Akutfunktionen Center Pleje og Omsorg, 2018

Transkript

1 Akutfunktionen Center Pleje og Omsorg, 2018

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Formål og baggrund for etablering af akutfunktionen Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Målgruppe for den kommunale akutfunktion Akutpladser og akutteam - hvordan supplerer de hinanden, og hvem er samarbejdspartnerne Ansvar og samarbejde mellem sektorer 5 2 Organisering af akutfunktionen og mulige modeller Model 1 - Alle pladser samlet i ét hus samt base for det udekørende akutteam 7 Model 1 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: Model 2 - Alle pladser samlet i ét hus dog med bevarelse af én aflastningsplads på ældrecentrene samt base for det udekørende akutteam 9 Model 2 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: Model 3 - udekørende akutteam og akutpladser 9 Model 3 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: Model 4 Et udekørende akutteam 9 Model 4 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: 10 3 Forudsætninger til de økonomiske konsekvenser 10 Ældrecentrenes faste ramme De forventede økonomiske konsekvenser for alle 4 modeller 11 Side 2 af 11

3 1. Formål og baggrund for etablering af akutfunktionen Det nære sundhedsvæsen skal understøtte behandling i og nær borgerens eget hjem, hvorfor vi skal skabe sammenhæng og kvalitet for borgeren på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektorer. Formålet med akutindsatsen er at forebygge forværring af akut opstået eller kendt sygdom gennem en tidlig, proaktiv indsats og at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Herigennem kan akutfunktionen levere en indsats tæt på borgerens hverdagsliv og samtidig medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behov for en sygehusindlæggelse - men som fortsat har brug for en særlig sygeplejefaglig indsats. Formålet med kvalitetsstandarderne for akutfunktionen er: At understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet At understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet og med et kendt indhold og kompetenceniveau Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Akutfunktionen varetager både akutte og subakutte indsatser, som i kommunalt regi forstås som hhv. en indsats, der etableres og leveres med kort varsel det vil sige inden for få timer og som kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle ugens dage, inklusiv søn- og helligdage og en indsats, der kan rekvireres efter aftale inden for et aftalt tidsrum men på alle tider af døgnet. Det er således ikke en indsats, der kræver en reaktion inden for få minutter, eller hvor der er tale om en trussel mod livet eller behov for en sygehusindlæggelse men der er behov for en hurtig indsats. Den kommunale akutfunktion skal: Være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage Løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser - herunder f.eks. varetagelse af nye målgrupper og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Ifølge Sundhedsaftalen om akutte og komplekse patientforløb i det nære sundhedsvæsen skal akutsygeplejersken være fremme hos patienten inden for 1 time, hvis det er en læge, som har henvist til akutfunktionen. Det anbefales: At kapacitetsvurderingen sker i samarbejde med almen praksis og sygehus At indsatsen tilrettes/tilrettelægges, så den er integreret og koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre kommunale indsatser f.eks. træningsrehabiliterings- og ernæringsindsatser. Den kommunale akutfunktion er kendetegnet ved stor fleksibilitet i forhold til tilgængelighed. Behovet for observation, pleje og/eller behandling kan opstå på tidspunkter som weekender og sene aften/nattetimer, hvorfor indsatserne skal kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, ligesom der skal være mulighed for telefonisk kontakt fra henvisende læger og patienter, der modtager en indsats fra kommunale akutfunktioner i dette tidsrum. Den kommunale akutfunktion er en del af hjemmesygeplejen. Akutfunktionen kan organiseres som akutteam og/eller akutpladser. Den mest markante forskel mellem de to organiseringsformer er, at mens Side 3 af 11

