INFORMATIONSCENTER FOR MILJØ & SUNDHED ÅRSBERETNING 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATIONSCENTER FOR MILJØ & SUNDHED ÅRSBERETNING 2009"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2009

2 Denne årsberetning for Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) 2009 er udarbejdet af tidligere sekretariatsleder i IMS, cand. comm. Thomas Breck. Der må gerne citeres fra årsberetningen med kildeangivelse. IMS er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug med særlig fokus på kemikalier i produkter. Centerets formål er at give forbrugerne let tilgængelig, troværdig og handlingsorienteret information, som gør dem i stand til selv at handle til gavn for sundhed og miljø. IMS er overvejende finansieret af offentlige midler, som for kom fra Kemikaliehandlingsplan I og bevilgedes via Miljøministeriet. IMS fortsætter i 2010 og frem under Kemikaliehandslingsplan II. Maj

3 INDHOLD FORORD: Den ny kemiplan og IMS INTERVIEW: Fra klimakamp til kemikamp TEMA 2009: På jagt efter kemi i tøjet Forbrugerne savner handlemuligheder IMS TESTER: Producenter oplyser ikke korrekt NY VIDEN: Plaststof udfordrer toksikologerne STATISTIK: Forbrugerne efterspørger bedre kemi Organisationen i

4 FORORD DEN NY KEMIPLAN OG INFORMATIONSCENTER FOR MILJØ & SUNDHED Da Folketinget i november 2009 vedtog Kemikaliehandlingsplan II var det samtidig grundlaget for en ny start for Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS). Kemiplanen har blandt andet til formål at kortlægge kemikalier i produkter og at give forbrugerne bedre grundlag for at vælge. Det passer godt med IMS mission. Den er netop at give forbrugerne troværdige informationer og konkrete handlemuligheder, som sætter dem i stand til selv at vælge til gavn for sundhed og miljø. Det har vi arbejdet utrætteligt på i syv år. Det er vores erfaring, at behovet for denne information er blevet stadig større. Og for os ser det ud til, at behovet bare fortsætter med at vokse. havde i unikke besøg og nyhedsbrevet abonnenter. Medierne finder tit vores tests og gode råd værd at bringe videre. Og når vi bringer ny viden frem, skaber det ofte debat. Det viser eksemplet med plastkemikaliet bisphenol A, som man kan læse mere om i denne årsberetning. Det voksende informationsbehov om kemikalier har også vist sig på en anden måde. I dag har mange medier og organisationer egne forbrugersektioner, der tester produkter og giver gode råd om kemikalier i produkterne. Forbrugerrådet har kemikalier som et af deres vigtige satsningsområder. Miljøstyrelsen skriver grønne råd i øjenhøjde og direkte til forbrugerne, langt fra traditionel formidling fra en myndighed. IMS er glad for konkurrencen. Den tvinger os nemlig til hele tiden at nytænke og udvikle vores informationsprodukter til gavn for forbrugerne. Som det fremgår af denne årsberetning er vi allerede godt i gang. Med planer om en helt ny og forbedret hjemmeside, og ansættelsen af en ny sekretariatschef 1. april 2010, er der lagt op til en ny spændende periode i IMS historie. Folketinget har med den nye kemiplan givet IMS fortsat støtte og opbakning. Vi er i fuld gang med at omsætte tilliden og forventningerne til resultater. Erik Lindegaard Formand for bestyrelsen 4

5 FRA KLIMAKAMP TIL KEMIKAMP INTERVIEW Vi skal være på forkant med bekymringerne og nå endnu længere ud med vores budskaber, siger den nytiltrådte leder af Informationscenter for Miljø & Sundhed. Hun har været med til at sætte miljøet på dagsordenen i Malawi og været leder af et center for frivilligt socialt arbejde. Senest har hun stået i spidsen for en stor international folkelig klimamanifestation op til klimatopmødet i København. Og så er hun mor til tre store drenge, hvoraf den ene for resten lider af allergi. Så miljø og sundhed har altid stået højt på den 45-årige Berit Asmussens private dagsorden uden at hun af den grund vil betegne sig som hellig. Som ny sekretariatschef skal hun nu sætte emnet på hele samfundets og ikke mindst de danske forbrugeres dagsorden. Hvorfor søgte du jobbet? Jeg søgte efter et job, hvor jeg kunne kombinere mine fag, mine færdigheder og mine interesser. Og hvor målet med arbejdet giver mening og gør en forskel. Samtidig synes jeg, at det er spændende at arbejde i spændingsfeltet mellem politik og praksis. IMS er ikke i sig selv en politisk organisation, som skal ud og definere miljø og sundhed for forbrugerne. Men vi støber kuglerne og klæder alle på til at handle. Vi skal være på forkant med, hvad der er vigtigt for folk. Og det synes jeg er en spændende udfordring. IMS er veletableret, men skal også hele tiden forny sig. Hvad vil du gerne forny? Jeg vil gerne være med til at bringe al den viden, som er i organisationen, endnu længere ud til folk. Hjemmesiden skal have et løft, og så skal vi ud i den del af pressen, som læses af den helt almindelige forbruger. For eksempel ugeblade og lokalaviser som ryger ind ad alle menneskers brevkasser. 5

6 INTERVIEW Mange andre informerer om miljø og sundhed. Hvad gør IMS unik? For det første, at vi har fokus på kemikalier i produkterne. Det er en niche, vi skal holde fast i. For det andet er IMS særlig, fordi interesseorganisationerne er inviteret med ind via bestyrelsen og det samme er producenterne. Jeg ved godt, at nogle vil kritisere det og sige, at så kan vi ikke være der kun for forbrugerne. Men det, mener jeg, faktisk ikke er rigtigt.»jeg tror, at det er vigtigt at have en dialog med virksomhederne og butikkerne om ny kemividen«hvorfor ikke? Jeg tror, at det er vigtigt at have en dialog med virksomhederne og butikkerne om ny kemividen. Og at give dem et billede af, hvad det er forbrugerne gerne vil have. Så de kan se sig om efter alternativer og ikke behøver at vente på, at kemikalierne bliver forbudt engang i fremtiden. Vi kan altså både bringe ny viden ud til forbrugerne og bringe viden fra forbrugerne til dem, som producerer varerne. Det er en unik rolle, som vi skal forstå at udnytte. Samtidig er IMS fri for den spændetrøje, som myndighederne nogle gange kan have på, fordi de jo skal tage hensyn til, hvad ministeren gerne vil sætte fokus på. Eller helst ikke vil have fokus på. Den uafhængighed, tror jeg, er rigtig vigtig og den gør også, at forbrugeren kan have stor tillid til os, fordi vi er helt fri af særinteresser.»ims er fri for den spændetrøje, som myndighederne nogle gange kan have på, fordi de jo skal tage hensyn til, hvad ministeren gerne vil«hvordan adskiller IMS sig ellers? IMS styrke er også, at vi kan være på forkant med bekymringerne. Inden den store sag kommer op og bliver et problem, kan vi vide, hvad der bekymrer både forskere og forbrugere. Så vi er parate til at informere om det. En sag kan jo godt være lidt hemmelig i starten, også fordi man bruger nogle ord, som ikke alle forstår. Tag for eksempel ftalaterne, hvad er nu det for nogen? Der er jo meget langt fra det svære ord og så til den situation, hvor man skal købe en dukke til sit barn. Der er helt klart et oversættelsesproblem. Ser du andre udfordringer på kemikalieområdet? Den almindelige menneskelige modstand imod forandring kan her, som på andre områder, sætte sig i vejen for, at man ser 6

7 INTERVIEW en problematik i øjnene. Altså, hvis man nu altid har været vild med en bestemt spegepølse, fordi den smager af farmor, hygge og stille stunder. Og så pludselig får at vide, at den er giftig. Det vil man bare ikke høre.»ims styrke er, at vi kan være på forkant med bekymringerne«det er for irriterende, fordi man så skal lave noget om på en måde, som man føler gør livet lidt mere surt for én selv. Det kan IMS selvfølgelig ikke lave om på. Men vi kan give folk nogle gode alternativer. Så folk selv kan prøve sig frem og se, om de kan skabe nogle gode toner omkring f.eks. en anden spegepølse. Jeg tror meget på, at man skal pege på det, som gør det let at finde de gode valg. F.eks. ved at nævne produktet ved navn. Så man ikke skal huske på lange kemiske betegnelser.»det er bedre, at vi får råbt pas på én gang for meget, end én gang for lidt«hvorfor er det egentlig så kontroversielt? Fordi der netop er plads til fortolkning, når vi snakker kemi, hvor der jo er store huller i vores viden. IMS giver forbrugerne mulighed for at udleve forsigtighedsprincippet i praksis. Ved at gå længere, end der er lovgivet om fra dansk side. Og det tror jeg er nødvendigt med den cocktail af kemikalier, som vi lever i og med i dag. Du sagde, at IMS skal være på forkant med bekymringerne. Nogle beskylder IMS for at skabe unødig bekymring. Hvad mener du om det? Det er, hvad der kan ske, og så må vi tage den kritik, der kommer. Jeg mener, at det er bedre, at vi får råbt pas på én gang for meget, end én gang for lidt. Det er vigtigt, at IMS tør tage fat i de ting, som kan være bekymrende. Også selv om der kan være nogle modsatrettede interesser i det. Det kræver naturligvis nogle fagligt stærke medarbejdere og god intern kommunikation at vurdere, hvor grænserne for bekymring kan gå.»vi skal fokusere meget på det positive tilvalg frem for på det negative«det kan være okay at skabe bekymring engang imellem? Ja, det synes jeg. Men man skal ikke skabe bekymring, som er handlingslammende. Derfor skal vi altid forsøge at pege på en handlemulighed. I det hele taget tror jeg, at vi skal fokusere meget på det positive tilvalg, frem for på det negative. Hvor ser du IMS om tre år? Om tre år er IMS bredere funderet økonomisk. Jeg satser på, at vi skal ud og fundraise os til et bedre økonomisk fundament. Om tre år er IMS også blevet en lille smule større, så vi har styrken til at løse den store opgave, vi faktisk har taget på os: At informere forbrugerne om kemikalier i produkterne og anvise handlemuligheder. Vi er også en organisation, der kommer længere ud med sine budskaber. Men organisationen er ikke fuldstændig revolutioneret i forhold til, hvad vi står for i dag for så er det jo ikke IMS mere. 7

8 PÅ JAGT EFTER KEMI I TØJET TEMA 2009: TØJ OG KEMI Kemikalier fundet i svenske jeans kunne ikke genfindes i cowboybukser købt på det danske marked. Det gav overskrifter, da et svensk forbrugerprogram i efteråret 2009 fandt ulovlige mængder af et allergifremkaldende kemikalie i populære jeansmærker som fx Lee og Wrangler. Stoffet, Dimetylfumarat (DMF), som er et antimugmiddel, er for nylig blevet helt forbudt i EU. DMF er stærkt allergifremkaldende. I cowboybukser, som er i direkte kontakt med huden, kan det udgøre en væsentlig allergirisiko for forbrugerne, siger testkoordinator i IMS, Rikke Bille. Enlig svale eller generelt problem? Også nonylfenol-ethoxylat, som er miljøbelastende og optræder på EU's liste over muligt hormonforstyrrende stoffer blev fundet i den svenske test. Det samme gjorde rester af tungmetallerne bly og kviksølv. REN INFORMATION OM Men var der tale om et generelt problem eller en enlig svale? Og kunne kemikalieresterne genfindes i produkter på det danske marked? Det ville IMS gerne have svar på. Som led i vores tema om kemi i tekstiler, testede vi derfor ti par cowboybukser. Cowboybukserne blev undersøgt for hormonforstyrrende, allergifremkaldende og miljøproblematiske kemikalier herunder DMF og nonylphenol. Ingen af dem indeholdt målelige mængder af de i alt 31 problematiske kemikalier, vi testede for. Hvis billedet er dækkende for resten af markedet, tyder det på, at de danske forbrugere ikke behøver at bekymre sig i denne omgang, siger Rikke Bille, testkoordinator i IMS. Vask tøjet før brug Trods det positive budskab er det stadig en god idé at vaske nyt tøj før, man tager det i brug. Derved vaskes eventuelle kemikalierester ud af tøjet. Netop cowboybukser kan indeholde en del overskudfarve og rester af andre kemikalier. Det er derfor et godt råd at vaske bukserne, før man begynder at spankulere rundt i sine nye jeans, siger Rikke Bille. TØJ & KEMI FRA TOP TIL TÅ TØJ & KEMI FRA TOP TIL TÅ Tøj belaster miljø og sundhed. Fx går der 1 kilo kemikalier og 350 liter vand til at fremstille 1 kilo tøj. Tøjet kan også indeholde rester af kemikalier, når vi køber det og tøjvask belaster miljøet. Pjecen sætter fokus på tøjets kemi og miljøbelastning i hele dets livscyklus og giver gode råd om, hvad man som forbruger kan gøre for at mindske den. Pjecen er gratis og kan bestilles eller downloades via eller ved at ringe hverdage mellem kl og

9 TEMA 2009: TØJ OG KEMI FORBRUGERNE SAVNER HANDLEMULIGHEDER Trods god vilje er det ikke altid let at tage hensyn til miljø og sundhed, når man køber tøj, viser en fokusgruppeanalyse fra IMS. Danske forbrugere er generelt gode til at tage hensyn til miljø og sundhed, når de handler. Men der ér undtagelser. Tøj hører til blandt de mere miljø- og sundhedsbelastende produktgrupper. Alligevel følger de grønne holdninger tilsyneladende ikke rigtigt med, når der skal købes tekstiler. Bortset fra enkelte velsælgende kollektioner af økologisk børnetøj, melder forhandlerne, at salget af miljørigtigt tøj er stagneret. Hvorfor forholder det sig sådan? Hvilke barrierer er der for at lade de grønne vaner få indflydelse på tøjvalget og hvad skal der til for at komme forbrugerne i møde? Det ønskede IMS at få svar på som led i temaet om tøj, miljø og sundhed. Tøj forbindes ikke med sundhed En fokusgruppeanalyse giver nu brikker til et svar. En væsentlig faktor er, at tøj ikke typisk forbindes med sundhed. I hvert fald ikke når det gælder ens eget. Der er derfor ikke noget stort ønske om at reducere mængden af problematiske kemikalier, som det kendes fra produkter som fx fødevarer eller kosmetik. Mine børn tænker jeg mere på. Hvordan det kan påvirke deres krop? Man bliver ikke oplyst så meget om, hvor farligt det er til voksne, som man gør for børn. (Mand, 27 år). Anderledes er det, når det gælder tøj til de små. Det er måske her man skal finde forklaringen på, at det især er kollektionerne af baby- og børnetøj til de mindste, som klarer sig nogenlunde. Udbud og pris spiller ind Andre væsentlige faktorer synes at være tilgængeligheden og prisen. Det er ganske AKTIVITETER UNDER TEMA 2009 Temasider på om tekstiler og kemi (marts 2009) Nyheder om tekstiler og kemi på (løbende) Test af pletrensemidler (maj 2009) Liste over forhandlere af miljøvenlige tekstiler (september 2009) Test af vaskemidler (oktober 2009) Pjecen»Ren information om tøj og kemi fra top til tå«(november 2009) Test af tørklæder (december 2009) Test af cowboybukser (offentliggjort januar 2010) Test af ftalater i T-shirts til børn (offentliggjort februar 2010) Liste over børnetøj uden PVC og ftalater (offentliggjort marts 2010) Fokusgruppe om forbrugernes holdning til miljøvenligt tøj (offentliggjort april 2010) Temaet om tøj og kemi fortsætter i

10 TEMA 2009: TØJ OG KEMI enkelt vanskeligt at komme til at vælge tøj, hvor der er taget miljø- eller sundhedshensyn. Dels fordi udvalget ikke er så stort, dels fordi de særlige miljømærker for økotøj er forholdsvis ukendte. Hvis der var flere steder, der solgte økologisk tøj, når jeg har fri, så ville jeg købe det. Det kræver, at butikkerne er åbne og mere spredte, hvis jeg skal købe [mere] miljøvenligt tøj. (Kvinde, 37 år). Skulle man endelig være heldig og finde tøjstykket, man synes om, i en økologisk kvalitet, kan økonomien godt blive en barriere. Prisen er nemlig generelt højere end på de konventionelle tøjmærker. Lettere at være grøn derhjemme Deltagerne i fokusgruppen oplevede i første omgang ikke, at tøjets miljøvenlighed var lige så vigtigt som det at vaske miljørigtigt. Vask af tøj er synligt og konkret, og deltagerne oplever det tydeligvis som et område, de har mulighed for at gøre noget ved. Undervejs i fokusgruppen opstod der dog en fælles holdning blandt deltagerne om, at det er modstridende ikke at yde en indsats ved at købe miljøvenligt tøj, når man lægger stor vægt på at vaske miljøvenligt. Noget kunne tyde på, at kombinationen af oplysning, dialog og konkrete handlemuligheder er det, der skal til, for at komme forbrugerne i møde og bryde barrieren for det miljørigtige tøj. Fokusgruppeanalysen»Jeg mangler mere information, før jeg vil købe økologisk tøj«er gennemført af praktikant og bachelorstuderende ved Suhrs Seminarium Annette Tjørnelund i samarbejde med Jacob Sørensen og Maria Eva Hansen fra IMS sekretariat. Den kan rekvireres i IMS eller downloades fra Vi tørretumbler ikke vores tøj og kører energibesparende programmer. Det er vi meget tilfredse med. (Mand, 27 år). FAGFOLK FØLGER FREMDRIFTEN IMS' temaer udarbejdes i tæt dialog med eksperter på området. I forbindelse med temaet om tekstiler, miljø og sundhed bestod den faglige følgegruppe af Kristian Dammand Nielsen, Force Technology Sidse Frich Thygesen, Center for Responsible Design Søren Ellebæk Laursen, Bestseller A/S, Mogens Stibolt, Miljømærkning Danmark. 10

11 IMS TESTER PRODUCENTER OPLYSER IKKE KORREKT Det er svært for mange at leve op til lovens krav om, at deklarationer skal findes på nettet. Hvis du køber mad eller kosmetik, skal alle indholdsstoffer over en vis mængde deklareres. Men det samme er ikke tilfældet for fx vaskemidler. Til gengæld skal emballagen henvise til en hjemmeside, hvor den fulde indholdsdeklaration kan findes. Det har mange producenter dog svært ved at efterleve, viser to stikprøver, IMS foretog i Pletfjerner og vaskemidler I forbindelse med en test af pletfjerner i maj 2009 måtte vi konstatere, at oplysningerne på producenternes hjemmesider var meget mangelfulde. Af 11 undersøgte produkter havde kun fem en fuld deklaration. Historien gentog sig med vaskemidler, som blev undersøgt i efteråret Her kunne vi blandt 28 mærker i første omgang kun finde deklarationer på 16 vaskemidler. Firmaernes kundeservice kunne heller ikke hjælpe med at fremskaffe de manglende deklarationer. Først efter en skriftlig henvendelse lykkedes det i yderligere fem tilfælde at finde frem til deklarationen, mens resten helt manglede eller lå gemt under et navnet på et helt andet produkt. TIGER TRAK ULOVLIGT TØRKLÆDE TILBAGE IMS undersøgte i december 2009 ti tørklæder for problematiske kemikalier. Et tørklæde købt i Tiger indeholdt aromatiske aminer, som sandsynligvis stammer fra azofarvestoffer. De kan være kræftfremkaldende og giftige for vandmiljøet, og er ikke lovlige i tekstiler. IMS anmeldte fundet til Miljøstyrelsen, som siden bad Tiger trække det ulovlige tørklæde tilbage fra markedet. Tiger valgte dog allerede ved henvendelsen fra IMS at tage tørklædet af hylderne. 11

12 IMS TESTER Ikke godt nok Den mangelfulde information betyder, at hverken forbrugerne eller vi kan gennemskue, hvilke vaskemidler, som er bedre for miljøet og sundheden end andre, siger testkoordinator i IMS Rikke Bille. For de vaskemidler, hvor deklarationen faktisk kunne findes frem på hjemmesiden, viste det sig ydermere, at navnene på indholdsstofferne i over halvdelen af tilfældene var enten mangelfulde eller helt forkerte. Hvis navnet på et kemikalie er angivet forkert, så har hverken vi eller forbrugeren jo nogen mulighed for at finde ud af, om det kan udgøre et problem, erklærer Rikke Bille. IMS har anmodet Miljøstyrelsen om at se nærmere på den mangelfulde deklaration af vaskemidler. SVÆRT AT GØRE DET SELV UDEN PVC Det er ikke let at være handyman eller -woman og samtidig tage hensyn til miljø og sundhed. Produkter af blød eller hård PVC fylder nemlig godt op i byggemarkedet, viste en kortlægning, som IMS offentliggjorde i Blandt 59 indkøbte ledninger og kabler, syv typer kabelbakker, fire typer afløbsrør og 19 vinylgulve fandt vi PVC i alle produkter på nær tre af afløbsrørene. PVC kan udgøre et miljøproblem og må ikke smides ud som almindeligt affald. Alligevel ender meget PVC i skraldespanden. Desuden indeholder den bløde PVC ofte ftalater, der langsomt frigives til indeklimaet. Ftalaterne er alle hormonforstyrrende eller mistænktes for at være det. Der findes i dag PVC-frie alternativer på de fleste områder, men de forhandles ofte kun til professionelle. Gør det selv-folket er derfor henvist til PVC-produkterne, som ud fra et miljøog sundhedsperspektiv er et ringere alternativ. Læs hele kortlægningen og den bagvedliggende rapport fra Rambøll om miljø- og sundhedsmæssige problemer med PVC på 12

13 DET TESTEDE VI I 2009 Produkt Type Dato Hvor offentliggjort IMS TESTER Baby/børneshampo DESK jan Politiken Tjek/IMS nyhedsbrev PVC i gør det selv LAB/DOK feb Dagbladet Information /IMS nyhedsbrev Fastelavnssminke (O) DESK feb IMS nyhedsbrev Bildæk u. HA-olier (O) DOK feb IMS nyhedsbrev Miljøvenl. gartnerier (O) DOK feb IMS nyhedsbrev Miljørigtig konfirmation DOK mar IMS nyhedsbrev Solcreme DESK juni 2009 BT/IMS hjemmeside PVC-frit badeudstyr DOK juli 2009 IMS nyhedsbrev PVC-frit skoleudstyr DOK juli 2009 IMS nyhedsbrev Ftalater i børneprod. LAB juni 2009 EB/IMS hjemmeside Pletfjerner DESK maj 2009 IMS nyhedsbrev Miljøvenligt tøj (O) DOK sept EB/IMS hjemmeside Nikkel i øjenmakeup LAB aug Politiken Tjek Vaskemidler DESK okt IMS hjemmeside Tørklæder LAB dec IMS hjemmeside Cowboybukser LAB jan IMS hjemmeside (O = opdateret version af eksisterende DOK-liste) TRE SLAGS TEST LAB = LABORATORIETEST Produkterne indkøbes af IMS og testes for udvalgte indholdsstoffer på et akkrediteret laboratorium. IMS bearbejder og formidler resultaterne alene eller i samarbejde med en tredjepart fx Politiken Tjek. DESK = DEKLARATIONSBASERET TEST Produkterne indkøbes, og deklarationerne granskes af IMS. Der kan evt. være tale om netbaserede deklarationer. Indholdsstoffer sammenlignes med danske og internationale kemikalielister og databaser, og resultatet formidles. DOK = DOKUMENTBASERET TEST IMS sender forespørgsel til udvalgte producenter, om man markedsfører produkter uden bestemte indholdsstoffer. Producenterne bekræfter skriftligt over for IMS, at kriterierne er opfyldt, og produkterne offentliggøres på en positivliste. 13

14 BPA UDFORDRER TOKSIKOLOGERNE NY VIDEN Danmark er gået enegang i EU og har forbudt bisphenol A i sutteflasker. Seneste kapitel i en lang fortælling om et kontroversielt plastkemikalie. Af Thomas Breck Efter 1. juli 2010 behøver danske spædbørnsforældre ikke længere bekymre sig, om sutteflasken indeholder bisphenol A (BPA). Fra denne dato er det omdiskuterede plastkemikalie nemlig forbudt i materialer, der er beregnet til fødevarer til 0-3 årige. Det danske forbud kommer efter næsten et års politisk tovtrækkeri. Et flertal udenom regeringen pålagde allerede i juni 2009 den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen at indføre et ensidigt dansk forbud mod det kontroversielle kemikalie. Et påbud som ministeren dog ikke umiddelbart fandt det fornuftigt at følge. Lynvurdering løste problemet Den europæiske fødevaremyndighed, EFSA, var nemlig på vej med en ny vurdering af BPA, og det mest fornuftige ville derfor være at vente på den, mente ministeren. Inden eksperterne i EU blev færdige med deres vurdering (den forventes i maj 2010) blev presset på ministeren dog for stort. Problemet blev løst ved at bede Fødevareinstituttet ved DTU lave en lynvurdering af BPA og især af nogle nye forsøg med rotter, som industrien for nylig havde fremlagt. Forsøg som angiveligt skulle vise, at BPA ikke påvirkede rotternes indlæringsevne. Resultatet af den manøvre kender vi allerede. At BPA muligvis påvirker hjernens udvikling, er forholdsvis ny viden. Men mistanken mod kemikaliet går meget længere tilbage. Plastkemikaliet har nemlig i snart flere årtier være under mistanke for at forstyrre hormonerne. Vidt udbredt kemikalie BPA er et industrikemikalie, en såkaldt plast-monomer, som produceres i store mængder. BPA findes især i to typer af plast. Polycarbonat, en hård og klar plast, som blandt meget andet bruges til drikkedunke, sutteflasker, beholdere til at opbevare mad i og forskellige former for medicinsk udstyr. Samt epoxyresin som bl.a. anvendes på indersiden af konservesdåser og under låget på syltetøjsglas og flaskepropper. Senest er det kommet frem, at BPA også optræder i det tynde lag af varmefølsomt plast, som dækker overfladen på visse former for Dankort-kvitteringer. Så man altså også ad den vej måske kan få det på fingrene og ind i kroppen. Miljøstyrelsen er ved at undersøge den sag nærmere. Størstedelen af den BPA, vi udsættes for, kommer fra maden. Små mængder af stoffet kan nemlig vandre fra emballagen og over i fødevarerne og herfra videre ind i vores krop. At det sker i vidt omfang er udenfor diskussion. I en undersøgelse fra 2003 fandt det amerikanske sundhedsministerium således BPA i 9 ud 10 undersøgte personer. Hvor meget BPA, der frigives, afhænger blandt andet af temperaturen og hvilken slags fødevare, der er tale om. EFSA har derfor sat en grænse for, hvor meget BPA, der må frigives på 0,6 mg pr. kilo fødevare. Men ikke alle eksperter er enige om, at den grænse giver tilstrækkelig beskyttelse også i forhold til børn. Hvad er effekterne af BPA? Siden 1930 erne har der været mistanke om, at BPA kunne være sundhedsskadeligt, men beviserne har ikke været tilstrækkelige. Man er derfor fortsat med at bruge stoffet, og i takt med udbredelsen af plast i alle mulige dagligdags produkter er vores udsættelse for kemikaliet vokset. Indenfor de seneste ti år har laboratorieforsøg vist, at det påvirker evnen til for- 14

15 NY VIDEN IMS SKREV OM BISPHENOL A plantning, hvis rotter og mus udsættes for høje koncentrationer af BPA. Helt konkret betyder det færre unger pr. kuld og flere dødfødte unger pr. kuld. De unger, som bliver født, vokser langsommere og bliver senere kønsmodne end normalt. Det er forsøg som disse, der har gjort, at BPA er på EU s liste over muligt hormonforstyrrende stoffer. Når stoffet alligevel ikke er blevet fjernet fra produkterne, skyldes det uenighed blandt eksperterne om, der også er effekter ved de forholdsvis lave doser, som vi mennesker risikerer at blive udsat for. BPA er derfor hidtil blevet frifundet, så længe doserne holdt sig under de tilladte grænseværdier. IMS har siden sin start i 2003 løbende overvåget den videnskabelige debat om bisphenol A (BPA) og givet viden videre til danske forbrugere og beslutningstagere. Her er et udsnit af, hvad vi skrev i 2009: Canada forbyder kemikalie i sutteflasker (21. april 2009) Plastflasker øger bisphenol A i urinen (15.maj 2009) Kemikalie forbydes i sutteflasker (28.maj 2009) København til kamp mod kildevand (4. september 2009) BPA påvirker måske adfærd (13. oktober 2009) BPA udbredt i dåsemad (6. november 2009) Ny kampagne mod BPA (8. december 2009) Det amerikanske sporskifte Den opfattelse blev der rykket kraftigt ved, da en rapport fra det amerikanske National Toxicology Programme (NTP) i 2008 konkluderede, at BPA muligvis var farligere end hidtil antaget. NTP kunne som rådgiver for den amerikanske fødevarestyrelse (FDA) vanskeligt overhøres. Rapportens konklusioner gik imidlertid stik imod FDAs egne, som hidtil i havde frikendt BPA for sundhedsskade. En del af forklaringen var, at FDA på linie med blandt andet EU s fødevareagentur EFSA havde valgt at se bort fra nogle dyreforsøg, der viser skadelige effekter på nervesystemet ved meget lave koncentrationer. NTP havde imidlertid valgt at tage disse studier med i deres vurdering. Forskellen var afgørende, fordi BPA dermed rykkede flere fareklasser op. NTP kunne ikke længere udelukke, at der kunne være en lignende effekt på mennesker. NTP s nye udmelding gav anledning til hed debat i USA, hvor miljøgrupper i årevis og uden held havde forsøgt at tale farligheden af BPA op i den offentlige debat. Nu så det endelig ud til at lykkes. Den nye udvikling påvirkede også andre lande, især Canada, der som første land i verden vedtog at arbejde hen imod et principielt forbud mod BPA i sutteflasker, ligesom debatten herhjemme for alvor tog fart efter det amerikanske sporskifte i Udfordring til toksikologien Det kan forekomme underligt, at eksperter på denne måde nærmest fra den ene dag til den anden kan vurdere de samme videnskabelige resultater helt forskelligt. Men en del af forklaringen skal findes i et bagvedliggende paradigmeskift indenfor toksikologien læren om stoffers giftighed. Her er man nemlig blandt andet belært af de hormonlignende stoffer de senere år begyndt at se anderledes på sammenhængen mellem kemikaliers dosis og så deres virkning i kroppen. Dogmet om, at det er mængden af et stof, der bestemmer dets giftighed, går helt tilbage til giftlærens fader, 1500-tals lægen Paracelsus. Jo højere dosis, desto større giftighed. Derfor er toksikologerne lige siden gået ud fra, at det også er muligt at regne baglæns fra effekter ved høje doser til effekter ved lave doser. Teorien siger altså, at når man først har fundet et niveau, hvor der ikke længere kan ses nogen effekt, så vil der heller ikke være nogle virkninger ved endnu lavere doser. At det forholder sig sådan, er en grundlæggende forudsætning for, at man kan fastlægge grænseværdier for giftige kemiske stoffer. Men de hormonforstyrrende stoffer udfordrer på flere måder den klassiske toksi- 15

16 NY VIDEN kologi. Ligesom det har vist sig, at forskellige stoffer, der ikke i sig selv har nogen effekt, godt kan have det, når de virker sammen den såkaldte cocktaileffekt. Så har det omvendt vist sig, at kemikalierne også kan have effekter ved meget lave doser også selv om der ikke er nogen effekt ved en højere dosis. Danmark vælger forsigtighed BPA er netop et eksempel på det sidste. I forsøg med gnavere har man fundet effekter ved doser, der er så små, at de kan sammenlignes med dem, mennesker udsættes for. Selv om der ikke kunne findes effekter ved højere doser. Spørgsmålet er, hvad man stiller op med den usikkerhed? I sit svar 22. marts 2010 skriver Fødevareinstituttet, at selv om der ikke er klare beviser for, at BPA har skadelige effekter på adfærden, så er det usikkert, om BPA kan skade indlæringsevnen. Hannerne blandt ungerne var nemlig dårligere til at lære, når de udsattes for små doser end ved højere doser. Der er simpelthen ikke en»normal«dosisrespons sammenhæng, skriver Fødevareinstituttet til Fødevarestyrelsen og dermed til ministeren. En situation som altså også kendes fra andre hormonlignende stoffer. Forsøgene kan derfor ikke bruges til at fastlægge en grænseværdi for, hvornår BPA påvirker hjernens udvikling og adfærden. Dermed var bolden spillet tilbage til Fødevareministeren, som i mellemtiden var blevet skiftet ud, og nu hed Henrik Høgh. Han valgte at lade usikkerheden komme forbrugeren til gode og bruge forsigtighedsprincippet til at indføre et dansk forbud mod BPA i produkter til 0-3 årige, der (produkterne altså) kommer i kontakt med fødevarer. Ingen rygende pistol Selv om notatet fra DTU ikke leverede»den rygende pistol«i form af håndfaste beviser, var det alligevel tilstrækkeligt. Både til at trække opmærksomheden væk fra Fødevarestyrelsen og den tidligere ministers kategoriske afvisning af, at der var behov for et dansk indgreb overfor BPA. Og som begrundelse overfor EU for, at Danmark nu gik enegang i BPA-sagen. Det bliver interessant at læse EFSA s kommende udredning om BPA. Vil den give Danmark medhold eller en kommende sag på halsen? Uanset hvad har BPA rejst spørgsmålet, om det overhovedet er muligt at sætte grænseværdier for hormonforstyrrende stoffer ud fra gængse toksikologiske spilleregler. Konsekvenserne heraf kan i sidste ende blive langt mere omfattende end den kendsgerning, at danske småbørnsforældre snart slipper for at bekymre sig for, om der er BPA i sutteflasken eller ej. Selv om det naturligvis er en glimrende bivirkning. Thomas Breck er biolog og cand. comm. Tidligere sekretariatsleder i IMS, nu seniorrådgiver i European Institute for Risk Management. Kilder: (1) Pressemeddelelse udsendt af Fødevareministeriet, 26.marts 2010 (2) DTU Fødevareinstituttets vurdering af bisphenol A, 22. marts 2010 (3) BPA-Factsheet, National Toxicology Programme (NIH), september 2008 (4) Fakta om bisphenol A fra (5) Hed debat om bisphenol A i USA, IMS nyhedsbrev, 13. oktober 2008 (6) Myers, J. P et al (2009): A Clash of Old and New Scientific Concepts in Toxicity, with Important Implications for Public Health, Environmental Health Perspectives, Vol. 117, No. 11, 2009 (7) Breck, T. (2009): Kemi med cocktaileffekter, IMS årsberetning 2008, s

17 STATISTIK FORBRUGERNE EFTERSPØRGER BEDRE KEMI Som forbruger kan det være svært at finde rundt i junglen af kemikalier i produkterne. IMS klæder forbrugerne bedre på til at træffe beslutninger om kemi i dagligdagen. Hvilke kemikalier er nødvendige og hvilke kan undværes? Hvad for nogen er harmløse og hvilke kan være problematiske? Det kan være ganske svært at afgøre. En væsentlig del af IMS arbejde består i at rådgive og vejlede forbrugere om kemikalier i produkterne. KVINDER STADIG I FLERTAL (henvendelser fordelt på køn) Kvinder 74% Mænd 26% Brug hjemmesiden eller ring/skriv Hjemmesiden er den vigtigste platform. Her deler vi vores viden med brugerne om alt fra aktuelle nyheder om problematisk kemi som fx bisphenol A til grønne råd og baggrundsinformation indenfor mere end 100 forskellige produktområder (Klik Grønt). I KONTAKT MED FORBRUGERNE I 2009 havde såkaldt unikke besøg. IMS elektroniske nyhedsbrev havde ved årets udgang abonnenter eller næsten tre gange så mange som ved udgangen af Stigningen er bl.a. opnået via en målrettet internetbaseret kampagne. Der blev i 2009 udsendt 76 nyhedsbreve og offentliggjort 82 nyheder på hjemmesiden, heraf cirka 25 procent, som omtaler IMS egne undersøgelser. Desuden blev der opdateret/oprettet 20 emner under Aktuelt Fokus, og 51 råd og fakta blev enten oprettet eller opdateret. Sekretariatet besvarede i 2009 knapt 2000 personlige henvendelser (telefonisk og elektronisk). Det er også muligt at få individuel rådgivning af en af informationscenterets medarbejdere ved enten at ringe på hverdage mellem 9-12 og 13-15, bruge spørgsmål/svar på hjemmesiden eller maile til info@miljoeogsundhed.dk. Spørgsmålene handler om alt fra allergi til økologi. Op mod halvdelen drejer sig enten direkte eller indirekte om kemikalier, fx om hormonforstyrrende stoffer, siger miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Jacob Sørensen. Blandt andre emner er spørgsmål om klima halveret fra 2008 til 2009, mens der i samme periode kom tre gange så mange om tøj og tekstiler. Alligevel er der stadig meget få spørgsmål om sidstnævnte emne. Det kunne tyde på, at vi var langt fremme i skoene, da vi valgte tekstiler og kemi til årets tema. Vi tror nemlig, at forbrugernes 17

18 HVEM HENVENDER SIG? Forening 3% STATISTIK Undervisning 7% Grønne guider 3% Presse 11% Forbruger 54% Virksomhed 16% Offentlig 6% interesse for emnet vil stige de kommende år, siger Jacob Sørensen. Synergi med medierne Over halvdelen af henvendelserne kommer fra almindelige forbrugere. Men de senere år er det stadig oftere journalister eller virksomheder, som er i røret eller i indbakken. Fra 2008 til 2009 steg antallet af henvendelser fra disse grupper fra 19 til 28 procent. Det ser Jacob Sørensen som en naturlig og positiv udvikling: Det har været en bevidst strategi fra IMS side, at vi gerne vil nå forbrugerne både direkte og gennem medierne. Det har ført til en tættere kontakt med journalister, som også har været båret frem af, at forbrugerstoffet har fået mere plads i de forskellige medier. Så det er vist det, man på nydansk kalder en win-win-situation, siger han. Virksomheder henvender sig Også virksomhederne er i stigende grad blevet opmærksomme på IMS arbejde nok ikke mindst på grund af testene og den større eksponering i medierne, vurderer Jacob Sørensen. Et eksempel er Brancheforeningen for Hobbymaterialer (FFFH), hvis medlemmer hvert år har måttet se deres fastelavnssminke undersøgt for problematiske kemikalier af IMS. I 2009 henvendte de sig til IMS for at få en dialog om hvilke kriterier, man fremover skal lægge til grund for en forbedret udgave af foreningens mærkningsordning A-mærket. Selv om man nogle gange godt kunne tænke sig, at det gik hurtigere, så er tendensen helt klart, at flere virksomheder IMS SKRIVER I HELSE Værd at vide om fastelavnssminke (februar 2009) Værd at vide om børn og hårvask (marts 2009) Værd at vide om sund have (april 2009) Værd at vide om rengøring (maj 2009) Værd at vide om grilning (juni 2009) Værd at vide om pletfjerner (juli/august 2009) Værd at vide om imprægnering (september 2009) Værd at vide om regntøj og gummistøvler (november 2009) Værd at vide om sportstøj (december 2009) 18

19 HVAD SPØRGER DE OM? STATISTIK Andet 22% Kemiske stoffer 17% Maling, lak og gør-det-selv 2% Mad 2% Rengøring 2% Legetøj 2% Tøj og tekstiler 3% Elektronik og trådløse systemer 3% Emballager til mad 3% Produkttest 3% Babypleje 2% Børneudstyr 2% Gør-det-selv 2% Plast 2% Klima 6% Miljømærker 4% Allergi 6% Personlig pleje 4% Hormonforstyrrende stoffer 6% Kosmetik 6% gerne vil være på forkant med udviklingen. Frem for at afvente den offentlige opmærksomhed foretrækker de at erstatte problematiske stoffer i produkterne alene på mistanken. Så ringer de til os for at få mere viden og drøfte alternativer, siger Jacob Sørensen. MÅNEDENS KEMIKALIE VARSLER NY HJEMMESIDE IMS planlægger i 2010 en større ændring af hjemmesiden, der skal gøre den mere overskuelig og brugervenlig. Desuden skal information om kemikalier samles og gøre endnu lettere at finde frem til i forhold til den nuværende hjemmeside. Målet er at hjemmesiden skal blive det mest naturlige valg for forbrugere, journalister og andre, der gerne vil have lettilgængelig, opdateret og troværdig information om kemikalier i produkterne. Som led i ændringerne kan man allerede fra januar 2010 finde»månedens kemikalie«på hjemmesiden. Et hurtigt og aktuelt overblik over nogle af de kemikalier eller grupper af kemikalier, som der kan være grund til at styre uden om, hvis man gerne vil være forsigtig. Find månedens kemikalie på 19

20 ORGANISATIONEN I 2009 INTERNT IMS ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, heraf fire udpeget af erhvervsorganisationer samt fire udpeget af miljø- og forbrugerorganisationer samt sygdomsbekæmpende foreninger. Formanden udpeges af miljøministeren. Der blev i årets løb afholdt fire bestyrelsesmøder. BESTYRELSEN pr. 31. december 2009 Erik Lindegaard, formand Thorkil Kjær (Astma-Allergi Forbundet) Helle Jacobsgaard (Danmarks Apotekerforening) Vagn Jelsøe (Forbrugerrådet) Ingela Karlsson (Det økologiske Råd) Bjarne Palstrøm (DI) Anette Toft (Landbrug & Fødevarer) Iben Holten (Kræftens Bekæmpelse) Lone Rasmussen (Dansk Erhverv) ØKONOMI IMS modtog i mio. kroner i offentlig støtte som led i den politiske aftale om en Kemikaliehandlingsplan Pengene blev bevilget via Miljøministeriet. Fra sekretariatet Sekretariatet har i 2009 benyttet sig af ekstern konsulentbistand til produktvurderinger, kvalitetssikring, faglige udredninger samt grafiske opgaver og IT-support. Blandt samarbejdspartnerne var Eurofins A/S, Operate A/S, Rambøll Danmark A/S, DHI Vand og Miljø samt Arbejdsmiljøhuset. Sekretariatsleder Thomas Breck har haft orlov tre uger i januar Jacob Sørensen startede august 2009 på den 2-årige Masteruddannelse i Teknisk Miljøledelse ved DTU. Testassistent Rune Hjort har haft orlov fra 1. august 2009 til februar 2010, hvor han har studeret i USA. Som vikar for Rune Hjort blev tidligere praktikant, stud. bach. i ernæring og sundhed Ditte Dybdal ansat. Sekretariatet afholdt i august 2009 en kombineret studietur og et planlægningsseminar til Kolding med besøg på blandt andet Koldinghus og Trapholt Museets udstillinger om tekstiler og miljø. Medarbejderne har desuden deltaget i diverse faglige møder og konferencer samt kurser og videreuddannelse. SEKRETARIATET pr. 31. december 2009 Sekretariatsleder Thomas Breck, cand. comm. Økonomikonsulent Villy Christensen IT-konsulent Rasmus Gohs, stud. IT Testkoordinator Rikke Bille, cand. scient. Testassistent, Lotte Kolind-Hansen, stud. ing. Testassistent Ditte Dybdal, stud. bach. i ernæring og sundhed Miljø- og sundhedsfaglig medarbejder, Jacob Sørensen, civ. ing. Miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Maria Hansen, cand. scient Piccolo, Mathias Lund Bach, gymnasieelev 20

21 Fiolstræde 17B, st. th København K Tlf Fax info@miljoeogsundhed.dk Telefonrådgivning Mandag fredag kl samt

Tjek Kemien Danmark går forrest og nu skal EU med. Claus Jørgensen, CEHOS informationsdag 31. oktober 2017

Tjek Kemien Danmark går forrest og nu skal EU med. Claus Jørgensen, CEHOS informationsdag 31. oktober 2017 Tjek Kemien Danmark går forrest og nu skal EU med Claus Jørgensen, cj@fbr.dk CEHOS informationsdag 31. oktober 2017 Forbrugerrådet Tænk Kemi Oprettet i november 2014: 15,3 mio. kr. bevilling (2014-16)

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Uønsket kemi i gør-det-selv butikker. Claus Jørgensen Projektchef

Uønsket kemi i gør-det-selv butikker. Claus Jørgensen Projektchef Uønsket kemi i gør-det-selv butikker Claus Jørgensen Projektchef Forbrugerrådet Tænk Kemi Oprettet i november 2014: 15,3 mio. kr. bevilling (2014-16) Forlænget 2017-2019 (9 mio. kr.) Formål for Forbrugerrådet

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

INFORMATIONSCENTER FOR MILJØ OG SUNDHED ÅRSBERETNING 2008

INFORMATIONSCENTER FOR MILJØ OG SUNDHED ÅRSBERETNING 2008 ÅRSBERETNING 2008 Denne årsberetning 2008 for Informationscenter for Miljø & Sundhed er redigeret af sekretariatsleder, cand. comm. Thomas Breck. Der må gerne citeres fra årsberetningen med kilde - angivelse.

Læs mere

National strategi 2002

National strategi 2002 Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Plast og kemi. - Resultater af survey om danskernes holdning

Plast og kemi. - Resultater af survey om danskernes holdning Plast og kemi - Resultater af survey om danskernes holdning Det mener danskerne om plast og kemi Undersøgelsen giver tre hovedkonklusioner: 1. Hovedparten af danskerne er overordnet glade for plasten i

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten? Kontrolrapporten for 2011 Kontrol af den nordiske Svane og EU Blomsten Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes at det er vigtigt for

Læs mere

Danskerne og kemikalierne 2015

Danskerne og kemikalierne 2015 Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet

Læs mere

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier EU er alt for langsom til at forbyde hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier, selv om talrige undersøgelser viser, at de efter al sandsynlighed

Læs mere

Informationspligten under. Informationspligten under REACH. Trine Ringkjær REACH. Juni 2018

Informationspligten under. Informationspligten under REACH. Trine Ringkjær REACH. Juni 2018 1 Trine Ringkjær Agenda Informationspligten hvad siger reglerne? Udfordringer og manglende efterlevelse Hvad kan virksomheder gøre? Hvorfor nu? 2 Informationspligten EU s kemikalieregulering,, artikel

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Respondenter... 5 er... 6 Analyse... 8 1. Hvor vigtigt

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Spørgsmål 70 Kan nikkel- henholdsvis blyindholdet i drikkevand påvirke helbredet hos mennesker?

Spørgsmål 70 Kan nikkel- henholdsvis blyindholdet i drikkevand påvirke helbredet hos mennesker? Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 18. januar 2010 Foreløbige besvarelser af spørgsmålene 67-76, 78-92, 94-107 og 109 alm. del stillet

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Å r s b e r e t n i n g 2 0 0 3. Troværdig værdig dialog. Troværdig information information

Å r s b e r e t n i n g 2 0 0 3. Troværdig værdig dialog. Troværdig information information Å r s b e r e t n i n g 2 0 0 3 Troværdig - og Værdig værdig dialog Troværdig information information dialog 2 BERETNING Informationscenteret for Miljø & Sundhed, Juli 2004. Årsberetning 2003 for Informationscenteret

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF). Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 660 Offentligt Pesticider og Genteknologi Den 30. marts 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet

Læs mere

FOR FREMTIDENS SKYLD

FOR FREMTIDENS SKYLD FOR FREMTIDENS SKYLD DERMA - FOR FREMTIDENS SKYLD Din hudpleje er et nemt sted at starte, hvis du vil ha en renere og sundere hverdag. Vælger du at pleje din hud uden brug af parfume, parabener og farvestoffer,

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Flertal: Privatskoler skal tage socialt ansvar nu - UgebrevetA4.dk. PROBLEMBØRN? NEJ, TAK Flertal: Privatskoler skal tage socialt ansvar nu

Flertal: Privatskoler skal tage socialt ansvar nu - UgebrevetA4.dk. PROBLEMBØRN? NEJ, TAK Flertal: Privatskoler skal tage socialt ansvar nu PROBLEMBØRN? NEJ, TAK Flertal: Privatskoler skal tage socialt ansvar nu Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Fredag den 14. september 2018 Forældre- og handicaporganisationer kritiserer, at privatskoler ikke

Læs mere

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER Når mailboksen er fuld, er brevkassen ofte tom, og derfor er tryksagen det stærkeste pushmedie.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV VI HAR GJORT DET NEMT AT GØRE DET RIGTIGE Som forældre ønsker man, at skabe de bedste vilkår for sine børn. Fra første færd bliver de små påvirket af en

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

guide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 PAS PÅ DE HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER INDHOLD SIDE 3 Den nyeste forskning viser for første gang en direkte sammenhæng

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 340 Offentligt J.nr. MST-001-03262 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Af Jens Jonatan Steen Chefredaktør for Netavisen Pio - Piopio.dk

Af Jens Jonatan Steen Chefredaktør for Netavisen Pio - Piopio.dk ANALYSE Nu må privatskolerne til at løfte ansvaret for udsatte børn Mandag den 10. september 2018 Privatskolerne får flere og flere elever. Med deres vækst må også følge et ansvar for i højere grad at

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Børnekemipakken Afrapportering

Børnekemipakken Afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 42 Offentligt NOTAT Kemikalieinspektionen Ref. JAPED Den 20. oktober 2017 Børnekemipakken 2013-2016 Afrapportering 1. Indledning Den daværende regering

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Kommunikation om det risikofyldte

Kommunikation om det risikofyldte Kommunikation om det risikofyldte Seminar om hormonforstyrrende stoffer arrangeret af www.sundhedsplejersken.dk Onsdag 16. juni 2010 kl. 13.30-14.55 Kulturhuset, Islands Brygge 18 Biolog/cand. comm. Thomas

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø AFSLUTTENDE OPGAVE udemiljø 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Kravspecifikation... 2 Design... 3 Formidling... 6 Afprøvning... 7 Refleksion... 8 Side 1 af 8 Indledning I dette projekt

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle, HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere