Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Transkript

1 Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn: *Adresse: CFD Boligerne på Oktobervej. Oktobervej 26, Boligforeningen KARVIG 2730 Herlev Side 1 af 27

2 *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: Tlf.: Hjemmeside: (midlertidigt botilbud til voksne) 108 (almindeligt længerevarende botilbud til voksne) 66, stk. 1, nr. 6 (almindelig døgninstitution) ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/handicapvenlig bolig) *Målgrupper: 18 til 85 år (udviklingshæmning, autismespektrum, andre psykiske vanskeligheder, hørenedsættelse) Pladser i alt: til 85 år (udviklingshæmning, autismespektrum, hørenedsættelse, multipel funktionsnedsættelse) 15 til 18 år (udviklingshæmning, autismespektrum, hørenedsættelse, multipel funktionsnedsættelse) Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Dato for tilsynsrapport: Susanne Hellstrøm (Socialtilsyn Hovedstaden) Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) Side 2 af 27

3 *Samlet vurdering: Oktobervej 22,26 og 28 er opført efter Almenboliglovens 105, stk. 2 og Lov om Social Service 85. Der er en aflastningsplads efter SEL 107. Der er 35 lejligheder udover aflastningspladsen. Målgruppen for Oktobervej 22, 26 og 28 er voksne borgere, som er døve og/ eller døvblinde med funktionsnedsættelse, og som har behov for pædagogisk støtte døgnet rundt. Der gives tilbud til døve, døvblinde og svært hørehæmmede borgere (herunder CI opererede personer med behov for særlig støttet kommunikation) med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, psykiatrisk problematikker,hjerneskade, ADHD, autismespektrumforstyrrelser ASF. Vision 18 er et døgntilbud for unge døve med vidtgående psykiske og fysiske handicap, som har behov for støtte, omsorg og personlig pleje. Der er 4 pladser. Tilbuddet blev oprettet i 2009 og drives i henhold til Almenboliglovens 105 stk. 2 og SEL. 85. Vision 15 (V15) er et døgntilbud for unge døve med komplekse funktionsnedsættelser. Tilbuddet blev oprettet i Der er 2 pladser og tilbuddet drives i henhold til Lov om social service 67, stk. 4. Det er Socialtilsynets konklusion på baggrund af de undersøgte kriterier, at CFD Oktobervej 22, 26 og 28 samt Vision 15 og Vision 18 er velegnede tilbud til målgruppen, idet borgerne er sikret individuel støtte og hjælp fra velkvalificerede medarbejdere. Den pædagogiske referenceramme består af tegnsprog, neuropædagogik samt en anerkendende og individuel tilgang, hvilket favner målgruppens ret spredte behov. Medarbejderne fremstår faglige og refleksive i forhold til de pædagogiske metoder, og kan redegøre herfor med brug af eksempler fra dagligdagen. Der er opmærksomhed på borgernes progression i et tempo, der passer til den enkelte borger. Metodisk anvendes strukturer og visualisering, idet målgruppen generelt responderer positivt herpå. Den faglige dokumentation består af Min plan og den faglige vurdering. Socialtilsynet finder, at der er potentiale for at kvalificere arbejdet yderligere ved at sikre en mere systematisk struktur for evaluering og justering af planerne, hvorfor ledelsen opfordres til at undersøge mulighederne herfor nærmere. Side 3 af 27

4 Socialtilsynet konstaterer, at medarbejderne generelt savner tilstrækkeligt kendskab til 141-handleplaner/bestilling fra de visiterende kommuner, hvilket kan forklares med, at tilbuddet ikke er i besiddelse af ret mange 141- handleplaner/bestillinger. Ledelsen opfordres derfor til at undervise og oplære medarbejderne i, hvad en 141- handleplan er, samt i højere grad efterspørge dem hos de visiterende kommuner. Dertil kan tilbuddet med fordel dokumentere, at de har efterspurgt planerne. Alt for at tilbuddet kan leve op til kvalitetsmodellens krav om at dokumentere positive resultater i forhold til de mål, som de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold. Borgerne modtager relevant støtte til sundhedsydelser i kraft af såvel interne tilbud om fysioterapi og psykologhjælp som ledsagelse til læge, psykiater mv. eksternt. Der er stort fokus på motion, hvor Socialtilsynet bemærker, at der er opstartet løbehold, ligesom der er et Sporthus under udvikling på CFD-matriklen. I relation til kosten finder Socialtilsynet det relevant, at tilbuddet drøfter borgernes selvbestemmelsesret og muligheder i forbindelse med kosten, idet der er forskellige opfattelser ledelse og medarbejdere imellem. Medarbejderne har gode muligheder for efteruddannelse, ligesom den samlede medarbejdergruppe besidder relevante kompetencer til at varetage målgruppens behov. *Afgørelse: Godkendelse afventer Påbud: Opmærksomhedspunkter: 1. Ledelsen opfordres til at undervise og oplære medarbejderne i, hvad en 141-handleplan er, samt i højere grad efterspørge planerne/bestillingerne hos de visiterende kommuner. Dertil kan tilbuddet med fordel dokumentere, at de har efterspurgt planerne. Alt for at tilbuddet kan leve op til kvalitetsmodellens krav om at dokumentere positive resultater i forhold til de mål, som de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold. 2. I relation til kosten vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet har en opgave i at få drøftet borgernes selvbestemmelsesret og muligheder i forbindelse med kosten, idet der er forskellige opfattelser ledelse og medarbejdere imellem. Side 4 af 27