4 den sygeplejefaglige indsats fra akutteam sker i borgerens eget hjem, så sker den sygeplejefaglige indsats ved midlertidigt ophold på akutpladser på en kommunal institution. Akutpladsen bringes typisk i spil, når borgerens tilstand er så kompleks, at det ikke er forsvarligt eller muligt at håndtere behandlingen i eget hjem heller ikke selv om Rebild Kommune har et akutteam. Den akutte indsats i kommunerne varetages af det kommunale sygeplejeberedskab, der fungerer 24 timer i døgnet. I Rebild Kommunes sygepleje er der gjort en stor indsats for at forenkle kontakten mellem sektorerne via én indgang til den kommunale sygepleje, hvor der er oprettet en vagttelefon med en sygeplejerske, som koordinerer henvendelser og indsatser. Den tilgang anbefales videreført til akutfunktionen Målgruppe for den kommunale akutfunktion En kommunal akutfunktion skal kunne varetage: Lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling - men uden behov for sygehusindlæggelse Lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen Patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktionen personale med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats Målgruppen for kommunale akutfunktioner er patienter med somatisk sygdom, som ikke har indlæggelseskrævende behov for observation, pleje og/eller behandling, som bedst varetages i et sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer tæt på patientens hverdag, familie og i egen kommune. Det kan for eksempel være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom, patienter med demens, patienter med akut nedsat funktionsevne eller patienter i den terminale fase. Den demografiske udvikling viser en markant stigning i den ældre aldersgruppe fra år og plus 80 år, hvilket understøtter, at der vil blive et stigende behov i kraft af en større målgruppe. For en grafisk illustration af stigningen i antal ældre henvises til bilaget, hvori oversigten findes. Det er et krav i kvalitetsstandarden, at personalet i akutfunktionen overvejende skal være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje. For nærmere beskrivelse af kompetencer og uddannelse henvises til bilaget Akutpladser og akutteam - hvordan supplerer de hinanden, og hvem er samarbejdspartnerne Den primære forskel mellem de to organisationsformer er, at den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i patientens eget hjem eller plejebolig, eller som sygeplejefaglig backup på kommunens midlertidige pladser, mens den sygeplejefaglige indsats på akutpladser sker på en stationær plads på en kommunal institution. Det er en afgørende forudsætning for patientsikkerheden, ensartetheden og kvaliteten i de kommunale akutfunktioner, at der er et velfungerende samarbejde mellem akutfunktionen, sygehus og almen praksis samt præhospitalt. Det indebærer et velfungerende samarbejde vedrørende behandlingsansvar og kompetenceudvikling, men også et velfungerende samarbejde vedrørende kapacitetsvurdering i kommuner og regioner mv. Side 4 af 11

5 1.3.1 Ansvar og samarbejde mellem sektorer I henhold til Kvalitetsstandarden for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen anbefales det: At rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud At henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktionen og udformer en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet At læger på sygehuse og i almen praksis sikrer de fornødne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling At behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktiserende læge i dagtimer og vagtlæge uden for åbningstid At behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde for den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale med praktiserende læge At intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver hos sygehuslægen - også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion At den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktionen afsluttes For at opnå en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet, er et fleksibelt samarbejde med regioner og almen praksis afgørende. Akutfunktionen varetager mange akutte og særlige behandlingsopgaver, som er ordineret af læger i almen praksis og på sygehus, og hvor der er behov for fortsat samarbejde om patientens behandling. For at sikre en høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløb er det vigtigt, at der er fokus på god kommunikation mellem patient/pårørende, læger, øvrige hjemmesygepleje og akutfunktionen. Både praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger kan henvise patienter til en kommunal akutfunktion, såfremt patienterne er i målgruppen. For lægerne har det betydning: - At akutpladserne har en central beliggenhed i Rebild Kommune - At der er kvalificerede og kompetente medarbejdere i akutfunktionen, som lægerne kan bede om en akutudredning af patientens tilstand, hvor ud fra lægen kan ordinere relevant behandling. - At der er kørselsforanstaltninger, som muliggør, at patienterne kan komme hen til akutpladserne - Hvordan der visiteres til akutpladserne Side 5 af 11

6 2 Organisering af akutfunktionen og mulige modeller Kvalitetsstandarden for de kommunale akutfunktioner beskriver krav og anbefalinger til kommunerne i forhold til den udvidede opgave, som kommunerne har i forbindelse med udrulningen af det nære sundhedsvæsen, hvor forebyggelse af indlæggelser og rehabilitering efter sygdom er en af de komplekse kommunale opgaver. Kommunen har gennem de seneste år styrket indsatsen for at forebygge indlæggelser og uhensigtsmæssige genindlæggelser og for hurtigere at kunne hjemtage borgere fra sygehus til videre pleje og behandling i kommunal regi. Det indebærer blandt andet, at kommunen har oprustet på sygepleje- og terapeutfaglige kompetencer, og det kræver løbende kompetenceudvikling og tilpasning. I denne fremstilling bruges såvel begrebet borger som patient, fordi kommunen overtager borgere, der er i et patientforløb, og som modtager hjælp efter Sundhedsloven, idet flere og flere borgere færdigbehandles i kommunalt regi. Arbejdsgruppen forslår fire mulige måder, hvorpå akutfunktionen kan organiseres i Rebild Kommune så, der leves op til kravene. 1. Alle pladser samles i ét hus herunder aflastnings-, rehabiliterings- og akutpladser. Det udekørende akutteam har base i samme hus 2. Alle pladser samles i ét hus dog med en enkelt aflastningsplads på ældrecentrene. Det udekørende akutteam har base i samme hus som akutpladserne 3. Et udekørende akutteam og akutpladser 4. Et udekørende akutteam Rebild Kommune har for nuværende 8 rehabiliteringspladser og 16 aflastningspladser. De 16 aflastningspladser er geografisk fordelt på otte ældrecentre i kommunen. I dag bruges aflastningspladserne også til borgere, som har et langt større behov for sygepleje end aflastningspladserne reelt er tiltænkt, fordi der ikke er andre døgndækkede tilbud i Rebild Kommune, hvor der er sundhedsfagligt personale herunder social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker med særlige kompetencer jf. kvalitetsstandarden. Opgaverne på ældrecentrene varetages primært af socialog sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. I dagtimerne har ældrecentrene en centersygeplejerske. I aften, nat og weekender dækkes sygeplejeopgaverne af den udekørende hjemmesygepleje. Udfordringen ved, at borger med komplekse behov eksempelvis efter indlæggelse, tilbydes ophold på en aflastningsplads er, at de ofte har et stort pleje- og behandlingsbehov herunder indsatser jf. Sundhedsloven, som skal udføres af personale med en sundhedsfaglig uddannelse, et relevant kompetenceniveau samt erfaringsgrundlag. Det opleves endvidere ofte, at der efter udskrivelse fra sygehus er en manglende eller uklar plan for det videre forløb, som kræver genkontakt til sygehuset eller egen læge. Borgere i komplekse terminale forløb på aflastningspladserne kræver en særlig indsats, hvor personalet bør have viden om palliation, og som kan varetage de af lægen uddelegerede ordinationer i forhold til smerte, angst og uro. Kompetencer, som kræver en sygeplejerske eller en erfaren social- og sundhedsassistent. Side 6 af 11

7 For de faste beboere kan det virke forstyrrende, at der kommer borgere med komplekse behov ind på aflastningsstuerne, fordi de kræver ekstra mange ressourcer, hvilket vil gå fra de faste beboere. På den måde kan kontinuiteten i hverdagen også forsvinde fra de faste beboere, da borgere med akut opstået behov har brug for hjælpen først. Henvisning til en kommunal akutplads kan ske fra: - Den praktiserende læge - Vagtlæge - Hospital - Hjemmesygeplejen - Den kommunale visitationsenhed - Akutteam Jf. kvalitetsstandarden ligger visitationsretten hos akutfunktionen. Dette kan foregå i samarbejde med lægerne i forhold til vurdering af pleje- og behandlingsopgaver. Det anbefales, at alle modellerne er selvvisiterende. Eksempel på 18 borgerforløb, hvor borgere opholdt sig på en aflastningsplads men havde komplekse sygefaglige behov: 14 ud af 18 Henvisning til en aflastningsplads i direkte forlængelse af en sygehusindlæggelse, hvor borger ikke var vurderet egnet til udskrivelse til eget hjem 3 ud af 18 Henvist som aflastning af ægtefælle jf. SEL ud af 18 Havde brug for en sundhedsfaglig indsats på baggrund af nyopstået sygdom eller som opfølgning på igangsat behandling 9 ud af 18 Havde en høj kompleksitetsgrad på baggrund af diagnoser, multisygdom og et krævende behandlingsbehov. Belægningsprocenten for aflastningspladser er i gennemsnit fra november 2017 til og med februar 2018 på 72 %. Gældende for rehabiliteringspladserne er belægningsprocenten i gennemsnit på 51,75%. En grafisk illustration, der viser hver måned, er indsat i bilaget Model 1 - Alle pladser samlet i ét hus samt base for det udekørende akutteam I model 1 forslås alle pladser herunder aflastnings-, rehabiliterings- og akutpladser samlet i et hus samtidig med, at det udekørende akutteam har base i huset. Der vurderes at blive behov for 25 boliger. Fordel ved at samle alle funktioner i ét hus er: Sammenhængende borgerforløb med flerfaglighed omkring borgeren både i den akutte fase og herefter/eller sideløbende med den rehabiliterende fase Borger skal ikke flyttes rundt i kommunen Under hele forløbet kommunikerer teamet tæt omkring borgerne og den enkeltes forløb, hvilket sikrer et sammenhængende og helhedsorienteret forløb Tværfaglig viden og samarbejde omkring borgerne, hvorved der sker en optimal udnyttelse af viden på tværs af faggrupper. Bedre udnyttelse af personaleressourcer At der skabes en videnscenter, hvor alle kan få vejledning og support, hvor der sikres et tæt samarbejde med hjemmesygeplejen og plejegrupperne ved udskrivelse Side 7 af 11

8 For en kommune af Rebilds størrelse vil det være en fordel såvel økonomisk som fagligt at samle de midlertidige pladser, idet det giver mulighed for at anvende pladserne fleksibelt. Pladserne skal således ikke være fastlåste til én bestemt type ophold men brugen af pladsen skal afhænge af borgerens behov. På den vis sikres også en højere udnyttelse af pladskapaciteten, da én borger, som skal på et akutophold eksempelvis, ikke skal stå i kø og vente på en specifik ledig plads, fordi pladsens funktion tilpasses efter borgers behov. Borgerne på en akutplads vil i den akutte fase kræve særlige sygeplejefaglige indsatser. Sideløbende hermed vil der kunne igangsættes tidlige rehabiliterende indsatser, så borgerens tilstand forbedres, og borgerne hjælpes tilbage til et ønsket og realistisk funktionsniveau via den tværfaglige og helhedsorienteret indsats. Samarbejde med den øvrige del af hjemmesygeplejen og den rehabiliterende indsats Akutfunktionen dækker som udgangspunkt indsatser i den del af patientens forløb, der kræver særlige kompetencer, og som derfor ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje. Det betyder, at den samlede indsats for patienten ydes i et tæt samarbejde mellem akutfunktionen og den øvrige hjemmesygepleje. Det tætte samarbejde sikrer, at patienten kan modtage det særlige observations-, pleje- eller behandlingstilbud samtidig med, at de modtager den grundlæggende sygepleje, som de har behov for. Ofte vil patienter i akutfunktionen have behov for en bred rehabiliterende indsats. Disse indsatser bør tænkes ind og koordineres tæt med akutfunktionens forløb. Derfor er samarbejdet med andre faggrupper som for eksempel fysio- og ergoterapeuter vigtigt. Det kan for eksempel være i forhold til en initial vurdering af funktionsevne, basal mobilisering, lejring, vurdering af behov for hjælpemidler, dysfagi, respiration mm. Der vil også være behov for rehabiliteringssygeplejersker og assistenter. Efter akutfasen vil der naturligt opstå et visiterings-/rehabiliteringsforløb, der skal sikre, at borger er klar til hjemsendelse, når borger er rehabiliteret til habitualniveau, og hjemme- og sygeplejen kan overtage opgaven. Et ophold på et specialafsnit kan eventuelt afsluttes med en tværfaglig konference, så aftaler om behandling, træning og rehabilitering fortsættes i eget hjem. Arbejdsgruppen anbefaler, at de 25 pladser etableres på Haversdal Ældrecenter. Af de 25 boliger på Haversdal skal der minimum være 6 boliger til akutpladser. De øvrige 19 boliger vil blive brugt efter behov til rehabilitering og aflastning. Model 1 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: Den udekørende sygepleje skal flytte fra Skørping ÆC til Haversdal. Salen på Haversdal ÆC kan fungere som kontor og skal derfor indrettes hertil. Det kræver flytteudgifter og indretningsudgifter og gør, at salen ikke kan bruges til fællesarrangementer som tidligere. De 25 boliger på Haversdal ældrecenter skal indrettes og møbleres til formålet, hvilket forventes at koste ca kr. pr. bolig. Indretningen består blandt andet af seng, loftslift, indskud, lænestol, gardiner m.m. Rehabiliteringspladserne på Mastruplund flytter til Haversdal, hvilket efterlader plads til Kultur og Fritid sammen med Center Sundhed eksempelvis. Alle 13 aflastningsboliger på de øvrige ældrecentre skal så vidt det er muligt laves om til almindelige plejeboliger. Hvis ikke det er muligt eksempelvis grundet størrelsen, skal de fortsat være aflastningsboliger. Ved etableringen af en stor akutfunktion med flere boliger giver det større fleksibilitet i forhold til samarbejdet med hjemmesygeplejen, når borger skal hjem til egen bolig. Det giver mulighed for at reducere lønudgiften for 1 medarbejder i den udekørende hjemmesygepleje pga. stordriftsfordele. For en nærmere beskrivelse af akutteam henvises til model 4. Den samlede årlige merudgift ved model 1 er ca. 6,1 mio. kr.,- For en detaljeret redegørelse af udgifterne henvises til skemaet på side 11. Udover de årlige driftsomkostninger, vil der også være engangsudgifter forbundet med flytningen af den Side 8 af 11

9 udekørende sygepleje, samt indkøb af inventar til boligerne. Tilsammen giver det forventeligt ca. 2,8 mio. kr. i engangsudgifter Model 2 - Alle pladser samlet i ét hus dog med bevarelse af én aflastningsplads på ældrecentrene samt base for det udekørende akutteam I model 2 fastholdes muligheden for at komme på et aflastningsophold decentralt i kommunen i henhold til Servicelovens 84. Aflastningsopholdet skal finde sted på de 8 ældrecentre med én plads på hvert center, som har aflastningspladser i dag. Fordelen herved er, at borgerne får mulighed for at blive i sit nærmiljø, idet de 8 pladser er geografisk fordelt kommunen. I model 2 forslås rehabiliterings- og akutpladser samlet på Skørping Ældrecenter med 19 boliger. Af de 19 udvalgte boliger skal der minimum være 6 boliger til akutpladser. De øvrige 13 boliger vil blive brugt efter behov til rehabilitering. Det udekørende akutteam skal også i model 2 køre ud fra den fælles base på samme vis som i model 1. For en nærmere beskrivelse af akutteam henvises til model 4. Model 2 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: Den udekørende sygepleje forbliver på Skørping Ældrecenter, hvorfor der ingen flytteudgifter er hertil De 19 boliger på Skørping ældrecenter skal indrettes og møbleres til formålet, hvilket forventes at koste ca kr. pr. bolig. Indretningen består blandt andet af seng, loftslift, indskud, lænestol, gardiner m.m. Rehabiliteringspladserne på Mastruplund flytter til Skørping, hvilket efterlader plads til Center Kultur og Fritid sammen med Center Sundhed eksempelvis. De ældrecentre, der i dag har aflastningsboliger, vil fortsat have en aflastningsplads hver, mens resten af aflastningsboligerne vil blive lavet om til almindelig plejeboliger, så vidt det er muligt. I denne model bevares altså 1 lokal aflastningsplads i Bælum, Haverslev, Nørager, Suldrup, Terndrup, Rørbæk og Øster Hornum (Evt. oprette en aflastningsplads på ældrecentret i Støvring). Skørping Ældrecenter vil blive reduceret med de 19 boliger, der inddrages til de nye pladser, hvilket betyder, at de i alt vil have 24 boliger. Ved etableringen af en stor akutfunktion med flere boliger giver det større fleksibilitet i samarbejdet med den udekørende sygepleje. Det giver mulighed for at reducere lønudgiften for 1 medarbejder i centersygeplejen pga. ændringer af plejeboligpladser til akutpladser. Den samlede merudgift ved model 2 er ca. 5,2 mio. kr.,- For en detaljeret redegørelse af udgifterne henvises til skemaet på side 11. Udover de årlige driftsomkostninger, vil der være engangsudgifter til indkøb af inventar til boligerne for ca kr. pr. bolig. For denne model vil det blive ca. 1,9 mio. kr. i engangsudgifter Model 3 - udekørende akutteam og akutpladser I model tre forslås der etableret seks akutpladser på Skørping Ældrecenter, hvorfra et udekørende akutteam også skal have base. Der vil ikke blive nogle ændringer på de øvrige ældrecentre. For en nærmere beskrivelse af akutteam henvises til model 4. Model 3 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: De 6 boliger, som inddrages på Skørping ÆC, betyder, at Skørping ÆC vil få reduceret deres faste budgetramme. De 6 boliger på Skørping ældrecenter skal indrettes og møbleres til formålet, hvilket forventes at koste ca kr. pr. bolig. Indretningen består blandt andet af seng, loftslift, indskud, lænestol, gardiner m.m. En akutfunktion med 6 boliger giver ikke stordriftsfordele. Side 9 af 11

10 Rehabiliteringscentret forbliver på Mastruplund, og der vil fortsat være pladsproblemer i forhold til Center Sundhed og Kultur og Fritid samtidig er der ikke døgnbemanding på rehabiliteringscentret, hvilket kan give nogle begrænsninger i forhold til patient/borgergrupper, som indskrives der. Den samlede merudgift ved model 3 er ca. 8,6 mio. kr.,- For en detaljeret redegørelse af udgifterne henvises til skemaet på side 11. Ligesom førnævnte modeller, forventes der i denne model også at være engangsudgifter til indkøb af inventar for de 6 boliger, svarende til ca. 0,6 mio. kr Model 4 Et udekørende akutteam Ved etablering af et udekørende akutteam ydes den sygeplejefaglige indsats i borgers eget hjem. Akutteamet vil kunne give hyppige besøg ved borgerne men ikke kunne levere døgnovervågning. Der vil ikke kunne henvises til pladser med sygeplejersker døgnet rundt, hvorfor der vil være behov for flere sygeplejersker i teamet. I model 4 er der et forslag om et tværkommunalt samarbejde, hvor akutteamet forankres i Rebild Kommune, og akutpladserne placeres i en anden kommune f.eks. Vesthimmerland. Model 4 har følgende økonomiske og logistiske konsekvenser: Rehabiliteringscentret forbliver på Mastruplund, og der vil fortsat være pladsproblemer i forhold til Center Sundhed og Kultur og Fritid. Der vil fortsat komme borgere/patienter på aflastningspladserne, som ikke matcher målgruppen. Den samlede merudgift ved model 4 er ca. 5,4 mio. kr.,- for akutteamet. I beløbet er ikke indregnet udgiften til akutpladser, som etableres i en anden kommune. Der vil således være en udgift til både akutteamet i Rebild Kommune og til de akutpladser, der etableres i en anden kommune. Der kan ikke opnås stordriftsfordele for Rebild Kommune ved valg af denne model, idet vi ikke kan udnytte medarbejderressourcer i såvel akutteamet som på akutpladserne. For en detaljeret redegørelse af udgifterne henvises til skemaet på side Forudsætninger til de økonomiske konsekvenser Ældrecentrenes faste ramme Ældrecentrene har i dag en fast ramme pr. bolig på ca kr., når en bolig fjernes fra et ældrecenter, bliver rammen reduceret med ca kr., dog er der nogle kriterier i den faste ramme på ældrecentrene der gør, at hvis et ældrecenter når under et bestemt antal boliger, øges deres samlede ramme for at tage højde for de udfordringer der ligger i at drive et ældrecenter med få boliger. Ældrecentrenes faste ramme er skruet sådan sammen, at hvis det samlede antal boliger ligger under 30 boliger, øges den faste ramme med kr., under 25 boliger øges rammen med kr. yderligere, og under 20 boliger med kr. yderligere. Øster Hornum med 17 boliger i alt, har derfor en fast ramme som tillagt er kr. Side 10 af 11

11 3.1 De forventede økonomiske konsekvenser for alle 4 modeller Side 11 af 11