Grønne incitamenter i offentlige budgetter

Transkript

1 Roskilde University, ENSPAC Onsdagsseminar Grønne incitamenter i offentlige budgetter Fald i oliepris og behov for afgiftsstigninger Ikke kun et spørgsmål om afgifter Fordelings- og konkurrenceevne-neutralitet Erhverv, transport, bygningsopvarmning Anders Chr. Hansen

2 Det grønne afgiftstryk 6% 5% Miljøafgiftstryk Transportafgiftstryk Energiafgiftstryk Procent af BNP 4% 3% 2% 1% 0% Skat.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken, egne beregninger Anders Chr. Hansen 2

3 Husholdningernes energipriser og energiafgifter Real energipris incl. afgifter DKK/GJ Reale energiafgifter 50 Real energipris excl. afgifter Danmarks Statistik, Statistikbanken, egne beregninger Anders Chr. Hansen 3

4 Recession og international oliepris International recession Fald i olieefterspørgslen Samtidigt ketchupeffekt med relativt stor stigning i olieudbud (incl. LNG) Fald i olieprisen $50 per tønde svarer rundt regnet til en afgift på kr 2,50 pr. liter Anders Chr. Hansen 4

5 International oliepris 160 Real OECD crude oil import price, CIF, USD per barrel Anders Chr. Hansen 5

6 Danmark har aftalt minimumsincitamenter med resten af EU ETS EUA koster nu ca. 20, men forventes at stige til frem mod 2030 Tilbageførsel i form af gratiskvoter indtil 2012, udfases frem imod 2020 Energibeskatningsdirektivet Minimums-afgiftssatser for alle energibærere Dvs. energiafgift+co2-afgift skal mindst være så stort Intet om tilbageførsel, men tilbageførselsordninger skal godkendes af Kommissionen Anders Chr. Hansen 6

7 Skal Danmark gå videre end EU i øvrigt? Hvis perspektivet er i 2020 Ingen grund til at gøre noget ud over forpligtelse Allerede en stor udfordring Hvis perspektivet er <1 ton CO2 pr indbygger, uafhængighed af fossil energi i 2050 samt førende i omkostnings- og energieffektivitet Grund til at gå videre med initiativer, der også har virkninger på disse områder i Parlamentarisk konsensus bekræftet Forsyningssikkerhed + energi-, miljø- og omkostningseffektivitet på langt sigt (ikke kun CO2-mål for 2020) Anders Chr. Hansen 7

8 2050 infrastruktur CO2-kvotehandel kun et af de nødvendige midler Offshore el-net med havvind, bølgekraft og langdistance transmission offshore og øst-vest + nord-syd i EU Smart grid Ikke blot tilpasning af centrale værkers el-udbud til efterspørgslen Tilpasning af efterspørgsel til udbud og tilpasning af decentrale producenter til efterspørgsel Bioraffinaderier og tilhørende forsyningsnet Udnyttelse af overskudsvarme: fjernvarme og -køling Bygningsmassen: Energineutrale, lavenergi og passivhuse Højhastighedstog i stedet for fly ikke uden om DK Kollektiv transport i øvrigt Anders Chr. Hansen 8

9 90ernes energipolitik Udvikling af bæredygtig energiinfrastruktur Udnyttelse af overskudsvarme fra el o.a. Naturgasbaseret og decentral kraftvarme Biomasse til varme, kraftvarme og el Vindkraft Justering af relative priser Energiforbrug relativt dyrere i forhold til andet forbrug og arbejdskraft i princippet afgift på al energianvendelse Finansiering Betalt af borgerne som skatteydere og kunder ETS: Alle i Europa skal være med til at betale Også dem, der ikke investerer Anders Chr. Hansen 9

10 Enhver ekstra reduktion af elbaseret CO2-udslip neutraliseres af ETS? Høj energiafgift på al energi ellers forvridning ETS dækker kun godt halvdelen af DKs CO2-udslip Reduktion ud over DKs kvote + kvotedestruktion svarer til 90ernes finansiering af energiinfrastruktur Udbygning af infrastruktur helt klart videre perspektiv Elbesparelser og CO2-udslip i 2050-perspektivet: Behov for el til transport og varmepumper i det hele taget er VE el alternativet (i Danmark) til fossil energi Grænser for udbygningstakt af havvindkraft og biomasse-baseret energi Residual efterspørgsel må tilfredsstilles af naturgas og kul ETS-loft for CO2-kvoter: påvirker ikke CO2-udslippet Men gør det dyrere at fastsætte lavere lofter Anders Chr. Hansen 10

11 Skatteministeriet (2005): Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede indkomst : Anders Chr. Hansen 11

12 Skatteministeriet (2005): Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede indkomst : Anders Chr. Hansen 12

13 Skatteministeriet (2005): Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede indkomst : Anders Chr. Hansen 13

14 Skatteministeriet (2005): Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede indkomst : Anders Chr. Hansen 14

15 Skatteministeriet (2005): Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede indkomst : Anders Chr. Hansen 15

16 Reguleringsprincip for energiafgifter? FL 2008: Inflationsregulering Skattestoppets fastfrysning af krone-afgifter udhulede energiafgifterne og reducerede dem relativt til især Tyskland og Sverige DMØR 08: Indkomstregulering? BNP (eller BVT) vækst i løbende priser Fordelingsneutralt hvis indkomst i alle indkomstgrupper vokser lige meget Men ikke hensyn til situationer som i 2009, hvor BNP falder og behov for stigning i afgifterne Derfor regulering fra finanslov til finanslov med indkomstregulering som rettesnor på langt sigt Anders Chr. Hansen 16

17 Subsidier og skatteudgifter (fradrag) er lige så vigtige som afgifter Neutralisering af fordelingseffekter Progression eller bundfradrag/grøn check, Transportfradraget Neutralisering af konkurrenceevneeffekter Bundfradrag, fradrag i af grundskyld, nedsættelse af andre afgifter eller værditilvækstafhængig tilbageførsel Landbrugsstøtten: fra perverse subsidier til naturplejetilskud? Rederier og værfter: Betingelser for skatte- og subsidieprivilegier? Anders Chr. Hansen 17

18 En hustands udgifter til vandafgift ved alternative modeller Årlig vandafgift til staten (kr) Vandafgift 6,25/kbm Bundfradrag Grøn check -500 Afgift-bonus-ordning Gennemsnitsforbrug Vandforbrug (kbm)

19 Rationalisering af energi og CO2- afgifter (Energiaftalen) Forhøjelse af CO2-afgift til 150 kr/t CO2 samtidigt med nedsættelse af energiafgift => CO2-afgift + energiafgift stort set uændret Økonomisk set underordnet, hvad man kalder afgiften - incitamentsvirkningen afgørende Især for el: Både VE og kulkraft Bidrag til finansiering af net-udvikling bedre Intentioner om regulering af CO2-afgift ift CO2- kvotepris (nu 20, ca. 150 kr), men ikke lov (?) Anders Chr. Hansen 19

20 Bundfradrag eller anden tilbageførsel? Ligestilling virksomheder i og udenfor kvotemarkedet Bundfradrag samme vilkår som tildeling af EAUkvoter: Tidligere forbrug af fossilt brændsel Mindst miljø for pengene ikke incitament til CO2- reduktion under det tidligere niveau Refusion er bedre end bundfradrag 90ernes energipolitik: I forhold til værdiskabelse ikke CO2-udslip Men udfases sammen med tildeling af gratiskvoter Anders Chr. Hansen 20

21 Servicesektoren Ikke elafgift, kun CO2-afgift Ikke samme incitament til at spare på strømmen som derhjemme DS 2005: 39%: Energiforbrug ikke væsentligt kriterium ved indkøb 47%: Ingen målsætning for udviklingen i energiforbruget Ingen problemer med international konkurrenceevne Bedre at skelne imellem konkurrenceudsat eller ej end tung eller let proces Anders Chr. Hansen 21

22 Thank you for your attention! Anders Chr. Hansen Roskilde University, Denmark Department of Environmental, Social and Spatial Change (ENSPAC) Anders Chr. Hansen 22