Revideret Aug. 11. Ansvarlig klinisk underviser Linda Uhre. Medicinsk afd. M230 Tlf.: Nykøbing F.

Transkript

1 Revideret Aug. 11. Ansvarlig klinisk underviser Linda Uhre. Medicinsk afd. M230 Tlf.: Nykøbing F. sygehus Fjordvej Nykøbing F Region sjælland.

2 Indholdsfortegnelse : 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Struktur, organisation og afdelingstype. 1.2 Overordnet ledelse. 1.3 Afdelingens personalesammensætning. 1.4 Vagtdækning. 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere og deres kvalifikationer. 1.6 Organisering af uddannelse i afdelingen. 1.7 Uddannelse af andre faggrupper. 2.0 Sygeplejefaglige forhold : 2.1 Patientkategorier. 2.2 Begreber i sygeplejen. 2.3 Samarbejdspartnere i forhold til patientforløb. 2.4 Interne og eksterne samarbejdsrelationer. 2.5 Sygeplejeopgaver i afdelingen. 2.6 Sygeplejemetoder. 2.7 Sygeplejefaglige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter. 2.8 Mål for sygeplejen. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold: 3.1 Introduktion til afdelingen. 3.2 Planlægning af klinisk uddannelsesforløb. 3.3 Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse. 3.4 Læringsmiljø i afdelingen. 3.5 Læringsmetoder / redskaber. 3.6 Patientforløb. 3.7 Forventninger til de studerende. 3.8 Evaluering af klinisk uddannelsessted.

3 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Struktur, organisation og afdelingstype : M230 er et medicinsk sengeafsnit under medicinsk afdeling i Nykøbing F. Nykøbing F. sygehus er en del af Sygehus Syd, som hører ind under Region Sjælland. Sygehus Syd består af Nykøbing F. sygehus, Næstved sygehus, Slagelse sygehus, Korsør sygehus og Ringsted sygehus. På Nykøbing F. sygehus, har den medicinske afdeling 4 sengeafsnit, et akut modtager afsnit AKUT 3, et dagafsnit, ambulatorium og et dialyseafsnit. M 230 s kliniske område er medicinske sygdomme, med subspeciale i lungemedicin. Der er plads til 20 patienter. M 230 modtager akutte patienter, enten direkte fra modtagelsen eller fra AKUT 3, hvor de gerne har haft 1 døgns indlæggelse. Det lungemedicinske ambulatorium er implementeret i sengeafsnittet. Der er tilknyttet en undersøgelsesstue, samt sygeplejerske og læge ambulatorium. Afsnittet er indrettet med 4-sengsstuer, 2-sengsstuer og 2 enestuer. På hver gang er der bad / toilet til patienter, skyllerum, personaletoilet og depotrum. For patienterne har afdelingen 2 dagligstuer samt en spisestue. Der er et venteværelse til de ambulante patienter. Der er mulighed for at høre radio og se tv. For personalet er der et sygeplejerske / sekretær kontor, et afd. sygeplejerske kontor og et personalrum. Afdelingen har separat medicinrum. De studerende har et studierum med egen telefon, litteratur og computeradgang, ellers samme faciliteter som resten af personalet. I dagtiden er plejeformen gruppepleje og afsnittet deles, så vidt det er muligt, op i 3 grupper. Den ene af disse grupper er studiegruppen, hvor der er 8 patienter tilknyttet. De 2 andre grupper vil have hver 6 patienter. Det tilstræbes at holde kontinuiteten, ved at de enkelte gruppemedlemmer plejer de samme patienter over et længere forløb. Om aftenen har afsnittet delvis gruppepleje, idet afsnittet er delt i 2 grupper, med 10 patienter i hver gruppe. Om natten har afsnittet rundepleje. 1.2 Overordnet ledelse : Sygehus Syd har en sygehusledelse, der består af en sygehusdirektør og 4 visedirektører. Medicinsk afdeling på Nykøbing F. sygehus har en afd.ledelse, som består af ledende overlæge Lisbeth Tingsted og ledende oversygeplejerske Berit Henriksen.

