Grønt Regnskab Fredericia Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune"

Transkript

1 Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug Forbrug af sprøjtemidler Kommunens grønne regnskab Elforbrug Varmeforbrug Transport Klima Vedvarende energi... 2 Affald... 22

3 Sammenfatning Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for kommunens miljøpåvirkning. Regnskabet er delt i to: Kommunens grønne regnskab og Borgernes grønne regnskab. Kommunens grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra driften af Fredericia Kommune som virksomhed med skoler, institutioner, plejecentre, gadebelysning mv. Borgernes grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra hele det geografiske område, Fredericia Kommune, med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. På grund af at der løbende sker ændringer i opgørelsesmetoder, er der ikke sammenlignelige data fra 1996 til 211. For nogle af de faktorer, der måles på, findes der sammenlignelige data fra 23 og frem, mens det for andre kun er fra 28 og frem. Tidsserierne, der præsenteres, er derfor af varierende længde. Kommunens grønne regnskab I kommunens bygninger var forbruget af el og varme pr. arealenhed i 211 på det laveste niveau i otte år. Der er i løbet af denne periode arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger, og i 211 blev der påbegyndt en omfattende energirenovering på baggrund af energimærkningen af bygningerne. Elforbruget til gadebelysning har været på et forholdsvis konstant niveau, efter en renovering tidligere nedbragte elforbruget. På renseanlægget har der været stor variation i elforbruget årene imellem. Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark, og siden 29 er der sket et fald i brændstofforbruget til kommunale køretøjer. Primært som følge af et lavere elforbrug er der sket et markant fald i CO 2 -udledningen i 211. Som klimakommune har Fredericia forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %, og denne forpligtelse er opfyldt i 211. Også kommunens vandforbrug var i 211 det laveste i otte år, og der blev ikke anvendt pesticider på kommunale arealer. Borgernes grønne regnskab Der er sket et markant fald i elforbruget i 211. Det skyldes primært et reduceret elforbrug hos fremstillingsvirksomheder. En kombination af lavere produktion som følge af den økonomiske krise, og energieffektiviseringer i virksomhederne er sandsynligvis årsagen. Varmeforbruget har derimod været næsten konstant siden 26, men med en øget andel af fjernvarme frem for opvarmning ved individuelle oliefyr. Energiforbruget til transport er aftaget siden 26, primært som på grund af lavere forbrug i lastbiler, hvilket sandsynligvis også er en konsekvens af den økonomiske krise.

4 Den beregnede CO 2 -udledning fra brugen af fossile brændsler i Fredericia Kommune var i 211 faldet til det laveste niveau siden 26. Det er primært en konsekvens af det lavere elforbrug i 211, men også udledningen fra transportområdet og fra industriens olie- og gasforbrug er aftaget. Vedvarende energi udgjorde konstant ca. 5 % af det samlede energiforbrug i 26 til 29. I 211 steg denne andel til mere end 7 %. Det skyldes primært en øget energiproduktion på havvindmøller (der fordeles på de enkelte kommuner), at affaldsforbrænding blev koblet på fjernvarmeforsyningen (TVIS) og en øget anvendelse af biomasse bl.a. som biobrændstoffer, der iblandes benzin og diesel. Det er kommunens mål, at højst 5 % af alt affald deponeres og 8 % skal genanvendes eller genbruges. I 211 blev ca. 4 % deponeret og 75 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % var opfyldt i både 21 og 211.

5 Kommunens grønne regnskab Elforbrug Fredericia Kommunes samlede elforbrug i 211 var ca. 17. MWh. Halvdelen af elforbruget er brugt i de kommunale bygninger, cirka en tredjedel er brugt på renseanlægget og den resterende del er brugt til gadebelysning. Fordelingen af elforbruget er vist i figur 1. Pleje- og ældreboliger 18% 9% 5% Børneinstitutioner Skoler 12% Kultur- og driftbygninger 32% 15% 9% Administrations- og idrætsbygninger Renseanlæg Gadebelysning Figur 1. Fredericia Kommunes elforbrug 211, fordelt på forbrugerkategorier. De grå/blå nuancer viser de kommunale bygningers andel af elforbruget. Fredericia Kommunes elforbrug i de kommunale bygninger, på renseanlægget og til gadebelysning er vist for perioden 23 til 211 i figur 2. Elforbruget i bygningerne er i 211 faldet til det laveste niveau i de seneste ni år. Der er også foretaget beregninger af elforbruget pr. arealenhed (vist i figur 3). Disse beregninger viser, at også når der tages højde for ændringerne i bygningernes areal, er det laveste forbrug registreret i 211. Der er i løbet af perioden arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger. I løbet af 211 er der med udgangspunkt i energimærkningen af bygningerne påbegyndt et omfattende arbejde med energirenovering. Det retter sig blandt andet mod de elforbrugende installationer.

6 kwh pr. m2 kwh bygninger gadebelysning renseanlæg Figur 2: Elforbruget i bygninger, renseanlægget og til gadebelysning, perioden 23 til Figur3: Elforbruget pr. m2, perioden Der er stor variation årene imellem på renseanlæggets elforbrug. Det skyldes variation i den belastning, der ledes til renseanlægget. I 29 medførte en ekstraordinær stor organisk belastning et stort elforbrug gennem nogle måneder. På renseanlægget udnytter man spildevandsslammet til produktion af biogas. En del af biogassen udnyttes til elproduktion til eget forbrug, en del opgraderes til naturgaskvalitet og sendes i naturgasnettet. Der er konstant fokus på at optimere driften af renseanlægget, så elforbruget minimeres. I 211 var forbruget lavt sammenlignet med tidligere år.

7 kwh kwh/m2 En gennemgående renovering af kommunens gadebelysning har medført et fald i elforbruget hertil, og de seneste år har niveauet været forholdsvis konstant. Varmeforbrug Varmeforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur Varmeforbrug Forbrug pr. areal Figur 4. Det totale varmeforbrug i de kommunale bygninger (blå søjler) og varmeforbruget pr. kvadratmeter (rød linje) for perioden 23 til 211. Varmeforbruget er graddagskorrigeret, dvs. at data de forskellige år er korrigeret efter hvor koldt det pågældende år har været. Det gør det muligt at sammenligne forbruget årene imellem uden at tage i betragtning, at varmeforbruget har været højere i år med kolde vintre. Efter et fald i varmeforbruget fra 28 til 29 er forbruget igen steget de seneste tre år. Det samme fald fra 28 til 29 ses, når man beregner varmeforbruget pr. opvarmet arealenhed. Varmeforbruget pr. opvarmet arealenhed har dog holdt sig på det lavere niveau seneste tre år. Som nævnt er der i løbet af de seneste år udført energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger, og i 211 er der påbegyndt en omfattende energirenovering. Dette arbejde vil på længere sigt også medføre en reduktion af varmeforbruget i de kommunale bygninger.

8 liter Transport Kommunens brændstofforbrug er vist i fig. 5 for perioden 23 til 211. Der er registreret et betydeligt fald gennem den seneste treårige periode Dieselforbrug Benzinforbrug Figur 5. Brændstofforbruget i kommunale køretøjer, perioden 23 til 211. Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark. Der er bl.a. i Natur- og Miljøpolitikken stillet krav om, at ved nyindkøb af små personbiler, må CO 2 -udledningen pr kørt km højst være 1 g. I efteråret 21 blev der igangsat et projekt for optimering af kommunens interne transport. Konklusioner fra en kortlægning af kommunes transport viste, at der er grundlag for betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster. Projektet afdækkede blandt andet potentialet for brug af elbiler i den kommunale vognpark. I efteråret 211 blev der indkøbt fire elbiler til brug i forskellige dele af organisationen. I Plejen har man indkøbt 25 elcykler, der erstatter bilen på de kortere ture. En anden medvirkende faktor til et reduceret brændstofforbrug kan være en reduktion i aktiviteterne på kommunens entreprenørgård som følge af en reduktion af medarbejderstaben. En del af den kommunale transport foregår ved medarbejdernes brug af egen bil. Brændstofforbruget hertil kan ikke opgøres, men ved en omregning fra udbetalte kørselsgodtgørelse

9 tons CO2 og dermed antallet af kørte kilometer i privat bil og et skønnet gennemsnitligt brændstofforbrug i danske biler, kan man estimere brændstofforbruget. Det skal dog bemærkes, at opgørelsesmetoden for udbetalt kørselsgodtgørelse er ændret fra 21 til 211. I figur 6 er den samlede CO 2 -udledning fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i privat bil vist for perioden 23 til Private biler Kommunale køretøjer Figur 6. CO 2 -udledningen fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i medarbejdernes egne biler. Som det fremgår af figuren er CO 2 -udledningen fra kørslen i private bil nogenlunde konstant gennem de seneste fire år, men pga. det lavere brændstofforbrug i kommunale køretøjer er den samlede CO 2 -udledning faldet. Klima Der er foretaget en estimering af den CO 2 -udledning, som driften af kommunen som virksomhed giver anledning til. Ved beregningen af CO 2 -udledningen fra elforbruget er der anvendt samme omregningsfaktor for alle årene, selvom der er år til år variation i CO 2 -udledningen fra den danske gennemsnitsel, alt efter hvor stor en andel, der stammer fra vedvarende energi, f.eks. vindkraft. Hermed bliver det lettere, at se en eventuel effekt af de tiltag, kommunen sætter i værk, for at nedbringe CO 2 -udledningen.

10 For beregningen af varmeforbrugets CO 2 -udledning er der anvendt en omregningsfaktor for CO 2 - udledning pr leveret varmeenhed, der oplyses af TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab). TVIS køber primært varme fra Skærbækværket og overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet i Fredericia, og omregningsfaktoren varierer alt efter hvor stor en andel, der stammer fra overskudsvarme. Beregningen af CO 2 -udledningen fra transporten er beskrevet i transportafsnittet. I lagkagediagrammet, figur 7, ses CO 2 -udledningen for 211 fordelt på hovedområder. 8% 22% 22% varme, bygninger el, bygninger gadebelysning renseanlæg transport 13% 35% Figur 7. CO 2 -udledningen i 211 fordelt på hovedområder med angivelse af områdets %-vise andel af den totale CO 2 - udledning. Som det fremgår af figuren står elforbruget i bygninger for mere end en tredjedel af den samlede CO 2 -udledning, og det samlede elforbrug står for 7 % af elforbruget Udviklingen i CO 2 -udledningen fra kommunens drift er vist i søjlediagram, figur 8. Der er kun foretaget beregninger for perioden 28 til 211. Søjlerne angiver den beregnede CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed. Fredericia Kommune har indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening og har dermed forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %. Den røde linje, der er afbildet i figur 8, angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Som

11 CO2-udledning i tons det fremgår af figuren er der i 211 sket et markant fald i CO 2 -udledningen, således at niveauet er lavere end det målsatte Transport Renseanlæg gadebelysning el, bygninger varme, bygninger mål Figur 8. Den estimerede CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed for årene 28 til 211 (søjlerne). Den røde linje angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Varmeforbruget har, som beskrevet i afsnittet om opvarmning, været svagt stigende de seneste tre år. På trods af det, er CO 2 -udledningen fra varmeforbruget faldet i 211. Det skyldes, at TVISvarmen i 211 havde et lavt CO 2 -udslip pr. varmeenhed. Dels var der en lav andel af spids- og reservelast, der øger CO 2 -udledningen, og dels har TAS (Trekantområdets Affaldsselskab I/S) fra sommeren 21 leveret varme fra affaldsforbrænding til TVIS. Elforbruget i bygninger og på renseanlægget var i 211 det laveste i perioden , hvilket betyder, at den estimerede CO 2 -udledning også bliver periodens laveste. Også fra den kommunale transport var den estimerede CO 2 -udledning den laveste i perioden.

12 Vand Vandforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 9 for perioden 23 til 211. Som det fremgår af figuren har der været et forholdsvis konstant niveau i årene 23 til 28 og i årene 29 til 211 har forbruget været på et lavere, og igen forholdsvis konstant niveau. m Figur 9. Vandforbruget i kommunale bygninger 23 til 211. Sprøjtemidler I 29 vedtog Fredericia Kommune en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler, hvorefter der kun kan anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. Der er tidligere anvendt sprøjtemidler på boldbaner, på golfbanen, til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på egne arealer og i kommunens gartneri. Gartneriet lukkede i 211. På kommunalt ejede arealer, som er bortforpagtet gennem femårige aftaler, er det politisk besluttet, at der ikke må anvendes sprøjtemidler. I figur 1 ses forbruget af sprøjtemidler angivet som kg aktivt stof for årene 23 til 211.

13 kg aktivt stof Figur 1. Forbruget af sprøjtemidler målt i kg aktivt stof. Mængden af sprøjtemidler er kraftigt reduceret i perioden 23 til 211. I 21 er der udelukkende brugt sprøjtemidler i kommunens gartneri, som lukkede pr. 1. januar 211. I 211 er der ikke anvendt sprøjtemidler på kommunens arealer.

14 Borgernes Grønne Regnskab Elforbrug I lagkagediagrammet figur 11er elforbruget i kommunen fordelt på forskellige forbrugerkategorier. De to største andele går til husholdningerne og fremstillingsvirksomhederne, der står for hhv. 27 % og 26 % af det totale elforbrug. 3% 1% 26% 19% 27% 3% Rum- og vandvarme Husholdninger Landbrug og gartneri Handel og privat service Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed 21% Figur 11. Elforbruget i 211, fordelt på forbrugerkategorier. Den procentvise andel af det totale elforbrug er angivet for hver kategori. I figur 12 er udviklingen i elforbruget vist for årene, 26, 28, 29 og 211. Mens forbruget har været svagt stigende fra 26 til 29, er der sket et markant fald fra 29 til 211. Den primære årsag til dette fald er et reduceret elforbrug hos fremstillingsvirksomheder. Fra 29 til 211 er elforbruget i fremstillingsvirksomheder faldet med 35 %. En del af forklaringen er sandsynligvis lavere produktion som følge af den økonomiske krise, men der er også sket reduktioner i elforbruget i nogle virksomheder som følge af energieffektiviseringer. Ser man bort fra virksomhedernes elforbrug, har det resterende samlede elforbrug været svagt stigende gennem perioden.

15 TJ/år Fremstillingsvirksomhed Privat service Handel Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Landbrug og gartneri Husholdninger Rum- og vandvarme Figur 12. Elforbruget perioden 26 til 211 fordelt på forbrugerkategorier. Varmeforbrug I Fredericia Kommune er ca. 75 % af boligerne tilsluttet fjernvarmeforsyning. Den resterende del af boligerne opvarmes primært ved oliefyr eller biomasse. Solvarme og varmepumpe udgør en ubetydelig andel. Forsyningen sker fra TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S), der modtager og distribuerer varme fra DONG Energy s kraftvarmeværk i Skærbæk og fra Trekantområdets Affaldsselskab I/S affaldsforbrændingsanlæg i Kolding (TAS) samt overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. I lagkagediagrammet, figur13, ses fordelingen af varmeforbruget i 211 på varmekilden. De blå nuancer viser fjernvarmens andel af det samlede fjernvarmeforbrug, og det er igen fordelt på varmeproduktion fra Skærbækværket, overskudsvarme fra Shell Raffinderiet og varme fra TAS. I alt udgør fjernvarmen 77 % af det samlede forbrug. Hovedparten af varmeforbruget til individuel opvarmning stammer fra biomasse f.eks. i form af brænde og træflis. Biomassen anvendes først og

16 TJ/år fremmest i brændeovne, der ikke er den primære opvarmningskilde, men supplement til anden opvarmningsform. 9% 14% 2% 4% 18% 53% Fjernvarme: Skærbækværket Fjernvarme: Shell overskudsvarme Fjernvarme: TAS Fjernvarme: Spids- og reservelast Individuel opvarmning: Biomasse Individuel opvarmning: Olie Figur 13. Varmeforbruget for 211, fordelt på energikilder. I figur 14 ses udviklingen i varmeforbruget for årene 26, 28, 29 og Individuel opvarmning: Vedvarende energi Individuel opvarmning: Olie Fjernvarme Figur 14. Udviklingen i varmeforbruget fra 26 til 211, fordelt på energikilde.

17 Samlet set er varmeforbruget næsten konstant gennem årene. Der sker dog en udvikling i sammensætningen af varmen, idet fjernvarmeforbruget er steget fra at udgøre 72 % af varmeforbruget i 26 til 77 % i 211. Det er sket på bekostning af opvarmning ved individuelle oliefyr, der i samme periode faldt fra en andel på 14 % til 9 %. Frem til sommeren 211 gav staten tilskud til udskiftning af oliefyr med fjernvarme eller varmpumpe og solvarme, hvilket sandsynligvis har accelereret en udfasning af oliefyr. Transport Transporten i Fredericia Kommune er opgjort som energiforbrug fordelt på forskellige køretøjstyper. Lagkagediagrammet i figur 15 viser fordelingen af energiforbruget i 211 og de forskellige køretøjstypers andel af kommunens totale forbrug er angivet i procent. 3% 2% 1% 2% 21% 34% Benzinbiler Dieselbiler Lastbiler m.m. Traktorer Tog Fly Skibe 19% Figur 15. Fordelingen af brændstofforbruget i 211 Opgørelsen af energiforbruget til transport i Fredericia Kommune er baseret på opgørelser over bestanden af køretøjer i kommunen. Ud fra hvor stor en andel af landets samlede bestand af køretøjer, der er registreret i Fredericia Kommune, beregnes kommunens andel af det samlede energiforbrug til vejtransport (opgjort i Energistatistik 211). Udregningen er baseret på nationale data for hvor langt de forskellige køretøjstyper har kørt pr. år (Vejdirektoratet, 211) og det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. køretøjstype (Nationalt Center for Miljø og Energi 211).

18 TJ/år Energiforbruget til tog-, skibs- og flytrafik er beregnet ud fra hele landets energiforbrug til disse transporttyper og af dette forbrug er Fredericia Kommunes andel beregnet efter kommunens andel af landets samlede indbyggertal. Ved den metode, der er anvendt i opgørelsen må man forvente, at nogle af kategorierne er underestimerede. F.eks. er både person og lastbiltrafikken antagelig større end beregnet ud fra antallet af køretøjer i Fredericia Kommune pga. en stor andel af gennemkørende trafik på motorvej, ligesom kommunen har en stor andel togtrafik set i forhold til kommunens indbyggertal. 53 % af det samlede energiforbrug til transport stammer fra benzin- og dieselbiler. Af den resterende del er det fly- og lastbiltrafikken, der står for den største andel, hhv. 2 % og 21 %, mens traktorer, skibe og tog tilsammen kun står for 6 % af det samlede energiforbrug. Efter samme metode, som der er anvendt for 211, er der lavet beregninger af energiforbruget for 26, 28 og 29. Udviklingen for denne periode er vist i figur Skibe Fly Tog Traktorer Lastbiler m.m. Busser Dieselbiler Benzinbiler Figur 16. Det samlede energiforbrug til transport for perioden 26 til 211, fordelt på køretøjstyper. Samlet set er det estimerede energiforbrug til transport faldet med 6 % fra 26 til 211. Især energiforbruget i benzinbiler er aftaget, men samtidig er der sket en stigning i dieselbilers energiforbrug, så samlet set er personbilernes energiforbrug forholdsvis konstant i perioden. Energiforbruget til lastbiler er aftaget med cirka 19 % siden 26, og det er primært dette fald, der kan forklare det lavere totale forbrug. Den økonomiske krise, der har ramt hele EU, er en mulig forklaring på dette dyk i lastbilers energiforbrug.

19 Klima Den CO 2 -udledning, som energiforbruget i Fredericia Kommune har givet anledning til er beregnet for årene 26, 28, 29 og 211. Energistyrelsen har i 212 udsendt en vejledning for udarbejdelse af energiregnskaber (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning Metodebeskrivelse), og i energiregnskabet, der ligger til grund for beregningerne af CO 2 - udledningen er denne vejledning fulgt. Der er enkelte justeringer i forhold til kommunens tidligere opgørelser, og derfor er energiregnskaberne for 26, 28 og 29 justeret i henhold til vejledningen. Vejledningen skal sikre konsistens i kommunernes energiregnskaber således, at man ideelt set skulle kunne nå frem til Danmarks totale energiforbrug og totale CO 2 -udledning ved at summere kommunernes energiregnskaber og CO 2 -udledninger. Der er anvendt en ny metode til beregning af CO 2 -udledning fra el- og fjernvarmeforbruget. Som en konsekvens af den nye metode er brændselsforbruget og CO 2 -udledningen fra Shell Raffinaderiet fordelt på alle de kommuner, der via TVIS modtager overskudsvarme fra raffinaderiet. Fordelingen er sket efter den enkelte kommunes andel af det totale fjernvarmeforbrug. Et andet eksempel på en ændring er elproduktionen fra havvindmøller. Disse har ikke tidligere indgået i de kommunale regnskaber, men fordeles nu mellem alle kommuner i forhold til de enkelt kommuners elforbrug. Udviklingen i CO 2 -udledningen er vist i figur 17. Det generelle mønster for alle årene er, at CO 2 -udledningen fra den kollektive varme- og elforsyning udgør omkring halvdelen af den totale udledning, transporten og industriens gas- og olieforbrug står hver for knap en fjerdedel, mens den individuelle opvarmning kun udgør få procent af udledningen. Den beregnede CO 2 -udledning er i 211 faldet til det laveste niveau i perioden. Dette er primært en konsekvens af det lavere elforbrug i 211, men også udledningen fra transporten og fra industriens olie- og gasforbrug er aftaget.

20 1 tons CO Transport Industriens olie- og gasforbrug Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Figur 17. Udledningen af CO 2 i Fredericia Kommune fra 26 til 211, fordelt på hovedområder. CO 2 -udledningen i 211 var den laveste registrerede i perioden og på nogenlunde samme niveau som i 26. Det markante fald i 211 skyldes primært faldet i CO 2 -udledningen fra den kollektive el- og varmeforsyning, men også CO 2 -udeldningen fra transporten, fra industriens olie- og gasforbrug og fra den individuelle opvarmning er faldet. Vedvarende energi Det energiforbrug i Fredericia Kommune, der stammer fra vedvarende energi er vist i figur 17 for 26, 28, 29 og 211. Som det fremgår af figuren, er der sket en markant stigning i energi fra vedvarende energikilder fra 29 til 211. Det skyldes primært en stigning i kategorierne bionedbrydeligt affald, biomasse og vindenergi. Den bionedbrydelige del af affald stammer fra affaldsforbrænding på Trekantområdets Affaldsselskab (TAS). Fra 211 har TAS leveret fjernvarme til TVIS. Energiforbruget fra biomasse bruges primært til opvarmning, som beskrevet i afsnittet Opvarmning. En del af energiforbruget fra biomasse i 211stammer dog fra transportområdet. I I 211 bestod 3,3 % af benzinforbruget af bioethanol og 3,8 % af dieselforbruget af biodiesel.

21 VE% TJ/år Vindenergi fra landvindmøller, der er placeret i Fredericia Kommune, er stort set konstant gennem perioden, og den stigende mængde af vindenergi stammer fra vores andel af landets havvindmøller. Der er også sket en forøgelse af forbruget af solenergi, primært solceller, men det samlede forbrug udgør alligevel kun ca.1 % af det samlede forbrug af vedvarende energi. Alt i alt er den andel af energiforbruget, der udgøres af vedvarende energi, steget fra 4,7 % i 26 til 7,2 % i 211 (se figur 19) Jordvarme Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Figur 18. Energiforbrug i Fredericia Kommune baseret på vedvarende energi. 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, Figur 19. Andelen af Fredericias Kommunes energibrug baseret på vedvarende energi.

22 tons Affald Det er kommunens mål, at mindst 8 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 6 % af affaldet går til deponering. I 211 var den totale mængde affald ca. 97. tons. Heraf blev ca. 4 % deponeret, 21 % forbrændt og 75 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 6 % var opfyldt i både 21 og 211. I figur 2 er udviklingen i affaldsmængden vist for årene 199 til 211. Der har gennem 199 erne været en stærk stigning i affaldsmængderne. Til gengæld er der sket en positiv udvikling i bortskaffelse- og anvendelsesmetoden. I 199 blev 64 % deponeret, 22 % blev brændt og kun 14 % blev genanvendt Deponeret affald Affald til forbrænding Genbrugelige materialer Figur 2. Affaldsmængder i Fredericia Kommune opdelt på anvendelse/bortskaffelse.

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 213 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi... 1 Vandforbrug... 11 Forbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 Juli 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO 2 -opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere