Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
|
|
- Line Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1
2 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning i risikovurderinger? Hvornår kan vi forvente nedbrydning i umættet zone (UZ)? Hvordan kan vi undersøge om der sker nedbrydning? Hvilke nedbrydningsrater kan vi forvente? Hvordan kan vi regne på nedbrydningen og inddrage den ifm. risikovurderinger? JAGG 2.1 og GrundRisk. Hvilken information kan nedbrydning give os til den konceptuelle forståelse? Hvordan må man ikke bestemme en nedbrydningsrate? 2
3 Hvordan kan vi inddrage nedbrydning? Overordnet set er der to måder. Vi kan: (1) 1a. Måle koncentrationen i eller ved kilden, 1b. og regne videre til indeklimaet inkl. nedbrydning. Koncentrationsmålingen kan stamme fra: en grundvandsprøve en jordprøve en dyb poreluftprøve Beregningsdelen kræver: Kræver en fasefordelingsberegning (fugacitet) en model, der beskriver relevante processer. en nedbrydningsrate (ofte 1. ordens, k 1 ). 3 Mht. nedbrydningsraten kan der vælges to indgangsvinkler: a) Man kan principielt måle en lokalitetsspecifik (kvantitativ) nedbrydningsrate. b) Man kan rent kvalitativt dokumentere, at der foregår nedbrydning, og anvende en nedbrydningsrate fra litteraturen.
4 Hvordan kan vi inddrage nedbrydning? Overordnet set er der to måder. Vi kan: (2) 2a. Måle i poreluften tæt ved receptoren over den (måske) reaktive zone. 2b. og herfra regne videre til indeklimaet uden nedbrydning. 4 Fælles for (1) og (2): / Koncentrationsmålingen (poreluft): Kan udføres med eller uden nuværende bygning. De rumlige variationer skal inddrages i vurderingen. Foretages imellem kilde og receptor. Inkluderer en eventuel nedbrydning. Dermed bliver arbejdet med at dokumentere nedbrydning/raten mindre eller helt elimineret. Beregningsdelen - uden nedbrydning - kan f.eks. udføres i JAGG (indeklimamodulet). Det bør sandsynliggøres, at betingelserne gælder over tid. (se eks. Miljøprojekt 1413, 2012) => Robust vurdering
5 Hvornår kan vi forvente nedbrydning? Mikrobiel nedbrydning af benzen i umættet zone: Nedbrydende mikroorganismer findes næsten alle vegne, og vokser hurtigt op. Nedbrydning er hurtig under aerobe, og langsommere under anaerobe forhold. Erfaringsopsamling for Villaolietanke (Miljøprojekt 1310, 2009): 90% af målingerne < 100 x ADK; selv indenfor det første halve år efter spild. Den maksimale konc. efter >1 år svarer til ca. 9 gange ADK. Nedbrydning udenfor kildeområdet (over/under/til siden) er som at smide en pose slik foran en flok børn (-> haps). Det betyder: Vi kan næsten altid forvente én eller anden grad af benzen-nedbrydning. Men vi er endnu ikke der, hvor vi altid kan sætte nedbrydning ind i en risikoberegning (specielt ikke anaerobt). +O 2 O 2 5
6 Hvornår kan vi forvente nedbrydning? Mikrobiel nedbrydning af vinylchlorid i umættet zone: Langt mest viden stammer fra grundvandssystemer (ikke UZ). Nedbrydning fordrer specielle nedbrydende mikroorganismer/enzymsystemer/gener. Nedbrydning kan foregå co-metabolisk under aerobe forhold. Nedbrydning kan foregå ved anaerob reduktiv dechlorering. Nedbrydning af VC i den umættede zone er vel nærmest som at sætte blomkålsgratin foran (mine) børn. Det betyder: Nedbrydning af VC i den umættede zone er set (kan forekomme). Men der skal megen dokumentation til før vi kan sætte nedbrydning ind i en risikoberegning. Coop +O 2 O 2 ( ) ( ) 6
7 vinylchlorid benzen Dybde (m u.t.) MiniRAE 2000 LMSxi MULTI GAS ANALYZER Hvordan kan vi undersøge om der sker nedbrydning? 7 Generelt anvendes Mulitiple lines of evidence : A. Faldende koncentrationer som funktion af afstand fra kilden Faldende masse(flux) - over sted og tid B. Favorable redoxforhold til stede (aerobt/anaerobt) Forbrug af elektronacceptorer/-donorer Dannelse af metabolitter C. Mikrobiologiske data (herunder DNA-metoder) Avancerede kemiske analyser (f.eks. isotopfraktionering) In-situ nedbrydningstests Alle metoder kan give os en kvalitativ dokumentation. Nogle få kan give os kvantitativ dokumentation (k 1 ). For VC kommer vi hurtigt ned i de dyre metoder, selvom vi kan nøjes med kvalitativ dokumentation. For benzen er det lettere at slippe med de billige (ikke TVOC). Og kvantitative metoder har svære kår i UZ. Z Poreluftkonc. (C/C 0 ) 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 P1 PID measuring switched between P1 and P2 Kilde PID X Flow field P2 Z X SKC Udstyr: Flow direction high benzene concentration Flow direction medium benzene concentration Flow direction uncontaminated Test depth Distance between sampling probes Gas bottle w/ metal capillary Valve mounted on sampling probes (2 pcs.) Air sampling pump (SKC 224-PCMTX8) IR gas analyzer (Gas Data LMSxi) O 2 Benzen CO 2 O 2 CO2 Ball flow meter (2 pcs.) PID device (MiniRAE 2000) Clamp Dräger sampling tubes Miljøprojekt 1392 (2011)
8 Halveringstid T 1/2 (d) Hvilke nedbrydningsrater kan vi forvente? 1. ordens nedbrydningsrater i UZ relateret til vandfasen (k 1,w ). Benzen: +O 2 O 2 Generel litteratur median 2,4-10 d -1 Miljøproj % fraktil 0,019 d -1 Miljøproj anbefalet 0,01-0,1 d -1 JAGG 2.1 standard 0 0 Kommende GrundRisk?? Vinylchlorid (VC): Gæt baseret på grundvandsrater: Generel litteratur <0,0002-0,001 d -1 JAGG 2.1 standard 0 0 Kommende GrundRisk?? ,1 VC k 1 (d -1 ) T 1/2 (d) 0, , , ,1 6,9 1 0, ,069 benzen 0,01 0,0001 0,001 0,01 0, ordens nedbrydningsrate (d -1 ) 8
9 Hvordan kan vi inddrage nedbrydning? For en kort stund vender vi lige tilbage til den her. Og nu er det måske klarere hvorfor PL målt tæt på receptoren er en god idé? / / Nedbrydning inkluderes i poreluftprøverne, hvis den forekommer. Over den stiplede linje benyttes en model uden nedbrydning (JAGG 2.1). Rumlige variationer og det tidslige perspektiv inddrages. 9
10 Hvordan kan vi regne på nedbrydningen? Kan nedbrydning i UZ inddrages i JAGG 2.1 og GrundRisk? Begge modeller kan simulere vertikal transport fra en kilde i UZ (flere muligheder). Både JAGG og GrundRisk er lavet til at regne oppefra og ned: Men kan vi alligevel bruge modellerne når vi regner nedefra og op? GrundRisk er endnu ikke udgivet og io-mulighederne er ukendte. Så jeg vil koncentrere mig om mulighederne i JAGG 2.1. Miljøprojekt 1828 (2016) Miljøprojekt 1915 (2017) Miljøstyrelsen/DTU arbejder på en opdatering af måden hvorpå naturlig nedbrydning håndteres ifm. kommende GrundRisk. Intentionen er at det skal være mere tilgængeligt at benytte nedbrydning i vores risikovurderinger (kvalitativ dokumentation + litteraturrate). 10
11 Dybde [m] Hvad kan man med JAGG 2.1? Analysere/prædiktere 1D problemstilling med/uden nedbrydning. Uendelig horisontal udstrækning af kilde & beregning langs lodret centerlinje (dvs. der ses bort fra diffusivt tab til siderne) Miljøprojekt 1828 (2016) OBS: Der er en lineær omregningsfaktor imellem poreluft- og porevandskonc. hvis der skal fittes til aktuelle poreluftdata. Benzen A = 1x1 m C 0 = 1 mg/l UZ = SAND 3 m til GVS (Stationær konc. efter ca. 4-5 år) N=0,01 mm/år (ingen vandbåret transport) Diffusion i gasfasen er eneste transportproces. Vi vender resultaterne på hovedet (op <-> ned). 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 C / C 0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 k1 = 0,01 d-1 k1 = 0,001 d-1 k1 = 0 d-1 11
12 UZ mægtigehd (m) UZ mægtigehd (m) Nedbrydning og den konceptuelle forståelse Eksempler med nedbrydningsrater for benzen og VC med forskellige tykkelser af umættet zone. Med en given rate, hvor tyk skal den umættet zone være før hhv 50, 90 og 99% af stoffet er nedbrudt? A = 1x1 m C 0 = 1 mg/l UZ = SAND N = 0,01 mm/år Benzen 50% nedbrudt 90% nedbrudt 99% nedbrudt Vinylchlorid 50% nedbrudt 90% nedbrudt 99% nedbrudt ,001 0,01 0,1 1. ordens nedbrydningsrate (d -1 ) 0 0,0001 0, ordens nedbrydningsrate (d -1 ) For benzen vil 5-10 meter aktiv UZ være nok til at nedbryde 50-99%. For VC skal der meter UZ til at nedbryde 50-90%. 12
13 Dybde (m (m u.t.) Lokalitetsspecifik fitning af 1. ordens rate Lad os lege lidt. Vi antager: Stor horisontal kildeudstrækning ift. receptor (f.eks. ved terrænnært GV) Kilden ligger med top 3 m u.t. Poreluftkonc. (C/C 0 ) 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0,0 0,5 JAGG 2.1 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Kilde Målte koncentrationer Vi fitter en nedbrydningsrate i JAGG (vertikal transport). Realistisk for benzen. Urealistisk høj for VC. Men virkeligheden er bare, at der er et 10 cm vandmættet lag (ler/silt) i ca. 2 meters dybde! 13
14 Dybde (m u.t.) Dybde (m u.t.) Lokalitetsspecifik fitning af 1. ordens rate Lad os lege lidt. Vi antager: Stor horisontal kildeudstrækning (f.eks. ved terrænnært GV) Kilden ligger med top 3 m u.t. Poreluftkonc. (C/C 0 ) 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0,0 Poreluftkonc. (C/C 0 ) 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0,0 0,5 0,5 1,0 1,0 1,5 1,5 2,0 2,0 2,5 2,5 3,0 3,5 Vi ender med at tolke uopfyldte modelforudsætninger som nedbrydning -> risikovurderingen bliver ikke-konservativ. Kilde 3,0 3,5 Kilde 14
15 Lokalitetsspecifik fitning af 1. ordens rate Anvendelse af JAGG 2.1 (1D model) til at fitte en lokalitetsspecifik nedbrydningsrate kræver: God kendskab til geologi; selv ganske tynde vandmættede lag (ler/silt) vil reducere den effektive diffusionskoefficient (og flux) betragteligt. Stor kilde ift. 1D-betragtning -> horisontal dispersion regnet med i k 1. Flere lines of evidence end blot et koncentrationsprofil. Man må aldrig blande fugacitetsberegnede koncentrationer (i kilde) sammen med målte koncentrationer i UZ og bagefter beregne nedbrydningsrater. En høj konc. i kilden og en realistisk (lav) konc. i UZ vil lede til en kunstigt forhøjet beregnet k 1. 3D transport uden nedbrydning Miljøprojekt 1828 (2016) 15
16 16 Sammenfatning og perspektiv Der er flere indgangsvinkler til at inddrage nedbrydning i risikovurderinger fra grundvand til indeklima. Det er klart det letteste at måle i poreluften tæt på receptoren (så er en eventuel nedbrydning inkluderet i målingen). Efterfølgende benyttes en model uden nedbrydning til at regne til indeklima. Dette kan dog volde problemer ved højt (og forurenet) GVS og fremtidigt byggeri, hvor der ikke er noget gulv at måle under. For at vi uden videre kan sætte vores lid til nedbrydning skal vi have: > 5 m aktiv UZ for benzen > 10 m aktiv UZ for benzen Eller tungere lines of evidence. Med udgivelsen af GrundRisk er der håb om at vi i højere grad kan anvende nedbrydning i vores risikovurderinger.
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.
Læs mereFelttest til dokumentation af nedbrydning i umættet zone
Felttest til dokumentation af nedbrydning i umættet zone Per Loll, Andreas H. Kristensen og Poul Larsen DMR A/S Kaj Henriksen Aalborg Universitet Dias nr. 1 Baggrund JAGG 2.0 Med JAGG 2.0 bliver der mulighed
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereHvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel
Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereTage V. Bote, Forurenede grunde og Affald
Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs mereAutomatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur
Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur Poul Larsen 1, Nanna Muchitsch 1, Per Loll 1, Dorte Jakobsen 2 1 Dansk Miljørådgivning A/S 2 Region Hovedstaden
Læs mereNye metoder til risikovurdering af indeklima
Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mereAnvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager
Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)
Læs mereHVAD MED NEDBRYDNING I JAGG 2.0?
HVAD MED NEDBRYDNING I JAGG 2.0? Per Loll, Ph.D., udviklingsleder, DMR A/S Nanna Muchitsch, civilingeniør, NIRAS Anders G. Christensen, Ekspertisechef, NIRAS 1. RESUMÉ Med JAGG 2.0 er der nu mulighed for
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereIndeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse
Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse Trine Skov Jepsen 1, Per Loll 1, Martin Flyhn 1, Maria Hag 2, Sine Thorling Sørensen 2, Niels Døssing Overheu 2 1 Dansk
Læs mereIndeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad?
Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad? Per Loll, udviklingsleder, Ph.D, DMR A/S Mariam Wahid, chefkonsulent, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, Vingsted
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereErfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereBilag 15. Linere feltanalyser of fotos
Bilag 15 Linere feltanalyser of fotos FLUTe linere - bemærkninger til de almindelige FLUTe linere Liner F3A ved M5 Lineren (F3A) var meget mudret, hvorfor den blev tørret af med ren klud, inden den blev
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereMasseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker
Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker Poul Larsen 1, Nanna Muchitsch 1, Per Loll 1, Dorte Jakobsen 2 1 Dansk Miljørådgivning A/S 2 Region Hovedstaden Problemstilling:
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs merepå 3 danske lokaliteter
Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region
Læs mereNaturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?
Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Katerina Tsitonaki, kats@orbicon.dk Nina Tuxen, Ida Damgaard, Henriette Kerrn-Jespersen
Læs mereMiljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter
Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereUdvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg
ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,
Læs mereOprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge
Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,
Læs mereDansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs mereIndledning og formål
Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mereBaggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse.
Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Per Novrup, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland 9.
Læs mereErfaringer med volumenpumpning i poreluft
Erfaringer med volumenpumpning i poreluft, Udviklingsleder, Ph.D. Opblandet konc. (µg/l) Volumenpumpning vs. masseflowtest Jeg bruger betegnelsen masseflowtest (US: Mass Discharge). Vi ser både på koncentrationer
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereDataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler
Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk) samspil mellem:
Læs mereAutomatiseret porevandsprøvetager med online overvågning
Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning - Data fødes i felten Poul Larsen, Projektleder, Ph.D. DMR A/S Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Hanne Østergaard, Civilingeniør, Region
Læs mereHvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner
Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereOverordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje
Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje Agenda Status - forsikringsordningens første tiår Hvorfor erfaringsopsamling? Hvad har vi lært?
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup
ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHvorfor er nedbrydning så vigtig
Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.
Læs mereNye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager
Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,
Læs mereOliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer
Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer Per Loll, DMR Marianne L. Bjerring, DMR Claus Larsen, DMR Poul Larsen, AAU Niels C. Bergsøe, Sbi, AAU Peder Johansen, Region Hovedstaden
Læs mereOprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle
Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereRisikovurdering. Definition
Risikovurderinger Definition Risikovurdering En risikovurdering er en vurdering af de miljø-og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening. Tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger
Læs mereFaldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning
Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning (Obduktionsprojektet i Region Syddanmark) Per Loll, DMR A/S Poul Larsen og Claus Larsen, DMR A/S Hanne Nielsen, Kristian Raun, Kim Thygesen
Læs mereMåling for vinylchlorid i indeklima
Måling for vinylchlorid i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 9. OKTOBER 2018 Problemformulering I efteråret 2016 rejst tvivl om ORSA-rør kan anvendes til måling for vinylchlorid
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereAir sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.
Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1
s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på
Læs mereRisikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015
Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning
Læs mereKonceptuelle modeller
Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest
Læs mereDanske baggrundsniveauer for oliekulbrinter
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter Renare Mark, Malmö 7. februar 2019 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Grænseværdier DK Grænseværdi i udeluft (EU): Benzen: 5 µg/m³ Afdampningskriterier (ADK)
Læs mereGrundRisk, der erstatter JAGG
GrundRisk, der erstatter JAGG Miljøstyrelsen. Jens Aabling DTU Miljø. Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg. Philip J. Binning, Poul L. Bjerg Vingsted 7. marts 2018. GrundRisk projektet
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereDOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser
Læs mereVinylchlorid måling i indeklima
Vinylchlorid måling i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 6. MARTS 2018 Dagsorden Oplysninger om lokalitet Tidligere resultater Oversigt over feltforsøg Resultater Afværge 2
Læs mereERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER
ERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER Sektionsleder, Jacob Heggelund Christiansen "Niels Bohr siger jeg er villatankekspert" 1 Indhold Baggrund Statistik før og efter vejledningen
Læs mereUdvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk
Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben
Læs mereOutline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner
WATER FLUTe til karakterisering af DNAPL i kalk Gry Sander Janniche, DTU Miljø Annika Sidelmann Fjordbøge, DTU Miljø Monique Beyer, DTU Miljø Mette Broholm, DTU Miljø Anders G. Christensen, NIRAS Bernt
Læs mereEt praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler
Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler Julie hambon 1, Niels Døssing Overheu 2, Aikaterini Tsitonaki 2, Ida Damgaard 1, Gitte Lemming 1, Mette Broholm 1, Nina Tuxen 2, Poul L. Bjerg
Læs mereDrikkevandsrør af plast i forurenet jord
Drikkevandsrør af plast i forurenet jord Vurdering af risiko Seniorprojektleder Kim Haagensen, Orbicon Civilingeniør, kemi Drikkevandsrør af plast i forurenet jord Disposition Baggrund Permeation generelt
Læs mereDanske baggrundsniveauer for oliekulbrinter et kig i dybden
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter et kig i dybden ATV Vintermøde 7.-8. marts 2017 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Baggrundsniveauer, hvad ved vi? Data fra 2001-2008 Ingen betydende baggrundsniveau
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereSammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage
Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereRISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l
RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor
Læs mereAvancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning
Avancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S, Poul Larsen, Aalborg Universitet, Sektion for Bioteknologi og Anders
Læs merePOTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST
Danmarks Tekniske Universitet POTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST Kristina Kern (DTU) Karina Ayala Luis (KU life) Rasmus Jakobsen (DTU) Mette Broholm (DTU) Baggrund og formål Ufordringer
Læs mereManual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013
Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Titel: Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Forfattere: NIRAS A/S Falkenberg, J.A. Haudrup Milwertz, T. Nielsen, A.
Læs mereNedbrydningsrate, umættet zone
Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord
Læs mereKlorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016
Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE
Læs mereMODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC
10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereBestemmelse af stofdispersion
Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt
Læs mereHovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.
Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.
Læs mereNye danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter i udeluft og indeklima
Nye danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter i udeluft og indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Per Novrup, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland ATV-møde, Århus 15. september
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereAfgørelser i forhold til indeklima
TEMADAG, Vintermøde 2018 d. 5. marts 2018 Afgørelser i forhold til indeklima Hvordan håndterer indeklimarisiko TEMADAG, ATV Vintermøde Sine Thorling Sørensen D. 5. marts 2018 1 Hvordan håndterer vurdering
Læs mereUndersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg v/ Anne Krag, COWI A/S 1 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2 Principskitse, jordvarmeanlæg Fra Miljøprojekt nr. 1238 2008 3 Tilladte stoffer,
Læs mereBrug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted
Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Susanne Boje Mogensen, civilingeniør, DMR Anja Melvej, Region Midtjylland Per Loll, DMR ATV Vintermøde,
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mere