: Velkommen; vi tænder levende lys, spiser morgenmad, og gør os klar til en ny skoledag.

Transkript

1 1

2 2.5 Daggruppen. Specialpædagogisk dagbehandlingstilbud med fokus på kompetenceudvikling 36. Det er nomineret til 15 pladser, ATA tiden er 1,6 t pr. barn pr. dag. Marjattas tilbud til hjemmeboende elever På Marjatta har vi, et skoletilbud til psykisk gennemgribende udviklingsforstyrrede børn og unge, hvor vi lægger vægt på, at de tilbydes indsigt i verden på lige fod med andre børn, men tilpasset deres særlige behov. Lærken er et specialpædagogisk dagbehandlingstilbud til skolebørn indtil 5. klasse, som bor hjemme. I Lærken sikrer vi, at børnene stimuleres til konstant at erfare og udvikle sig i verden. Målet er at udvikle den enkelte elevs opmærksomhed på sig selv, sine fysiske omgivelser og andre mennesker evner til at indgå i sociale fællesskaber og kunne mærke egne og andres grænser kommunikation med tegn eller tale og kompetence til at sige til og fra evne til at udvikle selvstændighed i forhold til renlighed, spisning, påklædning, interaktion og kommunikation. Hverdagen Børnene er i Lærken 6 timer dagligt : Velkommen; vi tænder levende lys, spiser morgenmad, og gør os klar til en ny skoledag : Børnene kommer fra skole, og vi spiser middagsmad sammen. Resten af dagen veksler mellem aktivitet og ro. Vi har koncentreret aktiv ro, som stimulerer høre- og følesanser. Det kan være, når børnene får fortalt historie, laver finger- og berøringslege eller er koncentrerede om noget, der er helt særligt for dem. Vi stimulerer børnene til, selv at lege, fordi det udvikler dem socialt. Indenfor leger vi sanglege med hop, tramp og små kæder og danse indbygget. Det kræver vågenhed og opmærksomhed på sig selv og helheden. Vi går ture i skoven, hvor vi klatrer på træstammer eller går på ujævnt terræn, stimulerer motorikken. Det gør leg med bolde, sjipning, cykling og fangeleg på legepladsen også. Det er fantastisk at opleve, hvad det kan betyde for et udviklingsforstyrret barn at blive hjulpet til f.eks. at lytte til fuglene på legepladsen eller til en, der spiller fløjte. En særligt koncentreret ro kan pludselig være til stede i et barn, som ellers altid er i gang med 117 ting. Vi spiser sammen Vi har en ramme om måltiderne, som både giver ro til at spise og til at nyde det sociale fællesskab. Vi hjælper børnene med at bruge bestik, og taler med dem om, hvor maden kommer fra. Det øger deres opmærksomhed på, hvordan verden hænger sammen. 2

3 I starten er mange børn meget kræsen, men det er spændende at opleve, hvordan de langsomt tør prøve at smage nye produkter, fordi de ser, at de andre børn spiser det med stor glæde og appetit. Børnene indgår i arbejdet med at dække og tage af bordet. Det giver anledning til samtaler; hvem sidder her? Hvor skal kniv, gaffel og ske ligge? Hvem tænder lyset på bordet? Har alle fået? Hvordan samler vi tallerkenerne? Vil du vaske op eller tørre af? Og hvor skal de tørre ting stå? Vi følger årets gang Børnenes sanser og opmærksomhed på omgivelserne stimuleres, når de er med til at forberede og deltager i de årstidsfester, som markerer årets gang. Børnene finder ting i naturen, forbereder særlig mad eller pynter bordet. Aktiviteterne bidrager til at vække og stimulere deres fantasi og forestillingsevne i forhold til, hvad der skal ske, og børnene elsker at kunne genkende elementer fra sidste år. Det giver en oplevelse af at kunne forstå og håndtere sit liv. At fejre årets gang er derfor med til at give orientering i tid og rum og opleve, at noget er genkendeligt og tilbagevendende. Årstidsfesterne har forskellige stemninger. Forår og sommer vender vi os udad mod solen og varmen, derfor sår vi karse og vi holder pinsefest med fugle og balloner, omvendt søger vi ved juletid sammen omkring stilhed og nærhed, derfor er julefesten præget af en inderlig og højtidelig stemning. Individuelle mål Hvert barn har særlige kompetencer og særlige behov. Derfor lægger vi vægt på, at aktiviteter målrettes det enkelte barn, så alle får mulighed for at deltage på deres niveau og ud fra deres interesser og behov. I dagligdagen er der tæt dialog mellem lærerne i skolen, behandlingsgruppen i Lærken og barnets forældre. Vi skriver til hinanden i en bog, som følger barnet, og ringer sammen, når der er behov for det. Mange børn skal støttes i at mærke sig selv og handle ud fra det, de mærker. Er man tørstig, så skal man tage et glas vand. Alle aktiviteter gennem dagen ses som læringsmuligheder og anledninger til at øge barnets kompetencer i forhold til at kunne håndtere sin hverdag. Vi skriver selvfølgelig både overordnede mål og delmål for arbejdet med hvert enkelt barn. De overordnede mål indarbejdes i elevplanen og revideres hvert år. Delmålene tager vi jævnligt op i behandlingsgruppen og når et barn selv udtrykker ønsker for sin udvikling. Så tager vi hans eller hendes ønsker med i planerne. Forældrekontakt Sker dagligt via kontaktbog eller pr. telefon. En til 2 gange årligt er der forældrekonsultation. Der ud over er der fælles forældremøder med resten af skolehjemmet. Er der særlige temaer, indkaldes der til møder. Forældre opmuntres til at deltage aktivt i Åbent hus og arrangementer. Dels er der brug for hjælpen, men samtidig skaber den et sammenhold mellem forældrene. 3

4 Ydelses katalog for behandlingstilbuddet i daggruppen 36. Personlig hygiejne Hvad dækker ydelsen? At det enkelte barn trænes, støttes og ledsages i forhold til den personlige hygiejne. Hvad er indeholdt i ydelsen? Hvert barn støttes i forhold til toilet besøg, renlighedstræning. Hvert barn støttes til at lærer at vaske hænder efter toiletbesøg, spisning m.v. Tiltagene aftales med de involverede forældre, sammen med dem laves en behandlingsplan for ovenstående. Hvor hyppigt forekommer ydelsen? Hver dag i forhold til det behov det enkelte barn har. Hvad indgår ikke i ydelsen? Bleer og skiftetøj. Hvert barn medbringer sit eget. Måltider/ kost Hvad dækker ydelsen? Hvert barn bliver tilbudt morgenmad, middagsmad og væskeindtag, frugt, kiks og kage til eftermiddagspausen. Disse måltider er alle ved visitationen aftalt med forældrene og bliver ved møder mellem forældre og personale i talesat. Kosten består af råvarer af biodynamisk og økologisk kvalitet. Spisetræning. Hvad indgår i ydelsen? At barnet lærer at sidde ved et bord og spise sammen med andre. At barnet lærer at bruge bestik, holde 4

5 maden på tallerkenen. At barnet lærer at spise alsidigt. Lære, at smage på ikke kendt og fortrolig mad. At barnet lære at spise sig mæt i sunde og nærende måltider og regulere mængderne efter behov. At der skabes en stemning af ro og genkendelighed som barnet kan spise i. Hvor hyppigt forekommer ydelsen? Dagligt i strukturen og rytmen ved måltiderne på Skolehjemmet. Hvad indgår ikke i ydelsen? Diæt mad og andre former for særlig tilberedning. Tilbydes kun efter aftale ved visitation, her er de nærmere omstændigheder, økonomi og det særlige tilbud aftalt. Leg og sociale aktiviteter Hvad dækker ydelsen? Behandling, støtte og ledsagelse til at indgå i interaktion med andre ligestillede børn. Hvad indgår i ydelsen? Aktivt at få støtte og hjælp til at mærke sine egne og andres grænser. At lærer at respekterer andres grænser. Hjælp til at lærer at kommunikere i stedet for impulsstyret adfærd. Hjælp og støtte til relevante legeaktiviteter. Hjælp til at udfolde fantasikræfterne. Hvor hyppigt forekommer ydelsen? Hver dag i det strukturerede og rytmisk opbyggede dagtilbud. 5

6 Hvad indgår ikke i ydelsen? Tilbuddet indretter sig efter årstidsrelevante aktiviteter. Individuel støtte, det enkelte barn skal kunne være en del af en sammenhæng med 3-4 andre ligestillede børn. Er der behov for mere støtte i talesættes det ved visitationen, eller ved de årlige revisiteringer og dette søges som en tillægsydelse. Fysiske rammer Hvad dækker ydelsen? Dagtilbuddet har 3 grupperum til sin rådighed. Andel af en indhegnet legeplads og ellers fælles ude arealer med resten af Skolehjemmets døgntilbud. Hvad indgår i ydelsen? At være en del af en mindre enhed i en af de 3 grupper. Hvilken enhed det enkelte barn er en del af bestemmes af gruppelederen og kommunikeres med forældrene. At have sin egen stol, sin egen garderobe plads. Hvad indgår ikke i ydelsen? Eget fysisk rum. Individuel støtte Hvad dækker ydelsen? At barnet kan blive støttet og hjulpet i forhold til Jeg- støttende samtaler og Jeg styrkende adfærd. Hvad indgår i ydelsen? At det enkelte barn bliver støttet og hjulpet til i tale sættelse af følelsesmæssige oplevelser. At barnet bliver støttet og hjulpet til Jeg styrkende adfærd. F.eks. lærer at sige fra eller til. Hvor hyppigt forekommer ydelsen? Mål og delmål er aftalt i forhold til elevplanen og der vil der hvert år blive 6

7 Udeliv Hvad dækker ydelsen? Hvad indgår i ydelsen? taget stilling til det enkelte barns behov for denne Jeg stimulerende behandling. At barnet er i ude aktivitet hver dag. Enten på legepladsen eller ved gåture i skoven, til gården, naturlegepladsen. At barnet sammen med andre ligestillede hjælpes og støttes til aktiviteter på den indhegnede legeplads, som leg i sandkassen, gynge, kører på Mooncar og andre former for aktiviteter. At barnet tages med ud på kortere eller længere gåture i skoven, på gangstien langs landevejen. At barnet lærer, hvordan man begår sig i naturen og årets rytme. At barnet oplever det sundhedsfremmende i ude leg året rundt. Hvor hyppigt forekommer ydelsen? Hverdag. Hvad indgår ikke i ydelsen? Barnet må selv have det fornødne relevante udetøj med. Brugerindflydelse Hvad dækker ydelsen? At barnet har indflydelse på sin hverdag i dagtilbuddet. Hvad indgår i ydelsen? At barnet/ børnene bliver spurgt og medinddraget i dagsaktiviteterne og de daglige opgaver. At forældrene bliver orienteret om aktiviteterne og ændringer af opgaver ved forældrekonsultationer. Hvad indgår ikke i ydelsen? At der er individuelle ønsker og behov, som et barn eller et forældre par ønsker tilgodeset. Brugerindflydelsen går på valgmuligheder ikke på rammen og den daglige struktur og rytme. Den tilrettelægges af gruppelederen. 7