5 3. Oplysninger om datakilder Dokumenter: Observation Tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn på Vision 15 i Oktober 2013 foretaget af Gladsaxe kommune. Tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn på Oktobervej 22,26,28 og vision 18 i November 2013 foretaget af Gladsaxe kommune Socialtilsynet observerer, at nogle borgere spiser morgenmad i fællesrummet i hus 26. Ligeledes har Socialtilsynet observeret samspillet mellem medarbejdere og borgere under tilsynsbesøgene i de øvrige huse. Socialtilsynet har observeret de fysiske rammer - herunder en borgers lejlighed i hus 26. Interview En socialpædagog, ansat siden 2004 på CFD. Erfaring fra mange socialpædagogiske områder. Hus 26 En pædagog, ansat siden Er desuden uddannet fodterapeut. Hus 26 En pædagog, ansat siden 2010, neuropædagogisk efteruddannelse samt medicinkursus. V18 En pædagog, ansat siden 2001, neuropædagogiske uddannelse samt medicinkursus. Hus 22 En teamleder fra hus 28, ansat siden 2004, uddannet pædagog. Har været leder i 3 år, og er næsten færdig med diplom i ledelse. Teamlederen fungerede som tolk under fokusgruppeinterviewet med medarbejderne. En pædagog, ansat siden 2009, har arbejdet andre steder i CFD. Hus 28 En pædagog, ansat siden august 2014, erfaring fra døveskolen. V15 Interviewkilder Tilbagemeldingen blev givet til: Virksomhedsleder for Hus 26, V18 og V15: Vibeke Bjarnarson, socialpædagog, årskursus (svarende til diplom), leder siden 1990 Virksomhedsleder for Hus 28: Yvonne Johansen, Socialpædagog, årskursus, leder siden 1994 Ledelse Medarbejdere 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Side 5 af 27

6 Dato Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter : Oktobervej 26, Boligforeningen KARVIG, 2730 Herlev (Uanmeldt) Laura Nørskov Juul Susanne Hellstrøm Afdelinger V18 V15 Oktobervej 22 Oktobervej 26 Oktobervej 28 Besøgstype Uanmeldt Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Side 6 af 27

7 Socialtilsynet har ført et uanmeldt driftsorienteret tilsyn og har haft særlig fokus på indikatorer under følgende temaer: Målgruppe, metoder og resultater og Kompetencer. Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Kriterium 5:Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Kriterium 10 :Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Tilsynet er gennemført på Oktobervej 22,26,28, Vision 15 og Vision 18, som fremstår som et samlet tilbud. Side 7 af 27

8 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 8 af 27

9 - 5.1 Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Målgruppe, metoder og resultater Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4 Det er Socialtilsynets vurdering på baggrund af de to undersøgte kriterier, at CFD Oktobervej 22, 26 og 28 samt Vision 15 og 18 arbejder med pædagogiske tilgange og metoder, som er relevante for målgruppen. Målgruppen spænder relativt bredt såvel aldersmæssig som funktionsmæssigt. Fælles for målgruppen er døvhed/kraftig hørenedsættelse. Herudover er der borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning, hjerneskader og autismespektrumsforstyrrelser. Udgangspunktet for at kunne arbejde med borgerne er kommunikationen, hvorfor alle medarbejdere er uddannet i tegnsprog. Den overordnede pædagogiske referenceramme tager afsæt en neuropædagogisk tilgang kombineret med en anerkendende og individuel tilgang, hvilket Socialtilsynet vurderer for værende relevant til at varetage målgruppens behov. Medarbejderne redegør på faglig Ledelsen opfordres til at undervise og oplære medarbejderne i, hvad en 141-handleplan er, samt i højere grad efterspørge planerne/bestillingerne hos de visiterende kommuner. Dertil kan tilbuddet med fordel dokumentere, at de har efterspurgt planerne. Alt for at tilbuddet kan leve op til kvalitetsmodellens krav om at dokumentere positive resultater i forhold til de mål, som de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold. I relation til kosten vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet har en opgave i at få drøftet borgernes selvbestemmelsesret og muligheder i forbindelse med kosten, idet der er forskellige opfattelser ledelse og medarbejdere imellem. Side 9 af 27

