Fordybelsesopgave Fysioterapeutisk træning af hjertepatienter samt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordybelsesopgave Fysioterapeutisk træning af hjertepatienter 6. 8.2. samt 6. 7.3.2012"

Transkript

1 Fordybelsesopgave Fysioterapeutisk træning af hjertepatienter samt Navn: Charlotte Lauridsen, Faglig koordinator, SundhedsCenter Tårnby, Fokusområde: Test til hjertepatienter i rehabiliteringsforløb i Tårnby Kommune Indtil modul 2 vil jeg: Indhente oplysninger fra Amager Hospital om deres hjerterehabiliteringstilbud. Sparre med fysioterapeut Linea Wulff, som træner hjerteborgere i øjeblikket, omkring indhold af Tårnby kommunes tilbud til borgere med hjerteproblemer, særligt i forhold til valg af testmetode. Tage hul på planlægningen af tilbuddet. Kort beskrivelse af det opnåede resultat: Amager Hospital har to hjertehold, der kører 2 gange om ugen, men har i øjeblikket måtte oprette et tredje hold pga. øget efterspørgsel. Sygeplejerskerne i ambulatoriet skal til at holde åbent hus for hjertepatienter i forhold til patientundervisning og fysioterapien forventer et endnu større pres på deres hold. De tester alle patienter med Borg 15, men har i løbet af foråret planer om at benytte en anden test. Hvilken er endnu ikke besluttet. Jeg aftaler med fysioterapien, at vi kontakter dem igen om én måneds tid for at høre nærmere om den nye test og for at aftale et studiebesøg hos dem.

2 Linea Wulff og jeg har haft en god dialog omkring tilbuddet til borgere med hjerteproblemer. Vi har fået gennemarbejdet mulighederne for test og har valgt, at der skal indgå en Borg 15 i vores tilbud. Vi forventer, at de fleste borgere vil blive henvist til os i et delt forløb og det vil give mest mening for os og borgeren ikke mindst at følge op på den test, borgeren har fået fortaget i hospitalsregi. Borg 15 er desuden en test, der en let at gå til, nem at administrere og ikke synderlig ressourcekrævende, hverken tids- eller udstyrsmæssig. For at ramme den enkeltes niveau og sikre en kvalitativ styrketræning skal alle borgere desuden RM vurderes ved startsamtalen eller senest ved første træningssession. Sikkerhedsmæssigt kunne de fleste af vores fysioterapeuter godt trænge til et brush-up førstehjælpskursus og instruktion i vores hjertestarter. Vi har længe efterspurgt en instruktion i brug af hjertestarter og den ansvarlige for at bestille en instruktør til sundhedscentret er blevet gjort opmærksom på, at det skal være snart. Fysioterapeuterne har løbende mulighed for at melde sig til det interne førstehjælpskursus og de fysioterapeuter, der skal stå for hjerteholdet, skal opfordres til at få meldt sig. På trods af at vi i kommunen ikke har umiddelbar adgang til lægefaglig assistance eller hjertestophold, føler vi os trygge ved at køre et hjertehold. Vi skal i overvejende grad træne med fase 3 eller gode fase 2 patienter og som det er blevet belyst på modul 1, så har de netop godt af at styrke- og konditionstræne og kan gøre det uden større risiko. Det fortsatte arbejde: Jeg har fået rigtig god inspiration til planlægningen af vores træningstilbud til borgere med hjerteproblemer. Linea og jeg er kommet godt i gang med de overordnede rammer i forhold til test, indhold og varighed. Vi ser frem til et tættere samarbejde med fysioterapien på Amager Hospital i forhold til at kunne give borgerne et fornuftigt tilbud om et delt forløb de to sektorer imellem. Patientundervisningsdelen i SundhedsCenter Tårnby skal planlægges i samarbejde med vores sundhedskonsulenter og jeg håber på at få inspiration til dette på næste modul. Træningen udgør kun en lille del af hjerterehabiliteringen og jeg synes, at undervisningsdelen er mindst lige så spændende og væsentlig for borgeren og forløbets succes i øvrigt.

3 Navn: Kristin Drakhed og Käte Camilla Bennedbæk Arbejdssted: Frederiksberg Hospital adresse: Fokusområde: Styrketræning på hjerteholdene. Vi ønsker at blive bedre til at presse deltagerne i forhold til styrketræningen på holdene. Der er meget fokus på den aerobe træningen og at presse deltagerne, men der er ikke den samme opmærksomhed omkring styrketræningen, og at deltagerne træner med den rigtige belastning. Indtil modul 2 vil jeg: Afprøve styrketræning med mere belastning, med færre gentagelser. Beskrivelse af opgaven: Målet var at blive mere opmærksomme på hvilken belastning deltagerne trænede med i de styrkemomenter som indgår i vores cirkeltræning. De har tidligere trænet med 2x15 gentagelser men vi tror ikke at de har ligget på den rigtige belastning i forhold til 15 RM. Vi vil derfor prøve at de skal træne med 2x10 gentagelser og at vi er mere opmærksomme på, at det er 10 RM, og de får presset sig selv nok. Vi har vurderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at teste RM pga. tidspres, men vi har fokus på at presse deltagerne til at yde deres bedste. Hvordan er det gået? Der har været en del sygdom, og det er derfor begrænset, hvor meget tid vi har brugt på at gennemføre opgaven. Vi har prøvet det på nogle deltagere, og umiddelbart har det været positivt. Vi oplever, at deltagerne har mere belastning på styrketræningsmaskinerne m.m. Det har været svært at instruere det nye tiltag hos de deltagere, som har gået på holdene et stykke tid - det har været lettere at instruere de nye. Hvad gør vi fremover? Vi vil have mere fokus på deltagerne, når de styrketræner, og løbende følge op på, om de øger belastningen, og om de øger nok i forhold til det de kan. Vi vil se på, om deltagerne med hhv. iskæmisk hjertelidelse og hjertesvigt skal træne ens ift. styrketræningen, eller om deltagerne med hjertesvigt skal træne mere udholdenhed. Vi vil på sigt vurdere, om vi skal bruge test til at måle RM, eller om det er nok, som vi gør nu. Vi er tre fysioterapeuter, som har hjertehold, og den tredje fysioterapeut skal involveres, så vi instruerer deltagerne på samme måde. Fremover vil vi have lukkede hold, og det vil derfor være lettere at instruere deltagerne, når de er nye alle sammen.

