Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn
|
|
- Filippa Ludvigsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Markbrug nr. 298 Oktober 4 Økologiske sædskifter til produktion af korn M. Askegaard, J.E. Olesen, I.A. Rasmussen, E. Driessen, E. Nielsen, H.C. Thomsen, H. Bak og J.F. Lindberg. Markbrug nr. 298 Oktober 4
2 2 Markbrug nr. 298 Oktober 4 Hvordan kan sædskiftet indrettes så den økologiske kornproduktion øges uden at bæredygtigheden mindskes? Dette centrale spørgsmål belyses med resultater fra et økologisk sædskifteforsøg, der i 1996/97 blev anlagt på tre lokaliteter i Danmark (boks 1). Da forsyningen med kvælstof (N) kan være meget kritisk i økologisk kornproduktion, blev forsøget designet med fokus på dyrkningsmæssige faktorer, der har indflydelse på N-forsyningen. Tre faktorer blev undersøgt: 1) Betydning af andel af N-fikserende afgrøder i sædskiftet 2) Betydning af efterafgrøder 3) Betydning af tilførsel af husdyrgødning. Der blev målt udbytter, udvaskning af næringsstoffer samt forekomst af ukrudt. Forsøget demonstrerer vigtigheden af at undersøge dyrkningsfaktorer i en sædskiftemæssig helhed. For eksempel har tilførsel af husdyrgødning ikke kun effekt i den afgrøde, hvor den tilføres, efterfølgende afgrøder kan også blive påvirkede. Flere af disse langsigtede effekter er knyttet til kløvergræsmarker og N-fikserende efterafgrøder, som er væsentlige elementer i økologiske sædskifter. Lokaliteter, forsøgsdesign og dyrkning vises i boks 1, 2 og 3. Boks 1 Lokaliteterne Jordtyperne på de tre forsøgssteder varierer fra grovsand (JB1) på Jyndevad over lerblandet sandjord (JB4) på Foulum til sandblandet lerjord (JB6) på Flakkebjerg. I grove træk repræsenterer hver af de tre jordtyper en fjerdedel af det danske landbrugsareal. Ved Holeby på Lolland blev også anlagt et sædskifteforsøg. Forsøget medtages dog ikke her, da det var uden gentagelser og med kun en kombination af behandlinger. Nedbørmængden er størst på Jyndevad og mindst på Flakkebjerg. Forskellen i nedbørmængde bevirker, at nedbøroverskuddet (nedbør minus fordampning) varierer fra over mm på Jyndevad til under 1 mm på Flakkebjerg. Dette, samt en mindre effektiv roddybde på grovsandede jorde, indebærer langt større risiko for udvaskning af næringsstoffer på Jyndevad end på de øvrige lokaliteter. Lokalitet Jyndevad Foulum Flakkebjerg Landsdel Sønderjylland Midtjylland Vestsjælland Jordtype Grovsand Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord JB-nr Ler, % Normalnedbør, mm Normaltemperatur, C 7,9 7,3 7,8 Såning af vårbyg* 3. marts 9. april 16. april Modning i vårbyg* 21. juli 2. august 31. juli * Gennemsnit i forsøget
3 Markbrug nr. 298 Oktober 4 3 Boks 2 Forsøgsdesign Sædskifterne (S1, S2 og S4) i tabellen repræsenterer systemer med forskellige andele af N-fikserende afgrøder (bælgplanter). Andelen af N-fikserende afgrøder falder fra S1 til S4. I S1, hvor vårsæd efterfølger kløvergræs, ligger kløvergræsset ½ år længere end i S2, hvor kløvergræsset efterårspløjes forud for vintersæd. Kun S2 gennemføres på alle lokaliteter. Sædskifterne findes i fire versioner: uden efterafgrøder (UE) og med efterafgrøder (ME) i kombination med uden gødning (UG) og med gødning (MG). Hver kombination, UE/UG, ME/ UG, UE/MG og ME/MG, findes i to gentagelser. Sædskifte S3 omtales ikke, da det kun blev gennemført i én version. I tabellen er angivet de afgrøder i sædskifterne, hvor der etableres efterafgrøder (ME) og hvor der anvendes gødning (MG). Efterafgrøderne i S1 og S2 er overvejende sildig alm. rajgræs og fra 1 en blanding af sildig alm. rajgræs og cikorie, og i S4 overvejende hvidkløver/rødkløver og sildig alm. rajgræs. Efterafgrøderne sås som udlæg i korn og bælgsæd om foråret. I behandlingerne med gødning tilføres gylle til kornafgrøderne i en mængde svarende til % af kornets samlede N- behov ifølge normtal fra Plantedirektoratet. Gyllens fordeling til afgrøderne, angivet som ammonium-n, er vist i tabellen. Rotation Rotation Lokaliteter Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 4 S1 ME MG S2 ME MG S4 ME MG Vårbyg:udlæg 5 Vårbyg:udlæg 5 Havre Kløvergræs Kløvergræs Vinterhvede 7 Vårhvede 5 Vinterhvede 5 Vintersæd 7 Lupin Ært/byg Ært/byg Vårbyg:udlæg 5 Vårbyg:udlæg 5 Vinterhvede 5 Kløvergræs Kløvergræs Havre 5 Havre 3 Vintersæd 5 Vårbyg 5 Ært/byg Lupin/byg Lupin/byg* Jyndevad : Efterafgrøder i ME -sædskifter 3-7: kg ammonium-n/ha i sædskifter med gødning * : Ren lupin på Foulum Jyndevad Foulum Flakkebjerg Foulum Flakkebjerg
4 4 Markbrug nr. 298 Oktober 4 Boks 3 Den praktiske dyrkning På Jyndevad og Foulum blev der forårspløjet forud for vårsæden. Lerjorden på Flakkebjerg blev pløjet sidst på efteråret. Al gylle blev udbragt om foråret, enten udlagt med slæbeslanger eller, fra 1, nedfældet i såbedet til vårsæden. Alle afgrøder blev høstet ved modenhed, og den snittede halm efterladt på marken. På Jyndevad blev afgrøderne vandet. I sædskifterne uden efterafgrøde blev frøukrudt bekæmpet ved hjælp af ukrudtsharvning, evt. suppleret med radrensning, hvor afgrøden var sået på større rækkeafstand. På Jyndevad, og siden 1 på Foulum, blev efterafgrøder og udlæg sået senere end vårsæden for at give mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse om foråret i sædskifterne med efterafgrøde. I vintersæd blev ukrudt i sædskifterne med efterafgrøde bekæmpet om foråret før såning af udlæg, dog ikke i S4 i 1. rotation (se nedenfor). I sædskifterne uden efterafgrøde blev der udført stubharvninger efter korn eller bælgsæd, afhængig af behovet for bekæmpelse af rodukrudt. Kløvergræsmarkerne, der alene fungerede som grøngødning, blev afslået 2-5 gange i løbet af vækstsæsonen, og det afklippede plantemateriale blev efterladt på marken. I kløvergræsmarkerne på Jyndevad indførtes minisommerbrak fra for at bekæmpe kvik: Kløvergræs blev skrælpløjet i juni og efterfulgt af ugentlige harvninger eller fræsninger i 4-6 uger. Herefter blev der sået en efterafgrøde som blev pløjet ned før den efterfølgende vårsæd. Det samme var tilfældet før vintersæd fra 2. Vintersæd blev sået omkring 1. oktober. På Jyndevad blev rug i dog sået midt i august, i 1 først i september og de følgende år sidst i oktober. På Foulum blev vinterhvede i og 1 sået først i september. I S4 blev vintersæd i 1. rotation dyrket i et tæppe af hvidkløver. Såning af vintersæd i dette system skete på dobbelt rækkeafstand i opfræsede bånd, og hvidkløver og ukrudt blev efterfølgende kontrolleret ved hjælp af børsterensning. Fra 2. rotation skete al etablering af vintersæden på pløjet jord. Udbytter Sædskifteudbytter Sædskifteudbytterne er beregnet som gennemsnit af hele sædskiftet, hvor udbyttet i kløvergræs er sat til nul, da hele produktionen forbliver i marken. Første og anden rotation omfatter henholdsvis årene og årene 1-3. De største forskelle i sædskifteudbytter blev fundet mellem lokaliteterne, med de højeste udbytter på Foulum og de laveste på Jyndevad (figur 1). Der var som gennemsnit kun små forskelle i sædskifteudbyttet mellem S1 og S2 på Jyndevad. Udsvingene mellem år kan primært tillægges variation i udbytter i bælgsæden. Især var udbyttet i lupin meget svingende, bl.a. som følge af angreb af gråskimmel. I 1998 blev der i S1 dyrket gul lupin, som modnede meget sent og gav et meget lavt udbytte. Sædskifteudbytterne var i gennemsnit ca. 1% større i S4 end S2 i såvel 1. som 2. rotation. Det forøgede input af N, der kom fra kløvergræsset i S2, kunne
5 Markbrug nr. 298 Oktober S2 UE ME Jyndevad Foulum Flakkebjerg S2 S2 6 Vårbyg 3 (hkg/ha) Udbytte S S S Kerneudbytte (hkg/ha) 6 Jyndevad Foulum Flakkebjerg Vintersæd Figur 1. Gennemsnitligt årligt udbytte (hkg/ha, 15% vand) af korn og bælgsæd i sædskifterne med (ME) og uden efterafgrøder (UE). Udbytterne er beregnet som gennemsnit af gødningsbehandlinger og sædskifte, hvor udbyttet i kløvergræsset er sat til nul. 6 Bælgsæd således ikke kompensere for udbyttetabet ved at undlade produktion af salgsafgrøder på 25% af arealet. De forholdsvis lave udbytter på Flakkebjerg skyldes en lav jordfrugtbarhed som følge af ensidig korndyrkning før forsøgets start i Det stigende udbytteniveau i S2 på Flakkebjerg bekræfter den gunstige effekt af kløvergræsmarkerne på jordfrugtbarheden (figur 1). Det lave udbytte i S4 på Flakkebjerg i 1 var forårsaget af misvækst i havre som følge af sen såning og en tør vækstsæson. Generelt tyder resultaterne på større stabilitet i udbytterne i S2 end i S4 på Foulum og Flakkebjerg. Udbytter af enkeltafgrøder Tabel 1 viser gennemsnitlige afgrødeudbytter pr. lokalitet, rotation, sædskifte og behandling. Startåret 1997 er ikke medtaget, da forfrugts- effekten af efterafgrøderne først optrådte i Kerneudbytterne for enkeltafgrøderne i S2 var lavest på Jyndevad, især i vintersæden (figur 2). De højeste udbytter i vårbyg og bælgsæd blev opnået på Foulum. Der var tendens til lavere udbytter i bælgsæd i 2. rotation, hvor der blev dyrket lupin/byg, end i 1. rotation, hvor der blev dyrket ært/byg. Dette skyldtes bl.a. problemer med gråskimmel i lupin. Et højt udbytte i vinterhvede kræver god N-forsyning og i S2 udgjorde kløvergræsset, der blev pløjet ned forud for hveden, hovedkilden. Det lave udbytte i vinterhveden i S2 på lokaliteterne i 1997 skyldtes, at der ikke var kløvergræs som forfrugt til vinterhveden ved forsøgets start. På Flakkebjerg var kløvergræsset meget dårligt udviklet i 1997, så her var udbyttet af vinterhvede også Figur 2. Årlige udbytter (hkg/ha, 15% vand) af afgrøderne i S2 på de enkelte lokaliteter. Gennemsnit af alle behandlinger. lavt i Udbytterne i vinterhvede i S2 var stigende fra 1998 til 1 på Flakkebjerg. Faldet i udbyttet i 2 skyldtes sandsynligvis et fald i kløverprocent i det nedpløjede kløvergræs i forhold til de øvrige år. På Jyndevad lå det gennemsnitlige årlige udbytte i vinterhvede og rug på et konstant lavt niveau på ca. 35 hkg/ha. Det lave udbytte hænger sammen med et betydeligt N-tab som følge af udvaskning om vinteren. Faldet i udbytte i 2 skyldtes et kraftigt angreb af knækkefodsyge. I S4 blev vinterhvede dyrket med enten havre (1998-) eller bælgsæd (1-3) som forfrugt. Ved sammenlig-
6 6 Markbrug nr. 298 Oktober 4 Tabel 1. Gennemsnitlige udbytter af korn- og bælgsædsafgrøder (hkg/ha med 15% vand). Sædskifte S1 S2 S4 Jyndevad Foulum Flakkebjerg Rotation Afgrøde UE UE ME ME UE UE ME ME UE UE ME ME UG MG UG MG UG MG UG MG UG MG UG MG Vårbyg Vårhvede Lupin Vårbyg Havre Ært/byg Vårbyg Vinterhvede Ært/byg Vårbyg Vintersæd Lupin/byg Havre Vinterhvede Vintersæd Ært/byg Vinterhvede Havre Vårbyg Lupin/byg Rug på Jyndevad. Vinterhvede på Foulum og Flakkebjerg. 2 Vinterhvede, dog triticale i 1999 og på Foulum. 3 Rug i 1 på Foulum. 4 Ren lupin på Foulum. ning af behandlingerne uden efterafgrøde på Foulum gav vinterhvede efter havre (S4) cirka 17 hkg/ha mindre, og vinterhvede efter lupin (S4) cirka 11 hkg/ha mindre i forhold til vinterhveden efter kløvergræs (S2). På Foulum var der altså et stigende udbytte i vinterhveden ved at gå fra havre over lupin til kløvergræs som forfrugt. På Flakkebjerg var der stigende udbytte i rækkefølgen lupin/byg (-26 hkg/ha), havre (-14 hkg/ha) og kløvergræs. De anderledes forfrugtseffekter på Flakkebjerg skyldes delvis at kløvergræsset i S2 over tid har opbygget en større jordfrugtbarhed, som i sig selv øger udbytteforskellen mellem S2 og S4. I praktisk økologisk jordbrug lå de gennemsnitlige udbytter af korn i perioden på 41 hkg/ha på lerjord og 33 hkg/ha på sandjord. Der blev i forsøget i S2 opnået gennemsnitlige udbytter i de gødede behandlinger, som ligger 1-3% over dette niveau. Betydning af efterafgrøder I S2 gav efterafgrøderne et merudbytte i 1. rotation på,6 til 1,8 hkg/ha i gennemsnit af alle afgrøder i sædskiftet (tabel 2). Efterafgrøden var her domineret af rajgræs, og det større merudbytte på Jyndevad hænger sammen med en større
7 Markbrug nr. 298 Oktober 4 7 Tabel 2. Merudbytte (hkg/ha) for anvendelse af efterafgrøder i 1. og 2. rotation (15% vand). Gennemsnit af begge gødningsniveauer. Sædskifte Rotation Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Vårbyg 7,8 5,4 2,8 S2 S4 1. rotation (1998-) 2. rotation (1-3) 1. rotation (1998-) 2. rotation (1-3) 1 Ren lupin på Foulum Kløvergræs Vinterhvede -1,1,3 1,3 Ært/byg,4-1, -1,8 Gennemsnit 1,8 1,2,6 Vårbyg 5,4 3,1 4, Kløvergræs Vintersæd -,3-2,4-4,4 Lupin/byg -1,3 3,5 1,2 Gennemsnit 1, 1,1,2 Havre 1,9 4,1 Vinterhvede -3,9 -,8 Vintersæd -13,5-6,2 Ært/byg 4,6 12,6 Gennemsnit -2,7 2,4 Vintersæd 3,6 7,1 Havre 11,5 4, Vårbyg 12,4 11,1 Lupin/byg 1 -,1 2,5 Gennemsnit 6,8 6,2 risiko for N-udvaskning på denne lokalitet. Det gennemsnitlige merudbytte for efterafgrøde var en smule lavere i 2. rotation af S2, især som følge af den negative effekt i vintersæden på Foulum og Flakkebjerg. Årsagen til dette var sandsynligvis kløvergræssets stødpudeeffekt (se boks 4). Da stødpudeeffekten virker med flere års forsinkelse, var der store forskelle i udbytteeffekten af efterafgrøde i 1. og 2. rotation. Stødpudeeffekten bevirkede, at der på Flakkebjerg intet merudbytte var for efterafgrøder på sædskifteniveau i 2. rotation af S2. I S4 gav efterafgrøderne udbyttetab på Foulum og udbyttestigning på Flakkebjerg i 1. rotation (tabel 2). Her var efterafgrøden domineret af hvidkløver, hvilket gav betydelige merudbytter i havre og ært/byg, men mindre udbytter i den samdyrkede vintersæd, især på Foulum. Samdyrkningen af hvidkløver og vintersæd lykkedes ikke som forventet. Nogle af årsagerne var svag etablering af kløverudlægget i havren, konkurrence fra hvidkløver eller ukrudts-rajgræs samt angreb af goldfodsyge. I 2. rotation blev alle afgrøder sået i pløjet jord og der blev benyttet en blanding af rajgræs, hvidkløver og rødkløver som efterafgrøde.
8 8 i Markbrug nr. 298 Oktober 4 Boks 4 Stødpudeeffekten i sædskiftet Kløvergræsset virker som en stødpude i sædskiftet som følge af kløverens følsomhed i konkurrencen med korn og græs. Denne konkurrence er stærkt påvirket af jordens N-indhold. Kløvergræsset etableres som udlæg i vårbyg, og en kraftig vårbyg vil have tendens til at trykke kløverudlægget og dermed reducere kløverprocenten (figur a). Der er en direkte sammenhæng mellem indholdet af kløver og dermed N-fikseringen i kløvergræsset og udbyttet i den efterfølgende afgrøde. Dette er illustreret i figur b, som på Foulum og Flakkebjerg viser god sammenhæng mellem kløverprocenten ved første afhugning i kløvergræsset og udbyttet i den efterfølgende hvede. På Jyndevad tabes en stor del af det fikserede N ved udvaskning om vinteren, og kløverprocenten har derfor kun lille effekt på udbyttet her. En gødet vårbyg eller en vårbyg, der efterfølger en veludviklet efterafgrøde, vil derfor give et dårligere udlæg af kløvergræs. På den anden side vil en stubbearbejdning om efteråret på sandjord forud for vårbyg med udlæg give en mindre konkurrencedygtig vårbyg og dermed et bedre kløvergræsudlæg. Man kan sammenligne stødpudeeffekten med en vippe, hvor et højt udbytte i dæksæden til kløvergræs trykker kløveren og medfører et lavt udbytte i den efterfølgende kornafgrøde. Omvendt kan et lille udbytte i dæksæden medføre en veludviklet kløver og dermed et højt udbytte i en efterfølgende kornafgrøde. Også i sædskifter med kløver-efterafgrøder vil der være en stødpudeeffekt, hvor et højt udbytte i dæksæden vil mindske etableringen af kløveren og dermed reducere udbyttet i den efterfølgende afgrøde. kløvergræs Kløverprocent Jyndevad Foulum Flakkebjerg Kerneudbytte i vårbyg (hkg/ha) Figur a. Kløverprocent ved første afhugning af kløvergræs i afhængig af udbyttet i vårbyg i de enkelte parceller i det foregående år. vinterhvede (hkg/ha) Kerneudbytte i Jyndevad Foulum Flakkebjerg Kløverprocent ved første afhugning af kløvergræsset Figur b. Gennemsnitlige årlige udbytter i vinterhvede i S2 afhængig af kløverprocenten ved første afhugning af kløvergræsset.
9 Markbrug nr. 298 Oktober 4 9 I 2. rotation af S4 var der på Foulum og Flakkebjerg et større merudbytte for dyrkning af efterafgrøder i behandlingødning af Udbytteeffekt k g kerne/kg NH 4 - N 3 1 Dette gav store merudbytter i vårbyg, havre og vintersæd. Merudbytterne i vintersæden skyldtes års eftervirkning af efterafgrøden, da der ikke var efterafgrøde lige forud for vintersæden i S4 i 2. rotation S1 S2 S2 S4 S2 S4 Jyndevad Foulum Flakkebjerg Figur 3. Effekt af ammonium-n i husdyrgødningen på sædskifteudbyttet (hkg/ha, 15% vand) opgjort separat for 1. og 2. rotation. Gennemsnit af efterafgrødebehandlinger. (hkg/ha) efterafgrøde Merudbytte for UG MG S2 S4 S2 S4 Foulum Flakkebjerg Figur 4. Gennemsnitligt merudbytte i korn og bælgsæd (hkg/ha, 15% vand) for brug af efterafgrøde i 2. rotation i sædskifterne. Der var i nogle tilfælde et positivt merudbytte for efterafgrøder i bælgsæden, som blev samdyrket med vårbyg (tabel 2). I de år og på de steder, hvor bælgsæden ikke udviklede sig tilfredsstillende, f.eks. som følge af gråskimmel i lupinen, kunne dette delvis kompenseres ved øget vækst i vårbyggen. Udbyttet i vårbyg er meget afhængig af N-forsyningen og vil blive favoriseret af efterafgrøder. Vårbyggen vil derfor kunne kompensere bedre for en svag bælgsædsafgrøde i sædskifter med efterafgrøde. Betydning af gødning Der var et sikkert merudbytte for tilførsel af gylle til kornafgrøderne på alle lokaliteter. Som gennemsnit af sædskifterne i 1. rotation lå udbyttestigningen på 27 kg kerne pr. kg ammonium-n tilført i gyllen (figur 3). Udbyttestigningen svarer til, hvad der i andre forsøg er fundet for tilførsel af N i handelsgødning. Der var kun små variationer mellem lokaliteterne i udbytteeffekten i 1. rotation, mens forskellene øgedes i 2. rotation. På Jyndevad steg udbytteeffekten af tilført gylle i 2. rotation, mens den faldt på Foulum og Flakkebjerg. Stigningen på Jyndevad kan være forårsaget af udpining i behandlingerne uden gødning og dermed større relativ effekt af gødningstilførsel. Faldet på Foulum og Flakkebjerg skyldes sandsynligvis, at gødskning giver et svagere kløverudlæg og dermed reducerer N-fikseringen i sædskifterne.
10 1 Markbrug nr. 298 Oktober 4 gerne uden gødning end med gødning (figur 4). Dette kan tilskrives stødepudeeffekten af kløverefterafgrøden (boks 4). Det er derimod uklart, hvorfor der var en lignende effekt i S2 på Foulum, da der her ikke blev benyttet N-fikserende efterafgrøder. Næringsstoffer Næringsstofforsyningen Der blev registreret visuelle symptomer på N-mangel i korn på alle lokaliteterne, kalium (K)-mangel i kløver og vårsæd på Jyndevad, begyndende K-mangel i vårsæd på Foulum samt i mindre omfang manganmangel i vårsæd på Foulum og Jyndevad. Tabel 3. Reaktionstal (Rt), fosfortal (Pt), kalital (Kt) og magnesiumtal (Mgt) i pløjelaget i S2 med gødning. Gennemsnit af efterafgrødebehandlinger. Rt Pt Kt Mgt November 1996 Jyndevad 6,2 5,1 4,8 2,9 Foulum 6,5 5,4 12,9 3,1 Flakkebjerg 7,5 3,1 9,9 3, Ændring november Jyndevad -,1-1,2-1,1 -,5 Foulum -,1-1,7-3,8 -,3 Flakkebjerg -,3 -,7-1,7 -,1 Negative næringsstofbalancer for fosfor (P), K og magnesium (Mg) medførte et fald i jordbundstallene i løbet af 1. rotation, selv i de sædskifter, hvor der blev tilført gylle (tabel 3). Det betydelige fald i Kt på næsten 4 på Foulum skyldes, at afgrøderne fortrinsvis har udnyttet den let ombyttelige K-pulje i jorden som følge af et højt udgangsniveau. På Jyndevad var kalitallene (Kt) lave ved forsøgets start, og de faldt yderligere efter omlægningen. I supplerende gødningsforsøg i og 1 viste det sig at ært, i modsætning til korn, gav merudbytte for gødskning med K. Endvidere forøgedes kløverandelen betydeligt i kløvergræsset ved K-tilførsel. Derfor blev der efterfølgende tilført K til bælgsæden og til vårbyg med kløvergræsudlæg i UG-behandlingerne på Jyndevad. Forsøg viste begyndende udbyttereduktion på Jyndevad og Foulum som følge af mangel på svovl (S). Udvaskning af N og K Udvaskningen fra sædskifterne blev målt ved hjælp af keramiske sugeceller installeret i,8 m dybde på Jyndevad og i 1 m dybde på de øvrige lokaliteter. Udvaskningssæsonen regnes som et år fra 1. april. De beregnede værdier for udvaskning stammer alene fra 1. rotation, mens koncentrationerne angives frem til 3. Tilførsel af gylle til sædskifterne øgede ikke N-udvaskningen. Udvaskningen var størst på den grovsandede jord på Jyndevad og mindst på lerjorden på Flakkebjerg (figur 5). Brug af efterafgrøderne og dermed også undladelse af efterårsstubbearbejdning reducerede udvaskningen med 38 % på Jyndevad i både S1 og S2. På Foulum reducerede efterafgrøderne udvaskningen i S2 med 3% til samme niveau som i S4, hvor der ikke indgik kløvergræs. På Flakkebjerg var reduktionen 26%, hvilket dog ikke var statistisk sikkert. Efterafgrøderne reducerede ikke udvaskningen i S4. Dette skyldes sandsynligvis brugen af hvidkløver i samdyrkningen med vintersæden og dermed et betydelig tilskud af fikseret N i forhold til S4 uden efterafgrøder. På Jyndevad var der ikke forskel mellem N-udvaskningen i S1 og S2. Forårspløjningen i S1 reducerede således ikke udvaskningen i forhold til efterårspløjningen som gennemsnit af sædskifterne. Størst udvaskning fandt sted i den første vinter efter forårspløjningen i S1, mens der var betydelig tab både første og anden vinter efter efterårspløjningen i S2 (Figur 6). De mindste tab blev målt under kløvergræsset i S1 og vårbyg med udlæg. De målte nitrat-koncentrationer i jordvandet på Jyndevad nåede i visse tilfælde over 1 mg nitrat-n/l, målt efter ompløjning af kløvergræsset. Figur 7 viser resultater fra et sæt parceller i S2 på Jyndevad. Her steg nitrat-koncentrationerne i sugecelledybde stærkt
11 Markbrug nr. 298 Oktober 4 11 nitrat-n (kg/ha/år) af Udvaskning UE ME JY JY FO FL FO FL S1 S2 S4 Figur 5. Udvaskning af nitrat-n (kg N/ha/år) fra sædskifte 1, 2 og 4, med (ME) og uden efterafgrøder (UE), på Jyndevad (JY), Foulum (FO) og Flakkebjerg (FL). Gennemsnit af 1. rotation, med gødning. nitrat-n (kg/ha) af Udvaskning Vårbyg/udlæg Kløvergræs S1 Vårhvede Lupin Vårbyg/udlæg Kløvergræs S2 Vinterhvede Ært:byg Figur 6. Udvaskning af nitrat-n (kg N/ha/år) på Jyndevad fra de fire afgrøder i sædskifte 1 og 2, uden efterafgrøde og med gødning. efter ompløjning af kløvergræsset i 1997 og efter skrælpløjningen forud for minisommerbrak i 1. Gennem alle årene har efterafgrøderne reduceret koncentrationerne i forhold til bar jord, hvor der blev udført kvikharvninger. Effekten af efterafgrøderne var forsinket efter høst, men holdt til gengæld et stykke tid efter nedpløjningen om foråret. Efterafgrøder og undladelse af stubbearbejdning på Jyndevad reducerede udvaskningen efter korn og bælgsæd med 6-8 kg N/ha årligt. Resultaterne tyder på, at stubbearbejdningen i forhold til at lade jorden ligge urørt efter høst har øget udvaskningen betydeligt på den grovsandede jord. De største svingninger i nitrat- N blev målt på Jyndevad (figur 8). På Flakkebjerg steg nitratkoncentrationerne over årene, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at kløvergræsset har øget jordens N-omsætning. De højeste gennemsnitlige nitrat-koncentrationer blev målt i efteråret på Jyndevad, om vinteren på Foulum og i foråret på Flakkebjerg. Forskelle i jordtype og klimaforhold medførte således et halvt års forsinkelse i nitrat-nedvaskningen på Flakkebjerg i forhold til Jyndevad. K-koncentrationerne i jordvandet var højest på Jyndevad og lavest på Flakkebjerg, men alle var lavere end nitrat-koncentrationerne (figur 8). På Jyndevad varierede K-koncentrationerne på samme måde som nitratkoncentrationerne, hvorimod de bevægede sig modsat på
12 12 Markbrug nr. 298 Oktober 4 N itrat-n konc entration (mg/l ) Vinterhvede P Foulum. Dette skyldes, at K bevæger sig langsommere ned gennem jordprofilen end nitrat, jo mere ler i jorden des langsommere. K-koncentrationerne på Jyndevad faldt i de første år. Som gennemsnit af 1. rotation blev der i S2 uden efterafgrøde og med gødning udvasket 37, 16 og 2 kg K/ha på henholdsvis Jyndevad, Foulum Ært:byg Vårbyg m. udlæg Ukrudt Frøukrudt Forudsætningerne for ukrudtsbekæmpelse varierede meget mellem lokaliteterne. På Foulum og Flakkebjerg var der 2-4. ukrudtsfrø pr. m 2 i pløjelaget, mens der på Jyndevad var over 7. frø pr. m 2. I det første år var ukrudtstrykket lavt, under g ukrudtstørstof/m 2 på alle lokaliteter bortset fra på Jyndevad (figur 9). Når Jyndevad ikke fik større problemer med ukrudt skyldes det, at der allerede fra starten af forsøget blev udført intensiv ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharvninger, også i sædskifterne med efterafgrøde (se boks 3). I efteråret 1 blev den tidligt såede rug stærkt angrebet af meldug og plantebestanden blev væsentlig reduceret, hvilket efterfølgende gav meget store mængder frøukrudt. På Foulum blev stigningen i frøukrudt vendt til et fald, efter at der fra 1 indførtes ukrudts- Kløvergræs Kløvergræs Vinterrug P P P P 1997/ / / /1 1/2 2/3 UE ME Lupin Figur 7. Forløbet af nitrat-koncentrationer på Jyndevad i mark 2, sædskifte 2 med gødning og uden (UE) og med efterafgrøde (ME). Lodret stiplet linie markerer 1. april i det pågældende år. P angiver tidspunkt for pløjning. og Flakkebjerg. Udvaskning fra lerjorden var således ubetydelig. På Jyndevad faldt udvaskningen i løbet af første rotation fra 46 til kg K/ha i samme takt som kalitallene faldt. Der var ingen sikker effekt af efterafgrøder eller gødning på K-udvaskningen i 1. rotation. K (mg/l) nitrat-n og 5 3 Jyndevad Foulum Flakkebjerg Nitrat-N K af Koncentration Figur 8. Koncentrationer af nitrat-n og K i jordvand fra Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg. Gennemsnit af alle afgrøder i sædskifte 2, uden efterafgrøde og med gødning. Første april er angivet ved lodret stiplet linie.
13 Markbrug nr. 298 Oktober 4 13 bekæmpelse i afgrøderne med efterafgrøde samt nedfældning af gylle i såbedet til vårsæden (figur 9). Faldet skete på trods af, at vintersæden i efterårene og 1 blev sået tidligt, hvilket medførte udvikling af store mængder ukrudt. Et tørt forår i 2 på Foulum reducerede dog problemet. På Foulum og Flakkebjerg gav gødning en øget ukrudtsandel af total tørstofproduktion, hvorimod andelen faldt på Jyndevad. Dette var tilfældet i alle sædskifter. På Jyndevad var der ikke stor forskel i total ukrudtstørstof mellem behandlingerne uden og med gødning, mens tørstofmængden steg ved tildeling af gødning på Foulum og Flakkebjerg. Ukrudtet har således udnyttet gødningen forholdsvis bedre end afgrøderne på Foulum og Flakkebjerg, mens afgrøderne på Jyndevad har haft større fordel af gødningen end ukrudtet. Der var generelt mest frøukrudt i vintersæden, og på Foulum var der langt mest frøukrudt i vintersæd i behandlingerne med efterafgrøde, hvor den mekaniske ukrudtsbekæmpelse var mindre intensiv. I bælgsæd gav efterafgrøder ikke den store forskel bortset fra på Flakkebjerg, hvor der i 2. rotation var mest frøukrudt i behandlingen med efterafgrøde, formentlig som følge af ringere konkurrence fra lupin/byg-blandingen end fra ært/byg i 1. rotation. Rodukrudt Rodukrudt forekom kun sporadisk ved forsøgets start i 1996, men mængden forøgedes betydeligt, især på Jyndevad, hvor kvik dominerede, og på Flakkebjerg, hvor det største problem var tidsler (figur 9). Faldet på Jyndevad i 2 skyldes en meget intensiv bekæmpelse i efteråret 1, som også blev udført i nogle parceller med efterafgrøde. På Jyndevad udviklede kvik sig meget hurtigt til et problem, især i den ene gentagelse af forsøget. I parceller uden efterafgrøde, hvor der var kvikproblemer, blev der derfor udført stubbearbejdning 4-8 gange i løbet af efterårene. I behandlinger med efterafgrøde blev der undtagelsesvis udført stubbearbejdning i efteråret 1 i de stærkest kvikbefængte parceller. For at hæmme opformeringen af kvikken blev kløvergræsset på Jyndevad afslået 3-5 gange, men alligevel steg kvikniveauet og i blev det besluttet at indføre minisommerbrak (se boks 3). Som det fremgår af figur 1 havde minisommerbrak god effekt på kvik i afgrøden umiddelbart efter kløvergræs, mens effekten allerede det følgende år var begrænset. I vårbyg med udlæg i behandlingerne uden efterafgrøde kunne stubbearbejdning om efteråret i de foregående år holde kvikken på et stabilt U krudtsbiomasse (g tørstof/m 2 ) 3 1 Jyndevad Foulum Flakkebjerg Frøukrudt Rodukrudt Figur 9. Udviklingen i ukrudtstørstof fra 1997 til 3. Gennemsnit af alle behandlinger og afgrøder.
14 14 Markbrug nr. 298 Oktober 4 Boks 5 Dilemmaer og ukrudt I den daglige drift opstår situationer, hvor de faktorer, vi ønsker at optimere, står i modsætning til hinanden. Dette gælder for eksempel mekanisk kvikbekæmpelse i efteråret, etablering af efterafgrøde og intensitet i ukrudtsharvninger. Ulemper Indsats Fordele Ubevokset og bearbejdet jord i efterår og vinter øger udvaskning og reducerer forsyning af næringsstoffer til efterfølgende afgrøder Mekanisk kvikbekæmpelse i efteråret Reducerer opformering af kvik og dermed kvikkens konkurrenceevne overfor efterfølgende afgrøder Kan medføre betydelig udvaskning af N på jorde med stor afstrømning Minisommerbrak efter kløvergræs Reducerer kvikbestanden i den følgende afgrøde Reducerer udbyttet under ukrudtsfrie forhold Sen såning af vinterhvede Reducerer fremspiringen af frøukrudt i efteråret Reducerer mulighederne for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i afgrøderne Etablering af efterafgrøder og udlæg samtidig med dæksæden Giver den sikreste etablering af udlæg og efterafgrøde på jorde hvor der ikke kan vandes Mekanisk skade på svage afgrøder. Effektiv ukrudtsharvning i afgrøden Reducerer udvikling af ukrudt og opformering af frøpuljen niveau (figur 11). I efteråret 1 blev der også udført stubbearbejdninger i nogle parceller med efterafgrøde, hvilket er årsagen til dykket i kvikniveau i 2. På Flakkebjerg blev agertidsel hurtigt et problem. Fra næsten ingen tidsler de første år, til tidsler i stort set alle parceller efter 3-4 år. Tidslerne blev stukket, optalt og vejet lige omkring kornets skridning. Der blev gennemført stubbearbejd-
15 Markbrug nr. 298 Oktober 4 15 K vikskud (antal/m 2 ) Kvikskud (antal/m 2 ) 8 6 Med stubbearbejdning (UE) Uden stubbearbejdning (ME) Figur 11. Udviklingen i kvikskud i vårbyg uden og med stubbearbejdning i de foregående afgrøder på Jyndevad. Gennemsnit af sædskifter og gødningsbehandlinger. 2 ) (g/m tidsler af Friskvægt Efter kløvergræs før indførelse af minisommerbrak Efter kløvergræs efter indførelse af minisommerbrak Første afgrøde (gns. 3 år) S2 S4 Vinterhvede Anden afgrøde (gns. 2 år) Figur 1. Udviklingen af kvikskud på Jyndevad i første og anden afgrøde efter kløvergræs før og efter indførelse af minisommerbrak. Gennemsnit af alle behandlinger. Bælgsæd ning i parceller uden efterafgrøde de fleste år, og i - 2 blev vinterhvede uden Vårsæd Figur 12. Friskvægt af tidsler i sædskifte 2 og 4 på Flakkebjerg, gennemsnit af alle behandlinger (99-3). 2. års hvede er ikke medtaget. Vårsæd dækker vårbyg med udlæg i S2 og havre i S4. efterafgrøde tillige sået på dobbelt rækkeafstand og radrenset. Den største biomasse af tidsler blev fundet i S4, hvor der ikke indgår kløvergræs (figur 12). I S2 var det tydeligt at tidselbiomassen steg fra første afgrøde (vinterhvede) til tredje afgrøde (vårbyg) efter kløvergræs. I S4 var der stort set ikke forskel på niveauet i de forskellige afgrøder. I S2 og S4 var der ikke forskel på tidselbiomassen uanset om der var efterafgrøde eller stubbearbejdning. Efterafgrøder, som holder på næringsstofferne og konkurrerer med tidslerne i efteråret, har kunnet holde tidslerne på samme niveau som stubbearbejdning suppleret med radrensning, men ingen af metoderne var gode nok til at holde tidslerne på et rimeligt niveau. Dilemmaer i bekæmpelse I forbindelse med bekæmpelse af ukrudt opstår ofte dilemmaer hvor de faktorer, vi ønsker at optimere, står i modsætning til hinanden (boks 5). Et eksempel på dette var problemer med valg af såtidspunkt for vinterhveden på Foulum. Fra begyndelsen af forsøget blev vintersæden sået omkring 1. oktober. Vinterhveden på Foulum havde dog tendens til svag udvikling om foråret. Såningen blev derfor rykket til begyndelsen af september, hvilket skulle give hveden chance for bedre etablering om efteråret og dermed hurtigere vækst i foråret. Men på trods af intensiv ukrudtsbekæmpelse med radrensninger om efteråret og radrensninger og ukrudtsharvninger om foråret opstod store problemer med kamille, der udviklede sig i kornrækkerne. Derfor blev såtidspunktet igen rykket tilbage til omkring 1. oktober. Sygdomme og skadedyr Der blev ikke fundet entydige forskelle mellem lokaliteterne og behandlingerne med hensyn til angreb af blad-sygdomme og skadedyr. I sortsvalget blev resistensegenskaber prioriteret højt, hvilket sandsynligvis har medvirket til de manglende forskelle. Med enkelte undtagelser har problemerne med sygdomme og skadedyr været små. En undtagelse var gråskimmel i lupin, som især har været et stort problem på Jyndevad. Hvordan kan kornsædskiftet indrettes uden at bæredygtigheden mistes? Kløvergræs i sædskiftet Sædskiftet uden en grøngødningsmark gav i forsøget 1% højere udbytte i kerner og frø pr. arealenhed end sædskiftet med en grøngødningsmark. Hvad der er økonomisk mest fordelagtigt vil afhænge af den enkelte bedrift og af gældende støtteordninger.
16 16 Markbrug nr. 298 Oktober 4 Fordelen ved at inkludere en grøngødningsmark i sædskiftet er, at jordens frugtbarhed (f.eks. jordstruktur og N-eftervirkning) forbedres. På de bedre jorde forøgedes udbytteeffekten med stigende andel af kløver i kløvergræsset. Desuden blev opformeringen af tidsler hæmmet i grøngødningsmarker, hvor græsset afslås nogle gange i sæsonen. En miljømæssig ulempe ved grøngødningsmarker i sædskiftet er, at der kan udvaskes betydelige mængder N efter pløjning, især fra sandjorde med stor afstrømning. Efterafgrøder i sædskiftet Den miljømæssige fordel ved efterafgrøder er, at de kan reducere udvaskningen af N Med grøngødningsmark Sædskifte Efterafgrøder Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterkorn Vårkorn Uden grøngødningsmark Sædskifte Vinterkorn Bælgsæd/korn Vårkorn Vårkorn Ikke-N-fikserende N-fikserende Efterafgrøder Ikke-N-fikserende Ikke-N-fikserende N-Fikserende betydeligt, især på sandjord. En del af denne fordel er sandsynligvis koblet med at der ikke foretages stubbearbejdning, som øger udvaskningen. Gødning Gødning 1 5 ( ) Rodukrudt Rodukrudt ( ) Figur 13. Forslag til reviderede fire-markssædskifter. Gødning angiver kg ammonium-n/ha i husdyrgødning, og rodukrudt angiver hvor i sædskiftet der er mulighed for mekanisk bekæmpelse (parentes betyder, at en efterafgrøde må vige for rodukrudtsbekæmpelsen). Der var også udbyttemæssige fordele ved efterafgrøder. I sædskiftet med kløvergræs (S2) var fordelen primært knyttet til vårbyggen. Som følge af kløvergræssets stødpudeeffekt (Boks 4) blev effekten af efterafgrøde negativ i vinterhveden i 2. rotation. På de bedre jorde reducerede dette den samlede udbytteeffekt af efterafgrøder i S2 til næsten ingenting. I sædskiftet uden kløvergræs (S4) var der et betydeligt merudbytte for brug af N-fikserende efterafgrøder, også i vinterhvede. Udbytteeffekten af efterafgrøde var størst i sædskifter, hvor der ikke blev tilført gødning. En ulempe ved undersåede efterafgrøder er, at de vanskeliggør effektiv bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vækstsæsonen og forhindrer efterårsbekæmpelse af rodukrudt. Resultaterne tyder dog på, at brug af efterafgrøder kan holde tidsler på samme niveau som stubbearbejdning og radrensning. Tilførsel af gødning Tilførsel af gødning (gylle) gav ingen forøgelse af N- udvaskningen, men betydelige merudbytter i alle systemer. Merudbytterne blev dog reduceret lidt i 2. rotation på de bedre jorde som følge af kløverens stødpudeeffekt. Tilførsel af gylle øgede ukrudtsmængden. På længere sigt vil udbytteniveauerne i sædskifterne falde ved de anvendte gødningsniveauer hvis der ikke tilføres yderligere P, K, S og Mg. Bortset fra sædskifterne uden gødning på Jyndevad, hvor der tilføres K, var produktionen således baseret på tæring af jordens næringsstofreserver. De nuværende regler for økologisk jordbrug tillader tilførsel af 7 kg total-n pr. ha harmoniareal, hvilket for sædskifterne i forsøget omfatter alle marker.
17 Markbrug nr. 298 Oktober 4 17 I forsøget blev tilført 35- kg total-n/ha i S2 og 6 kg total- N/ha i S4. Der er således inden for reglerne plads til næsten en fordobling af gødningsniveauet i S2, men kun en lille stigning i S4. En forøgelse af gødningsmængden i S2 op til det tilladte vil, med det udbytterespons der er opnået i 2. rotation (figur 3), kunne øge udbytterne med 2 til 5 hkg/ ha. Dette vil øge udbyttet så meget i S2, at det kommer på højde med udbyttet i S4. Design af sædskifte Et sædskifte skal designes, så det kan modstå udfordringerne fra den daglige drift, hvor en aktuel kortsigtet handling kan have langtsigtede konsekvenser. Gennem brug af resistente sorter, god planteetablering og rettidig indsats overfor ukrudt var der generelt kun små problemer med sygdomme, skadedyr og frøukrudt. Derimod opstod hurtigt problemer i sædskifterne med rodukrudt,
18 18 Markbrug nr. 298 Oktober 4 især kvik og tidsler. Med baggrund i de høstede erfaringer fra forsøget er der i figur 13 givet et forslag til design og gødskning af et fire-marks kornsædskifte henholdsvis med grøngødningsmark (revideret S2) og uden grøngødningsmark (revideret S4). Kornet og bælgsæden høstes ved modenhed. I sædskiftet med grøngødning er bælgsæden erstattet med vårkorn for at få en bedre udnyttelse af kløvergræsforfrugten. I dette sædskifte vil udviklingen af tidsler blive hæmmet. Derimod har kløvergræs-grøngødningen ringere effekt på kvik, som i stedet må kontrolleres gennem konkurrencedygtige afgrøder og jordbearbejdninger. Mulighederne for at bekæmpe kvik er minisommerbrak i kløvergræsset og/eller stubbearbejdning i efteråret efter vårkorn. Hvis den N-fikserende efterafgrøde efter vårkorn droppes for at udføre kvikbekæmpelse, må den efterfølgende vårbyg tilføres en del af den husdyrgødning, der er til rådighed. Den tilførte gødningsmængde til vintersæden kan reduceres ved et højt kløverindhold i kløvergræsset. Brug af en grøngødningsmark kan være aktuel på jorde med lav N-eftervirkning, eller hvor der er problemer med tidsler. På grovsandede jorde med stor afstrømning udnyttes kløvergræssets eftervirkning ikke så godt som på de bedre jorde. Resultaterne tyder også på, at der kan mistes en betydelig N- mængde fra minisommerbrakken som følge af udvaskning. Såfremt kløvergræsset ikke tjener andre formål i produktionen, f.eks. afgræsning eller produktion af bioenergi, kan det derfor være mere hensigtsmæssigt at droppe kløvergræsset og tilføre N i mindre portioner til afgrøderne i form af husdyrgødning og eftervirkning af N-fikserende efterafgrøder. I sædskiftet uden grøngødning placeres vinterkornet (f.eks. vinterhvede) efter 2. års vårkorn (f.eks. havre). Bælgsæden kunne i stedet have været forfrugt til vinterkornet, men dette vil på sandjordene føre til et større udvaskningstab. Vinterkornet og 1. års vårkorn tilføres husdyrgødning, mens 2. års vårkorn lever af eftervirkning fra en N-fikserende efterafgrøde. Der kan udføres stubbearbejdning forud for vinterkornet og efterafgrøden efter vinterkornet kan droppes til fordel for en stubbearbejdning. En fordel ved at udføre stubbearbejdning efter vinterkornet er, at den efterfølgende bælgsæd selv kan klare sin N-forsyning. For at opretholde en stabil planteproduktion er der brug for husdyrgødning til at afbalancere N-forsyningen. De gødningsmængder, der er anført i figur 13, svarer til ca. kg ammonium-n/ha i gennemsnit af sædskifterne, hvilket svarer til de 7 kg total- N pr. ha, der er tilladt efter de nuværende økologiske regler. I dyrkningssystemer uden husdyr og uden import af husdyrgødning kunne det overvejes at flytte næringsstoffer mellem markerne gennem f.eks. slæt i en grøngødningsmark, enten direkte eller efter behandling i et biogasanlæg. Der vil dog på kortere eller længere sigt, selv med tilførsel af husdyrgødning, være behov for at tilføre andre næringsstoffer end N til sædskifterne.
19 Markbrug nr. 298 Oktober 4 19 Konklusioner Der var kun små problemer med sygdomme, skadedyr og frøukrudt. Derimod blev rodukrudt et stort problem i sædskifterne efter 3-4 år. Kløvergræs og efterafgrøder i sædskifterne reducerede opformeringen af tidsler, hvorimod der ikke var væsentlig effekt på kvik. Som følge af N-udvaskningen var eftervirkningen af kløvergræsset ringere på den grovsandede jord end på de mere lerholdige jordtyper. Tilførsel af husdyrgødning forøgede udbytterne i 1. rotation med 27 kg kerne per kg ammonium-n tilført og lige meget på alle tre lokaliteter. I 2. rotation var udbytteeffekten på de mere lerholdige jorde lavere i sædskiftet med kløvergræs. Efterafgrøder forøgede udbytterne og forøgelsen afhang af jordtype, sædskifte, afgrøde og rotation. Brug af N-fikserende efterafgrøder i sædskiftet uden kløvergræs gav høje merudbytter i korn. Efterafgrøder reducerede N-udvaskningen med 38% på Jyndevad, 3% på Foulum og 26% på Flakkebjerg som gennemsnit af et sædskifte med 5% efterafgrøder. Følsomheden af undersået kløvergræs overfor N-tilførsel til dæksæden betød, at den positive udbytteeffekt af gødning eller efterafgrøder til vårbyg med kløvergræsudlæg medførte en udbyttereduktion i den kornafgrøde, der fulgte efter kløvergræsset.
20 Markbrug nr. 298 Oktober 4 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 5, 883 Tjele Tlf / Prisen for 4: Markbrugsserien kr. 272,5 Husdyrbrugsserien kr. 225, Havebrugsserien kr. 187,5. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Forfattere: M. Askegaard 1, J.E. Olesen 1, I.A. Rasmussen 2, E. Driessen 2, E. Nielsen 3, H.C. Thomsen 3, H. Bak 1 og J.F. Lindberg 4. 1 Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF 2 Afd. for Plantebeskyttelse, DJF 3 Afd. for Mark- og Stalddrift, DJF 4 Grønt Center, Holeby Fotos: Henning C. Thomsen
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereUdnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl
Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereInspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereGrøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereRowCrop workshop på Økologikongressen 2017
RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 30 november 2017 Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen, Kristian Thorup-Kristensen og Malene Theilgaard Struktur på workshoppen Formen på sessionen var oplæg fra indlægsholderne
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereRowCrop workshop til Store Markdag 2017
RowCrop workshop til Store Markdag 2017 Stenalt d. 21. september Præsentationer: Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen og Bo Melander Fremvisning af forsøg i marken: Inger Bertelsen, Erling Nielsen og Casper
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereGårdrapport Grundbeskrivelse
Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereKom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mere