10 vis, hvordan de anvender udviklingsprofiler for at få et indblik i den enkelte borgers ressourcer og behov som afsæt for progression. Ud fra den enkelte borgers behov tilrettelægges indsatsen individuelt. Der anvendes struktur i form af f.eks. dagsskemaer, hvis borgeren har behov herfor. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om, at strukturen ikke må blive for styrende, således at borgerens selvbestemmelsesret tilsidesættes. Endvidere anvendes visualisering til de borgere, som har gavn heraf. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne arbejder aktivt med de pædagogiske planer "Min Plan" og den faglige vurdering. Der synes at være et potentiale for at kvalificere arbejdet yderligere ved at sikre en mere systematisk struktur for evaluering og justering af planerne, hvorfor ledelsen opfordres til at undersøge mulighederne herfor nærmere. Videre er det Socialtilsynets vurdering, at medarbejderne generelt savner tilstrækkeligt kendskab til 141- handleplaner/bestilling fra de visisterende kommuner, hvilket kan forklares med, at tilbuddet ikke er i besiddelse af ret mange 141-handleplaner/bestillinger. Derfor opfordres ledelsen til at undervise og oplære medarbejderne i, hvad en 141-handleplan er, samt i højere grad efterspørge dem hos de visiterende kommuner. Dertil kan tilbuddet med fordel Side 10 af 27

11 dokumentere, at de har efterspurgt planerne. Alt for at tilbuddet kan leve op til kvalitetsmodellens krav om at dokumentere positive resultater i forhold til de mål, som de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold. Socialtilsynet vurderer, at borgerne er sikret støtte til sundhedsydelser i kraft af såvel interne tilbud om fysioterapi og psykologhjælp som ledsagelse til læge eksternt. Derudover er der et godt samarbejde med psykiater. Medarbejderne søger borgernes trivsel ved at tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Der er stort fokus på motion, hvor Socialtilsynet bemærker, at der er opstartet løbehold. I relation til kosten vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet har en opgave i at få drøftet borgernes selvbestemmelsesret og muligheder i forbindelse med kosten, idet der er forskellige opfattelser ledelse og medarbejdere imellem. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 03: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i overvejende høj grad arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Til grund for bedømmelsen vægter Socialtilsynet, at medarbejderne kan redegøre for målgruppen samt anvendte pædagogiske tilgange og metoder. Der udarbejdes pædagogiske planer i form af "Min Plan" og en faglig vurdering, som dog kan evalueres og justeres efter en mere systematisk struktur. Endelig vægtes det, at medarbejderne ikke har kendskab til 141-handleplaner/bestilling, og heller ikke er i besiddelse af ret mange disse planer. Det følger naturligt heraf, at tilbuddet derfor ikke kan dokumentere positive resultater i forhold til de mål, som de visiterende Side 11 af 27

12 kommuner har opstillet for borgerens ophold. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe 5 (i meget høj grad opfyldt) Fra tilbuddets ydelsesbeskrivelse vedrørende Oktobervej 22, 26 og 28 fremgår følgende under punktet "Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i boligen samt personlig hjælp og pleje: "Tilbuddet tager udgangspunkt i borgerens behov for pædagogisk støtte og vejledning døgnet rundt, og i den enkeltes behov og forudsætninger. Den pædagogiske støtte og vejledning skal styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller kompensere for nedsat funktionsevne og give muligheder for at fungere optimalt i dagligdagen i relation til omgivelserne. Det kan fx være i forhold til: - Støtte og vejledning til daglig hygiejne, - Støtte og hjælp til rengøring af egen bolig. - Vejledning og hjælp til administration af personlig økonomi, efter gældende regler. - Hjælp og støtte til madlavning. - Vejledning og hjælp til indkøb af tøj, sko, anskaffelser og gaver til familie og venner. - Ledsagelse til eksterne aktiviteter efter behov. - Hjælp til medicinhåndtering. - Støtte til indkøb og tilretning af personlige hjælpemidler. - Støtte hjælp og vejledning til fritidsaktiviteter. - Ledsagelse, hjælp og vejledning ved konsultation hos læge, speciallæge og tandlæge, m.m. - Hjælp og støtte til at bevare personlige relationer ledsagelse Den pædagogiske støtte omfatter også hjælp til borgerens liv i det sociale fællesskab. Der arbejdes med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang i forhold til den enkelte borgers egen Side 12 af 27

13 udvikling. Der aftales og tilrettelægges ferieture i fællesskab. Der kan aftales støtte til fritidsaktiviteter. Der ydes desuden støtte til at borgeren kan bevare sin kontakter med venner og pårørende. Der tilbydes fysioterapi, afspænding og massage. efter behov" Af Vision 18s hjemmeside fremgår følgende: "Aktiviteterne i V18 skaber struktur og sammenhæng i hverdagen og er med til at udvikle den enkelte beboers kommunikation med omverdenen. De fire unge døve multifunktionshæmmede borgere i Vision 18 har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, samt for støtte, omsorg og personlig pleje. Kommunikation i centrum Vision 18 tilbyder et skærmet pædagogisk miljø, hvor udvikling af den enkeltes kommunikation med omverdenen står i centrum. Beboernes ressourcer er forskellige, og derfor er kommunikationsstrategierne også individuelt tilpassede. I kommunikationen indgår eksempelvis: tegnsprog, mimik, konkrete objekter samt PECS (Picture Exchange Communication System) et kommunikationsværkstøj, hvor dialogen har form af billedudveksling. Tæt samarbejde mellem medarbejdere og forældre Arbejdet med de fire unge døve foregår i tæt samarbejde med forældrene, vores nære samarbejdspartner Geelsgaardskolen, CFD's fysioterapi og andre døgn- og dagtilbud på området." På CFDs hjemmeside vedrørende Vision 15 står følgende: "Pædagogerne i V15 har fokus på målene i de unges handleplaner. Aktiviteterne i V15 skaber struktur og sammenhæng i hverdagen og er med til at udvikle de unges kommunikation med omverdenen. De unge i V15 har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, samt behov for støtte, omsorg Side 13 af 27

14 og personlig pleje. Hverdagen bliver planlagt med særligt fokus på fysiske aktiviteter. Kommunikation i centrum V15 tilbyder et skærmet pædagogisk miljø, hvor udvikling af den enkeltes kommunikation med omverdenen står i centrum. De unges ressourcer er forskellige, og derfor er kommunikationsstrategierne også individuelt tilpassede. I kommunikationen indgår eksempelvis: tegnsprog, mimik, konkrete objekter samt PECS (Picture Exchange Communication System) et kommunikationsværkstøj, hvor dialogen har form af billedudveksling. Tæt samarbejde mellem medarbejdere og forældre Arbejdet med de unge foregår i tæt samarbejde med forældrene, andre nære samarbejdspartnere, langelinieskolen og andre døgn- og dagtilbud på området" Ifølge medarbejderne svinger målgruppen aldersmæssigt fra år. Fællesnævneren er døvhed/kraftig hørenedsættelse samtidig med, at der er forskellige handicaps; hjerneskader, autismespektrumsforstyrrelser. Den overordnede pædagogik er neuropædagogik, hvortil medarbejderne fortæller, at de på efteruddannelse har fået nogle værktøjer som f.eks. screeninger/udredninger, som udgangspunkt for den pædagogiske indsats. Der er således pædagogiske vurderinger af hver borger, som eksempelvis viser, at nogle borgere har svært ved at bevare overblikket, hvorfor medarbejderne forsøger at arbejde med ar støtte borgeren i at have overblik. Medarbejderne fortæller videre, at de ser borgerne som voksne mennesker, da det i deres optik er uetisk at behandle borgerne som børn, blot fordi de har et handicap. Dertil oplyser medarbejderne, at de arbejder med visualisering i forskellig udstrækning, når de kommunikerer med borgerne. Det er medarbejdernes erfaring, at borgerne reagerer positivt på visuelle effekter. Der tages generelt meget individuelle hensyn, ifølge medarbejderne. Eksempelvis ved medarbejderne, at en borger har svært ved at rumme aktiviteter op til jul, hvorfor medarbejderne forsøger at støtte borgeren til bedre at kunne rumme dette. Derudover er det medarbejdernes Side 14 af 27

15 erfaring, at kendskabet til borgerens adfærd og behov er vigtig for at kunne sikre borgeren trivsel. Hertil suppleres det, at nye medarbejdere f.eks. ikke må gå ind i diskussioner med borgeren, da dette kan skabe mistrivsel hos borgeren. Medarbejderne fortæller, at der arbejdes med strukturer for de borgere, som har autismespektrumsforstyrrelser. Socialtilsynet spørger ind til, hvordan man sikrer borgerens selvbestemmelsesret samtidig med, at man understøtter borgerens behov for struktur. Medarbejderen tilkendegiver i den forbindelse, at strukturen er guidende og ikke styrende for borgerens hverdag, og er desuden enig i, at der kan være et dilemma, som man skal være opmærksom på. Ifølge medarbejderen binder strukturen dagen sammen for borgerne i forhold til den enkeltes individuelle behov. Dette betyder i praksis, at nogle borgere har billeder af medarbejderen, som skal være sammen med borgeren på borgerens hjemmedag, mens andre borgere har behov for mere detaljeret, visuel struktur. I Vision 18 har man en målgruppen, som har behov for meget hjælp og støtte. En medarbejder forklarer, at borgernes impressive sprog er meget bedre end det ekspressive sprog. Der arbejdes med dagsprogrammer. Der arbejdes med udgangspunkt i, at borgerne skal gøre det, de kan. Derfor anvendes meget guidening, selvom det tager lang tid. Derudover arbejdes med low arousal, fortæller medarbejderen. Ifølge medarbejderen er personalegruppen i Vision 18 ikke så gode til tegnsprog, da målgruppen ikke bruger dette. Derfor er der arrangeret særundervisning i tegnsprog for at optimere denne kompetence. Medarbejderne er enige om, at neuropædagogikken er god, da den giver stor forståelse for udviklingsprofiler, ligesom medarbejderne ved, at de kan møde borgerne, hvor de er. Det hjælper borgerne, da medarbejderne får en forståelse for borgernes reaktioner. Medarbejderne oplyser, at de prøver at samle op i neuroprofilerne på personalemøder. Dette har man gjort i et par afdelinger for at sikre, at der udarbejdes neuroprofiler på alle borgere. Side 15 af 27

16 Medarbejderne fortæller, at det er forskelligt, om borgerne spiser for sig selv eller i fælleslokalet. Dette kommer an på borgerens individuelle behov. Under tilsynsbesøget i hus 26 observerer Socialtilsynet, at flere borgere kommer og spiser morgenmad i fællesarealet. Indikator 03.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 3 (i middel grad opfyldt) Ifølge medarbejderne oplæres nye medarbejdere gennem følordning i en måneds tid. Her følger den nye medarbejder en eller to medarbejdere, så den nye medarbejder får en grundig indføring i det pædagogiske fundament og et grundlæggende kendskab til borgerne. Medarbejderne er enige om, at det er vigtigt at oplære og sikre videndeling, da det er med til at konfliktminimere. Fra tilbuddets ydelsesbeskrivelse på Oktobervej 22,26,28 og vision 18 fremgår følgende : "Det pædagogiske personale er borgerens kontaktpersoner og har ansvar for, at der i samarbejde med borgeren udfærdiges en samarbejdsaftale - Min plan, der beskriver borgerens status, samt vedkommende egene ønsker og mål for fremtiden. Planen revideres årligt, og evalueres halvårligt. Det pædagogiske personale udarbejder desuden en faglig vurdering, som drøftes på det årlige handleplansmøde med handlekommunen. Forældre og pårørende kan deltage i handleplansmødet, i det omfang borgeren ønsker det. Pædagogerne bruger det elektroniske journalsystem EKJ til alt dokumentation, medicin, dagbog m.m. " Ifølge medarbejderen arbejder man med to dokumenter: Min Plan og den faglige vurdering. Min Plan indeholder borgernes ønsker, mens der i den faglige vurdering indskrives plan og mål, ligesom der fremgår en statusbeskrivelse af de gamle mål. Nogle af målene i den faglige vurdering ligger op ad borgerens ønsker, så medarbejderne derigennem får sikret tilstrækkelig støtte til borgeren. Medarbejderne redegør for konkrete mål, som kan findes i den faglige vurdering og Min Plan, og hvordan der arbejdes i den konkrete pædagogiske indsats. I denne sammenhæng tilrettelægges metoden i forhold til den enkelte borger. Side 16 af 27

17 Medarbejderne redegør for proceduren for udarbejdelsen af Min Plan. Borgeren er med til personalemøde, hvor vedkommende får lov til at komme med egne ønsker til mødet. Medarbejderne oplyser, at der er personalemøde hver anden onsdag samt gruppemøder hver anden onsdag à to timer. Medarbejderne uddyber, at gruppemøderne er tid, hvor de kan booke hinanden til f.eks. at lave faglig vurdering. Opfølgning på de pædagogiske planer foregår via EKJ, hvor man skriver evalueringen ind. Dette være sig både beskrivelser af konkrete handlinger samt en vurdering af, hvordan det er gået. Ifølge en medarbejder bruges EKJ ikke som opsamling. De formelle datoer for evaluering fremgår af EKJ og den fysiske kalender som forefindes på kontoret. Min Plan evalueres halvårligt. Socialtilsynet spørger ind til, om Min Plan og den faglige vurdering lægges i EKJ, hvilket medarbejderne tilkendegiver ikke sker, da systemet ikke kan håndtere det. Ved den faktuelle høring oplyser leder, at EKJ godt kan håndtere indscanning af dokumenter. Alle medarbejderne er enige om, at kontaktpædagogerne snakker om de overordnede indsatser, virkninger og resultater. I Vision 18 oplyser en medarbejder, at alle borgernes mål behandles i januar, og der foregår løbende evaluering, som på nogle emner/punker er relativ systematisk. En medarbejder fra hus 28 oplyser, at de i en periode har haft en borger, som var syg og får meget medicin, hvorfor man samarbejder med psykiater. I dette samarbejde arbejdes der systematisk med at afdække tegn på adfærd mv., hvilket sætter medarbejderne i stand til at se eventuelle sammenhænge. En medarbejder fortæller om et mål, om at borgeren skal have en hjemmedag, hvor borgeren holder sin bolig mm. Handleplanen hertil er visualiseret. Det er medarbejderens oplevelse, at når struktureringen og forståelsen for opgaven, dvs. at borgeren selv kan udføre opgaven uden så meget Side 17 af 27

18 Indikator 03.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold 2 (i lav grad opfyldt) støtte, er nået, så er målet nået. En anden medarbejder redegør for et eksempel, hvor Min Plan er bygget op med billeder. Derudover fortæller medarbejderen, at der efter en Skovuge, er lavet en billedbog, som borgerne kan kigge i. Medarbejderen betragter dette som dokumentation for de aktiviteter, der er foregået. Under besøget i Vision 15 fremviser en medarbejder en nylig lavet "Min plan" og faglig vurdering. Medarbejderen fortæller, at arbejdet med udarbejdelsen af planerne først lige er påbegyndt, og man derfor endnu er lidt usikker på, hvordan der skal ske dokumentation af systematisk opfølgning på målene. I den forbindelse fortæller medarbejderen om, hvordan de meget systematisk noterer observationer i forbindelse med et fokusområde omhandlende en borgers søvnmønster. Socialtilsynet spørger derfor ind til, om denne systematik og dokumentation af observationer kunne være en måde at følge op på andre mål, hvilket medarbejderen finder relevant. To ud af otte medarbejdere har kendskab til 141-handleplanen, mens de øvrige ikke har kendskab til planen. En medarbejder er blevet bekendt med 141 handleplanen for nylig, da vedkommende blev bedt om at indhente en. Medarbejderen fortæller, hun i den forbindelse måtte google sig til yderligere viden om, hvad det er. En medarbejder fortæller, at der ikke forefindes så mange 141-handleplaner. Socialtilsynet spørger ind til, om indsatsen/effekten af det pædagogiske arbejde med målene dokumenteres (der spørges ikke konkret ind til målene i 141-handleplanen, da blot 2 ud af 8 medarbejdere har kendskab til disse). En medarbejder fortæller, at en borger havde et mål om at lære at tage bussen hjem til pårørende. Medarbejderen redegør for forskellige pædagogiske overvejelser; er det realistisk, hvordan går man til det (visuelt o.a.). Borgeren har svært ved at rumme mange ting ad gangen der kom hospitalsbesøg mv. i vejen og derfor er målet sat på standby af hensyn til borgeren. Indsatsen beskrives i dagbogen. Der afholdes handleplansmøder, hvor borgeren har mulighed for at give udtryk for ønsker og mål for Side 18 af 27

19 det kommende år. Her kan borgeren ønske, at en medarbejder deltager. Medarbejderne oplever, at de dokumenterer resultater gennem Min Plan. En medarbejder fortæller, at hun har oplevet, at en sagsbehandler har lavet et mål, mundtligt, som blev skrevet ind i Min Plan. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 05: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i overvejende meget høj grad understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det vægtes, at borgerne trives, samt at medarbejderne arbejder med trivsel ud fra et individuelt perspektiv. Derudover er borgerne sikret adgang til læge, psykolog samt relevante terapeuter. Der er fokus på sundhed, kost og motion, hvortil Socialtilsynet blot bemærker, at tilbuddet har en opgave i at få drøftet borgernes selvbestemmelsesret og muligheder i forbindelse med kosten, idet der er forskellige opfattelser ledelse og medarbejdere imellem. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 05.a: Borgerne trives i tilbuddet 5 (i meget høj grad opfyldt) Det er medarbejdernes oplevelse, at borgerne trives. Socialtilsynet observerer flere borgere i fællesrummet. Socialtilsynet bemærker, at borgerne synes trygge og tilpasse. Nogle borgere kommer selv hen til Socialtilsynet og kigger, og spørger medarbejderen, hvem der er på besøg. En borger viser desuden sin lejlighed frem, inden turen går videre ned mod byen. Medarbejderne fortæller, at man sørger for, at borgerne komme ud i weekenderne. En borger cykler 15 min dagligt, og nogle borgere holder af at gå lange ture, mens andre ikke kan lide det. Mulighederne tilpasses den enkelte borgers behov. Når det gælder seksualitet har man på afdeling 22 kontaktet seksualvejlederen på CFD i Nyborg, så man kan få en snak om seksualitet hos handicappede borgere. Side 19 af 27

20 En medarbejder fra Vision 18 fortæller om borgernes trivsel, at de tidligere har boet i pavillon, og at de efter indflytning har fået mere ro, hvilket kan ses i antallet af registrering af krads. Medarbejderne observerer tegn på trivsel ved, at borgerne smiler, virker glade og rolige. Derudover bruger borgerne deres lejligheder. En borger, som har fået aktivitetstilbud, bliver glad, når medarbejderne fortæller ham, at han skal på arbejde. Derudover arbejder medarbejderne i Vision 18 med adfærdsskemaer på hver borger. I Vision 15 har medarbejderne observeret, at en borger i en periode ikke trivedes i forbindelse med ophør af folkeskole, borgeren er nu begyndt at trives igen. Indikator 05.b: Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser 5 (i meget høj grad opfyldt) En del af trivslen hænger ifølge medarbejderne også sammen med aktiviteterne. I den forbindelse redegør de for, de forskellige aktiviteter, som finder sted. Døvforeningen Fleur kommer og laver aktiviteter med borgerne på tværs af virksomhederne på CFD. Socialtilsynet observerer, at der nogle steder i Hus 26 (hvor interviewet finder sted) er opsat QRkoder, og spørger derfor medarbejderne, hvad disse bruges til. En medarbejder fra hus 28 fortæller, hvordan de arrangerer skattejagter for borgerne ved brug af QR-koder, som borgerne kan scanne med deres ipads. Det er medarbejderens oplevelse, at denne aftenaktivitet er vellidt blandt borgerne. Det foregår således, at borgerne bruger deres ipad til at scanne koden, hvorefter der så vises et billede af det næste sted. Medarbejderen fortæller, at tre medarbejdere har været på kursus i at lave QR-koder. Medarbejderne oplyser, at det er vigtigt at skabe ejerskab for aktiviteterne med borgerne. Det kan man gøre gennem til- og fravalg. Fra ydelsesbeskrivelse på Oktobervej 22,26 og 28 fremgår det, at "Tilbuddet har tilknyttet psykolog, psykiater, socialrådgiver, fysioterapeut og afspændingspædagog, som kan kommunikere på tegnsprog." "Ledsagelse, hjælp og vejledning ved konsultation hos læge, speciallæge og tandlæge, m.m. Hjælp til medicinhåndtering." Socialtilsynet har ikke kunnet konstatere nogen beskrivelse af samarbejdet i forhold til Vision 15 og Side 20 af 27

21 Vision 18. Indikator 05.c: Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed 4 (i høj grad opfyldt) Når det gælder borgernes adgang til sundhedsfaglige ydelser, oplyser medarbejderen, at der anvendes eksterne samarbejdspartnere for at højne indsatsen. Disse være sig f.eks. læge og/eller diætist. Medarbejderne redegør for, hvordan man f.eks. kan samarbejde med en diætist i forhold til borgere med diabetes. Medarbejderen tilkendegiver, at det kan være et svært mål at arbejde med, men at særligt neuropædagogikken her er anvendelse for at bringe forståelse for, hvorfor det kan være svært for borgeren at arbejde med. Der er desuden flere terapeuter til stede på matriklen herunder fysioterapeuter. Medarbejderne oplyser, at man i to huse har opstartet løbedage. Der er således løbegrupper, hvor man fast hver tirsdag løbetræner. Disse grupper løber offentlige løb som f.eks. Støt Brysterne. Derudover fortæller en medarbejder om det nye "Sportshus," som skal til at starte op, hvor borgerne har mulighed for at være med. I et hus har borgerne fravalgt at få kage i hverdagen og kun i weekenden. Derudover har man snakket om kun at have en ret i hverdagen, men to retter i weekenderne. Dette udfra betragtningen, at det er de færreste borgere i samfundet, som spiser to retter hver dag. I forlængelse af snakken om kosten oplyser medarbejderne, at det kan være svært at få kosten tilpasset den enkelte borgers behov, da aftenmåltiden leveres fra kantinen. Adspurgt, tilkendegiver medarbejderen, at der godt kan laves special kost, hvis borgeren f.eks. er laktoseintolerant, men at det kniber med at tilpasse portionens størrelse samt at tage hensyn til borgernes præferencer og smagsløg. Socialtilsynet spørger derfor nærmere ind til, om dette ikke giver udfordringer, når man skal sikre borgernes selvbestemmelsesret, hvilket medarbejderne er enige i, og tilføjer, at borgerne ikke får refunderet kostpenge, hvis der afbestilles, ligesom der kun kan afbestilles for minimum tre eller fire dage (medarbejderne er lidt usikre på antallet). Derfor spørger Socialtilsynet ind til, om borgerne ikke kan vælge en anden madleverandør, såfremt de måtte ønske dette, hvilket medarbejderne mener, at borgerne må, men at de som medarbejdere ikke må hjælpe borgerne til at Side 21 af 27

22 Tema Gns. bedømmelse få mad ude fra. Dette skyldes, at CFD skal betragtes som en forretning. Medarbejderne oplever, at dette kolliderer med borgernes selvbestemmelsesret. Derudover peger en medarbejder på, at der kan være et dilemma mellem økonomi og økologi på den ene side og kravet om grønt, da økologiske varer ikke nødvendigvis er lige så billige som konventionelle varer. Derfor kan der mangle grønt nok. Endvidere fremsætter medarbejderne i den sammenhæng en kritik af den manglende fleksibilitet i forhold til, at borgerne også kan være kræsne. Valgmulighederne er begrænsede, så hvis der er broccoli på menuen, så skal alle spise det ellers får man ikke noget. Ved den faktuelle høring, oplyser leder, at dette ikke er korrekt, da der adgang til køkkenet og mulighed for at hente andet og mere grønt, hvis det er behovet. Endelig tilkendegiver medarbejderne, at de ikke er i tvivl om, at kantinen gør deres bedste, men at der er ulemper. Ved tilsynsbesøgets afslutning fortæller virksomhedslederne, at borgerne ikke er tvunget til at vælge madpakken. Man kan også vælge dage fra, så bliver det modregnet i måneden efter. Dette gælder for alle husene (undtaget Vision 15, som hører under 66). Hus 28 har meget fokus på sundhed og motion. En medarbejder fortæller, at de lavede to plancher, hvor borgerne var med til at vælge billeder hvad er sundt" og "hvad er usundt, som hænger på væggen. Det gav anledning til megen snak om sundhed. I Vision 15 støtter medarbejderne borgerne til motion gennem motivation. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Kompetencer 5 Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne er fagligt dygtige og bevidste om målgruppens særlige behov. Side 22 af 27

23 Dette kendskab kan medarbejderne redegør for med relevante eksempler, ligesom Socialtilsynets observationer bekræfter dette. Socialtilsynet vurderer, at der er gode muligheder for efteruddannelse, og at den samlede medarbejdergruppe besidder relevante kompetencer til at varetage målgruppens behov. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Kompetencer Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddets medarbejdere i meget høj grad besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Det vægtes, at medarbejderne er bevidste om målgruppens behov og metoder. Der er mulighed for efteruddannelse. Ligeledes bemærker Socialtilsynet, at der ikke efterspørges yderligere kompetencer. Side 23 af 27

24 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Kompetencer Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder 5 (i meget høj grad opfyldt) Ydelsesbeskrivelse fra Oktobervej 22,26 og 28 fremgår følgende: "Der arbejdes ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Den pædagogiske indsats er udviklingsorienteret, og tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes behov og ønsker. Der er generelt fokus på den enkelte borgers kommunikation, og samarbejdet mellem dag- og døgntilbuddene er med til at styrke den faglige udvikling som helhed. Medarbejdernes kompetenceudvikling er målrettet mod neuropædagogisk uddannelse, borgerrettede it-medier, en viden om døv- og døvblindes diagnoser. Der er en generel høj efteruddannelsesaktivitet via kortere og længerevarende kurser og temadage." "Alle medarbejdere skal gennemgå Center for Døves 12 ugers basisuddannelse i tegnsprog, og kommunikation. Der arbejdes med totalkommunikation og individuelle kommunikationsstrategier." Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har 5 (i meget høj grad opfyldt) Sociatilsynet konstaterer, at der ikke er beskrevet noget om tilbuddets kompetencer på hjemmesiderne for Vision 15 og Vision 18. Medarbejderne oplyser, at de fleste af dem er uddannet pædagoger, samt at alle ansatte har den obligatoriske tegnsprogsuddannelse, som danner fundamentet for det pædagogiske arbejde. Medarbejderne oplever, at de har kompetencerne til at matche borgernes behov. Der er mange muligheder for at tilegne sig ny viden, idet man altid kan komme med forslag til temadage, kurser osv. Derudover deltager medarbejderne i fælles faglige fora, hvor man tager forskellige faglige emner op, som f.eks. kvalitetsmodellen. Medarbejderne oplyser, at man for at arbejde på tilbuddet skal besidde evnen til at kunne arbejde med mange forskellige typer mennesker, som er delt i forskellige funktionsniveauer. Det er individuelle borgere, som medarbejderne tilpasser sig i forhold til borgernes behov. Det er derfor Side 24 af 27

25 relevante kompetencer vigtigt, at man er god til at se de enkelte borgeres muligheder og behov. En medarbejder fortæller om en borger, som bliver udadreagerende, hvis der er for meget kaos. For at undgå den udadreagerende adfærd guider og hjælper medarbejderne borgeren til pauser, ligesom de forbereder borgeren på, hvad der skal ske. På den måde undgås konflikter. Medarbejderen fortæller, at man ved mange vikarer og dermed kaos og omskifteligt miljø ser vold og udadreagerende adfærd hos borgeren. Socialtilsynet observere, hvordan medarbejderne agerer respektfulde i samspillet med borgerne. Der anvendes et roligt kropssprog, og der gives plads til, at borgerne kan kommunikere, hvad de har på hjertet. Socialtilsynet får lov til at se en lejlighed, da borgeren har vist lejligheden, ønsker vedkommende ikke at deltage mere, hvilket medarbejderne (og Socialtilsynet) respekterer, og forlader lejligheden. Side 25 af 27

26 Side 26 af 27

27 6. Økonomiske og organisatoriske forhold (jf i Lov om socialtilsyn) *Bemærkninger til bestyrelsesvedtægter Beskrivelse af tilbuddets bestyrelse *Budgetforudsætninger Årlig omsætning (kr ,00) Soliditetsgrad 76,90 Overskud 2,83 Ejendomsudgifter 11,10 Lønomkostninger 60,10 Lønomkostninger, fast personale 54,10 Omkostninger, særlig ekspertise 1,80 Omkostninger, kompetenceudvikling 1,80 Omkostninger, leder 3,90 Omkostninger, bestyrelseshonorarer - Personaleomsætning Sygefravær Revisionspåtegning Ja Dato for revisionspåtegning Takster Side 27 af 27