4 Navn, arbejdssted, adresse: Lena Sølvberg Holm, Billund Kommune, Birgitte Plagborg Skygebjerg, Billund Kommune, Fokusområde: Organisering af fase 3 hjerterehabilitering i Billund Kommune med evt. udvidelse til fase 2b og fase 3. Indtil modul 2 vil vi: Kortlægge patientgrundlag Omorganisere fase 3 hjerterehabilitering i Billund Kommune Udarbejde pjece til udlevering til sygehusene Udarbejde hjertemappe til deltagerne Kontakte de sygehuse hvorfra vi modtager hjertepatienter Arrangere møde med sundhedskoordinator Undersøge om vi må udvide tilbud med fase 2b Fordybelsesopgave inden modul 2: Formål, middel, hvordan: Kortlægning af patientgrundlag for at sikre os, at der var et fundament, at arbejde ud fra: Tidligere er det meget få, som er henvist til fase 3. Igennem møde med sundhedskoordinator og SVS Grindsted har vi fundet frem til, at der i 2011 på SVS Grindsted var 51 som havde gennemgået fase 2a og 2b rehabilitering. Tabeller fra sundhedskoordinator viser, at 59 borgere fra Billund kommune har været tilknyttet et medicinsk hjerteforløb. Vejle Sygehus har over telefon oplyst, at de max. har 20 hjertepatienter fra Billund Kommune om året. Billund Kommune har i 2011 haft 19 hjertepatienter igennem fase 3. Omorganisering af fase 3 hjerterehabilitering for at optimere det nuværende tilbud: Vi har forlænget forløbet fra 7 uger, 2 x ugentlig træning af 1 times varighed, til 12 uger, 1 x ugentligt af 1,5 times varighed. Dette, grundet evidens for, at fastholdelse af livsstilsændringer er mest optimal, hvis det sker over en længere periode. Mere inddragelse af de pårørende, idet det psykologisk kan være en tryghed for den pårørende, at se den anden aktiv. Det kan efterfølgende være nemmere at fastholde sine livsstilsændringer hvis man er to. Flyttet træningen fra ældrecenter til Ambulant Genoptræning, idet det kan virke demotiverende, at skulle komme på et ældrecenter som velfungerende hjertepatient. For at undgå at tabe patienterne mellem fase 2 og 3 er der påbegyndt løbende optag, da vi vurderer, at der bør være belæg herfor i forhold til patientgrundlag. Pjece er udarbejdet (se bilag) Hjertemappe til deltagere er udarbejdet indeholdende:

5 Seddel over hvad man skal huske, samt hvad man er ansvarlig for inden og under træning. Kalender med datoer for de forskellige ude af huset aktiviteter samt medtræning for pårørende. Borg Skala og information om denne. Træningsskemaer. Kontakt til samarbejdssygehusene: For at optimere samarbejdet, så der ikke at tabes for mange patienter mellem faserne. Der er aftalt et møde med forløbskoordinator og fysioterapeuter på hjerteområdet på Vejle Sygehus den 9. marts, hvor både de og vi kan informere om vores tilbud (pjecen er sendt til dem). Og hvor vi desuden skal være med i træningen. Vi har holdt møde med Grindsted sygehus, pjecen er udleveret, og de vil være opmærksomme på, hvordan fase 3 bliver fremlagt, så det skal fravælges, hvis man ikke ønsker at deltage. Desuden er det aftalt, at vi i fremtiden vil mødes en gang eller to om året, for på denne måde at optimere samarbejdet. Møde med sundhedskoordinator for sundhedsfremme og forebyggelse for at få godkendt vores tiltag: Det blev på mødet aftalt, at lægerne skal have mulighed for, at henvise direkte til hjerterehabilitering fase 3. Der skal udarbejdes en pjece de kan udlevere til patienterne. Der skal tages kontakt til praktiserende læge, med i kommunalt fagligt udvalg, som så skal give informationer videre til resten af de praktiserende læger. Det skal være muligt for borgeren selv at kunne henvende sig. Pjecer skal udarbejdes til at have liggende på biblioteker og andre steder, samt annoncer og artikel i avis. Der vil i fremtiden blive arbejdet på et samarbejde med andre kronikker som type 2 diabetes, for at holdet bliver fyldt op, så man får fyld udbytte af gruppedynamikken. Der skal laves et oplæg til politikkerne, hvor evidensen for, at træning har effekt, bruges til at få flere penge til området. Udvidelse til fase 2b Efter møde med sundhedskoordinator samt leder af rehabilitering, blev der foretaget en vurdering omkring tilbagetrækning af fase 2b til Billund Kommune i forhold til det økonomiske aspekt. Ved både at tilbyde fase 2b og fase 3 i kommunen, håber vi flere patienter føres direkte fra fase 2b til fase 3 og derved mindske frafaldet. Den blev det fra vores leder oplyst, at Billund Kommune i fremtiden vil kunne tilbyde fase 2b (14 dages træning, 2 gange ugentligt). Selvevaluering: Der har været stor velvilje og godt samarbejde omkring vores nye tiltag, både på ledelsesniveau og fra sygehusenes side. Vi synes, vi har nået meget på 2 uger og er spændte på, om de nye tiltag vil gøre, at vi taber færre patienter mellem faserne.

6 Har du spørgsmål? Er du meget velkommen til at kontakte Rehabilitering Sydtoften Grindsted Tlf: Telefontid mellem 8-10, 13-14, fredag mellem Fysioteraput Lena Sølvberg Holm Fysioteraput Birgitte Plagborg Til Billund Kommune dig som er hjertepatient

7 og har deltaget i et rehabiliteringsforløb på sygehus Fysisk aktivitet er en del af behandlingen Er du hjertepatient, og har du deltaget i et rehabiliteringsforløb på Vejle sygehus, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg eller Grindsted vil du blive tilbudt at fortsætte din rehabilitering i Billund Kommune. Vi tilbyder: - Start og slut test i form af enten cykeltest eller gangtest. - Træning 1 x ugentligt i 12 uger tirsdage fra til Undervisning i træningens effekt på kredsløbet. - Introduktion til lokale motionstilbud. - Støtte og vejledning til udslusning og fastholdelse i lokale motionstilbud og til anden motion. - Ideer til hvordan motion bliver en naturlig del af hverdagen.

8 - Tilbud til pårørende om deltagelse ved ude af huset aktiviteter. Pårørende tilbydes desuden at træne med 1 x på Ambulant Genoptræning. - Telefonisk opfølgning efter 6 mdr. og 12 mdr. Opfølgningen tager udgangspunkt i fysisk aktivitet og livsstil. Du må gerne kontakte os, inden du har afsluttet dit forløb i Vejle, Esbjerg eller Grindsted så opstart i Billund Kommune kan planlægges. Har vi ikke hørt fra dig, når vi modtager henvisning fra sygehuset, vil vi kontakte dig. Rehabiliteringen i Billund Kommune foregår på: Ambulant Genoptræning, Tinghusgade Grindsted

9 Majbritt Askou Hansen Hjertekursus Fysioterapeut Kolding Sygehus Opgave hjertekursus februar og 6-7 marts Baggrund: Iskæmi hold med følgende træningstider, træningsindhold samt organisering: Træning mandag + torsdag á halvanden time á ti gange, hvorefter hvis patienterne ønsker det får de en genoptræningsplan og sendes videre til kommunal genoptræning. Den første halvdel af træningen består af opvarmning efterfulgt af 15 minutters cykling og en halv times cirkeltræning mellem tre styrketræningsmaskiner (2xOE og 1xUE). Patienterne får foretaget en start og sluttest (foretages af samme terapeut), der er løbende optag og der en undervisning af 4x15 minutters varighed på forskellige træningsdage Fokusområde: Mit arbejdsområde er følgende: Øge intensiteten under cykling, hvis patienterne ønsker det Øge modstanden under styrketræningen, hvis patienterne ønsker det Være mere bevist om korrekt udførelse samt ensformig gentestning af Borg 15 og RM testen ved start og sluttest. Overvejelser: Ønsket er at intensivere træningen under cykling og styrketræning. Målet har hidtil været at patienterne skulle nå Borg 15 under cykling og ved nogle har vi lavet intensitetstræning hen mod slutningen af deres ti træningsgange. Ønsket er at øge intensiteten tidligere, så udbyttet bliver størst for patienten, samt øge modstanden under styrketræningen mere systematisk. Øgning i intensiteten er med den overvejelse at patienten trænes på sygehuset som første stadie efter deres operation. Man bør derfor stadig have i baghovedet at det er forskellige mennesker og dermed personer med forskellige baggrunde der begynder på hjertehold nogle har aldrig dyrket motion tidligere og andre har, derfor vil der være en forskel på hvornår i forløbet og hvor meget patienterne skal presses. Angående Borg og RM er det efter min mening vigtigt at testene gennemgås halvårligt og at testene udføres på hinanden hjerteterapeuter imellem således at testene udføres ens mellem terapeuter. Tiltag: Under cyklingen forsøger det at presse patienterne tidligere i forløbet, efter to til tre ganges træning. Det kan være at de igennem de 15 minutters cykling skal nå Borg gange af kort varighed eller køre blok træning 5x5x5 med/uden intervaller. Patienternes placering på Borg skalaen bestemmes via en samtale med dem under cyklingen og via deres egen kendskab til skalaen. Pr. gang udfylder de papirer hvor de bl.a. skal skrive om de er nået Borg 15 under cyklingen, hvis de ikke når Borg 15 aftales der intervaltræning. Hvis mit indtryk derudover er at de godt kan presses yderligere under cyklingen anbefales intervaltræning. I styrketræningsmaskinerne er jeg mere opmærksom på at patienterne belastes optimalt. De udfylder pr. gang papirer med vægt, antal og sæt, ved at gennemgå disse papirer og tale med patienterne kan der således bestemmes en eventuel yderligere belastning. Ved start og sluttest forsøges det være mere præcis i at teste RM, således at RM helst findes efter ca. tre omgange. Ved Borg testen er vi opmærksomme på at hele proceduren gøres ens både ved

10 start og sluttest. For at opnå at alle hjerteterapeuter tester på en så ens måde som muligt forsøger vi at teste hinanden engang imellem, dette kan dog godt systematiseres yderligere. Afslutning: Som bekendt er det i lovgivningen beskrevet at hjertepatienter skal have individuel træning, ved holdtræning kan man diskutere hvor individuel træningen er. Det er dog min overbevisning at ved at intensivere og dermed være mere opmærksom på patienternes niveau nærmer vi os en individuel træning. Derudover er det min oplevelse at patienterne oplever det som en succes at de øges i intensitet samt i belastning. Dog skal det tages i betragtning at alle hjertepatienter er forskellige, derudover reagerer de forskelligt på at have en hjertelidelse. Derved kan det være svært at ligge specifikke retningslinjer for hvornår og hvordan træningen skal intensiveres. Det er vores opgave at vurdere hvornår og hvordan patienten kan presses yderligere og i denne forbindelse rådgive dem. Ved at hjerteterapeuterne i min afdeling mødes og tester hinanden og får en diskussion om hvordan vi tester, kan vi hos os teste mere ensrettet og dermed vil vi få et resultat der ligner hinandens mest.

11 Navn, Arbejdssted, adresse: Fordybelsesopgave til kursus: Fysioterapeutisk træning til hjertepatienter Maria Søndergaard, Træningscenter Møllebo i Køge, maria.soendergaard@koege.dk Pia Laurberg, Træningscenter Møllebo i Køge, pia.laurberg.kristiansen@koege.dk Fokusområde: Vi har hjertehold x 2 ugentlig, hvor vi den ene gang om ugen har holdet delt i to og træner her inde i træningssalen. Den anden gang er vi alle samlet og er ude af huset til forskellige event, for at inspirere deltagerne til videre fysisk aktivitet efter endt forløb. Vi har valgt et fokusområde omkring intensitet vi vil gerne være mere opmærksomme i vores træning (både den aerobe og styrketræningen) på om deltagerne træner på den mest optimale intensitet for den enkelte. Fokusområdet vil primært blive afprøvet i den træning der foregår inde i træningssalen, da deltagerne her har et individuelt træningsprogram de træner efter opvarmningen er fælles og foregår primært på kondicykel eller trapper. Desuden vil vi gerne nå at afprøve Watt max test for at finde ud af, om vi fortsat skal teste alle i GCRT (tidligere Borg 15), eller om vi skal vælge Watt max test til nogle deltagere. Indtil modul 2 vil vi: Have Borg 15 skala synlig for deltagerne ved alle konditionsmaskinerne Have mere fokus på at nå rundt til alle deltagerne når de er ved konditionsmaskinerne Indskrive i deres træningsskema, at de skal sætte mere belastning på i styrketræningen ca. hver 2-3 uge. Afprøve Watt max test på to deltagere (der er nogle af deltagerne der ikke får pulsnedsænkende medicin). Formål: Formålet er at sikre at den enkelte deltager træner både aerobt og styrkemæssigt på deres optimale intensitet hver gang, og dermed får presset sig selv, og oplever at det godt kan lade sig gøre. Praktisk (hvordan): Vi har rent praktisk placeret en lamineret Borg-skala ved hver konditionsmaskine og har informeret deltager om, at de skal have mere fokus på denne, når de laver aerobt arbejde. Desuden har vi været mere opmærksomme på at komme rundt til alle, mens de laver aerobt arbejde, og spørge ind til skalaen, samt få de fleste til at presse sig over Snakkegrænsen (Borg 15). I intervaltræning på kondicykel har vi afprøvet at få presset deltagerne over snakkegrænsen og gerne op på Borg 18. I styrketræningen har vi i deres træningsskema lavet en påmindelse hver 2. Uge om, at de skal sætte mere belastning på i øvelserne. Desuden startede vi op med at arbejde med 12 RM 3x12 gentagelser og for nogle deltagere er det lavet om til 8 RM 3x8 gentagelser, for at få dem til at arbejde på en højere intensitet i styrketræningen.

12 Vi har afprøvet Watt max test på 1 deltager (den anden deltager har pådraget sig en fiberforstrækning i benet til badminton). Testen foregik en anden dag end træningen ellers foregår. Selvevaluering: Hvad gik godt/hvilke tiltag fungerede godt? Borg skala hænger ved hver konditionsmaskine - Vi oplever, at deltagerne er blevet mere bevidste om at komme op eller over Borg 15, idet skalaen er synlig for dem. Desuden er vi terapeuter i denne sammenhæng blevet mere bevidste om, at informerer deltagerne om hvilke parameter der kan ændres på, for at de øger belastningen ift. intensiteten. Det har været god oplevelse at få Watt max testet en deltager. Deltageren var meget motiveret for selv at finde ud af hendes maximale aerobe arbejde. Hun oplevede ingen ubehag ved testen og angav selv efterfølgende, at hun fik mere ud af denne test end Borg 15 ift. at vide, hvor meget hun kan presse sig selv. Hvad gik mindre godt/hvilke tiltag fungerede mindre godt? At øge intensiteten i vores styrketræning blev en udfordring dels fordi vores maskiner kun kan øges med 10 kilo af gangen (benpress/dip) eller også er der for lidt belastning på (trisserne). Desuden oplever deltagerne i forvejen, at være startet på en ret høj belastning og dermed har det været svært at motivere dem yderligere i at øge allerede så tidligt i deres træningsforløb (de har været i gang 3 uger). Watt max testen her oplevede deltageren at bliver udtrættet i benene inden respirationen egentlig havde betydning. Hun formåede dog at presse sig selv trods syre i benene. Men med tanke på de andre deltagere, har vi en formodning om, at deres co-mobiliteter som KOL og artrose i primært knæ/hofter vil være en forhindring i at udføre testen. Desuden gør vi os tanker om, at motivation/angst spiller en afgørende rolle for om vi kan få dem til at gennemfører testen. Refleksioner / fremtidig ændringer Vi skal have set vores test igennem, for at finde ud af om alle skal testes i det samme eller om vi hos nogle deltagere kan benytte Watt max test og til andre Borg 15. Der kan være et tidsmæssigt perspektiv i, at Borg 15-testen vil tage kortere tid samt det ikke kræver mere udstyr (intet pulsur). Samt vi skal have en større kendskab til deres medicinering og co-morbiliteter ift at den henvisning vi får nu ikke er fyldestgørende jævnfør deres medicinering. Vi skal have indkøbt nogle tillægs-kilo til vores styrkemaskiner for at kunne køre mere optimal styrketræning.

13 Solveig Nørgaard Johansen, Regionshospitalet Herning, Fokusområde: En af mine intentioner med at tage på hjerterehabiliteringskurset har været, at få ideer til at træne patienterne mere hensigtsmæssigt ud fra de ressourser, de har. Herunder hører ideer til en mere hensigtsmæssig holdopdeling, samt ideer til, hvordan man kører et hold med hjertesvigtspatienter, idet det nok er de insufficente, der bliver tilgodeset nuværende, bla. i vores måde, at køre cirkeltræningen på. Naturligvis forsøger vi, at tilpasse individuelt og dermed tilgodese den enkelte, men jeg synes, det kan gøres bedre. At det er blevet sådan, tror jeg, skyldes at vi først indenfor det seneste år, har oplevet en større tilstrømning af hjertesvigtpatienter, og således oprindeligt har udformet vores tilbud til de insufficente. Aktuelt træner vi 4 hold, blandede med løbende optag, ca. 12 patienter på hvert hold. Der er 2 personer omkring holdene, en sygeplejeske fra hjerteafdelingen eller hjerteambulatoriet og en fysioterapeut.jeg oplever meget store forskelle i funktionsniveau og psykisk overskud. Det kan derfor være svært, at tilgodese den enkelte, således at den gode iskæmiker bliver presset mest muligt, og den svage insufficente undgår nederlag pga besvær med at følge med og behov for mange pauser. Indtil modil 2 vil jeg: Beskrive en ny holdopdeling, samt beskrive en træningsseance på et hold for hjertesvigtpatienter, herunder aerob træning, styrke\udholdenhedstræning og styrketræning. Jeg kan ikke prøve det beskrevne af i praksis, da jeg efter vinterferien er gået ind i en periode, hvor jeg kun er afløser på holdene og ellers er på medicinsk sengeafsnit. Desuden kører vi aktuelt projekt, så indtil dette slutter ved årsskiftet 2012\2013 kan vi ikke ændre i praksis. Jeg vil dog dele min nye viden og ideer fra kurset med min leder og mine kollegaer i teamet. ( Vi er 5 fysioterapeuter, der kører 4 hjertehold, samt arbejder på henholdsvis hjertemedicinsk afdeling og medicinsk sengeafsnit.) En ny holdopdeling: På kurset blev jeg inspireret til at opdele holdene efter funktionsniveau snarere end efter diagnose. Det kunne være i EF%-niveaue eller i Mets. Idet vores ledende kardiolog ønsker at vi benytter watt-max-testen før start, og denne automatisk giver os patientens Mets-niveau, synes jeg det er oplagt, at benytte dette som et middel til holdopdeling. Således kunne vi have hold med op til 12 personer med et Mets-niveau over 5, og hold hold med op til 8 personer med et Mets-niveau under 5. For at se, hvordan fordelingen bliver, og hvem der primært vil være på de to typer hold, talte jeg op og katagoriserede de seneste 43 patienter, jeg har watt-max-testet. Derudover fandt jeg 5 patienter frem, som jeg synes, har haft svært ved at følge med på de eksisterende hold, for at se hvor høj deres Mets-niveau er, samt hvilken\hvilke diagnoser, de har. Dette i forventning om at få et billede af, hvilke typer patienter, der ville komme på et hold med patienter med et Metsniveau under 5. Resultatet blev som følgende: Ud af 43 testede patienter har de 10 et Mets-niveau under 5. En patient med Mets 3,7 har udover sit non-stemi KOL, DM og claudicatio intermittens. En patient med en Mets på 3,6, der har fået foretaget et PCI har en høj alder (86). EF 45 %. En patient med Mets 2,8 har KOL og hjertesvigt. En patient med Mets 5,1 har hjertesvigt, er overvægtig er i halvtredserne En patient med Mets 5,1 og stabil angina samt høj alder (81).

