Dialogudvalg. Håndbog til dialogudvalgsmedlemmer 2012

Transkript

1 1 Værd at vide om.. Dialogudvalg Håndbog til dialogudvalgsmedlemmer 2012 Overblik over Dialogudvalgsforløb samt hjælpeværktøjer Værdier og metoder Forældreinformation Guide til lærere og pædagoger Forslag til tydelig indledning og afslutning af dialogmøder Sammenhængende skema til mødeoplæg, referat og opfølgning Skema til referat af almindelige opfølgningsmøder Spørgsmål til forældre om dialogmøderne Spørgsmål til lærere og pædagoger om dialogmøderne Beskrivelse af tre selvevalueringsværktøjer

2 Ny Folder til forældre ligger på forældreintra og skolens hjemmeside. Ny Miniguide til lærere og pædagoger ligger på personaleintra Nyt sammenhængende skema til mødeoplæg, referat og opfølgning ligger på personaleintra Alt findes på personaleintra og Dialogudvalg Overblik og hjælpeværktøjer Før Dialogmødet Lærere og pædagoger taler med forældre og andre relevante om indstilling til Dialogudvalg. Mødeoplæg udfyldes og sendes til skoleleder. Deltagere inviteres Dagsorden udsendes til Dialogudvalg Under Dialogmødet Skoleleder indleder Dialog, Refleksion, Rådgivning/ sparring, Aftaler Skoleleder afslutter. Der udnævnes en kontaktperson. Skema til brugervurdering af dialogmødet skal udleveres eller sendes ud med referat via intra. Nyt forslag til tydelig indledning og afslutning findes i Dialogudvalgenes håndbog. Værdigrundlag og metoder ift. dialogen findes i Dialogudvalgenes håndbog Nyt skema med 5 spørgsmål til brugervurdering fra forældre og lærere/ pædagoger findes på forældreintra og personaleintra og Brugervurderingerne samles. Kontaktpersoner orienterer om barnets eller klassens/ gruppens trivsel. Opfølgningsskemaet fra mødeoplægget/ referatet anvendes. Opfølgning hvert 1/2 år på Dialogmøde Hvert halve år afsættes ca.1 time på et dialogmøde til opfølgning på brugervurderinger af dialogmøder samt dialogsager fra sidste halve år. Der træffes beslutninger om evt. ændret praksis og yderligere opfølgning Efter Dialogmødet Referat sendes ud via intra samt til dialogudvalg sammen med brugervurdering Der bruges 5 minutter på efterfølgende dialogmøde til evt. justeringer af praksis på baggrund af tilbagemeldinger fra brugere. Der arbejdes videre i dagligdagen ud fra de anbefalede indsatser. Skema til referat hænger sammen med mødeoplægget. Forældre og lærere/ pædagoger sender brugervurdering tilbage til skolen via intra eller afleverer det på skolens kontor. Brugervurderingerne gemmes. Der afholdes løbende opfølgnings-/ statusmøder Nyt skema til kort beslutningsreferat af møder om børn, kan anvendes og findes på personaleintra og Kontaktpersonens opgave er: At koordinere kontakten til forældrene, hvor der er behov for det. At indkalde til statusmøde efter 3 mdr. i de sager hvor andre end skolens personale indgår. Her samles op og afklares, hvad der videre skal ske og hvem der fortsat skal være aktive i indsatsen. At indhente oplysninger til brug for opfølgningen i Dialogudvalget efter ½ år.

3 Dialogudvalg værdier og metoder Greve kommunes dialogudvalg startede i 2004 på alle skoler. Udgangspunktet for arbejdet i Dialogudvalgene er flg. værdier og metoder: Dialogudvalgene skal være med til at skabe en hurtig, kvalificeret og sammenhængende indsats omkring de børn og unge, der er i vanskeligheder og har brug for, at der ydes en særlig indsats. Dialogudvalgene skal arbejde for inklusion således, at flest mulige børn og unge trives, lærer og udvikler sig inden for almenområdet. Dialogudvalgene skal være med til at sikre, at indsatsen omkring børn i vanskeligheder bygger på samme værdigrundlag på alle skoler og blandt alle fagpersoner. Dialogudvalgenes fokus er at forstå vanskeligheder, som en konsekvens af de udviklings- og læringsbetingelser, vi tilbyder børn og unge. Derfor rettes opmærksomheden på at støtte de voksne omkring børn og unge i at yde gode, kvalificerede indsatser. Dialogudvalgenes arbejde bygger ikke på én bestemt metode, men inddrager de metoder, der vurderes nødvendige for at afhælpe bekymringer eller udfordringer omkring børn, grupper og klasser. Det gælder både dialogen på dialogmøderne og den efterfølgende indsats. Dialogudvalgenes arbejde er dog inspireret af den Systemiske tænkning og Appreciative Inquiry. Det betyder, at Dialogudvalgene har fokus på, at relationer mellem mennesker, grupper, organisationer og deres omgivelser gensidigt påvirker hinanden og at Dialogudvalgene har fokus på potentialer og muligheder i stedet for problemer og mangler. På dialogmøderne vurderes, hvorvidt der mest er brug for konkret rådgivning og/ eller mest brug for refleksion ift. bekymringen/ udfordringen. På dialogmøderne anvendes relevante spørgsmål inspireret af den systemiske tænkning og Appreciative Inquiry samt reflekterende team. Dette skal medvirke til at kvalificere dialogen samt skabe refleksioner ift. de anbefalinger, der skal besluttes som afslutning på dialogmødet. To skolers tværfaglige team arbejder sammen om ét Dialogudvalg. Det betyder, at et Dialogudvalg består af to skoleledere, to speciallærere, to psykologer, to talehørelærere samt to familierådgivere. Dette giver mulighed for vidensdeling og inspiration mellem skoler og fagpersoner. Det giver ligeledes mulighed for at kunne supplere hinanden ved fravær og endelig giver det mulighed for at støtte hinanden i at fastholde det fælles værdimæssige udgangspunkt. Dialogudvalgene vurderer, om der er henvendelser, hvor det er mest hensigtsmæssigt at være færre under selve dialogmødet. Skolelederne er ledere af Dialogudvalgene og har ansvar for, at opgaver ifm. Dialogmøderne udføres jf. notaterne Dialogudvalg - Overblik over forløb og hjælpeværktøjer samt Dialogudvalg guide til lærere og pædagoger. Forældre skal tilbydes at deltage i Dialogmøderne omkring navngivne børn og unge og det skal vurderes, hvorvidt børn og unge vil have glæde af at deltage. Under alle omstændigheder skal forældres og børn/ unges stemme have afgørende betydning i dialogen omkring bekymringer/ udfordringer og mulige løsninger.

4 Greve Kommune Yderligere information Hvis I har brug for yderligere information kan I kontakte skolelederen på jeres skole Vi ser frem til et godt samarbejde med jer. Venlig hilsen Greve kommunes dialogudvalg Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen Greve Telefon Telefax raadhus@greve.dk Center for Dagtilbud & Skoler Center for Børn & Familier Dialogudvalg på skolerne Eva Mahony Januar 2012 Forældreinformation

5 Kære forældre Alle børn og unge kan have brug for en særlig indsats fra forældre, lærere, pædagoger eller andre i løbet af deres skoletid. Nogen gange kan det være svært at hjælpe barnet/den unge på egen hånd. Derfor har vi lavet dialogudvalgene, som forældre, lærere og pædagoger kan henvende sig til. Her kan man få hjælp til de bekymringer eller vanskeligheder, der kan opstå omkring udviklingen hos et barn/en ung og til at forebygge, at det bliver værre. Det kan for eksempel handle om, hvordan de voksne bedst kan støtte at barnet/den unge lærer mest muligt at barnet/den unge er glad for at gå i skole at barnet/den unge har et godt samvær med børn og voksne både i skolen, i fritiden og i familien. Dialogudvalgene er et samarbejde mellem to skoler. Dialogudvalget består af skoleleder, speciallærer, psykolog, tale-hørelærer og familierådgiver fra hver af de to skoler. Det betyder, at der er mulighed for at få forskellige faglige synspunkter og rådgivning med, når dialogudvalget mødes. Der holdes dialogmøder onsdage i ulige uger kl Før dialogmødet Forældre kan altid deltage på dialogmøderne, hvis de ønsker det Før dialogmødet aftaler forældrene med barnets lærere og pædagoger, hvad der er vigtigt at tale med dialogudvalget om. Efter aftale med forældrene skriver lærere og pædagoger et kort mødeoplæg, som forældrene skriver under på. Forældrene har mulighed for at supplere mødeoplægget med yderligere bemærkninger. Det vurderes, om det vil være en god idé, at barnet/den unge eller andre vigtige personer også skal deltage. Det aftales også, om der skal deltage en tolk i dialogmødet. På dialogmødet På dialogmødet byder skolelederen velkommen og fortæller, hvordan dialogmødet foregår. På dialogmødet taler deltagerne om, hvordan alle involverede bedst kan arbejde videre i dagligdagen for at hjælpe barnet/den unge. Det kan for eksempel være om forældre, lærere og pædagoger kan forandre noget i barnets/den unges hverdag om psykologen eller de pædagogiske konsulenter kan støtte de voksne omkring barnet/den unge. om der er brug for en vurdering af barnets/den unges udvikling fra psykologen eller tale-hørelæreren. om der skal tilbydes støtte fra Familierådgivningen. Når dialogmødet er slut, laver dialogudvalget en fælles konklusion i samråd med forældre, lærere og pædagoger. Efter dialogmødet Efter dialogmødet skriver dialogudvalget et kort referat af anbefalinger og beslutninger fra dialogmødet, som sendes til alle deltagerne. Herefter taler forældre, lærere, pædagoger og eventuelt andre fagpersoner sammen om den videre udvikling herunder anbefalingerne til deres egne indsatser. De aftaler også, hvornår og hvordan der fremover følges op på barnets/den unges udvikling. Forældrene giver tilsagn til, at en eventuel indsats fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller fra Familierådgivningen kan gå i gang, hvis det ikke er aftalt på selve dialogmødet. Indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) foregår via dialogudvalget. Forældrene kan også selv henvende sig til PPR eller Familierådgivningen.

6 Dialogudvalg på skolerne Guide til lærere og pædagoger Til lærere og pædagoger Alle børn kan have brug for en særlig indsats fra forældre, lærere/pædagoger eller andre i løbet af deres skoletid Nogen gange kan det være svært at hjælpe barnet på egen hånd. Derfor har vi lavet dialogudvalgene, som lærere, pædagoger og forældre kan henvende sig til. Her kan man få hjælp til de bekymringer eller vanskeligheder, der kan opstå omkring et barns udvikling og til at forebygge, at det bliver værre. Det kan for eksempel handle om, hvordan de voksne bedst kan støtte - at barnet lærer mest muligt - at barnet er glad for at gå i skole - at barnet har et godt samvær med børn og voksne både i skolen, i fritiden og i familien. Lærere og pædagoger kan også henvende sig til Dialogudvalget om bekymringer eller vanskeligheder med klasser eller grupper af børn. Det kan f.eks. handle om hvordan man bedst yder en indsats omkring en gruppe piger, der ikke fungerer sammen, mobning i en klasse e.l. Det er også en mulighed at drøfte anonymiserede bekymringer med Dialogudvalget det kan f.eks. handle om, hvordan man bedst taler med forældre om alvorlige bekymringer for deres barns udvikling e.l. Dialogudvalgene er et samarbejde mellem to skoler. Dialogudvalget består af skoleleder, speciallærer, psykolog, tale- hørelærer og familierådgiver fra hver af de to skoler - i alt 10 personer. Det kan føles som mange, men det er en god model, som vi ved virker. Det betyder nemlig, at der er mulighed for at få forskellige faglige synspunkter og rådgivning med, når dialogudvalget mødes. Der holdes dialogmøder onsdage i ulige uger kl Før dialogmødet Forældre inviteres altid til dialogmøderne om navngivne børn. Før dialogmødet aftaler barnets lærere og pædagoger med forældrene, hvad der er vigtigt at tale med dialogudvalget om. Efter aftale med forældrene skriver lærere og pædagoger et kort mødeoplæg, som forældrene skriver under på. Forældrene har mulighed for at supplere mødeoplægget med yderligere bemærkninger. Det vurderes, om det vil være en god idé, at barnet/ den unge eller andre vigtige personer også skal deltage. Det er meget vigtigt at barnets/ den unges fritidstilbud inddrages, så der kan skabes et helhedsbillede af barnet/ den unge og så fritidstilbuddet kan inddrages i de indsatser der anbefales. Det aftales også, om der skal deltage en tolk i dialogmødet.

7 På dialogmødet På dialogmødet byder skolelederen velkommen og fortæller, hvordan dialogmødet foregår. På dialogmødet taler deltagerne om, hvordan alle involverede bedst kan arbejde videre i dagligdagen for at hjælpe barnet. Det kan for eksempel være - om forældre, lærere og pædagoger kan forandre noget i barnets hverdag - om psykologen eller de pædagogiske konsulenter kan støtte de voksne omkring barnet. - om der er brug for en vurdering af barnets udvikling fra psykologen eller tale- hørelæreren. - om der skal tilbydes støtte fra Familierådgivningen. Når dialogmødet er slut, udarbejder dialogudvalget anbefalinger til indsatser i samråd med forældre, lærere og pædagoger. Der udpeges en kontaktperson, der har ansvar for - At koordinere kontakten til forældrene, hvor der er behov for det. - At indkalde til statusmøde efter 3 mdr. i de sager hvor andre end skolens personale indgår. Her samles op og afklares, hvad der videre skal ske og hvem der fortsat skal være aktive i indsatsen. - At indhente oplysninger til brug for opfølgningen i Dialogudvalget efter ½ år. Kontaktperson udpeges af skoleleder og vil ofte være klasselærer men kan også være andre personer tæt på barnet/ den unge. hvis det skønnes relevant Efter dialogmødet Efter dialogmødet skriver dialogudvalget et kort referat af anbefalinger og beslutninger fra dialogmødet, som sendes til alle deltagerne. Sammen med referatet udsendes 5 spørgsmål Herefter taler lærere, pædagoger og forældre sammen om den videre udvikling herunder anbefalingerne til deres egne indsatser. De aftaler også, hvornår og hvordan der fremover følges op på barnets udvikling med udgangspunkt i anbefalingerne fra dialogmødet. Forældrene giver tilsagn til, at en eventuel indsats fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller fra Familierådgivningen* kan gå i gang, hvis det ikke er aftalt på selve dialogmødet. Yderligere information Hvis I har brug for yderligere information kan I kontakte jeres skoleleder. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer. Venlig hilsen Greve kommunes dialogudvalg * Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Indstillinger til PPR foregår via dialogudvalget. Forældrene kan også selv henvende sig til PPR eller Familierådgivningen. Bilag Gode råd til lærere/ pædagogteams inden dialogmødet.

8 Gode råd til lærer/pædagogteams inden dialogmødet Er der i forvejen en aktiv sag? Undersøg om barnet har en aktiv sag hos skolepsykolog eller tale/hørelærer. Hvis det er tilfældet, behøver sagen ikke drøftes i dialogudvalget, men skal drøftes der, hvor sagen er aktiv. I skal på mødeoplægget sætte kryds ved, om der i forvejen er kontakt til Familierådgivningen eller PPR. Det ved I selvfølgelig ikke altid. Hvis I er i tvivl, så spørg forældrene. Er der informationsmateriale til forældre? Der er udarbejdet en skriftlig folder til forældre. Her beskrives, hvad der foregår inden dialogmødet, under dialogmødet og efter dialogmødet. Folderen findes på forældreintra og Hvordan skal mødeoplægget se ud? Skriv mødeoplægget kort, men dog så relevante oplysninger fremgår. Udgangspunktet er hvilken bekymring eller udfordring I ønsker at drøfte med Dialogudvalget og de forhold I vurderer har betydning ift. denne. På selve dialogmødet vil der blive mulighed for at uddybe mødeoplægget., Hvis I er i tvivl om, hvordan man bedst udfylder mødeoplægget, så spørg ét af dialogmedlemmerne på skolen.mødeoplægget findes på personaleintra og på Hvem skal deltage i dialogmødet? Overvej sammen med forældre, hvilke øvrige betydningsfulde personer, der er relevante som deltagere i selve dialogmødet? Det kan være en voksen i familien, idræts SFOén, klubpædagog, spejderleder, AKT lærer, specialundervisningslærer, UU vejleder, sundhedsplejersken, psykolog, talehørelærer, familierådgiver, Greve Familiecenter eller barnet/ den unge. Hvis I sammen med forældrene beslutter, at barnet/den unge skal deltage i dialogmødet, skal I sørge for at have en dialog med ham eller hende både før og efter dialogmødet og supplere mødeoplægget med barnets/ den unges eventuelle tilføjelser. Det er under alle omstændigheder en god idé at have en dialog med barnet inden dialogmødet for at få barnets perspektiv på bekymringen/ udfordringen, hvis det er muligt. Husk at undersøge om der er fælles forældremyndighed ved en evt. skilsmisse. I de tilfælde skal begge forældre være underskrivere på mødeoplægget og de skal begge inviteres. Ved tvivlspørgsmål skal I drøfte det med jeres leder Husk også at bestille tolk, hvis dette er nødvendigt og aftalt med forældrene. Hvem kan vi kontakte, hvis vi er i tvivl om andet? Hvis I er i tvivl om andet ifm. dialogmødet, kan I kontakte jeres skoleleder eller et af de andre medlemmer af dialogudvalget.

9 Forslag til tydelig indledning og afslutning ved dialogmøder Indledning: Velkommen til dialogmøde!jeg er.(præsentation af skoleleder) I skal være velkomne til at tage kaffe/te/vand eller andet af det, som er på bordet. Vi er jo her for at tale om, hvordan vi bedst kan støtte `s udvikling. Vores dialogudvalg er et samarbejde mellem to skoler. Vi hjælper hinanden med at finde ud af hvordan vi så godt som muligt kan støtte børns udvikling - i samarbejde med jer som forældre, lærere og pædagoger. Som I kan se er vi mange mennesker. Det vil vi prøve at tage hensyn til. Vi starter med en præsentation. (Forældre fra evalueringen har foreslået, at dialogudvalget kunne sætte et bordkort med navn samt profession foran sig efter præsentationen) Dialogmødet foregår på den måde, at vi taler sammen om.. s udvikling med udgangspunkt i det mødeoplæg, I har skrevet. Dialogen vil foregå mellem. F.eks. kunne der siges alle os, som sidder om dette bord Så er der nogle, som undervejs skal hjælpe os. Det er det, vi kalder det reflekterende team. og de sidder På et tidspunkt holder vi en pause i dialogen. Så vil de tale sammen om, hvilke vigtige ting de har hørt os tale om. De vil også tale om, hvilke ting det kan være vigtigt at tale mere om. Det er vores erfaring, at det hjælper os andre til at få øje noget vi ellers ikke ville have fået øje på. Mens de taler med hinanden, så skal vi andre bare lytte og vi skal kun tale videre om de ting, vi synes er det allervigtigste. Når dialogmødet er færdigt vil vi lave en konklusion i samarbejde med jer om den videre indsats. I vil efter dialogmødet få et skriftligt referat. Så velkommen Inden Det reflekterende team : Nu vil vi holde en pause og lytte til Det reflekterende team. Vi skal ikke svare på alle de spørgsmål, de finder på at stille, men lytte og blive inspireret og så vil vi bagefter tale videre Afslutning: Nu nærmer vi os tidspunktet, hvor vi skal lave en anbefaling. Vi skal tale om, hvilke indsatser vi skal sætte i gang for at støtte `udvikling i den kommende tid. Er der nogle ting eller spørgsmål, vi skal tale om inden vi laver anbefalingen? Tydelig præcisering af hvilke indsatser, der besluttes/ anbefales i samråd med forældre, lærere, pædagoger Som tidligere nævnt vil der blive lavet et skriftligt referat, som I får tilsendt via intra. Sammen med referatet sender vi et spørgeskema med fem spørgsmål, som vi håber I vil hjælpe os med at besvare. Her beder vi om jeres vurdering af, hvordan I har oplevet Dialogmødet. Det skal være med til at gøre os bedre så det håber vi, I vil sende tilbage til skolen via intra eller aflevere det på skolens kontor. Hvis de indsatser vi sætter i gang ikke hjælper, er der mulighed for at vende tilbage til Dialogudvalget. På et tidspunkt vil vi vil bede jer give en tilbagemelding på, hvordan det går med `udvikling. Kontaktperson udpeges.( Det kan være en god idé, at fagpersoner der skal yde en indsats giver et visitkort med tlf.nr.) Tak fordi I kom

10 Dialogudvalg på skoleområdet - fokus på en sammenhængende indsats omkring børn og unge Greve Kommune Samlet mødeoplæg, beslutningsreferat og opfølgning Til Dialogmøde på skolen onsdag, dato - J.nr _ Mødeoplæg (udfyldes før mødet) Beslutningsreferat (udfyldes efter mødet, beskrives med tydelige indsatser) Opfølgning (foretages efter ½ år) Faktaoplysninger Mødeoplægget vedrører Gruppe/Klasse Barn/Unge Anonym Stamdata Navn: Adresse: Cpr.nr: Skole: Klasse: Forældresamtykke ved henvendelse om et navngivet barn (Husk ved delt forældremyndighed skal begge parter inviteres) Forælder/værge: Forælder/værge: Adresse: Adresse: Tlf. nr.: Tlf.nr.: Er der fælles forældremyndighed? Ja Nej Hvem deltager i mødet? (Forældre og eventuelt andre vigtige personer) Tolkebistand sprog? Er der i forvejen kontakt til Familierådgivningen eller PPR? Mødeoplægget er udfyldt af

11 Mødeoplæg Bekymring(er) der ønskes drøftet: Tag udgangspunkt i de forhold, der har betydning for bekymringen og for barnets /børnegruppens udvikling. Find inspiration i nedenstående figur. Inddrag også de eventuelle indsatser, der er afprøvet. Beskrivelsesmodel. Viser forhold der kan have betydning for bekymringen eller udfordringen og for mulige løsninger. Relationer: - mellem børn - mellem børn og voksne Barnets/ børnenes aktuelle forudsætninger og kompetencer Bekymring/ udfordring Familie, fritid, netværk Børn, grupper, klasser Læringsmiljøet: Klassen/gruppen Undervisningen Frikvarterer Fysiske rammer m.v. Samarbejde mellem skole/ instituion og hjem Skriv her Forældrenes og børn/ unges eventuelle bemærkninger Forældreunderskrift Dialogudvalget består af 2 skoleledere, 2 AKT lærere, 2 psykologer, 2 talehørepædagoger og 2 familierådgivere.

12 Referat Der er anbefalet følgende indsatser Forhold vedrørende Anbefalinger Ansvarlig Generelt Forudsætninger og kompetencer hos barnet/den unge Læringsmiljøet Relationer mellem børn, mellem børn og voksne Samarbejdet mellem skole/ institution og hjemmet Familie, fritid, netværk Yderligere kommentarer Kontaktperson (navn + tlf.nr./ ) Referat udfærdiget af Spørgsmål til referatet rettes til Til PPR s registrering Det anbefales, at følgende yder en indsats: Psykolog Tale-hørelærer PPR s specialundervisningskonsulent Familierådgiver Skole SFO/Klub Forældre Barnet/den unge Klassen Andre At der oprettes en navngiven sag i PPR Ja Nej Dialogudvalget består af 2 skoleledere, 2 AKT lærere, 2 psykologer, 2 talehørepædagoger og 2 familierådgivere.

13 Opfølgning efter ½ år i Dialogudvalget Kontaktpersonens vurdering af barnets/ den unges udvikling. (som minimum høres skolen, evt. fritidstilbud og forældre) Forhold vedrørende Generelt Hvordan trives og lærer barnet/den unge nu set i forhold til anbefalingerne fra referatet? Forudsætninger og kompetencer hos barnet/den unge Læringsmiljøet Relationer mellem børn, mellem børn og voksne Samarbejdet mellem skole/ institution og hjemmet Familie, fritid, netværk Yderligere kommentarer Er sagen afsluttet i Dialogudvalget? Næste opfølgning (dialogudvalg, klassekonference, tværgående møde, skolehjemsamtale etc.) Dialogudvalget består af 2 skoleledere, 2 AKT lærere, 2 psykologer, 2 talehørepædagoger og 2 familierådgivere.

14 Opfølgningsmøder efter Dialogudvalg Dato Vurdering af barnets/den unges trivsel og udvikling og det videre forløb. Forhold vedrørende Generelt 1) Hvordan trives og lærer barnet/ den unge nu? 2) Hvilke indsatser skal igangsættes, intensiveres eller afvikles i det videre forløb? Forudsætninger og kompetencer hos barnet/den unge Læringsmiljøet Relationer mellem børn, mellem børn og voksne Samarbejdet mellem skole/ institution og hjemmet Familie, fritid, netværk Yderligere kommentarer Næste opfølgning ( klassekonference, tværgående møde, skolehjemsamtale etc.) Referent

15 Vi har brug for din mening Spørgeskema til forældre der har deltaget på dialogudvalgsmøde Kære forælder Vi vil gerne blive endnu bedre til at holde dialogudvalgsmøder. Vi håber derfor, at du vil besvare dette spørgeskema, om hvordan du oplevede dialogudvalgsmødet. Gem skemaet på din egen pc og send det efter besvarelsen tilbage til skolelederen via forældreintra eller aflever det evt. på skolens kontor. Venlig hilsen Dialogudvalget Dato for dialogudvalgsmødet: Klik her for at angive en dato. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant /Ved ikke Fik du en god præsentation af, hvad der skulle ske på mødet? Kom alle vigtige ting om dit barns trivsel i skolen, fritid og hjemmet frem på mødet? Blev der lyttet til dine oplevelser og meninger som forælder? Er du helt klar på, hvad I har aftalt, om hvem der gør hvad efter dialogudvalgsmødet? Har dialogmødet været et godt skridt på vejen til at hjælpe dit barn? Skriv gerne nogle kommentarer: Skriv her Spørgeskemaet bedes returneret til skolelederen senest 1 uge efter dialogudvalgsmødet.

16 Spørgeskema til lærere og pædagoger der har deltaget på dialogudvalgsmøde Din relation til barnet/ den unge Klasselærer Anden lærer Pædagog/ medarbejder i fritidstilbud Bekymringen / udfordringen handlede om: En klasse/gruppe Et anonymiseret barn/ ung Et navngivent barn/ ung Dato for dialogudvalgsmødet: Klik her for at angive en dato. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant /ved ikke Fik du en god præsentation af, hvad der skulle ske på mødet? Følte du dig inddraget i dialogen? Var der i dialogen fokus på at sikre en sammenhængende indsats for barnet/ den unge eller klassen/gruppen? Er du helt klar på, hvad I har aftalt, om hvem der gør hvad efter dialogudvalgsmødet? (forældre, barnet/ den unge, skole, fritidstilbud, PPR, Familierådgivningen) Har dialogmødet været et godt skridt på vejen til at hjælpe barnet/ den unge eller klassen/gruppen? Uddybende kommentarer: Skriv her Spørgeskemaet bedes returneret til skolelederen senest 1 uge efter dialogudvalgsmødet.

17 Dialogudvalg Styrkelse af selvevaluering Evalueringen af Dialogudvalg i 2010 anbefalede, at selvevalueringen i Dialogudvalgene blev styrket. Der er derfor udviklet tre selvevalueringsværktøjer, der skal sikre, at Dialogudvalgene løbende evaluerer og justerer indsatsen. 1) Metarefleksioner/ Nysgerrige venner se beskrivelse side 18 2) Brugervurdering af dialogmøder se beskrivelse side 19 3) Opfølgning på effekt se beskrivelse side 20

18 Nysgerrige venner en styrkelse af metarefleksionen i Dialogudvalg Formål: At styrke evaluering af Dialogudvalgenes arbejde ved hjælp af Nysgerrige venner og metarefleksion. Plan - Èn gang årligt besøger to nysgerrige venner fra ét Dialogudvalg et andet Dialogudvalg til et almindeligt dialogmøde. - Det koordinerende team igangsætter besøgene og planlægger dato samt hvem der besøger hvem. - Dialogudvalgene udvælger deltagere og de nysgerrige venner tager kontakt til det dialogudvalg de skal besøge vedr. mødested samt aftaler om, hvorvidt de skal indgår i det reflekterende team under sagerne eller er observatører. - Der afsættes max. 30 min. til fælles refleksion med udgangspunkt i fokuspunkterne. - Refleksionerne anvendes til overvejelser om justering af egen praksis. Fokuspunkter i metarefleksionen - Hvordan er forberedelsen og inddragelsen af forældre, lærere og pædagoger før mødet og under mødet? - Hvordan sluttes dialogmødet af herunder hvordan tydeliggøres næste skridt? - Hvad understøtter målet om, at barnet (gruppen, klassen) kommer i udvikling? - Hvordan sikres både professionelles og forældres behov for sparring? - Hvordan håndteres det, hvis der er forskellige vurderinger mellem professionelle om behovet for indsats, under mødet og efter mødet? - Andre fokuspunkter Dialogudvalgenes anvendelse Anvender refleksionerne og vidensdelingen til løbende justering og kvalificering af praksis. Det koordinerende teams anvendelse Opsamler og videreformidler erfaringer fra dialogudvalgene om anvendelsen af metoden Opsamler og videreformidler nye idéer fra Dialogudvalgene, der kan kvalificere praksis.

19 Brugervurdering af dialogmøder Formål For at dialogudvalget jævnligt kan følge op på, om der bør foretages justeringer af, hvordan dialogudvalgsmøderne forløber, indsamles løbende viden om lærere, pædagoger og forældres oplevelse af dialogudvalgsmødet vha. et spørgeskema. Det er frivilligt for forældre, lærere og pædagoger at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Dialogudvalget kan dog opmuntre til besvarelse ved at gøre opmærksom på, at undersøgelsen løbende bruges til forbedring af Dialogudvalgets arbejde. Udlevering og indsamling af spørgeskemaer Ved afslutning af Dialogmødet fortæller skoleleder om brugervurderingen. Spørgeskemaerne sendes som udgangspunkt med referatet ud via intra og sendes tilbage til skoleleder via intra eller afleveres på skolens kontor. Tilbagemeldingen skal ske senest onsdag efter dialogmødet og dette fremgår af spørgeskemaet. Hvis det vurderes at være mere hensigtsmæssigt at udlevere spørgeskemaerne ifm. dialogmødet, gøres dette.alle skal have et skema dvs. deltager mere end én forælder eller lærer for barnet, udleveres et skema til dem hver. OBS! Vær opmærksom på at der er forskellige skemaer til forældre og professionelle. Dialogudvalgets anvendelse Dialogudvalget anvender spørgeskemaerne til umiddelbar tilbagemelding på næste møde og til halvårlig opsamling på generelle tendenser. Umiddelbar tilbagemelding På det efterfølgende dialogudvalgsmøde gennemgås de indkomne spørgeskemaer fra sidste møde. Det drøftes kort, om svarene giver anledning til umiddelbar ændring af praksis. Drøftelsen bør max tage 5 minutter. Halvårlig opsamling på generelle tendenser Hvert halve år skal Dialogudvalgene afsætte ca. 60 min til at følge op på sager, der har været på Dialogudvalgsmøde. Her indgår brugervurderingerne og det drøftes om disse giver anledning til justeringer eller ændringer af praksis. Ved næste halvårlige opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen haves særlig opmærksomhed på, om den ønskede effekt kan ses i besvarelserne.

20 Opfølgning på effekt Formål At sikre, at de anbefalede indsatser fra Dialogmødet sættes i værk og har den ønskede effekt. Plan Opfølgningen har fokus på en vurdering af barnets trivsel og udvikling set i lyset af de anbefalede indsatser. 1) Kontaktperson I alle Dialogudvalgssager, hvor der er brug for en efterfølgende indsats, udpeges en kontaktperson Kontaktpersonens opgave er: - At koordinere kontakten til forældrene, hvor der er behov for det. - At indkalde til statusmøde efter 3 mdr. i de sager hvor andre end skolens personale indgår. Her samles op og afklares, hvad der videre skal ske og hvem der fortsat skal være aktive i indsatsen. - At indhente oplysninger til brug for opfølgningen i Dialogudvalget efter ½ år. 2) Løbende opfølgnings- og statusmøder Der afholdes løbende opfølgnings- / statusmøder Nyt skema til kort beslutningsreferat af møder om børn/ unge, kan anvendes og findes på lærerintra og 3) Opfølgning i Dialogudvalg hvert halve år Hvert halve år følger Dialogudvalget op på sager, der har været drøftet på Dialogmøder. Kontaktpersonen indhenter oplysninger Opfølgningsskema fra det sammenhængende mødeoplæg og referat anvendes. Dette findes på lærerintra og Det vurderes om sagen afsluttes for Dialogudvalg eller hvornår og hvordan der følges op.