4 1.3 Afdelingens personalesammensætning : M230 er normeret til: Sygeplejersker : 17,3 Sygehjælpere og Social- og sundhedsassistenter : 10,1 Afdelingssekretær : 1,0 Praktikvejledertimer : 37 timer Ambulatorie sygeplejerske : 3,12 Ilt sygeplejerske : 0,5 M230 har sygeplejersker med såvel høj som lav anciennitet. Blandt sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter er ancienniteten høj. Vores afd.sygeplejerske hedder Harald Berner og souschefen/klinisk ansvarlig sygeplejerske hedder Karina Rasmussen. Blandt vores sygeplejersker og SSA er, har nogle fået tildelt et specielt funktionsområde, ex. indenfor: ernæring hygiejne palliation sårpleje rygestop forflytning Der er 4 sygeplejersker med efteruddannelse i lungemedicin. 1.4 Vagtdækning : Vi arbejder i treholds-skift, uden overlapning. Dagvagten er fra kl. 7 15, aftenvagten er fra kl og nattevagten fra kl M230 har faste sygeplejersker og sygehjælpere / SSAér til at dække nogle aften og nattevagter. Alle andre ansatte dækker resten af vagterne på skift. Personalet arbejder hver 2. eller hver 3. weekend. I dagvagt er der mellem 7 9 personaler på arbejde. I aftenvagt er der 2 sygeplejersker og 2 SSA er og i nattevagt 1 sygeplejerske og 1 SSA er på arbejde. Den Ansvarlige kliniske underviser er vagtfri og de øvrige kliniske vejledere har kun få vagter. 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere og deres kvalifikationer: Afd 230 har følgende kliniske vejledere: Ansvarlig klinisk underviser: Linda Uhre. Har diplomudannelse i "Sundhedsformidling og klinisk uddannelse" Klinisk vejleder, sygeplejerske: Lone Kristiansen. Har 6 ugers praktikvejlederkursus. Linda Kræsing. Har 6 ugers praktikvejlederkursus.

5 Klinisk vejleder, SSA er: Vivian Johansen. Har 2 ugers praktikvejlederkursus for SSA er. Lone Clausen. Har 2 ugers praktikvejlederkursus for SSA er. Det forventes at de kliniske vejledere, i samarbejde med den studerende: Planlægger forløbet af den kliniske undervisning. Er med til at sikre, at den studerende medvirker i opgaver, så formålet for klinikken kan blive opfyldt. Introducerer til afsnittet og specialet. Oplærer og superviserer i forhold til grundlæggende og specielle sygeplejehandlinger. Udføre patientpleje sammen med den studerende. Løbende evaluerer med den studerende. Reflekterer med den studerende, med henblik på faglig og personlig udvikling hos den studerende. Medvirker til at skabe et godt studiemiljø. 1.6 Organisering af uddannelse i afdelingen : På m 230 er der en studiegruppe, hvor alle uddannelsessøgende samles. Der er tilknyttet 5 faste vejledere til denne gruppe, 2 sygeplejersker og 3 ssa, og der vil altid være mindst 2 vejledere på arbejde hver dag. Der er 8 patienter i studiegruppen, som fordeles mellem de studerende og vejlederen går med som hjælper / observatør, hvor der er brug for det. Studiegruppen har eget kontor, hvor vi får rapport og hvor der er ro til refleksion, læsning, samtaler etc. Studiegruppen er påvirkelig overfor høj plejetyngde og overbelægning, hvilket betyder, at der i perioder er mindre tid til undervisning, refleksion og vejledning. 1.7 Uddannelse af andre faggrupper: Afdelingen uddanner også SSA er og Falckreddere. I studiegruppen vil der derfor også være tilknyttet SSA-elever og redder-elever. I perioder vil der også være medicinstuderende i afdelingen, disse er dog ikke tilknyttet studiegruppen. Hver onsdag er der undervisning for alle elever og studerende på de medicinske afsnit. Emnerne kan f.eks. være KOL, AMI, dialyse og diabetes. En del undervisning vil foregå under grupperapport, hvor forskellige emner drøftes.

6 2.0 Sygeplejefaglige forhold : 2.1 Patientkategorier: M 230 s patientkategori er medicinske patienter, men i særdeleshed patienter med lungesygdomme som KOL, pneumoni og lungekræft. Der er desuden patienter med apopleksi cerebri, TCI, DVT, anæmi, borreliose og aldersbetingede lidelser samt suicidal patienter, hyppigt Parecetamol-forgiftning. Vi kan i afsnittet tilbyde NIV-behandling (non-invasiv ventilation) til vores KOLpatienter. Gennemsnitsalderen er høj, og der er ligelig fordeling mellem kønnene. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for akutte patienter er (ca.) 5,4 dage. 2.2 Begreber i sygeplejen: Med udgangspunkt i værdigrundlaget og vores mål for afsnittet, arbejder vi med følgende begreber i sygeplejen: respekt nærvær faglighed ansvarlighed udvikling omsorg tillid medbestemmelse fornyelse resultater indlevelse sammenhæng klarhed 2.3 Samarbejdspartnere i forhold til patientforløb: For de på afdelingen, hyppigst forekommende patientgrupper, er der følgende samarbejdspartnere: I forhold til vores lungepatienters forløb, har vi følgende samarbejdspartnere: lungeambulatorium iltsygeplejerske bronkoskopistuen på Næstved sygehus røngtenafdelingen fysioterapeuter ergoterateuter læger I forhold til vores suicidalpatienters forløb, har vi følgende samarbejdspartnere: socialrådgiver læger selvmordscenteret psykiater

7 2.4 Interne og eksterne samarbejderelationer: M230 s interne og eksterne samarbejdspartnere er: Lægegruppen, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter, Lægesekretær, Socialrådgiver, Somatiske distriktssygeplejerske, Geri-Team, Diætist, Økonoma, Ambulatorier, Klinisk kemisk afdeling, Portørerne, Patologisk afdeling, IT-afdelingen, Apoteket, sygehuspræsten, Palliative team, Talepædagog, Sognepræster, Primær sundhedstjeneste, Andre hospitaler, Tolke, selvmordscenteret, Psykiater. 2.5 Sygeplejeopgaver i afdelingen: På afsnittet er der mange forskellige grundlæggende og specielle sygeplejeopgaver, der vil være mulighed for at lære, afhængigt af hvilket modul man er på samt hvilke kompetencer man har med sig. Som eksempel kan nævnes : hjælpe med personlig pleje, herunder sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje. mobilisering af patienter ernæring, sørge for at patienten tilbydes den rette kost. psykisk pleje, vores patientgrupper er ofte angste af forskellige årsager. medicinering, herunder injektioner og inhalationsmedicin. dataindsamling. dokumentation, skrive hvad du har observeret og udført, i vores kardex. drænpleje, observation og pleje af lungedræn. venflonpleje kateterpleje, herunder fjerne og lægge kateter på kvinder. blodtransfusion. væsketerapi. NIV-behandling til KOL patienter. ilt behandling. sonde, herunder anlæggelse af sonde samt give ernæring via sonde. terminalpleje. vejledning/information til patienter og pårørende. vejledning/undervisning af andre uddannelsessøgende. tværfagligt samarbejde, herunder selv at kontakte samarbejdspartnere. gruppelederfunktion, herunder medicin ophældning og uddeling, rapportgivning, uddelegering af arbejdsopgaver, gå stuegang, opfølgning på stuegang, kontakte samarbejdspartnere, dokumentere o.m.a. 2.6 Sygeplejemetoder: I forhold til sygeplejemæssige procedurer, findes der på intranettet et fælles regionalt dokumentstyringssystem "D4-infonet", hvor vi kan finde retningslinier i forhold til sygeplejemæssige opgaver. I det daglige arbejde, anvender vi "Sygeplejeprocessen" som metode, i vores pleje af patienterne.

8 2.7 Sygeplejefaglige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter: Udvikling af D4 akkreditering - standarder. Ernærings-screening. Kompetenceudviklings-samtaler. Kontakt sygeplejerske. NIP, national indikator projekt MAT (mobilt akut team) Vi udbygger løbende tilbuddet til vor patientkategorier, ved opkvalificering af medarbejderstaben udfra interesseområder, således at behovene i afsnittet dækkes bedst muligt og er rettet mod gældende guidelines. 2.8 Mål for sygeplejen: At patienten efter 24 timer kan give udtryk for, at de straks ved ankomsten til afsnittet følte sig velkommen. At patienten inden 1 døgn har gennemgået en for indlæggelsen relevant indlæggelsessamtale, der nedskrives i kardex, til brug for planlægning af sygeplejen. At patienten under indlæggelsen informeres i et forståeligt sprog, under hensyn til deres aktuelle ressourcer. Således at patienten på baggrund af mundtlig og/eller skriftlig information bliver i stand til kvalificeret at anvende, vælge eller fravælge pleje og behandling. At patienten under indlæggelsen i det omfang de har ressourcer til, deltager aktivt i aktiviteter der opretholder og/eller genopbygger livet, sundheden og velværet. At patienten tager ansvar for egen sundhed og initiativ til at benytte de muligheder der findes/tilbydes for at forbedre livskvaliteten. At de pårørende medinddrages i plejen i det omfang de har ressourcer til og patienten ønsker dette samt er sygeplejefagligt forsvarligt, således at det medfører et tilfredsstillende plejeforløb for patienten, pårørende og personale. At personalets viden vedrørende pleje og behandling, set i relation til afsnittets patientkategorier, er ajourført og at denne viden videreformidles til patienten, pårørende og kolleger. At personalet løbende videreudvikler sygeplejen til gavn for patientens pleje. At givne retningslinier for tavshedspligt følges, således at patientens ret til anonymitet overholdes. At personalet har en fælles holdning til udførelsen af sundhed/sygepleje og at uenigheder diskuteres internt. At afsnittet tager initiativ til at opretholde og styrke det tværfaglige samarbejde for at sikre et, for patienterne optimalt og kontinuerligt plejeog behandlingsforløb. At afsnittet er uddannelsessted for elever og studerende på alle uddannelsestrin og at personalet tager højde for undervisning og vejledning af de uddannelsessøgende i hverdagen.

9 3.0 Uddannelsesmæssige forhold: 3.1 Introduktion til afdelingen: Vi har udarbejdet et uddannelsesprogram for studerende, hvor vi har operationaliseret formålene for det enkelte modul. Dette vil blive tilsendt ca. 2 uger før starten af den kliniske undervisning. Der vil ligeledes blive udleveret et introduktionsprogram, som vil blive gennemgået de første par dage i afdelingen. 3.2 Planlægning af klinisk uddannelsesforløb: Den første del af perioden vil være introduktion og du vil have mulighed for at gå tæt sammen med en vejleder eller en anden studerende / SSA elev. Der bliver afholdt forventningssamtale efter ca. 1 uge (ved længere kliniske perioder), hvor vi i fællesskab planlægger det videre forløb. De fra skolens side planlagte uddannelsessamtaler planlægges løbende. I løbet af perioden opbygges så en større selvstændighed i de opgaver der skal udføres, for at kunne nå formålene for perioden. Der planlægges 30 timers klinisk undervisning pr. uge, dvs. 3 dage fra kl og 1 dag fra kl Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse: Der vil være mulighed for at deltage i aften / nattevagt samt weekendvagt, hvis det ønskes. Ved længerevarende kliniske forløb, anbefaler vi, at der prøves at arbejde i vagt. Det vil give et indblik i vores døgnrytme samt indsigt i hvilke sygeplejemæssige opgaver, der ligger i alle døgnets 24 timer. 3.4 Læringsmiljø i afdelingen: Som tidligere skrevet, har vi på m230 valgt, at samle alle uddannelsessøgende i en studiegruppe. Studerende vil komme til at være sammen med SSA-elever og redder-elever. Der er 8 patienter tilknyttet gruppen, som har ansvaret for al pleje og behandling i dagtiden, fra kl. 7 15, på alle hverdage. Der er faste vejledere tilknyttet gruppen og de fleste har mange års erfaring i specialet samt med uddannelse af studerende. Alle vejlederne finder det spændende og har lyst til at arbejde med uddannelse. Studiegruppen har eget kontor, hvor der er telefon, forskellige relevant litteratur samt computer. Hver uge er der fælles undervisning for alle elever og studerende på de medicinske afdelinger.

10 3.5 Læringsmetoder / redskaber: Vi har alle forskellige måder, at lære nye ting på. Nogle vil se ting først, andre vil prøve. Nogle forstår bedst ved at få noget fortalt, andre vil hellere læse selv. Nogle har det godt med at skrive ting ned, andre vil gerne tale om det. Der er forskel på hvordan man lære på en skole og i klinisk undervisning. Det er vigtigt at den enkelte studerende, for at få det bedst mulige udbytte af den kliniske undervisning, gør sig bevidst, hvordan han/hun bedst tilegner sig ny viden. Der er flere dimensioner, som spiller ind på læreprocessen. Det er ikke kun hvordan man tilegner sig ny viden, motivation er også en vigtig faktor. Lysten til at ville lære noget nyt, lysten til at skabe sig en profession indenfor dette felt, er vigtig for at lære noget nyt. Det sociale miljø spiller også en vigtig rolle for læring. Det er vigtigt, at den studerende føler sig lukket ind i det fællesskab, der er på afsnittet, for at kunne lære. Den studerende er en vigtig brik i det sociale miljø, der er i studiegruppen, og bør derfor medvirke til at miljøet her, bliver et lærerigt sted. I praksis vil den studerende ikke kun lære af vejlederen. Hun vil også lære af medstuderende, af patienterne, af samarbejdspartnere og af rummene. Sygeplejen læres i praksis, ude hos patienten, men forudsætter en god teoretisk viden. Der kan anvendes forskellige redskaber i forhold til læring, ex. dagbogsskrivning og reflektionsark. Vi forventer at den studerende laver en praksisbeskrivelse min. Hver 14. dag og drøfter den med en vejleder. 3.6 Patientforløb: De fleste af vores patienter indlægges akut, så de kommer på afsnittet direkte fra modtagelsen, eller dagen efter fra AKUT3 (akut modtager afsnit). Det er lægen og sygeplejersken, der i samarbejde med patienten lægger en plan for pleje- og behandlingsforløbet, og inddrager samarbejdspartnere, hvor der er behov for det. Vi vægter dataindsamling højt, for at kunne lave problemstillinger / mål for den enkelte patient, eks. i forhold til ernæring, mobilisering og egenomsorgsevne. En stor del af vores patientgruppe er kroniske patienter, som har mange genindlæggelser. En anden patient gruppe, er vores cancerpatienter, som vi ofte følger fra de bliver diagnosticeret, til vi skal yde terminal pleje. Da vores patientgruppe består af ældre patienter, kroniske patienter samt alvorligt syge patienter, har vi en del dødsfald på afsnittet. 3.7 Forventninger til de studerende: Forholder sig kritisk til den vejledning der gives. Forholder sig reflekterende til praksis. Udarbejder en skriftlig praksisbeskrivelse min. Hver 14.dag. Er åben og ærlig også om stærke og svage sider. Tager medansvar for egen uddannelse og anvender portfolie. Har interesse i afsnittes speciale og patienter. Er opsøgende i forhold til ny viden, stil gerne spørgsmål under rapport. Gensidig evaluering med vejledere.

11 Er forberedt til planlagte samtaler. Laver en evaluering på intranettet efter den kliniske periode. Deltager i afsnittets undervisning for elever og studerende. Bruger studiedage til at gå i dybden med emner i forhold til praksis. 3.8 Evaluering af klinisk uddannelsessted: På sygehuset s intranet, skal du udfylde et elektronisk evalueringsskema, hvor klinik-opholdet evalueres. Det er vigtigt at vi får en tilbagemelding på, hvad der har været godt og mindre godt ved forløbet. Vi bruger det til at blive bedre og udvikle os som vejledere. Klinisk uddannelsesansvarlig på sygehuset og på skolen har også adgang til at se evalueringen. Det vil give dem et indblik i, hvordan de enkelte afdelinger fungere som praktiksted. Jo mere fyldestgørende evalueringen er, desto bedre kan vi arbejde konstruktivt med den. Vi opfordrer dog til, at I kommer til os løbende, hvis der er noget I finder problematisk i klinikken.