14 Konklusion: Ud af de 4 hold, vi har i gang, burde et køre som et hold for patienter, der testes til en Mets lige omkring 5 og derunder. Dette falder meget godt i tråd med, at en af vores sygeplejesker har udtalt, at når vi tester 4 patienter har en i gennemsnit hjertesvigt ). Patienterne på det nye hold vil typisk være insufficente, patienter med høj alder, samt patienter med konkurrerende kroniske lidelser. Overvejelser over, hvordan jeg vil køre et hold for personer med et Mets-niveau lige omkring 5 eller derunder anderledes ift det eksisterende: Aktuelt presses vores patienter til at blive forpustede, da det er ved en Borg over 15, at man træner konditionen effektivt jævnfør Borg-skalaen. På et insufficenshold vil jeg køre konditiostræning på kondicykel som intervaltræning fra Borg Jeg vil dog individuelt progrediere, således at de patienter, der magter det kan køre en Borg 15, idet deres Mets-niveau forhåbentligt højnes efter nogle ugers træning. Cirkeltræningen kører vi aktuelt med 9 poster. 3 poster med konditionstræning a 3 minutters varighed, 2 poster med udholdenhedstræning 3x25 og 4 poster med styrketræning 3 x 12 Rm. Banen køres igennem en gang, således at man gør sig færdig på hver post med ½ til 1 minuts pause imellem sættene. Ændringen vil her bestå i, at lave styrke\udholdenhedstræning på de poster, hvor vi nu laver styrketræning, således at vi får 6 poster med repetioner. Igen skal der progredieres hen ad vejen, således at nogle på holdet vil lave egt. styrketræning. Banen skal køres igennem 3 gange, således at der laves et sæt på hver post ad gangen, samt at konditionsposterne kun varer et minut ad gangen. ( Dette har jeg afprøvet på mit tidligere hold med meget positiv feedback til følge). Trapper træning vil jeg træne som intervaitræning, så der er god tid til at få pusten på repoerne. Muligvis vil jeg helt droppe trappetræningen og i stedet træne kondition som intervaltræning på kondicykel, stavgang, rask gang, stepbænke Legene skal være sjove, men ikke fuldstændig tage pusten fra deltagerne. Indlagte naturlige pauser er vgtige. Eksempler på lege, der fungerer godt på et insuficenshold kunne være boldkrig, stafetter, ståtrold, ballondans Afspænding er en rigtig vigtig del af træningen. Jeg forestiller mig, at det må være stressende, både fysisk og psykisk at være nødsaget til at holde pause i tide og utide, for at kunne fungere bare man presses let, hvilket jo er realiteten for patienterne på det omtalte nye hold. Hvordan får jeg et insufficenshold op at stå? Både min leder og mine fysioterapeutkollegaer er klar over behovet for at oprette et insufficenshold og således tilpasse træningen mere effektivt individuelt. Desværre kan vi intet ændre ift holdinddelingen, indholdet på disse samt undervisningen før tidligst år 2013, hvor det projekt, vi aktuelt kører, afsluttes. Jeg har udleveret et par ark til mine kollegaer med træningsprincipperne for patienter med lav Mets og er også i gang med at gøde jorden hos sygeplejeskerne på holdet. Disse er meget interesserede, da de så afgjort også har bemærket, at visse patienter har det svært på vores nuværende hold og må holde alt for mange pauser. Også selvom vi gør vores bedste for at tage individuelle hensyn.

15 Fordybelsesopgave inden modul 2 Praktiske oplysninger: Trine Falster Knudsen Træningsfunktionen Ringsted Kommune sutrma({uringsted.dk Fokusområde: Hjertepatienter, som enten henvises med en GOP i fase 2 eller 3 til kommunaltræning. Få implementeret den nyeste evidens inden for hjerteområdet, såjeg bliver fortrolig med teorien i min praksis. Blive fortrolig med test af hj erteptt., hvorved det bliver en integreret del af opstarten for hjerteptt. i Træningsfunktionen samt fokus på at re-test af borger flere gange i løbet af træningsforløbet, hvorved de hele tiden trænes på deres habituelle niveau. Fokusområdet kunne være både aerobe test samt test af styrke-udholdenhedstræning (udregning af XxRM) Desuden er hjerteområdet et indsatsområde i 2012 på min arbejdsplads, hvorfor det på sigt er målet at få introduceret mine kollegaer til den nyeste evidens som forligger på hjerteområdet både if. til teori samt i praksis if. til træningen. Herved vil de kollegaer, der arbejder med hjerteptt. eller som møder hjerteptt. i forbindelse med konkurrerende diagnoser være "klædet bedre på" samt have viden om hvor der kan søges yderligere viden. Indtil modul 2 vil jeg: Blive fortrolig med at udregne 12 RM hos hjerteptt. og derved opnå en rutine i at teste. Re-teste ptt. efter ca. 2 uger træningsforløb mhp. at udregne 10 RM. Kort beskrivelse af hjemmeopgaven: Mit mål var at teste og udregne 12 RM, hvor jeg tog udgangspunkt i den gennemgåede teori fra 1 modul omkring test og målemetoder til hjerteptt. samt mere generelt til ptt., som træner styrke under deres træningsforløb mhp. at bliver fortrolig med at udregne 12 RM og gerne 2 uger efter den første test re-teste ptt. og derved udregne 10 RM. Da vi i øjeblikket ikke har noget hjeliehold på min arbejdsplads, men udelukkende har ptt., som kommer til træning, i et individuelt forløb, var det nødvendigt at lave aftaler med den enkelte pt. (og evt. deres fysioterapeuter) for at planlægge testen if. til hvornår ptt. kunne komme i stedet for at alle var blevet testet den samme dag/træningsgang. Hvordan er det gået? Jeg ønskede som udgangspunkt, at finde ca. 10 ptt., som alle have en hjertediagnose, derfor valgte jeg at sende en mail til samtlige af mine kollegaer, for at høre om de have ptt. med hjertediagnoser, ikke nødvendigvis den primære diagnose. Denn gave et middel respons, derfor valgte jeg at teste ptt., som ikke kun have en hjertediagnose. Overvejelser: Jeg ønskede at teste ca. 10 ptt., da jeg ved at det forudsætter ca. 10 ptt. for at få oparbejdet en rutine i at RM teste og udregne 12 RM. Testen skulle udføres ibenpressen. Da vi har to forskellige benpres modeller, ønskede jeg primært at benytte Norsk sekvens modellen, da belastningen indstilles i kg. og som udgangspunkt fravælge HUR modellen, da den registrer i bar og derved besværliggøre reliabilieten. Alle som er blevet testet træner allerede i et træningsforløb 2 gange ugentligt og træner i forskellige tidsintervaller alt efter om de modtager et individuelt- eller holdtilbud, desuden er ptt. vant til at træne i benpres dog af 15 RM af 3 sæt. Vægten ved de 15 RM er fundet ved en fælles subjektiv vurdering af fysioterapeuten og pt. Derfor vil det være vigtigt at få informeret og instrueret ptt. i at skulle udføre 12 RM samt formålet med dette, da nogen kan blive usikre på at kunne magte en tungere vægt og derfor ikke ville udføre testen. Der er allerede et træningsskema hvor ptt. bia. noterer deres belastning og sæt, men da alle er vant

16 til at træne med 12 RM, vil det for nogle være nyt at træne med 12 RM. - især da de færreste gir' sig selv fuld ud svarende til 15 RM. Desuden har jeg valgt at udarbejde et træningsskema til at notere vægt og diverse indstillinger, for at have et overblik over den enkelte fra test til test og derved gøre testen reproducerbar. (Bilag 1) Herved vil mine kollegaer også kunne teste og re-teste mine ptt. og omvendt! Da det ikke kun er mine egne ptt., som jeg testede og re-testede, var det være vigtigt at få videreformidlet testresultaterne af RM-testen til pt. s fysioterapeut, så der kunne trænes videre med den korrekte vægt fra 1. til 2. test. Jeg ønskede også at inddrage mine andre kollegaer, om arbejder med hjerteptt. i testforløbet. Trænings- og test forløbet, gik det som forventet: Mit udgangspunkt var at teste alle ptt. at to gange imellem det 1. og 2. modul. alle 10 ptt. er blevet testet en gang med 12 RM, men jeg måtte halvvejs i forløb et erfare, at det ikke ville være muligt at nå at re-teste samtlige 10 ptt., da der af forskellige årsager gik for lang tid inden at ptt. blev testet første gange, bl.a. pga. afbud eller at jeg allerede havde booket andre ptt., hvis det var en pt. som jeg skulle låne af en kollega. Derfor kunne det have været godt med lidt længere tid imellem det 1. og 2. modul, så der havde været lidt tid at gi' af if. til ex. afbud 0.1. Derfor valgte jeg kun at re-teste de ptt., som jeg selv trænede med, her viste det sig at der var sket en pæn forbedring på 2-3 uger (har ikke udregnet procentsatse...) Jeg valgte ikke at inddrage mine to andre kollegaer i testene, da den ene er deltidssygemeldt og den anden havde ferie i over to uger undervejs i forløbet. Trods det kun var halvdelen af de testede ptt, som har en hjerte diagnose synes jeg at testen er gået som forventet og det har været en god oplevelse at teste. På nær en enkelt pt., har samtlige ptt. været positive stemte over for at blive testet og presset med 12 RM. Det har været positivt at opleve den stolthed, som flere havde over deres egen præstation - belastningsmæssigt. Det har gjort at jeg ikke er så usikker på om ptt. kan klare en given vægt under testen, hvorved antallet af testforsøg nedsættes. Under forløbet er der kommet flere GOP'er på hjerteptt., hvorfor det nu igen er mulig at få etableret et hjertehold. Konklusion: Det har været en god oplevelse at teste ptt. mhp. at udregne RM samt erfare at den er valid og at der er sket forbedringer, hos ptt. imellem de to testgange. Desuden føler jeg mig klar til det kommende hjertehold på baggrund af erfaringerne, som jeg har gjort under forløbet. Bilag 1. Skema til udregning af RM ibenpres Navn: Benpres Sæde- Ryg- Knæ- Antal Samlede Kommentar model indstilling indstilling indstilling forsøg kg.

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

Fordybelsesopgave inden modul 2

Fordybelsesopgave inden modul 2 Fordybelsesopgave inden modul 2 Navn, arbejdssted, email-adresse: Louise Cloos Toftdal, Region Sjælland, Sygehus Syd (Nyk. F. Sygehus), alt@regionsjaelland.dk Fokusområde: Udarbejde standardiseret undervisningsmateriale

Læs mere

Program Træning af hjertepatienter

Program Træning af hjertepatienter Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Michael har fået forværring af smertesymptomerne siden start og er ikke testet anden gang endnu. Regner med i næste uge hvis han kan magte dette.

Michael har fået forværring af smertesymptomerne siden start og er ikke testet anden gang endnu. Regner med i næste uge hvis han kan magte dette. Gruppe 1 Vivi Ann Halkjær Ændring af opgave: Jeg har ændret min opgave fra at skulle lave konditionstest for patienter/borger med hjerte/kol ved hjælp af Borg 15 skala og blive mere fortrolig med denne.

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Træning i Fysioterapi

Træning i Fysioterapi Information til patienten Træning i Fysioterapi Hjertehold Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tlf. 7841 5000 www.hospitalsenhedmidt.dk Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapi Indhold Hvem

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5 Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Fordybelsesopgave inden modul 2

Fordybelsesopgave inden modul 2 Fordybelsesopgave inden modul 2 Navn, arbejdssted, Email adresse Beata Deja, Genoptræningscenter i Herlev kommune; beatadeja@hotmail.com Fokus område: At gøre sig tanker omkring: hvordan skal hjertehold

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Hoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune

Hoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune Ældre- og sundhedschef Carsten Kaalbye Himmerlandsgade 9 9560 Hadsund Hoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune Kroniske sygdomme:

Læs mere

Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.

Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2. Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151, stk. 1 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Succesfyldt samarbejde Sådan! Et forløb 2 (3) sektorer

Succesfyldt samarbejde Sådan! Et forløb 2 (3) sektorer Succesfyldt samarbejde Sådan! Et forløb 2 (3) sektorer Anette Kring, Leder i Sundhedscenteret, MPQM, Vejle Kommune, afd. Nordås Vibeke Pind, Forløbskoordinator, Hjertemedicinsk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Læs mere

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Velkommen til Hjertemotion:

Velkommen til Hjertemotion: Indholdsfortegnelse Velkommen til Hjertemotion:... 2 Kort om Hjertemotion... 3 Kontakten med lokalforeningen:... 4 Aftaleskema Hjertemotion Hvem gør hvad?... 5 Fagligt stof:... 6 Afgang til info til instruktør

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2018/2019 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Carina Ikpegbu 5RM test i benpres på rehabiliteringshold:

Carina Ikpegbu 5RM test i benpres på rehabiliteringshold: Gruppe 3, Thomas Maribo Carina Ikpegbu 5RM test i benpres på rehabiliteringshold: Borgerne havde frem til testen nogle få gange brugt benpres ifm cirkeltræning med mange gentagelser. Vi opvarmede på cykel

Læs mere

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Instruktør Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecafeer og

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Delt fase II hjertetræning (6/6)

Delt fase II hjertetræning (6/6) Delt fase II hjertetræning (6/6) Sjællands Universitetshospital - Roskilde og Køge, samt Roskilde, Køge, Solrød, Greve, Faxe, Lejre og Stevns kommuner Dette dokument omhandler alene træningsdelen i fase

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2012 GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med genoptræningen Formålet med genoptræningen er, at borgeren

Læs mere

Uanmeldt tilsyn vedr. Lov om Social Service december 2016 i Rehabiliterings- og genoptræningscenteret Tranehaven.

Uanmeldt tilsyn vedr. Lov om Social Service december 2016 i Rehabiliterings- og genoptræningscenteret Tranehaven. Uanmeldt tilsyn vedr. Lov om Social Service 86-6. december 2016 i Rehabiliterings- og genoptræningscenteret Tranehaven. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende

Genoptræning og vedligeholdende Genoptræning og vedligeholdende træning 2015 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om social service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune

Kvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune Kvalitetsstandard Sundhedslovens 140 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Rehabilitering Personlig pleje

Rehabilitering Personlig pleje Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Kvalitetsstandarder Mariagerfjord Kommune

Kvalitetsstandarder Mariagerfjord Kommune Lovgrundlag Lov om Social Service Hvordan søger man om genoptræning Hvad er formålet Bærende principper for 86, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

VM Halvmaraton program 1

VM Halvmaraton program 1 VM Halvmaraton program 1 Et program til begynderen eller den let trænede førstegangsløber, der i udgangspunktet kan løbe ca. 20 min. eventuelt med gå-pauser undervejs. Programmet er til dig, der til en

Læs mere

Rehabilitering Praktisk hjælp

Rehabilitering Praktisk hjælp Rehabilitering Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering praktisk hjælp: Hvem kan få rehabilitering: Visitation: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor

Læs mere

Kvalitetsstandard for forebyggende træning

Kvalitetsstandard for forebyggende træning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er motiveret

Læs mere

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget:

Social- og Sundhedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Kom i form med Krisztina Maria INDHOLD I

Læs mere

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

TRÆNING VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

TRÆNING VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET TRÆNING VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Træning vedligeholdelse af færdigheder Kvalitetstandarden giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Årsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg 5-02-10 Lov om Forebyggende hjemmebesøg: I lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre står: Formålet med tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4

Læs mere

Skive Kommune Viborg Kommune

Skive Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske

Læs mere

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf Symposium Palliation og rehabilitering til syge og svækkede ældre mennesker National gerontologisk konference om aldring og samfund 2. 3. Oktober, Middelfart 2014 Rehabiliteringstilbud til dig der lever

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Dato: 31-08-2016 Rettet af: Maria og ASRA Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Stamdata Projektnavn Z-health Version: 6 Projektejer Direktørområde Projektleder

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel træning til dig, der har brug for

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus

Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere