Tværfaglig samarbejde!

Transkript

1 Tværfaglig samarbejde! Praktik opgave Skrevet af Vinnie Borbjerg skrifttype: Times New Roman Skrifstørrelse: 12 Linjeafstand: 1 ½ Tegn (med mellemrum):

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Problemformulering...3 Metode...3 Tværfaglig samarbejde i Solbakken...4 Hvordan kan et forløb med ppr starte?...6 Forumsmøde med talepædagog...7 Underretning...7 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger...8 Hvordan jeg kunne tænke mig Solbakkens samarbejde med PPR så ud....9 Konklusion...9 2

3 Indledning Jeg er i praktik i en daginstitution. Jeg vil kalde institutionen for Solbakken for at anonymisere stedet, dets personale og børnene. Solbakken er en integreret institution for 0-6årige børn. Jeg er i børnehavegruppen, hvor aldersgruppen er fra 2,9-6år. På stuen er der 24 børn. Vi er 2 pædagoger, en medhjælper og jeg, som er pædagogstuderende. Jeg har været så heldig at gå ind udover normeringen, hvilket man har kunnet mærke ved at det har været muligt at afprøve ting med få børn i gruppen. Vi skal efter den nye uddannelse skrive en opgave om tværprofessionelt samarbejde. Dette har sat mange tanker i gang, hvad man har af muligheder i en børnehave når man ser institutionen som en helhed. Vi har mange samarbejdspartnere, jeg har valgt at lægge hovedvægten af min opgave på samarbejdet med PPR. Jeg har valgt følgende problemstilling: Problemformulering Hvordan er det tværfaglige samarbejde i Solbakken. Hvordan kunne et samarbejde se ud ved et socialt afvigende barn i forhold til Solbakkens normalitets forståelse? Metode Jeg vil starte med at interviewe en af medarbejderne, som har været pædagog i børnehaven nogle år, da jeg ved, at hun ville kunne fortælle mig om de forskellige samarbejdspartnere. Hun har også deltaget i en del fællesforumsmøder. Derfor kan jeg få hende til at fortælle om, hvordan de bliver opmærksomme på at kontakte ppr. og hvordan et samarbejde kan se ud når de oplever et social afvigende barn. Når jeg skriver et socialt afvigende barn er det fordi det er pædagogens faglige vurderinger, der bestemmer hvad der fra et samfundsmæssigt perspektiv er normalt og hvad der er bekymrende, foruroligende, skadeligt for omgivelserne eller truende for barnets egen udvikling. 3

4 Tværfaglig samarbejde i Solbakken Kommune: Man samarbejder med kommunen eksempelvis om vejledning til tosprogede børn. SFO en: Solbakken arbejder sammen med SFO en på den måde, at børn og voksne besøger den flere gange inden børnene skal begynde i SFO. Den 1juni starter børnene sammen med deres pædagoger fra Solbakken, her er SFO personalet sammen med dem for stille og roligt at lære børnene at kende. I år skal pædagogerne fra Solbakken være i SFO en i 14 dage, hvorefter det kun er SFO en personale der er der. Skolen/indskoling: Samarbejdet fungerer på den måde at skolen og institutionen holder et møde hvor man informerer om børnene. Forældrene har selvfølgelig underskrevet en samtykkeerklæring før mødet. Der afholdes et forældremøde på skolen i efteråret, hvor institutionens personale også er inviteret. I maj måned holder man en aften, hvor pædagogerne er inviteret over på skolen sammen med børn og forældre. I løbet af foråret er børnene på besøg i børnehaveklassen med deres pædagog fra Solbakken. AKT: AKT er forkortelse for adfærd, kontakt og trivsel. Solbakken har en pædagog der er med i en gruppe af akt-uddannede pædagoger. De mødes engang imellem, hvor de tager forskellige temaer op. Det er en fra PPR. der står for planlægningen af møderne. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning :Institutionen har mulighed for at kontakte PPR, når de mener, at de har behov for rådgivning og hjælp til et barn i børnehaven. Det er Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR s) opgave at bistå børn, der har brug for rådgivning og hjælp, når der er problemer i hverdagen, der er svære at tumle. PPR yder deres indsats med udgangspunkt i et helhedssyn på barnet med dets kulturelle og miljømæssige baggrund og med respekt for de forskelligheder, der eksisterer. Det er PPR's opgave at tage hensyn til de behov og ønsker, der danner baggrund for løsning af problemerne omkring hvert enkelt barn og dets familie. Ligeledes er det et mål at arbejde frem mod højest mulig medansvarlighed for alle delagtige parter. På PPR er der ansat tale/hørepædagoger, støttepædagoger, konsulenter, ergoterapeuter og psykologer. 4

5 Følgende problemfelter hører hjemme under PPR: Tale og hørevanskeligheder Generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder Sociale og emotionelle problemer Problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel Ergoterapeut: Ergoterapeuterne arbejder med børn, der er indstillet til PPR. Målgruppen er børn, der har vanskeligheder med at udføre eller deltage i betydningsfulde daglige aktiviteter i hjem eller institution. Der skal være en begrundet formodning om, at vanskelighederne kan skyldes forsinkelser eller forstyrrelser i den sansemotoriske udvikling. Ergoterapeuten vurderer barnet i dets daglige miljø og vejleder herudfra forældre og pædagoger omkring barnet i udførelse af udviklende aktiviteter og tiltag. Den ergoterapeutiske vurdering kan stå alene eller være en del af en tværfaglig indsats. Ergoterapeuterne varetager endvidere konsulentbistand og undervisning om børns sansemotoriske udvikling til personalegruppen. Talepædagog: Talepædagogen kommer ofte i huset når nogle børn er blevet indstillet til talepædagog. Her laver de forskellige øvelser/lege som udvikler barnets sprog/tale. Jeg har overværet, hvordan en talepædagog foretog nogle ekstra test på et barn. Testen viste bla. barnets forståelse af en længere besked. Ved testen fandt man ud af, at man skulle være opmærksom på formuleringen af beskeder til barnet. Hvilket er blevet til en stor hjælp for pædagogerne på barnets stue. Psykolog: Psykologen bliver ofte tilkaldt ved fællesforumsmøder til udredning af børn. Herudover kan de komme i børnehaven til observationer af børn, ofte er det en observationspædagog der kommer i stedet for psykologen. Støttepædagoger: Støttepædagog kommer i børnehaven efter at et barn igennem PPR.. er blevet godkendt til et antal timers støtte. En støttepædagog i Herning kommune er ansat på 37 timer hvor nogle af timerne er til møder/supervision, administration og statusrapport, ofte har de 2-3 børn i forskellige institutioner hvor de har deres timer. 5

6 Sprogkoordinator: Sprogkoordinatoren er til foredrag, møder med kommunen om erfaringsudveksling, nye ideer, osv. Sprogkoordinatoren skal lave sprogvurdering af de børn, hvor forældrene ønsker det, det kan alle pædagogerne komme til at lave, men for at få det ens i en institution ville det være en fordel at det var en der gjorde det. Formålet med at sprogvurdere børnene i 3-års alderen er at skabe gode rammer for deres udvikling. Det er vigtigt, at pædagoger hurtigst muligt opdager de børn, der har behov for yderligere støtte i deres sproglige udvikling. På den måde kan vi sikre, at alle børn har lige muligheder, når de begynder i skolen. Samtidig skal sprogvurderingerne sikre, at personalet i endnu højere grad end i dag kan tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. I Herning kommune venter man med at starte med sprogvurderinger til man er blevet enige om en fælles metode. Solbakkens sprogkoordinator tager små grupper af børn fra hvor de spiller, leger, rimer. Det er de børn som efter pædagogernes mening har størst behov for sproglig stimulering. Hvordan kan et forløb med ppr starte? Pædagogerne på stuen blev opmærksomme på et nyt barn der startede i Solbakken. Han var en meget stille dreng, der gik for sig selv. Han gik meget rundt langs væggene og observerede. Om morgenen når han kom var han meget træt, søgte væk og lå og sov mange steder. Under et bord, eller på gangene bare et sted, hvor han kunne få lov at ligge i fred. Han havde ikke meget sprog, kommunikerede meget med mimik og lyde. Barnets adfærd var meget afvigende fra pædagogerne på stuens normalitetsforståelse. Derfor blev pædagogernes bekymring taget op ved 3mdr s samtalen med moderen. Her fik man af moderen lov til at indstille barnet til psykolog og talepædagog. Samtidig med at pædagogerne fik lov at lave trastest 1, man lavede også en kuno beller test. I kuno beller tester man barnets legemspleje/kropsbevidsthed, omverden, social/følelse, leg, sproglig udvikling, kognitiv udvikling, grov og fin motorik. Efter denne test har man mulighed for at se hvor langt barnet er i sin udvikling. Testen vidste et barn på 39mdr. der svarer til 18-24mdr i udvikling. Lederen tager så kontakt til PPR og får sat et møde i stand. Dette kan aftales, da forældrene har underskrevet en indstilling 2 til ppr. Her aftales et fælles forumsmøde hvor leder, stuepædagog, forældre, psykolog og talepædagog mødes. Mødets dagsorden sættes af Solbakkens leder. Mødet starter ofte med at lederen lægger ud med at fortælle hvem der er med til mødet. Herefter fremsætter stuepædagogen sin bekymring. Forældrene får så mulighed for at komme med 1 Trastest: er tidlig registrering af sprog. 2 Bilag1: Indstilling til pædagogisk/psykologisk rådgivning 6

7 eventuelle tilføjelser. Derefter er det psykologen og talepædagogen der spørger hvordan barnet reagerer i forskellige situationer. Hvorefter de kommer med råd og vejledning til hvordan man kan arbejde videre med barnet i institutionen. I dette tilfælde har man valgt også at indkalde ergoterapeuten, da man observerede nogle vibrationer ved øjnene. Efter hendes møde med barnet i institutionen anbefalede hun øjenlæge og ørelæge. Der laves stadig opfølgningsmøder hvor man snakker om fremskridt og nye gode råd, man kan prøve at følge. Forumsmøde med talepædagog En anden situation jeg vil beskrive, her er det forældrene der har en bekymring angående et par tvillingers sprog. Vi ved, de forstår hinanden og nyder hinandens selskab. Forældrene får børnene med til nogle aktiviteter ved vores sprogkoordinator. Herefter bliver de enige om vi skal have et forumsmøde. Indkaldelsen sker på foranledning af vores leder. Tilstede til mødet er de to stuepædagoger, lederen, forældrene, talepædagogen og jeg. Før mødet laver man en tras 3, her ser man på barnets udviklingsniveau. Man ser på hvor barnet evt. har behov for støtte. Ved mødet stillede talepædagogen mange spørgsmål til forældrene om børnene, hvordan deres opvækst havde været indtil nu. Herefter gennemgik stuepædagogerne deres test. Da de havde fundet ud af at begge børn muligvis havde brug for en eller anden form for støtte, blev alle enige om, at der skulle laves en indstilling til PPR., hvor man søger om, at børnene kan blive testet af talepædagogen. Efter mødet har børnene været til en test hver for sig. Resultat blev, at de snart starter ved talepædagogen. Underretning 4 Hvis vi som pædagoger får mistanke om et barns trivsel er i fare, og har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller hvis barnet lever under utilfredsstillende forhold. Har vi pligt til at underrette kommunen. Formålet med underretningspligten er at kommunen på så tidligt et tidspunkt som muligt får kendskab til barnets problemer. Fagpersoners underretningspligt Servicelovens 153 handler om underretningspligt for personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. 3 Bilag2: Tras skema 4 Socialpædagogisk reglsamling skrevet af Christian Breinholt og Jørgen Christiansen side93 7

8 Underretningspligt for alle Servicelovens 154 omhandler den pligt, vi alle har til at underrette kommunen, hvis vi får kendskab til at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb m.v. Skærpet pligt for offentligt ansatte Efter servicelovens 153 kan socialministeren fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det betyder, at offentlige ansatte har en skærpet pligt til at gribe ind. Der er ingen formkrav til, hvordan denne underretning skal finde sted. Det kan både ske skriftligt, telefonisk, mundtligt, via osv. En underretning kan også ske anonymt. Når kommunen modtager en underretning, har kommunen pligt til at undersøge barnets eller den unges forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til barnets forældre 5. Hvis et barn er i den situation, at man vælger at anbringe barnet uden for hjemmet kan dette ske med eller uden samtykke fra forældrene. Dette står under paragraf nr. 50 og 51 i serviceloven Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger 6 Det er i forhold til det tværfaglige samarbejde vigtigt, at kende loven om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, for at udføre f.eks. fælles forumsmøder korrekt. Tavshedspligten gælder både for tjenestemænd, overenskomstansatte, vikarer og deltidsansatte inden for den offentlige forvaltning i kommuner, amter og stat. Tavshedspligten gælder også for ansatte, der udfører opgaver for det offentlige. Dvs. også ansatte i private selvejende institutioner og tolke. Det står i straffelovens Tavshedspligten forsvinder når borgere og professionelle får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling. Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de ser eller hører om den slags forhold, og man kan straffes, hvis man ikke overholder underretningspligten. Videregivelse af oplysninger kan kun ske når et af følgende punkter opfyldes, dette står i Børn&unge håndbogen skrevet af Erik Jappe side 75 6 Socialpædagogisk reglsamling skrevet af Christian Breinholt og Jørgen Christiansen side Bilag 3: Bilag 4: 28 8

9 Hvordan jeg kunne tænke mig Solbakkens samarbejde med PPR så ud. Da der ofte er en del børn med vanskeligheder af forskellig art, er der tale om glidende overgange mellem det normale og det afvigende. Derfor vil der i en del tilfælde kunne opstå usikkerhed om, hvad der er hvad, når vi som Fagpersoner skal vurdere de forskellige problemstillinger. For at kunne optimere dette synes jeg, det skulle være lettere at få hjælp fra de andre faggrupper, hvor man kunne tage anonyme børn op. Konklusion Da jeg fik opgaven tænkte jeg der er ikke meget tværfaglig samarbejde i en almindelig børnehave. Så jeg gik lidt og tænkte på hvad man så gør, jeg blev dog hurtig opmærksom på at jeg tog gruelig fejl, der er masser af tværfaglige samarbejdspartnere. Jeg er kommet omkring de forskellige vi samarbejder med i Solbakken. Jeg har været inde at interviewe kollegaer og på den måde fået et kendskab til hvordan det tværfaglige samarbejde er i Solbakken. Jeg synes mange ting fungerer rigtig godt i Solbakken. Jeg synes det er ærgerligt, at de ikke har en uddannet akt-pædagog. Da det er min mening at de får nogle gode redskaber i denne videreuddannelse, som ville kunne hjælpe børnehaven på mange måder, bla. til at hjælpe børn der har svært ved sociale spilleregler. I situationen hvor det var forældrene der var bekymrede, brugte vi et fælles forums møde til at få bekræftet at der var unormalitet i drengenes sproglige udvikling. Her viser det at det er yderst vigtigt med et samarbejde mellem forældre, talepædagogen og institutionen. Da det har medvirket til at drengene efter forholdsvis kort tid begyndt at gå til talepædagog, hele forløbet varede ca. 1måned. Forløbet med den anden dreng, som jeg fik kendskab til igennem interview, blev til et meget bredt samarbejde. Her kunne man se at mange af de praktiske ting er overlagt til institutionen. De indkaldte til møde, de havde lavet kuno beller test på drengen. Så meget af PPR arbejde er rådgivning til forældre og institution. Efter et fælles forumsmøde kan man så få bekræftet eller afkræftet om der er er en unormalitet i drengens udvikling, som man så kan arbejde videre udfra. 9

10 10

11 11

12 Bilag 3: Det står i Straffelovens 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder Bilag 4: 28. Stk 2. Videregivelse af oplysninger jf. 27, Stk 1. kan ske, når 1) den person, oplysningen vedrører, har givet samtykke. 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. 3) Videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til, den oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. 12

13 Litteraturliste Børn&unge håndbogen skrevet af Erik Jappe Socialpædagogisk reglsamling skrevet af Christian Breinholt og Jørgen Christiansen 13