements from Renosyds ISO and EMAS certifications. In addition to the many demands on the waste incineration sector, Renosyds waste plant are imposed high taxes on the production of heat, and these charges have a significant impact on the profitability of optimization projects. The report deals with, and analyses on, the surrounding influencing legislation and requirements flue gas condensation faces. Using the data collected and methods of interviews, this report examines the controlling elements required for utilizing waste heat. The final part of the report concludes that the high energy taxes in Denmark, affect the price the consumer have to pay. These energy taxes stands for 74% of the total consumer price. Because of how the pricing is within the district heat sales, the profit for Renosyd for installation of flue gas condensation, is that they achieve a discount of 10% of the total energy taxes for their total energy production. The environmental effect means that this surplus heat could replace the same amount of heating produced by coal and straw from the central power plant Studstrupværket. To make a bigger profit by flue gas condensation, this would have to be changed political and with a change in tax rates or additional discounts on taxes, would make optimization projects in the waste sector more attractive. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Forord Læsevejledning Formål Case virksomheden Renosyd I/S Anlægsbeskrivelse Ejerforhold Projektoplæg Problempræsentation og relevans Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode og Empiri Opbygning Dataindsamling Validitet af målte data Interview Litteratur Affaldssektoren i dag Generelt Nøgletal for affaldssektoren i DK Udfordringer Kampen for affald Tekniske specifikationer (Røggaskondensering) Aftale Betingelser for driftsaftalen Generelle koncept bag røggaskondensering Fjernvarmesystemet

5 5.2.2 Vandbehandling Opsummering Udgangspunkter for data Krav BAT (Best Available Techniques) Miljøledelse Energiaftalen OML beregninger Delkonklusion/opsummering Lovgivning & Afgifter Varmeforsyningsloven Projektbekendtgørelsen Godkendelsesbekendtgørelsen Anden lovgivning Udledning af spildevand Afgifter Rabat ved røggaskondensering Delkonklusion Ledelsesmæssige beslutninger Miljøledelse hos Renosyd I/S Rentabiliteten og fremtiden Varmeproduktion før og efter Energiudnyttelsen ved kondensering Analyse af budget Udgifter ved røggaskondensering Hvile-i-sig-selv Rentabilitet Besparelser og opnået fortjeneste Konklusion

6 11. Perspektivering Litteraturliste Figur oversigt Tabel oversigt

7 1. Indledning 1.1 Forord Gennem maskinmesteruddannelsens sjette og afsluttende semester, afviklede jeg et 10 ugers praktikophold på et kommunalt affaldsforbrændingsanlæg hos Renosyd I/S, et decentralt kraftvarmeværk. Hos Renosyds affaldsforbrændingsanlæg bestod arbejdet af drift og vedligehold. Herudover kommer optimering og udvikling af såvel anlægget som personale. Gennem praktikken opnåede jeg et godt kendskab til disse aspekter i hverdagen på et kraftvarmeanlæg, og praktiktiden bød på flere forskellige opgaver. En stor del af praktiktiden er gået med at følge driftoperatørerne, driftsledere og driftschefen. Ud over disse, har eksterne eksperter også givet plads til, at jeg kunne følge deres ekspertise. Ved at følge den brede skare af funktioner, har jeg gennem praktikken opnået overblik og dette har gjort, at interessen for at gå i dybden med udnyttelse af overskudsvarme og de aspekter, der forbindes hermed, er vakt. Denne interesse og undren har udmøntet sig i dette bachelorprojekt. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at rette en tak til medarbejdere og ledelse hos Renosyd I/S for en god og lærerig praktik med et godt sammenspil mellem teori og praksis. Tak til driftschef Finn Søgaard, for at have givet mig muligheden for at afslutte min uddannelse hos Renosyd I/S kraftvarmeanlæg. En særlig tak for måden, hvorpå min praktiktid er blevet håndteret, samt den faglige sparring og dialog, som har fundet sted gennem projektforløbet. 1.2 Læsevejledning I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvordan projektrapporten er opbygget og skal læses og ligeledes, hvordan henvisninger og kilder benyttes gennem projektrapporten og hvordan disse skal forstås og bruges. Det er vigtigt at pointere, at projektrapporten skal læses kronologisk for at opnå den bedste forståelse af projektrapporten og dens indhold. De forskellige afsnit gennem projektrapporten vil overlappe hinanden, hvilket vil sige, at der vil blive henvist til afsnittene løbende i projektrapporten. Projektrapporten er opbygget omkring 10 afsnit. Der vil være en bilagsrapport tilknyttet, hvor alle bilag til denne projektrapport vil være placeret. Ved henvisning til bilag vil disse være placeret i bilagsrapporten. Metodeafsnittet i denne projektrapport er stort, grundet de forskellige måder at belyse og analysere, samt diskutere de forskellige dele af projektrapporten på. Kildehenvisningerne i denne projektrapport fungerer ved, at der i selve projektrapportteksten vil blive henvist ved parenteser (forfatter/titel, årstal). Projektrapportens referencer findes bagerst under litteraturlistes afsnit 12. Litteraturliste. Ovenstående fremgangsmåde for kildehenvisningerne i teksten, gælder også for figurer, tabeller og billeder i projektrapporten. I projektrapporten benyttes uddrag fra diverse 7

8 bekendtgørelser og lovgivning således: (forfatter/titel, årstal). Disse henviser til referencen bagerst i projektrapporten, hvor detaljer vil fremgå. Yderligere står der efter uddrag fra bøger og andre dokumenter i projektrapporten følgende: (forfatter/titel, årstal) og vil ligesom ovenstående være at finde bagerst i projektrapporten. Fodnoter bruges til perspektivering og teori, der ikke er pensum i denne opgave. Det anbefales at have indsigt inden for kraftvarme-området. Litteraturhenvisninger og litteraturlister samt kildereferering følger konsekvent Harvard refereringsmetoden. Dette sikres under Referencer også via typografi i Word 2013, som er sat til Harvard. Opgaven er tilgængelig via hard-copy og som elektronisk kopi. Til projektrapportstrukturen er der fundet inspiration i Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 2013), Rapportskrivning (Kersten & Andreasen, 2012) og Den gode opgave (Jørgensen, 2012) 1.3 Formål Denne projektrapport henvender sig til ledere på kraftvarmeværker, og andre der ønsker at få et indblik i hvordan gældende lovgivning, afgifter og certificeringer indenfor miljøledelse influerer på udnyttelsen af overskudsvarme fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Derudover giver projektrapporten bud på, hvilke styrende elementer, der kræves for at udnytte overskudsvarme og påviser fremtidige og attraktive optimeringsmuligheder i udnyttelsen af røggaskondensering. 1.4 Case virksomheden Renosyd I/S I dette afsnit vil case virksomheden Renosyd blive gennemgået kort med relevante informationer for projektrapporten Anlægsbeskrivelse Renosyd ejer og administrerer et affaldsforbrændingsanlæg i Skanderborg. Anlægget har i dag to ovnlinjer til behandling af forbrændingsegnet affald. Ovnlinje 1 er opført i 1984 og kedeltypen er en fjernvarmekedel, hvilket gør den fjernvarmeproducerende. Ovnlinje 1 er udlagt til en behandlingskapacitet på 4 ton/h og effekt på 8,1 MW. Ovnlinje 2 er opført i 1992 og kedeltypen er en dampkedel, hvilket gør den både fjernvarme- og elproducerende. Ovnlinje 2 er udlagt til en behandlingskapacitet på 5,5 ton/h og effekt på 11 MW. (Udvalget for Miljø, 2006) 8

9 Begge ovnlinjernes samlede behandlingskapacitet er maksimalt på tons affald til forbrænding pr. år, hvilket anlægget er miljøgodkendt til at behandle. (Udvalget for Miljø, 2006). Anlægget brænder ca ton pr. år. (Renosyd I/S, 2013) Anlægget har i 2012 en samlet energiproduktion på MWh, fordelt på en varmeproduktion på MWh og elproduktion på MWh. (Renosyd I/S, 2013) Ejerforhold Ejerne af anlægget er Skanderborg og Odder kommune, og Renosyd er derfor et interessantselskab (I/S). Ud over anlægget på Norgesvej, varetager Renosyd administrationen og planlægningen af en række affaldsordninger, som omfatter håndtering og behandling af affald. Til at varetage dette, er der 78 medarbejdere fordelt på to kundeområder, henholdvis erhverv, som servicerer erhvervsvirksomheder og privat, som servicerer husstande. 2. Projektoplæg 2.1 Problempræsentation og relevans Gennem 10 ugers bachelorpraktik på Renosyds kraftvarmeværk er min maskinmesterfaglige interesse vakt, ud fra de iagttagelser, jeg har gjort omkring miljøledelse og dennes betydning. Mine observationer omkring dilemmaet mellem udnyttelse af overskudsvarme og optimering af overskudsvarmen, og sammenhængen med omkostninger og afgifter. Samfundsmæssigt er der generelle nedskæringer og krav om økonomisk optimering for mange virksomheder, og dette har betydet, at fokus på besparelser og merudnyttelse har stor interesse inden for industrien - et af de områder, som har været oplagt i forhold til store besparelser er energiforbrug eller mere effektiv energiproduktion. En undersøgelse viser, at der skønnes at være et potentiale for yderligere TJ/år inden for fjernvarmeformål (Viegand Maagøe, 2013). Trods det store potentiale, er det først de seneste år, at der er kommet opmærksomhed på udnyttelse af denne overskudsvarme. Denne opmærksomhed har også indflydelse på Renosyds strategi om at tilpasse sig det liberaliserede affaldsmarked med optimal drift på kraftvarmeanlægget og bevirker, at Renosyd har fokus på udnyttelse af overskudsvarme. 2.2 Problemstilling Den offentlige sektor og de offentlige organisationer udfordres på krav om effektivitet, fornyelse, nedskæringer og miljørigtig tilgang 1. 1 Ifølge Kurt Klaudi Klausens bog om Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse (Klausen, 1999) 9

10 I denne projektrapport er den offentlige organisation: kraftvarmeanlægget. Ud over disse krav fra offentlig side, er sektoren underlagt krav om at benytte BAT s (Best Available Techniques) fra lovgivningsmæssig side, samt krav fra Renosyds ISO og EMAS-certificeringer. Ved siden af de mange krav denne sektor er underlagt, har kraftvarmeanlægget desforuden pålagt høje afgifter på produktionen af varme, og disse afgifter har en stor betydning på rentabiliteten af optimeringsprojekter. Afgifterne for regnskabsåret 2012 er på 25 millioner kr., svarende til 51,2 % af de samlede eksterne omkostninger for kraftvarmeværket 2. Disse afgifter omhandler: Afgift af varme, tillægsafgift, NOx-afgift og Co2 Afgift. Ved udnyttelse af overskudsvarmen, vil der komme yderlige omkostninger i forbindelse med udnyttelsen, og disse skal lægges oveni afgifterne. Dette virker i min optik hæmmende på nye projekter, herunder røggaskondensering af skrubbervarmen, som gennem min praktiktid hos Renosyd har været under opførelse og oppe på fuld kapacitet d.17/10/2013. På Renosyds kraftvarmeanlæg, med en produktion på ca. 19 MW fjernvarme, opleves det at udnyttelse af overskudsvarme medfører flere dilemmaer. Dette har jeg i min bachelorpraktik, og vil i min projektrapport, undersøge. Gennem forarbejde til projektrapporten er der kommet nogle hypoteser om, at lovgivningen, afgiftssatserne, ledelsesbeslutninger og drift kan optimeres og med fordel give en større rentabilitet. Jeg har en formodet hypotese om, at kraftvarmesektoren med fordel kunne optimeres, såfremt, der styres - såvel lovgivningsmæssigt som ledelsesmæssigt - med nye tiltag og efter andre værdier/vinkler. Disse hypoteser kondenserer jeg i følgende problemformulering: 2.3 Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvilke styrende elementer kræves for at udnytte overskudsvarme i et røggaskondenseringsprojekt ved kommunale affaldsforbrændingsanlæg og hvilke råderum herunder regler, beslutninger og krav har betydning for en maksimal og optimal udnyttelse? Underspørgsmål: Hvilke krav skal overholdes ifølge gældende lovgivning og certificeringer inden for BAT, EMAS og ISO 14001? Hvilken indflydelse har organisering og ledelse på de teknologiske beslutninger og miljøoptimeringen? 2 Se (Bilag ) i Bilagsrapporten 10

11 Hvordan er de konkrete lovgivningsmæssige afgiftsregler, og hvordan påvirkes rentabiliteten med de nuværende afgiftsregler ved udnyttelse af overskudsvarmen? 2.4 Afgrænsning Projektrapportens fokus er omkring røggaskondenseringsprojektet hos Renosyd. Dette gør, at det udelukkende er krav, lovgivning og certificeringer inden for dette område, der bliver behandlet i projektrapporten. Det økonomiske fokus vil blive behandlet i forhold til Renosyd, der vil bl.a. i beregningerne i forhold til rentabiliteten af røggaskondensering kun taget højde for Renosyds fortjeneste. BAT krav er i denne projektrapport udelukkende inden for udnyttelse af overskudsvarme i form af røggaskondensering. Krav, regler og lovgivning vil kun blive behandlet i forhold til røggaskondensering og udnyttelsen af overskudsvarme. Der vil være en bemærkning angående udledning af spildevand fra røggasrensning, da det har indflydelse på omkostningerne i forhold til røggaskondenseringsprojektet. Krav til emissioner og effekten af den reducerede miljøpåvirkning som røggaskondenseringsanlægget har, bliver ikke behandlet i denne projektrapport. Lovgivning og krav, der vedrører røggaskondenseringsprojektet, er medtaget i projektrapporten på et pragmatisk niveau. Projektrapporten er baseret på opgivne data modtaget fra Renosyd vedrørende år perioden 2012 og data målt i perioden 17/10-22/ forbehold på validitet pga. datamåling over en relativ kort periode. Projektrapporten har ikke taget forbehold for lov- og afgiftsændringer efter november Metode og Empiri Formålet med dette afsnit er at redegøre for de overordnede anvendte metoder og empiri, der danner grundlag for denne projektrapport. I forbindelse med afsnittet er følgende litteratur benyttet, primært Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 2013) og sekundært Den gode opgave (Jørgensen, 2012). De anvendte metoder i projektrapporten, vil kort blive præsenteret her: - Problemformuleringen er baseret på kap. 3 Problemformuleringen (Andersen, 2013). Problemformuleringen er opbygget gennem sparring med vejleder, driftsleder og driftschef hos Renosyd, problemanalyse, mindmappingteknik, flowanalyse over driften og derved er 11

12 problemformuleringen et sammenspil mellem disse. 3 Det videre arbejde med problemformuleringen tager udgangspunkt i kap.4 Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet (Andersen, 2013). - Undersøgelsesdesign, som benyttes, er baseret på kap. 5 Valg af undersøgelsesdesign og kap. 8 Dataindsamlingsteknikker (Andersen, 2013). I projektrapporten bruges interviewdata, statistiske registerdata og målte data. Validitet af målte data er baseret på kap. 4.6 Validitet og Reliabilitet (Andersen, 2013). Interviewdata er ud fra kap. 9.2 Personlige interviews (Andersen, 2013) - Opbygningen af projektrapporten er baseret på Rapportskrivning en vejledning (Kersten & Andreasen, 2012) - Litteratur- og informationssøgningen brugt i forbindelse med projektrapporten, har kap 4.1 Litteratur- og informationssøgning i (Andersen, 2013) været benyttet. - Praktisk organisering og styring af projektet, er vedlagt (bilag 2) Desforuden vil anvendte metoder blive introduceret og benyttet i de afsnit, hvor de bliver anvendt. Grundlaget for valget af den ovenstående litteratur er, at det vurderes at den passer på dette projekt, da litteraturen er lavet i forhold til at lave undersøgelser og vejlede i dette. Bogen Den skinbarlige virkelighed omhandler metode i samfundsvidenskaberne og samtidig påviser den hvorledes man opbygger et undersøgelsesprojekt. Da dette projekt undersøger et samfundsmæssigt og teknisk aspekt, vurderes det at ovenstående passer til dette projekt. Ved at benytte den via bachelorpraktik og maskinmesterstudiets tilegnede teori udarbejdes projektrapporten, der overholder områdets gældende love og andre myndighedspålagte krav. For at kunne bearbejde de problemstillinger, som projektrapporten omhandler, er projektrapporten udarbejdet med en videnskabelig tilgangsvinkel, og derfor baseret på viden, målinger, interviews, beregninger og statistik. Kontaktpersonerne til projektrapporten er udvalgt efter erfaring og vidensniveau. 3.1 Opbygning Rapporten er opbygget med udgangspunkt i Rapportskrivning en vejledning (Kersten & Andreasen, 2012), som henvender sig til studerende i en projektfase, og fungerer som rettesnor. Tabeller lavet af undertegnede igennem projektrapporten navngives: Tabel ved billedteksten. Alle indsatte effekter som diagrammer og billeder har betegnelsen Figur. Kilden fremgår af billedteksten. 3 Mindmap over idéfasen og flowanalyse over driften for projektet er vedlagt (bilag 8) i bilagsrapporten 12

13 Opbygningen af projektrapporten består af nedenstående punkter, som har til formål at give en kort beskrivelse af, hvad de forskellige afsnit i projektrapporten indeholder. Derudover har de til formål, at give et overblik over opbygningen. Afsnit. 1 - Indledning: Baggrund og formål for projektet, samt læsevejledning. Afsnit. 2 - Projektoplæg: For at fastlægge hvilken konkret problemstilling der er i projektet. Herunder bliver problemformuleringen fremlagt. Afsnit. 3 - Metode og Empiri: Projektrapportens formål, valgte undersøgelsesdesigns, validitet og opbygning af projektrapporten præsenteres i dette afsnit. Afsnit.4 Affaldssektoren i dag: Her redegøres for affaldssektoren og dens karakteristika bliver beskrevet, samt hvilke udfordringer denne sektor står overfor. Afsnit. 5 Røggaskondensering: I dette afsnit vil teknikken bag røggaskondensering blive beskrevet. Aftalegrundlaget for en udnyttelse af overskudsvarmen. Tal og tabeller. Afsnit. 6 Krav: Her vil alle krav og anbefalinger blive gennemgået samt blive forklaret og specificeret i forhold til, hvilken indflydelse de har på røggaskondenseringsprojektet. Afsnit. 7 Lovgivning & Afgifter: Her redegøres for både lovgivning og afgifter som et røggaskondenseringsprojekt skal overholde. Afsnit. 8 Ledelsesmæssige beslutninger: Hvilken indflydelse de ledelsesmæssige beslutninger og Renosyds miljøledelse for røggaskondenseringsprojektet. Afsnit. 9 Rentabilitet og fremtiden: Hvordan bliver rentabiliteten af røggaskondenseringen, når der bliver taget hensyn til de styrende elementer beskrevet gennem projektrapporten. Hvad er fremtiden for denne sektor og muligheden for udnyttelse af overskudsvarmen. Afsnit. 10 Konklusion: Her afrundes projektrapporten med en samlet konklusion. Projektplanlægning er lavet gennem It-metoderedskabet Microsoft Projekt 2013, som er implementeret fra projektets opstart Dataindsamling Den empiri, der indsamles gennem projektet, vil bestå af både kvantitative og kvalitative data. 4 Gantt-diagrammet er vedlagt (Bilag 1) i Bilagsrapporten 13

14 Betingelserne gældende i driftsaftalen afsnit 5.1 Aftale 2 benyttes i udregninger gennem projektrapporten og antages hermed for valide. Målinger på varmeproduktionen er taget udelukkende via SRO-anlægget, som benytter et ABB 800xA system. Målingerne er taget i perioden fra 17/10 til 22/ og udregnet som et samlet gennemsnit for perioden. Nedenstående dataopsamling fra Renosyd er modtaget af driftschef Finn Søgaard. Disse data og informationer er fra leverandører til røggaskondenseringsprojektet og Renosyds interne dataopsamling. Virksomhed: ABB Energi A/S Götaverken Miljö AB Silhorko-Eurowater A/S Renosyd I/S Modtaget af Finn Søgaard Beskrivelse af informationer: Det våde røggasrensningsanlæg - Anlægsbeskrivelse - Diagrammer Røggaskondensering - Systembeskrivelse - Forventede/garanteret udbytte - Diagrammer Vandbehandling - Systembeskrivelse - Oversigt BREF-note Miljøredegørelse Døgn og månedsrapport Budget Driftsaftale Miljøgodkendelse Ovenstående dataindsamling vil i projektrapporten yderligere blive inddelt i primær og sekundær data. Det vil sige, om det er personligt indsamlet data eller andre personer, der har indsamlet data. Allerede eksisterende sekundærdata vil benyttes i projektrapporten for at optimere processen og derved spare tid og energi. Primærdata er eksempelvis interview, spørgeskema, observationer osv., der selv er indsamlet, og derfor mere tidskrævende. De primærdata, der benyttes til denne projektrapport, bliver gennemgået fremad. Kap 8 Dataindsamlingsteknikker (Andersen, 2013) 14

15 3.2.1 Validitet af målte data For at bekræfte validiteten af de optagede datamålinger, er perioden som data er optaget over, foretaget over den længst mulige periode fra 10/10 til 22/ Kondenseringsanlægget var oppe på fuld effekt fra d.17/10 og målt indtil 22/11 for at have tid til analyse og beregninger af denne data, inden aflevering af projektrapporten. Disse målte data danner derfor grundlag for beregninger gennem projektrapporten. 3.3 Interview Interview i forbindelse med undersøgelse er et kvantitativt standardiseret interview. Interviewet tager udgangspunkt i et på forhånd fastlagt spørgeskema (bilag 3). Interviewet og svar på spørgeskema er efterfølgende kondenseret til analyse og information. Udførelsen foregik ved samme møde med driftschef hos Renosyd. 3.4 Litteratur Litteraturen, som er blevet anvendt til udarbejdelsen af denne projektrapport, er vurderet ud fra om det er aktuelt og validt. Kilder fra driftschefen/renosyd er vurderet valide og benyttes. Data fra Renosyds intranet og internetsider er benyttet i projektrapporten som valide data, herunder love og bekendtgørelser samt andre hovedsagelig statsejede intuitioner, som energistyrelsen, miljøministeriet, retsinformation og des lignende. 4. Affaldssektoren i dag Formålet med dette afsnit er, at introducere affaldssektoren i Danmark, sat i relation til EU. Derudover vil der blive redegjort for hvilke udfordringer, der generelt gør sig gældende i denne sektor Generelt Danmark er et af de lande, som afbrænder mest affald i EU. Andelen af affald til forbrænding gik fra 21% i 1994 til 29 % i De 29% svarer til 2.6 mio. tons affald af det samlede affald i Danmark. Dette gør, at Danmark også er det land i EU, der deponerer mindst 6% af det samlede affald. I forhold til genanvendelse ligger Danmark i bunden af de lande, som vi sammenlignes med. Tyskland ligger f.eks. på 62% imod Danmarks 42% i I 2011 er dette forbedret til 61%. (Miljøministeriet, 2013) Denne lave procentdel skyldes, at der i Danmark er forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald. Der er også lagt afgift på deponering af affald, så deponering af affald er dyrere i forhold til afbrænding. Gennem effektive anlæg, har indtægter fra varmesalg og bedre fjernvarmenet gjort det mere attraktivt at afbrænde affaldet frem for at deponere det. Affaldsvarmetaksterne reguleres i form 15

16 af hvile-i-sig-selv -princippet for at affaldsforbrændingsanlæggene har sikkerhed for at få dækket alle omkostninger, princippet uddybes under afsnittet Hvile-i-sig-selv (Miljøstyrelsen, 2010) Nøgletal for affaldssektoren i DK - Leverer i dag ca. 20% af fjernvarme- og 5% af el -produktionen i Danmark - Består af 29 affaldsforbrændingsanlæg, med en samlet kapacitet på ca. 3.6 mio. tons affald. o 79 af de 98 kommuner er ejere eller medejere af de 21 af de 29 eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. - Kapaciteten varierer for de 29 anlæg fra ca tons til ca tons pr. år. o Her ligger Renosyd på tons pr. år. - De 29 anlæg har tilsammen 59 ovnlinjer og 89% af disse forventes at være kraftvarmeproducerende i Indtægterne i affaldsforbrændingssektoren udgøres af 16 pct. fra elproduktion, 32 pct. fra varmeproduktion og resterende 52 pct. gennem takster for affaldsforbrænding. - Affaldet brændværdi kan variere meget fra 2.1 GJ/t til 26 GJ/t 5, hvilket har stor betydning for produktionen. (Miljøstyrelsen, 2010) & (Energistyrelsen, 2013) 4.2 Udfordringer Udfordringerne er at skabe øget effektivitet i affaldsforbrændingssektoren. Dette giver udfordringer indenfor: - Effektivisering og økonomi - Klima og energi - Større genanvendelse af affald o Forringer energiindholdet i affaldet - Affald er gået fra at være et problem til et potentiale o Skaber mere konkurrence - Import/eksport til forbrændingsanlæg o Gør at der bliver et større marked for affald som værdi. - Øget konkurrence o Bliver skabt af disse udfordringer (Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKOFA), 2013) 5 Direktiv for industrielle emissioner 16

17 4.2.1 Kampen for affald Ovenstående udfordringer gør at det er sværere end nogensinde at skaffe affald for det enkelte affaldsforbrændingsanlæg. Grundet liberalisering af affaldet er der i dag opstået øget konkurrence efter affald. Dette har påvirket affaldssektoren, og har været udslagsgivende for, at Renosyd har opført et røggaskondenseringsanlæg for at forhøje deres energiudnyttelse og sikre deres mulighed for stadig at modtage de ønskede affaldsmængder i fremtiden. Energiudnyttelsen pr. ton affald har været dalende hos Renosyd de seneste par år og skyldes, at der genanvendes mere affald i dag. Dette gør, at energiindholdet i affaldet falder og energiudnyttelsen bliver sværere at opretholde. Eftersom Renosyd leverer fjernvarme til Affaldsvarme Aarhus betyder det, at al den producerede varme afsættes. Levering af denne varme til Affaldsvarme Aarhus fra Renosyd gør at det centrale kraftvarmeværk Studstrupværket ikke behøver at brænde kul og halm af, og på denne måde mindskes forbruget af fossile brændsler, hermed opnås miljøvenlig opvarmning. Det bevirker for Renosyd en højere driftstid på ovnlinjerne, med behov for mere affald til afbrænding. Så i takt med, at affaldsmængderne falder, stiger behovet for driftstimer, for at kunne producere den aftalte og afsatte varmemængde. Den drastiske tilbagegang i affald skyldes flere ting: Renosyd har i 2009 mistet medlemskommuner, og finanskrisen har også haft sin indvirken på en mindre affaldsmængde. Udover dette er udlandet også blevet konkurrent de senere år. Alt dette har haft indflydelse på at få en større energiudnyttelse gennem udnyttelse af skrubber overskudsvarmen. 17

18 5. Tekniske specifikationer (Røggaskondensering) Under følgende afsnit vil grundlaget for en udnyttelse af overskudsvarme blive gennemgået. Røggaskondenseringens virkemåde og opbygning beskrives, samt hvorfor røggaskondensering er valgt til udnyttelse af overskudsvarmen. Driftsaftalen som ligger til grund for projektet vil blive gennemgået og betingelserne heraf vil fremgå. Figur 1 - Oversigtsbillede over forbrændingsanlægget hos Renosyd (Renosyd I/S, 2013) Gennem en affaldsforbrænding overgår det meste af energien fra forbrændingen til røggassen. Det meste af denne energi bliver benyttet til opvarmning af hedefladerne i de forskellige kedeltræk. Temperaturforløbet gennem ovnlinjen, starter med en forbrændingstemperatur på ca C, hvorefter røggassens temperatur falder igennem resten af anlægget og ender ud med ca. 60 C, som i dag ledes ud til atmosfæren. Den sidste afkøling af røggassen foregår i en vådskrubber, hvor røggassen vaskes, og noget af denne energi overgår til vaskevæsken. Dette gøres i begge trin af vådskrubberen. I sidste trin tilsættes NaOH, som neutralisationsmiddel for SO 2, HF og den del af HCl, som ikke er absorberet i trin 1. Denne metode sikrer fjernelsen af sure gasser yderligere, som opstår ved dårlig forbrænding i ovnene eller hvis affaldets brændværdi ændrer sig. 18

19 Røggaskondenseringsprojektet indbefatter ombygning af forbrændingsanlæggets eksisterende skrubber til at foretage kondenserende drift, samt etablering af et mindre vandrensningsanlæg til rensning af overskydende røggaskondensat. Forudsætningen for at lave et røggaskondenseringsanlæg hos Renosyd er at forbrændingsprocessens røggasser i dag har en temperatur på ca. 180 C før de entrerer quenchen og derefter skrubberen. I skrubberen renses røggasserne for syrebestanddele og tungmetaller ved først en semi-tør røggasrensningsproces efterfulgt af vådskrubning. Denne renseproces gør, at temperaturen i røggassen falder fra de 180 C til ca. 60 C. Den ca. 60 C varme røggas entrerer herefter skorstenen og ud til atmosfærisk luft. Udnyttelsen af energi opnås i skrubbervæsken, som har en temperatur på ca. 60 C. Det er denne varme skrubbervæske der ved kondenserende drift vil kunne anvendes til opvarmning af returfjernvarmevandet. På denne måde bidrages til en merproduktion / udnyttelse af overskudsvarmen fra denne renseproces. Affaldsforbrændingsanlægget har to ovnlinjer, som begge benytter kedler til at udnytte varmen fra røggasserne. Ovnlinje 1 producerer udelukkende fjernvarmevand. Ovnlinje 2 producerer både fjernvarmevand og damp. Begge linjer benytter samme totrins-dyseskrubber efter modstrømsprincippet til rensning af røggassen inden udledning til skorsten. Dette gør, at udnyttelsen af den samlede energiproduktion for hele anlægget forbedres. 5.1 Aftale 2 For at kunne gøre denne udnyttelse af overskudsvarmen fra skrubberen aktuel, skal der være en aftager af den forøgede fjernvarmeproduktion fra Renosyd. Renosyd og Affaldsvarme Aarhus indgik en aftale om varmeleverancer fra Renosyd til Affaldsvarme Aarhus. Denne aftale trådte i kraft 1. januar 2009 og 20 år frem. Renosyd har derfor etableret en varmetransmissionsledning direkte fra kraftvarmeanlægget i Skanderborg til Affaldsvarme Aarhus transmissionsnet ved Stilling, for at kunne levere aftalte varmeleverancer. Dette blev idriftsat i maj På denne baggrund har parterne indgået en ny aftale, Aftale 2, da begge parter har fundet det fordelagtigt, at udnytte overskudsvarmen i skrubberen. Affaldsvarme Aarhus har dermed også accepteret den forøgede fjernvarmemængde fra Renosyd. Aftalens løbetid vil vare til 2029 og dette bliver udgangspunktet for beregninger i denne projektrapport. Dette var startskuddet til projekt røggaskondensering Betingelser for driftsaftalen For at holde styr på de forskellige betingelser for Aftale 2 er der her en oversigt over dem: 19

20 Renosyd står for den fulde investering og afskriver over de næste 16 år. Denne investering er budgetteret til 8 millioner kr. i anskaffelse og installation. Drifts- og kapacitetsomkostninger skal betales af den ekstra varmeproduktion 100%. Affaldsvarmeafgiften indregnes 100% i varmeprisen til Affaldsvarme Aarhus. Afregnet tillægsafgift og CO 2-afgift for skrubbervarmen betales 100% af Affaldsvarme Aarhus de første år efter idriftsættelsen. Fra og med år 6, tilfalder 60% af den reduktion der opnås ved produktion af minimum 7% ekstra varme i skrubbervarmen, Affaldsvarmen. Afregnet tillægsafgift og CO 2-afgift for kedelvarmen betales 100% af Affaldsvarme Aarhus de første år efter idriftsættelsen. Fra og med år 6, tilfalder 60% af den reduktion der opnås ved produktion af minimum 7% ekstra varme i skrubbervarmen, Affaldsvarmen. Rabat på tillægsafgift og CO2 afgift for skrubbervarme tilfalder Renosyd. Rabat på tillægsafgift og CO2 afgift for varme fra kedelanlægget tilfalder Renosyd. Prisen for skrubbervarme, som Affaldvarme Århus skal betale, må til enhver tid ikke være højere end produktionsprisen på det centrale kraftvarmeværk Studstrupværket. Det er anslået, at der er årlige driftsudgifter på kr. ved produktion op til ca MWh. Over MWh vil der være behov for udledning af spildevand, hvilket betyder, at der skal betales afledningsafgift, driftsudgifter for rensningsanlægget og vandanalyser for dette spildevand. Ved en produktion på ca MWh vil der være yderligere årlige driftsudgifter på kr., som ligeledes skal dækkes af varmeproduktionen. Disse kr. vil være afledningsafgiften antaget. Efter 2015 vil det centrale kraftvarmeværk Studstrupværket ændres til fyring med træpiller, hvilket resulterer i en højere varmepris fra Dong. (Affaldsvarme Århus & Renosyd, 2012) Alle disse betingelser bliver der taget højde for i forhold til udregninger, som forekommer fremad i projektrapporten. Kilden til disse betingelser er udelukkende driftsaftalen mellem parterne. Den producerede energi, der er fremstillet uden at tilføje ekstra energi, vil erstatte varmen produceret på det centrale kraftvarmeværk Studstrupværket, hvor der i dag anvendes kul, en blanding af kul og halm. Ved at nedbringe kul og halm forbruget, vil det give en miljømæssig forbedring. Fordelen for Renosyd i forhold til driftsaftalen er, at der kan opnås rabat på den samlede tillægsafgift og CO 2-afgift, hvis der produceres minimum 7% ekstra varme i det nye røggaskondenseringsanlæg, dette bliver gennemgået i afsnittet Rabat ved røggaskondensering. (Folketinget - Lov om ændring af lov om afgift af affald, 2009) 20

21 5.2 Generelle koncept bag røggaskondensering Da loven om afgift af affald fra 2009 giver mulighed for at opnå en økonomisk gevinst ved anvendelse af røggaskondensering, vil projektrapportens kommende afsnit gennemgå konceptet bag røggaskondensering og des fordele heraf. Da Renosyd i forvejen har en dyseskrubber i forbindelse med rensningen af røggassen fra værket, bevirker det, at investering i et røggaskondenseringsanlæg ikke har de store økonomiske omkostninger for Renosyd. Derfor har Renosyd fokus på muligheden for at kunne optimere på tabene i denne skrubberproces. Optimeringen opnås i skrubberens trin to. Alle indvendige dele i skrubberen er lavet i plastmateriale for at eliminere potentielle korrionsproblemer, som røggassen vil give. Når røggassen entréer skrubberens indløb, passerer røggassen gennem en separat quenchkøler, som gør, at temperaturen på røggassen falder til dugpunktet. Røggassen vaskes med vand i skrubberens første trin, hvor der absorberes HCl og fjernes vandopløseligt kviksølv samt andre tungmetaller. Trin to er udstyret med fyldlegmer, der sikrer en god kontakt mellem procesvæsken og røggassen for at maksimere kondenseringen af vanddamp. Fyldlegemerne er fremstillet i ADIOX 6 materiale for at absorbere dioxiner i røggassen. Dioxin er en betegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer, miljøgiftstoffer, som dannes under forbrænding af organisk materiale så længe, der er klor til stede i forbrændingen af det organiske materiale. Dioxin er meget helbredsskadeligt for mennesker. Det kan føre til nedsat immunforsvar, hudskader og kræft i lever og tarm. Denne teknologi er det nyeste fra Götaverken Miljö. Den eksisterende cirkulationspumpe i trin 2, cirkulerer skrubbervæsken gennem den nye varmeveksler, mediet som skal opvarmes, er fjernvarmevandet retur fra Affaldsvarme Aarhus. Energiens overgang i varmeveksleren gør, at energien overgår til fjernvarmevandet. Efter denne varmeoverførsel finder sted, cirkuleres den afkølede væske tilbage til trin 2, hvor den endnu en gang bliver sprøjtet ud over fyldlegemerne og dermed den varme røggas. 6 Er en patenteret materiale som absorberer dioxiner i røggassen (Götaverken miljö, 2013) 21

22 Varmeveksleren, som er opført hos Renosyd, er af typen pladevarmeveksler med plader fremstillet i SMO254 7 og er udført med et port filter til at fjerne forureninger, som ellers ville komme ind imellem pladerne i veksleren. Vekslerens opgave i denne sammenhæng er at opvarme returfjernvarmevandet. På denne måde trækkes energien ud af skrubbervandet og herved kondenseres vandet i røggassen, som så får en lavere temperatur (under dugpunktstemperaturen). Derved vil røggassen ved udløb fra skorsten være ca. 50 C mere fortættet og røgfanen vil være mere tydelig. Figur 2 - Beskrevet oversigt over røggaskondenseringsanlægget fra Götaverken, med temperaturer og beskrivelse (Forfatterens eget ark) & (Götaverken miljö, 2013) Fjernvarmesystemet Røggaskondenseringen bliver koblet ind efter trykreduktionen på PN16 systemet 8. Da Røggaskondenseringen er dimensioneret ud fra at kunne benytte det eksisterede tryk fra 7 Rustfrit stål, som kan modstår korrosion ved de høje klorniveauer som kan opstå i skrubberen. 8 Fjernvarmesystemet. 22

23 fjernvarmesystemet, kræves ingen ekstra fjernvarmepumpe til transport af fjernvarmevandet til røggaskondenseringen. Ved driftstop af røggaskondenseringen er der lavet bypass på fjernvarmeledningen, som også er benyttet i forbindelse med afprøvning og under opførelse af røggaskondenseringen og tilslutning heraf Vandbehandling Røggasserne bliver herved afkølet af den cirkulerende væske i skrubberen, og dette tillader en betydelig energimængde overført og udnyttet. Henover skrubberen er et temperaturfald på ca. 100 o C, som figur 2 viser 9. Ved maksimal last vil mere vand kondensere end hvad skrubberen forbruger, derfor vil der komme overskydende vand, som ledes via en ph-justeringstank og derefter til recipient, som derfor skal renses igennem et vandrensningsanlæg, som består af forskellige former for filtrering og osmose-anlæg. Vandrensningen består af to parallelle partikelfiltre og fire ionbytterenheder med to ionbyttere pr. enhed. Disse filtre og ionbyttere er Hg(kviksølv)-ionbytter, ionbytter, kulfilter og Arsen-ionbytter 10. Hg-Ionbytter: Adskiller kviksølv fra skrubbervæsken, inden den udledes til recipient. Skal returskylles et par gange om året, dette er baseret på tryktab over ionbytteren. Selektiv ionbytter: Renser for metalholdigt skrubbervæske. Skal regenereres med syre et par gange årligt, baseret på gennemslag i prøver. Aktivt kulfilter: Fjerner frit klor kloramid, klordioxid, fenoler, organiske opløsningsmidler og pesticider. Arsen ionbytter: Fjerner arsen, som af WHO er anset for udgøre en sundhedsrisiko ved indtagelse. (Silhorko-Eurowater A/S, 2013) Denne løsningsmodel er benyttet ved Renosyd og er derfor det valgte udgangspunkt for dette projekt. Ifølge Driftschef Finn Søgaard er valget af leverandør faldet på Götaverken Miljö, eftersom disse er specialister inden for røggaskondensering siden 1988, og er i dag ejet af Babcock & Wilcox Vølund A/S. Til vandbehandlingen er Silhorko-Eurowater valgt, grundet en stor ekspertise indenfor området, samt støtte til en lokal leverandør og samarbejdspartner gennem mange år ved Renosyd. Hvis en højere ydelse skulle produceres ved kondensering, skulle en varmepumpe inkluderes i systemet. Herved vil kunne opnås endnu større varmeproduktion. Dette vil ikke blive yderlige gennemgået i denne projektrapport. 9 SRO-anlægsvisning af temperaturfaldet (Bilag 6) i Bilagsrapporten. 10 Oversigtsbillede af systemet, figur 2 i projektrapporten og (Bilag 6) i Bilagsrapporten 23

24 5.2.3 Opsummering Ved en røggaskondenseringsproces er der mulighed for at udnytte et meget interessant potentiale, både økonomisk og med hensyn til miljøet. En betydelig stigning i produktionen af energi kan nemt implementeres til en begrænset udgift, og stigningen i energieffektiviteten kan opnås uden nogen stigning af miljøskadelige emissioner, nærmere mindre emissioner. Den genvundne energi behøver derved ikke at blive købt fra en anden energiproducent/ konkurrent. 5.3 Udgangspunkter for data For at udnytte denne mulighed både økonomisk og med hensyn til miljøet, har dette afsnit fokus på de data, som har betydning for projektrapporten. Dataopsamlet fra den seneste årlige miljøredegørelse fra Renosyd: Anlægget brændte ton affald i Anlægget har i 2012 en samlet energiproduktion på MWh fordelt på en varmeproduktion MWh og elproduktion på MWh. (Renosyd I/S, 2013) Disse data er udgangspunkt for beregninger i denne projektrapport. Antaget MW-effekter fra medvirkende parter af røggaskondenseringsprojektet: Kondenseringseffekten er fra Götaverken vurderet til at ligge mellem MW, dette er ud fra anlæggets opbygning (Götaverken miljö, 2013). En vigtig parameter, i forhold til et kondenseringsprojekt, er returtemperaturen der har stor betydning for udbyttet af den vurderede kondenseringseffekt. Renosyds miljømålsætning 2013 ud fra seneste miljøredegørelse er i forhold til røggaskondenseringsprojektet sat til en kondenseringseffekt på 2 MW (Renosyd I/S, 2013). Driftschef Finn Søgaard mener, at hvis returtemperaturen holdes omkring ca. 40 grader, vil der kunne forventes en kondenseringseffekt på ca. 4 MW, ved begge ovnlinjer i drift (Driftschef, 2013). Efter at røggaskondenseringsanlægget blev driftssat d. 10/10/2013, er der til projektrapporten løbende målt data. Ud fra disse målte data, har der i perioden fra d. 17/10 til d. 22/11/2013 været en gennemsnitlig varmeproduktion på 4.28 MW fra røggaskondenseringsanlægget. Årlige driftstimer for kondenseringsanlægget, fastsat af Finn Søgaard 11 til driftstimer pr. år. Fra miljøredegørelsen 2012 fremgår følgende tabel over driftstimer for begge ovnlinjer: 11 Ud fra data modtaget fra Finn Søgaard (Driftschef, 2013) 24

25 Figur 3: Uddrag fra miljøredegørelsen 2012 med oversigt over driftstimer for de forskellige ovnlinjer (Renosyd I/S, 2013). Figuren viser, at der i alt var timer i Grunden til de driftstimer fastsat af Finn Søgaard, er lavere end faktuelt forbrug på ovnlinje 1. De driftstimer er brugt videre i projektet og skal anses som et minimum driftstimeantal. 6. Krav I følgende afsnit bliver de specifikke krav, lovgivninger og bekendtgørelser i forhold til udnyttelse af overskudsvarmen og røggaskondenseringsprojektet gennemgået. Derudover vil begrebet krav blive forklaret og specificeret, samt hvilken indflydelse de forskellige krav har i forhold til projektrapporten. Det generelle formål med affaldsforbrænding er, at reducere affaldsmængden samtidig med at uskadeliggøre og opfange opkoncentrerede- og skadelige stoffer. Ved affaldsforbrænding bliver energien fra affaldet overført til røggasserne. Derved indeholder røggasserne det meste af brændselsenergien som varme. Denne varme benyttes til fjernvarme- og elproduktion hos bl.a. Renosyd. Affaldsforbrænding udgør i dag 20% af fjernvarmen i Danmark. Affaldsforbrænding er et miljøproblem og stiller derved krav til, at afbrændingen af affald ikke forurener mere end nødvendig. Kravene til miljø vil ikke være mit fokus og derfor bliver dette kun beskrevet minimalt i projektrapporten. 25

26 6.1 BAT (Best Available Techniques) For at begrænse forureningen skal virksomheder der forurener, ifølge miljøbeskyttelsesloven, begrænse denne forurening, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker = BAT. BAT dækker over begrebet Best Available Technique, som er et EU bestemt krav som opstod i Kravet om BAT blev indført ved dansk lov i I dette underafsnit vil der blive redegjort for hvilke krav og anbefalinger, som røggaskondenseringsanlægget skal overholde eller opfylde. Afsnittet tager udgangspunkt i EUkommissionens referencedokument for de bedste tilgængelige teknikker inden for affaldsforbrænding, hvori disse anbefalinger og krav vil være udstykket. (Instituttet for teknologiske fremtidsstudier, 2005) & (Direktiv for industrielle emissioner, 2006). Da affaldsforbrændingsanlægget iflg. godkendelsesbekendtgørelsen er en bilag 2- virksomhed, er de underlagt miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2012). Renosyds listebetegnelse er K215 i henhold til kap. 5.3 i lovbekendtgørelse nr af 20/12/2012. (Miljøministeriet, 2012) Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal virksomheder der forurener, begrænse deres forurenende udledning, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker (Miljøministeriet, 2010). Det er EU kommissionen, der beslutter disse miljøkrav, som godkendes i op til 8 år af gangen. Inden for ca. 30 industrisektorer er der udarbejdet branchespecifikke BAT- referencedokumenter. Affaldsforbrændingssektoren har deres egen branchespecifikke BAT- referencedokument 12, som er det, der refereres til videre her. Generelt har forbrændingssektoren været udsat for en hurtig teknologisk udvikling inden for de seneste år (Instituttet for teknologiske fremtidsstudier, 2005). Denne udvikling skyldes, at lovgivningen inden for denne sektor hele tiden stiller krav i form af BAT. Disse krav har til formål at reducere luftemissionerne udledt fra anlæg. Fokus fra BAT er også at udvikle teknikker, så omkostningerne bliver begrænsede samtidig med, at emissionsudledningen opretholdes eller forbedres. BAT fungerer både som krav og anbefalinger, på hvordan røggaskondensering udnytter overskudsvarmen. Disse anbefalinger er Renosyd forpligtet til at følge ved udnyttelse af overskudsvarmen. BAT- referencedokument anbefaler hvordan anlægget kan opnå en mer ydelse, og hvilke muligheder der pt er inden for affaldsforbrænding. Røggasrensningen hos Renosyd har udviklet sig fra at bestå af et elektrofilter til at have udbygget med NID-mixer, posefilter og vådskrubberanlæg i dag. Vådskrubberanlægget er hvor røggaskondenseringen foregår, og anlægget udnytter derved den varme som røggassen afsætter i 12 Relevante side fra BREF indenfor affaldsforbrændingssektoren vedlagt (Bilag 9) 26

27 væsken, som bliver hældt ud over røggassen for at rense for HCl og vandopløseligt kviksølv samt andre tungmetaller (ABB Energi A/S, 1992). Måden hvorpå varmen fra røggassen kan benyttes til at opvarme en anden væske står beskrevet i afsnit 5.2 Generelle koncept bag røggaskondensering. Kravene til røggaskondenseringsprojektet i forhold til BREF dokumentet er at: - Der skal ske en overordnet optimering af installationens energieffektivitet og energigenvinding. Samtidig med, at der tages hensyn til de teknisk-økonomiske muligheder for at kunne afsætte varmen. Dette ovenstående krav er, hvad dette projekt omhandler. Der skal ske en energigenvinding, og tages hensyn til mulighederne for at afsætte varmen. I forhold til energigenvinding, er der ingen tvivl om, at dette projekt har god udnyttelse. Afsnittet 9.1 Varmeproduktion og Energiudnyttelse viser at Renosyds energiproduktion samlet set, vil stige med 15.8 %. De tekniske muligheder for at afsætte varmen er i forhold til Afsnittet 5.1 Aftale 2, hvor Affaldsvarme Aarhus har indgået en aftale om at aftage den ekstra produktion. Økonomien for at afsætte varmen er beskrevet i afsnittet 9. Rentabilitet og Fremtiden. Ifølge BREF er de mest anvendelige steder at anvende røggaskondensering: - Fjernvarme med en lav returtemperatur, som er essentiel og generelt kun er mulig i kolde klimaer som f.eks. Danmark. o Samtidig kan det give problemer, f.eks. at røgfanens synlighed kan være en bekymring. - Prisen for at udnytte denne overskudsvarme skal også kunne hentes hjem igen. - BREF anbefaler at udnytte tabene i de forskellige processer på anlægget. Denne anbefaling stemmer overens med Renosyd, i forhold til at lave røggaskondensering. Projektet benytter den lave returtemperatur på fjernvarmevandet til at opnå højest mulige ydelse. Den lave returtemperatur, som kommer tilbage fra Affaldsvarme Aarhus, har til formål at forhøje udbyttet af energi overført fra vådskrubbervæsken og til returvandet. Det senere afsnit 6.3 OML beregninger beskriver fortætningen af røgfanen fra skorstenen. Prisen for at investere i at udnytte overskudsvarmen/tabene i vådskrubbervæsken kan ses i afsnittet 9. Rentabilitet og fremtiden. 27

28 6.1.1 Miljøledelse Ifølge BREF reference dokument for affald, skal der inden for affaldsforbrænding anvendes miljøledelse. Desuden skal der implementeres og leves op til et miljøledelsessystem med følgende elementer: - Topledelsen skal definere en miljøpolitik for anlægget - Lave en vurdering af anvendte teknologier sammenlignet med EU-kommissionens BREF anbefalinger - Regelmæssig ekstern audit og validering af akkrediteret, certificeret organ - Udgivelse af regelmæssig miljøredegørelse, der beskriver alle væsentlige miljøpåvirkninger fra anlægget, opstillet så man kan sammenligne år for år, og holde det op imod miljømålsætninger og niveauer i branchen - Implementering og opfølgning på et internationalt accepteret system som ISO eller EMAS. Dette kan give systemet større troværdighed. Især EMAS, der indeholder alle de ovenstående punkter Dette er grundlaget for, hvad en affaldsforbrænding skal implementere. Det anbefales ifølge BREF dokumentet at benytte EMAS, eller et ikke standardiseret system. Det ikke standardiserede system kunne benytte EMAS grundelementer uden at være verificeret ved et certificeringsorgan eller ekstern miljøledelsessystemverifikator ISO Den internationale standard for miljøledelse ISO 14001, blev lanceret i Standarden er den dominerende miljøledelsesstandard i verden. Standarden er revideret i 2004, hvor års erfaringer med miljøledelse er indarbejdet. Standarden kan revideres hos Dansk Standard. ISO er et værktøj, der kan hjælpe virksomheder som Renosyd med at identificere, priorer og håndtere miljørisici, der er en del af deres forretningsgang. Standarden tillader f.eks. at Renosyd kan koncentrere sig om de spørgsmål, der ifølge Renosyd vurderes at være vigtigst. ISO kræver at Renosyd tager ansvar for at forhindre forurening. Grundet ISO fokuserer mest på forureningssiden og eftersom at Renosyd er EMAS-certificeret, vil EMAS være den certificering, der har dannet grundlag for røggaskondenseringsprojektet. ISO og EMAS minder om hinanden, men EMAS er mere omfattende som det fremgår af tabel 1: Indledende gennemgang: EMAS ISO Kræver en verificeret Behøves ikke indledende miljøkortlægning 28

29 Offentlig tilgængelighed: Kræver, at miljøpolitik, miljøledelsessystem og Kræver kun, at miljøpolitikken skal være offentligt tilgængelig organisationens resultater gøres offentligt tilgængelige som en del af miljøredegørelsen Forpligtelser og krav: Specificerer, at organisationer skal forsøge at mindske miljøpåvirkningerne til et niveau svarende til økonomisk rentabel anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Er ikke fastsat, i hvilket omfang ydeevne skal forbedres Tabel 1: Uddyber forskelle imellem EMAS og ISO (Europa-kommisionen, 2011) EMAS EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er et værktøj til at strømline og forbedre miljøpræstationerne for virksomheder. EMAS er baseret på ISO 14001, eftersom Renosyd er ISO certificeret, har EMAS certificeringen været nemmere at opnå. For at kunne opfylde BATs krav om at implementere et miljøledelsessystem som EMAS, er Renosyd i 2005 blevet EMAS certificeret. EMAS er en frivillig europæisk miljøledelsesordning, og er det mest ambitiøse miljøledelsessystem en virksomhed kan blive certificeret til. En EMAS -registrering er derfor den ultimative blåstempling af virksomhedens miljøarbejde. Miljøstyrelsen har godkendt Renosyd i henhold til EMAS-forordningen. Det betyder blandt andet, at Renosyd er forpligtet til at: Løbende forbedre miljøindsatsen, så miljøindsatsen overgår kravene som stilles Fastsætte en miljøpolitik og målsætninger for miljøarbejdet Offentliggøre en årlig miljøredegørelse Aktivt inddrage medarbejderne i miljøarbejdet Deres årlige miljøredegørelse er underlagt en række krav til indhold og offentliggørelse. Miljøredegørelsen verificeres (gennemgås) hvert år af Det Norske Veritas, inden den sendes til godkendelse og registrering i Miljøstyrelsen. På engelsk er dette indholdet af EMAS: 29

30 (a) Definition of an environmental policy (b) Planning and establishing objectives and targets (c) Implementation and operation of procedures (d) Checking and corrective action (e) Management review (f) Preparation of a regular environmental statement (g) Validation by certification body or external EMS verifier (h) Design considerations for end-of-life plant decommissioning (i) Development of cleaner technologies (j) Benchmarking. (Instituttet for teknologiske fremtidsstudier, 2005) EMAS er en frivillig europæisk forordning om indføring af miljøledelse. Kravene til Renosyd er, at de er forpligtet til at offentliggøre en årlig miljøredegørelse, hvor de åbent beskriver deres væsentlige miljøforhold. Deres årlige miljøredegørelse erstatter det lovpligtige grønne regnskab. Gennemgang af Renosyd miljøledelseshandlinger kommer under afsnittet 8.1 Miljøledelse hos Renosyd 6.2 Energiaftalen Afsnittet omhandler kortfattet, hvilken betydning denne energiaftale har for fremtiden, inden for fjernvarme og kraftvarme. Energiaftalen har betydning for fremtiden inden for fjernvarme og kraftvarme, og energiaftalen vil både fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning, samt finde fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning. For at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber, er der oprettet en pulje på 19 mio. kr. Dette er også for at forbedre sammenspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser. Staten understøtter med 4.8 mio. kr. i denne pulje. For at finde fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning, er der afsat 3 mio. kr. til at udarbejde en analyse som fremlægges i udgangen af (Energistyrelsen, 2012) 30

31 Disse handlinger har ikke indflydelse på projektet hos Renosyd, men ved at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning, vil der være mulighed for udvikle partnerskaber mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber i fremtiden. Partnerskabet mellem Renosyd og Affaldsvarme har været gældende fra år 2009, derved har Renosyd og Affaldsvarme Århus været eksempel på, hvad denne energiaftale vil kunne fremme i fremtidige projekter. 6.3 OML beregninger Miljøstyrelsen har i forbindelse med installering af varmeveksleren, stillet et krav om at få en vurdering om overholdelse af B-værdier, ved installering af denne varmeveksler. Eftersom røggastemperaturen efter installation af varmeveksleren vil falde til ca. 50 C. Faldet fra ca. 60 C til 50 C gør, at det ændrer på spredningsområdet for røggassen og derfor er det besluttet at udføre OMLberegninger 13 til verificering og dokumentation af værkets imissionskoncentrationsbidrag af NOx overholder de gældende B-værdier. Resultatet af OML -beregningerne viste, at der ikke vil blive problemer med at overholde B-værdierne. OML Modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der er udarbejdet til danske forhold og bygger på meteorologiske data derfra. Modellen bruges især til at beregne forureningen fra industri og til at vurdere, om den såkaldte B-værdi overholdes. (Institut for Miljøvidenskab, 2013) 6.4 Delkonklusion/opsummering Afsnit 6. Krav indeholder en præsentation af kravene, der stilles i forbindelse med et røggaskondenseringsanlæg. Grundet krav fra miljøbeskyttelsesloven om at Renosyd skal benytte den bedste tilgængelige teknik i forhold til affaldsforbrændingsanlægget. Gør at der skal ske en overordnet optimering af installationens energieffektivitet og energigenvinding. Samtidig med, at der tages hensyn til de teknisk-økonomiske muligheder for at kunne afsætte varmen. På denne måde stilles krav fra BAT om optimering, men BAT stiller også krav i form af benytte miljøledelse i organisationen. Da Renosyd er ISO- og EMAS -certificeret, stiller disse certificeringer krav om at have bl.a. en miljøpolitik. Disse krav til energioptimering og miljøledelse gør at Renosyd som organisation, er nødsaget til at lave en årlig miljøredegørelse og i denne, er der årligt optimeringsområder, som skal benytte tab i anlæggets processer. Da røggaskondensering benytter sig af tab i en proces. Røggaskondensering anbefales af BAT, til at blive benyttet i kolde klimaer, som Danmark hvor fjernvarme benyttes. Grundet den allerede opførte dyseskrubber, skal der kun tages hensyn til en mindre investering for at indsætte et kondenseringsmodul i den eksisterende dyseskrubber og derved gøres det teknisk-økonomisk muligt at vedtage investeringen. 13 OML står for "Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller" 31

32 Ved kondensering af røggassen vil røgfanen fra skorstenen være fortætte. Miljøstyrelsen har derfor stillet krav om målinger af B-værdier. Den nyligt vedtaget Energiaftale har ikke haft effekt på samarbejdet mellem Renosyd og Affaldsvarme Aarhus partnerskabet kan om muligt blive styrket i fremtiden ved denne aftale. 7. Lovgivning & Afgifter Dette afsnit har til formål at redegøre for både lovgivning og afgifter, som et røggaskondenseringsprojekt skal overholde, for at kunne blive realitet. Lovgivningen og afgifter beskrevet vil som udgangspunkt, være i form af gældende bekendtgørelser og satser inden for røggaskondenseringsanlæg i affaldsforbrændingsanlæg. 7.1 Varmeforsyningsloven Renosyds affaldsforbrændingsanlæg producerer varme til kollektivt forsyningsnet, hvorfor anlægget og dets produktion er omfattet af varmeforsyningsloven. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i de punkter af denne lovgivning, som har indflydelse for røggaskondenseringsprojektet. Varmeforsyningsloven er til for at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011) Derfor er Renosyd pålagt gennem varmeforsyningsloven, at mindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Dette gøres bl.a. ved at lave et projekt, hvor der ikke skal tilføjes mere brændsel og samtidig opnå en større fjernevarmeproduktion og derved fremme lokalsamfundets anvendelse af miljørigtig energi. Denne måde at fremme miljørigtig energi på, gør sig gældende ved røggaskondenseringsprojektet. 28 b. Varmedistributionsvirksomheder skal sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået. (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011) 28 b gør at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne skal sikre at opnå. Dette gør, at klima-, energi- og bygningsministeren har stor indflydelse på, hvordan denne sektors fremtid bliver. 32

33 I forhold til betingelserne i afsnit 5.1 Aftale 2 er parterne for denne aftale dermed enige om, at aftalen 5.1 Aftale 2, følger Varmeforsyningslovens 20, stk. 13 som ses nedenfor: Stk. 13. For så vidt angår afgifter nævnt i stk. 12, nr. 1 og 2, kan de affaldsforbrændingsanlæg, som er nævnt i stk. 12, og de aftagere, som anlæggene leverer opvarmet vand eller damp til, indgå aftaler om, at udgifter til afgifter, jf. stk. 12, nr. 1 og 2, indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at parterne samtidig aftaler, hvilke udgifter som følge af indførelsen af afgifterne nævnt i stk. 12, nr. 1 og 2, og ophævelsen af tilskuddet nævnt i stk. 12, nr. 3, der ikke skal indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1, således at den samlede aftale afspejler en rimelig balance mellem parterne. (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011) Dette afsnit har betydning for, hvordan aftalen er udført og at aftalen overholder denne lovgivning. Ud over dette, vil prisbestemmelserne for varmeforsyningsloven blive gennemgået i afsnittet 9. Rentabiliteten, da dette afsnit benytter sig af disse prisbestemmelser og behandling af dette. 7.2 Projektbekendtgørelsen Renosyds affaldsforbrændingsanlæg producerer varme til kollektivt forsyningsnet, hvorfor anlægget og dets produktion er omfattet af varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelse; bekendtgørelse BEK 795 af 12. juli 2012 (Projektbekendtgørelsen). I henhold til ovenstående, skal projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse (godkendelse efter varmeforsyningslovens 4). Etablering af røggaskondensering på anlæggets forbrændingsovnlinjer vil derfor skulle godkendes i henhold til ovenstående. Etableringen af røggaskondenseringen er af kommunalbestyrelsen godkendt og drift sat Godkendelsesbekendtgørelsen Godkendelsespligten er gældende for listevirksomheder. Da Renosyd er en liste 2-virksomhed, vil dette betyde, at de ikke må anlægge eller påbegynde bygningsmæssige eller driftsmæssige kapacitetsudvidelser, som kan indebære en forureningsforøgelse. Da røggaskondenseringen ikke indebærer en forøgelse af forurening, betyder det at der ikke kræves godkendelse med udvidelse af røggaskondenseringsanlægget. Senest otte år efter miljøgodkendelsen, vil tilsynsmyndigheden meddele Renosyd, at revurderingen af godkendelsen er igangsat, og oplyse Renosyd om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingens indhold. Herunder anmodes om oplysninger m.v., som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan træffe en afgørelse. Dette sker for hvert ottende år, og har derved ikke indflydelse på røggaskondenseringen som projekt. Det er vigtigt næste gang, der føres tilsyn, at 33

34 informere om, at der vil være mindre miljøudledning fra Renosyds anlæg eftersom røggaskondenseringsanlægget reducerer miljøpåvirkningen, og Renosyd derved opnår lavere miljøudledningsniveauer. Gennem godkendelsen af Renosyd, vil der i forbindelse med tilsynet hvert ottende år være krav om en redegørelse for virksomhedens muligheder for at anvende BAT. Herunder vil der skulle redegøres for udnyttelsen af kondenseringsvarmen, og dens udnyttelse samt miljøpåvirkning. Dette vil også skulle med ved vurderingen af Renosyds anlæg i forhold til gældende BREF dokument, og vil være aktuelt i 2014, hvor Renosyd vil blive revurderet. 7.3 Anden lovgivning Projektet er ikke i strid med anden lovgivning inden for kraftvarmeområdet, herunder lov om elforsyning. Projektet er, som tidligere nævnt, omfattet af Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen. Etableringen af projektet har ikke ændret på anlæggets miljøpåvirkning, hvorfor en miljøgodkendelse ikke har været krævet. Etableringen af røggaskondenseringsanlægget kan dog betragtes som en væsentlig ændring af anlægget, og derfor har Renosyd orienteret Miljøstyrelsen om projektet i forbindelse med næste tilsyn af anlægget. Da projektet ikke ændrer i affaldsforbrændingen, vurderes det, at projektet ikke påvirkes af lovgivningen herom. Ved røggaskondensering kan der udkondenseres mere vand end der kan genanvendes i anlæggets interne processer, hvorfor en udledning gennem intern vandrensningsanlæg og herefter udledning til recipient må påregnes. Da overskydende kondensat afledes til kommunalt renseanlæg, er der ansøgt særskilt om tilslutningstilladelse for spildevand hos Skanderborg Kommune ifølge Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/ Udledning af spildevand Ifølge Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen BEK nr. 1451/ skal udledningen af spildevand fra røggasrensning begrænses i videst mulig omfang til vandmiljøet, derfor er et vandrensningsanlæg fra Silhorko, dette er opført samtidig med. (Miljøministeriet, 2012) 37 kræver, at udledningen af spildevand fra røggasrensningen bliver overvåget med måleudstyr, som affaldsforbrændingsanlægget er forsynet med. Alt dette bliver overholdt i projektet og vil ikke yderligere blive specificeret. 34

35 7.4 Afgifter Dette afsnit omhandler alle statslige energi- og miljøafgifter, som vedrører udnyttelsen af overskudsvarmen fra røggaskondenseringsanlægget. I det danske skattesystem er der en stor mængde afgifter. Afgifter som f.eks. kan være energiafgifter, der er pålagt varmeproduktion fra affald. Disse energiafgifter er indført for at få virksomheder til at tage mere hensyn til miljøet. Formålet med energiafgifterne har især været at reducere den miljøbelastning, som energiforbruget fører med sig. Afgifterne skal derfor afspejle de miljøomkostninger, som forbruget af de forskellige former for energi, påfører samfundet. De omtalte energiafgifter i dette afsnit har erstattet den traditionelle forbrændingsafgift fra Den nye energiafgift er opdelt i to; Affaldsvarmeafgift og Tillægsafgift. De nye afgiftslove Energiafgifterne vedrørende røggaskondensering er ændret ved to love, LOV nr 461 af 12/06/2009 og LOV nr 527 af 12/06/2009. LOV nr 461 af 12/06/2009 ændrer forbrændingsafgiften til en kombineret energi (affaldsvarme & tillægs) - og CO 2-afgift. Denne lovændring ændrer på betingelsen for at kunne opnå 10 % afgiftsrabat, hvor mindst 7% af den fremstillede energi kommer fra røggaskondensering. LOV nr 527 af 12/06/2009 hæver affaldsvarmeafgiften, men indfører et fradrag (svarende til tillægsafgiften) og indekserer CO2-afgiften. Affaldsvarmeafgiften er indekseret og udgøres således af den samlede energiafgift, fratrukket tillægsafgiften divideret med 1,25. Affaldsvarmeafgiften vil derved vokse fortsat og med tiden få større betydning end tillægsafgiften. Der skal i forbindelse med projektet betales affaldsvarmeafgift af den producerede energi. Der skal også betales tillægsafgift og CO 2-afgift Rabat ved røggaskondensering Der ydes 10% rabat på tillægs- og CO 2-afgift, hvis et anlæg er udstyret med røggaskondensering og varmen fra røggaskondenseringsanlægget udgør mindst 7% af anlæggets samlede produktion af varme. Det vil sige: produceret varme + produceret el + bortkølet varme. Hvis der er flere linjer på et anlæg, og de ikke alle er udstyret med røggaskondensering, må 10%-rabatten fortsat udnyttes for hele anlægget, hvis 7%-kravet er opfyldt for anlægget som helhed. Dette gør sig dog ikke gældende for Renosyd, eftersom begge linjer er blevet udstyret med røggaskondensering. Denne rabats påvirkning på projektet, vil blive omtalt i afsnittet 9. Rentabiliteten og fremtiden. 35

36 Afgift for afbrænding af affald er gået fra at være en afgift baseret på vægt, til en afgift baseret på energiindholdet i affald. Satser for Affaldsvarme-, Tillægs- og CO 2-afgift fra 1. Jan. 31. dec Afgift: Enhed: Sats: Affaldsvarmeafgift Kr./MWh 79 Tillægs- og CO 2-afgift Kr./MWh 113 Rabat på Tillægs- og CO 2-afgift Kr./MWh 11,3 (Renosyd I/S, 2013) Disse satser berører røggaskondenseringsanlægget, og bliver brugt til udregning af bl.a. rentabiliteten af anlægget. Den indekserede affaldsvarmeafgift bliver ikke benyttet til udregninger fremad. 7.5 Delkonklusion Afsnittet 7. Lovgivning & Afgifter indeholder gældende lovgivninger og afgifter, som Renosyd skal overholde i forhold til deres røggaskondenseringsanlæg. Gennem varmeforsyningsloven er Renosyd pålagt at skulle mindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Dette opnås ved at optimere deres anlæg til en højere energiudnyttelse af affaldet. Varmeforsyningsloven har indvirkning på, hvordan en driftsaftale skal udformes, og derfor er Renosyd og Affaldsvarme Aarhus udført i overensstemmelse med denne lov. Lovgivningen i forhold til røggaskondenseringsprojektet skal, af kommunalbestyrelsen i Skanderborg, godkendes. I 2014 vil en revurdering af miljøgodkendelsen finde sted, men røggaskondenseringen som projekt, har ikke indflydelse på denne revurdering af miljøgodkendelsen. På grund af at røggaskondensering sikrer mindre miljøudledningsniveauer fra Renosyd, vil dette ved revurdering skulle nævnes. Eftersom røggaskondenseringen ved en effekt på over 2.5MWh begynder at udlede spildevand, (Götaverken, 2013) skal denne udledning begrænses ifølge Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen BEK nr 1451 af 20/12/2012. Derfor er et vandrensningsanlæg fra Silhorko opført sammen med røggaskondenseringsanlægget, og udledningen af spildevand fra vandrensningsanlæg til recipient bliver overvåget med måleudstyr. Afgifterne, som vedrører udnyttelsen af overskudsvarmen, er i dag opdelt i følgende afgifter: affaldsvarmeafgift, tillægsafgift og CO 2-afgift. Disse skal i forbindelse med projektet betales, og satser for afgifterne fremgår af ovenstående afsnit. Fordele ved røggaskondensering i forhold til afgifterne er, at der vil kunne opnås 10% rabat ved en merudnyttelse fra røggaskondenseringsanlægget på 7% af den samlede produktion hos virksomheden. 36

37 Med afsnittet er skabt et overblik over gældende lovgivning og afgifter, som vil have økonomisk og teknisk påvirkning for projektet og fremad i denne projektrapport. 8. Ledelsesmæssige beslutninger Dette afsnit omhandler Renosyds miljøledelseshandlinger, som danner grundlag for at udnytte kondenseringsvarmen. Afsnittet skal vise den indflydelse, Renosyd som organisation har på de teknologiske beslutninger og miljøoptimeringen. 8.1 Miljøledelse hos Renosyd I/S For at kunne opfylde kravene fra afsnittet 6.1 BAT er Renosyd certificeret efter ISO og EMAS, som er beskrevet i tidligere afsnit. (Udvalget for Miljø, 2006). Renosyd har en miljøpolitik vedr. kraftvarmeanlægget. Det er et krav for at leve op til EMAS og ISO certificeringerne. I afsnittet vil jeg analysere om Renosyd efterlever miljøpolitikken vedrørende merudnyttelse af overskudsvarmen, og analysere hvilken indflydelse Renosyd har på at fremme miljøoptimeringen og hvilke tekniske beslutninger der danner grundlag for at etablere røggaskondenseringsprojektet. Første del af Renosyds miljøpolitik: Vores miljøpolitik er at: - Have fokus på teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift. Vi har vedvarende fokus på teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift, hvor der sker løbende forbedringer af væsentlige miljøforhold. Vi tænker fremsynet og helhedsorienteret såvel i den fysiske affaldshåndtering, som i måden (processer, samarbejdsformer og rammevilkår), vi håndterer affaldet på. (Renosyd I/S, 2013) Gennem et vedvarende fokus på teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift har de fra ledelsens side valgt, at de styrer hen imod projekter såsom røggaskondensering som vil give Renosyd en tekniskog miljøoptimeret drift. Renosyd har valgt at fokusere på forbedring af teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift. Og har i den henseende valgt at benytte en BREF anbefalet metode til at opnå denne driftsform. De løbende forbedringer af væsentlige miljøforhold sker gennem miljømål for det kommende år, som fremgår af deres miljøredegørelse. Derved tænkes der fremsynet i forhold til løbende forbedringer. 37

38 - Være bedre end lovgivningen kræver. Vi vil gøre mere end lovgivningen kræver, ud fra et fremsynet og helhedsorienteret fokus. Vi gør på den måde mere end blot at leve op til enkeltstående krav og regler. (Renosyd I/S, 2013) I denne henseende vil de have en større energiudnyttelse end der er påkrævet, samt mindske deres udledning og derved være bedre end gældende miljøkrav. Kraftvarmeanlægget har i de senere år haft stort fokus på disse miljøkrav. Ved at stille krav til kraftvarmeanlægget gennem miljøledelsessystemet bevirker det, at der i organisationen er fokus på optimering, og Driftschef Finn Søgaard udtaler Vi bestræber os på at ligge med en god margen til grænseværdierne (Interview Finn Søgaard, 2013). Renosyd benytter også deres miljøpolitik omsat til handlinger og holdninger, hvilket har stor betydning for de ansatte. (Finn Søgaard). Nedenstående opsummering viser hvilken indflydelse, Renosyd som organisation har på teknologiske beslutninger og miljøoptimering: At gøre ledelsens holdninger til miljøledelse synlig for medarbejderne og andre interesserede samt sikre, at denne holdning udmønter sig i konkrete målsætninger og derved resultater. At have et helhedsorienteret og vedvarende fokus på de områder, som skal sikre en teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift, hvor der løbende sker forbedringer af de væsentlige miljøforhold. Samtidig med Renosyds miljøpolitik fremhæver disse ting, har Renosyd også valgt at have et lavt miljømål i forhold til udnyttelsen af overskudsvarmen. EMAS stiller krav om, at Renosyds miljøredegørelse skal gøre rede for relevante nøgleindikatorer. Disse redegøres gennem Renosyds miljøredegørelse og de lever op til kravene fra EMAS. Renosyd miljømål for 2013 for kraftvarmeanlægget er: Figur 4: Uddrag fra miljøredegørelsen 2012 med oversigt over miljømål 2013 for kraftvarmeanlægget (Renosyd I/S, 2013). Den overordnede målsætning for året 2013 har været med et fokus på udnyttelse af ressourcer i affaldet og dermed bedre udnyttelse af energien i røggassen. 38

39 Disse målsætninger, sat af ledelsen, sætter fokus på at optimere den uudnyttede energi. For i 2013 at opnå de ønskede miljømål, vil der være fokus på disse. Det er vigtigt, at der gennem miljøledelsessystemet tænkes fremad og etableres målsætninger for at være på forkant med fremtiden. Miljømålene for 2013 er sat op imod MW-antagelserne fra afsnit 5.3 Udgangspunkter for data, som er fra før projektet blev påbegyndt. MW-antagelserne varierer fra 2,5 4,8 MW, hvor driftschefen mente at 4 MW ville være realistisk. Ud fra målingen af returtemperaturen inden projektstart, viste returtemperaturen et gennemsnit på 46 o C 14, hvilket vurderes til at være en realistisk varmeeffekt på ca. 3,5MW. Derfor vurderes det, at Renosyds forventede miljømål er lavt sat i forhold til antaget MWværdier. 9. Rentabiliteten og fremtiden Afsnittet omhandler tolkning og analyse af de økonomiske udfordringer i forhold til at etablere et røggaskondenseringsanlæg. Afsnittet behandler også, hvilke påvirkninger af varmeproduktionen og energiudnyttelsen, der sker i forbindelse med røggaskondensering. Udgifterne for en varmeproduktion med røggaskondenseringsanlægget bliver gennemgået. Rentabiliteten for projektet, vil blive sat op imod forskellige omkostninger og afgifter i nedenstående afsnit. Afsnittet vil til sidst give en vurdering af, hvordan besparelsen og hvordan fortjenesten for projektet bliver. Analyse, fortolkning og økonomisk vurdering af data gennem dette afsnit belyses i forhold til kap 10 Analyse og tolkning af data (Andersen, 2013). 9.1 Varmeproduktion før og efter Varmeproduktionens data er optaget over perioden fra d. 17/10 til d. 22/11/13. I forhold til disse data vil der årligt produceres MWh fjernvarme fra røggaskondenseringsanlægget. (Bilag ) Mængden af overskydende kondensat er estimeret til ca. 2,6m 3 /h, rensningsanlægget er dimensioneret til 5 m 3 /h, denne dimensionering giver mulighed for forøget produktion i fremtiden, hvis returtemperaturen bliver lavere (Götaverken miljö, 2013)., Den samlede varmeeffekt og årlige fjernvarmeproduktion hos Renosyd er vist i tabel 2 for at vise, hvilken betydning kondenseringsvarmen får i fremtiden. Beregningsark vedlagt i (Bilag ). 14 Måling vedlagt (Bilag 10) i Bilagsrapport 39

40 Produktion Miljømål Produktion Enhed Fremtiden Maksimal varmeeffekt MW 20,50 22,50 24,79 Affaldsvarme uden kondenseringsvarme MWh/år Kondenseringsvarme MWh/år Samlet Varmeproduktion MWh/år Procentmæssig forøgelse % - 8,6% 18,4% Tabel 2 Tabeloversigt over varmeproduktion hos Renosyd med eller uden kondenseringsvarme, ved antaget effekter fra medvirkende parter og ved målt effekt. Data tilknyttet til tabellen findes i (Bilag ). Som det fremgår af tabel 2, stiger den maksimale varmeeffekt fra 20,5 til 24,8 MW. Denne forøgelse skyldes en varmeeffekt på 4.28 MW fra røggaskondensering. Ud fra den gennemsnitlige varmeeffekt på 4,28 MW, vil den samlede varmeproduktion hos Renosyd årligt stige med MWh/år, dette er estimeret ud fra målte data optaget hos Renosyd og sekundærdata modtaget fra Finn Søgaard. Denne stigning svarer til en procentforøgelse på 18.4 % for den samlede varmeproduktion, hvilket er et rigtigt godt udbytte, sat i relation til miljømålsætningen Hvis kondenseringsanlægget havde produceret 2 MW, som miljømålet angiver, ville det have givet en stigning på 8.6%, hvilket er 9.8% lavere end den målte varmeeffekt. Det bekræfter min formodet antagelse om at miljømålsætningen kunne være sat højere. Effekten fra ovnlinjerne kan blive stærkt påvirket af følgende: affaldets energiindhold, forbrændingens variationer i iltindhold og temperaturen på returfjernvarmevandet fra Affaldsvarme Aarhus. Da målte data er taget over en kort periode, ville en længere målingsperiode medføre variationer i datamålinger af effekten og evt. påvirke udbyttet af varmeeffekten. Derved tages højde for disse variationer. Dette kan give et indblik i målingens usikkerheder ved varmeproduktion fra røggaskondensering. For at kunne opnå 10 % rabat på tillægs- og CO2-afgiften kræves en merproduktion på 7%, en uddybning af denne rabat findes under foregående afsnit Rabat ved røggaskondensering. For at 40

41 kunne opnå de 10% i rabat, skal der opnås 7% merproduktion af den totale energiproduktion fra kraftvarmeværket. Produktion Miljømål Produktion Enhed Fremtiden Maksimal varmeeffekt MW 20,50 22,50 24,79 Energiproduktion uden kondenseringsvarme MWh/år Kondenseringsvarme MWh/år Samlet Energiproduktion MWh/år Procentmæssig forøgelse % - 7,4% 15,8% Tabel 3 - Tabeloversigt over samlet energiproduktion hos Renosyd med eller uden kondenseringsvarme, ved antaget effekter fra medvirkende parter og ved målt effekt. Data tilknyttet til tabellen findes i (bilag ). Tabellen viser forskellen mellem miljømål for 2013 og den aktuelle/fremtidige produktion, der vil kunne opnå en 10% rabat på afgifterne. Dette bliver benyttet videre gennem projektrapporten til afsnittet 9.4 Rentabilitet. Set ud fra kraftvarmeanlægs-perspektiv, er det er en mindre investering med en god udnyttelse i forhold til investeringens størrelse. Da røggaskondenseringen medfører en forøgelse på 15.8% af den totale energiproduktion. Finn Søgaard siger i interviewet Anlægget leverer bedre end forventet (Bilag ) - (Søgaard, 2013). Forøgelsen ved indbygning af røggaskondenseringsanlæg, gør at Renosyds varmeproduktion bliver kraftigt forøget. For at vise forskellen er nedenstående diagram indsat. Diagrammet viser forskellen mellem produktionen for 2012, sammenlignet med miljømålet for røggaskondenseringen og fremtidens produktion. 41

42 Samlet Energiproduktion MWh/År Produktion 2012 Miljømål 2013 Fremtiden Figur 5 - Diagram over forøgelsen i varmeproduktion ved produktionen 2012, miljømål 2013 og fremtiden. Det tilknyttede beregningsark er vedlagt (Bilag ) Energiudnyttelsen ved kondensering Ifølge Miljøministeriet ligger Danmark i top i forhold til energiudnyttelsen fra affaldsforbrændingsanlæg. Miljøministeriet mener dog også, at energien i affaldet skal udnyttes bedre (Miljøministeriet, 2013) Røggaskondensering har følgende effekt på energiudnyttelsen pr. ton affald: Energiudnyttelsen pr. ton affald hos Renosyd har været faldende fra 2011 med 2,53 og 2012 med 2,49 MWh pr. tons affald (Renosyd I/S, 2013). Denne nedgang skyldes, at affaldet har haft et lavere energiindhold, som skyldes den større genanvendelse af affald. 42