Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2017

Transkript

1 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2017 Døgnvagten Center for Forebyggelse og Rådgivning Januar 2018

2 Indhold Retsrepræsentationen i Døgnvagten... 3 Retsrepræsentationen... 3 De senere års udvikling... 3 Udviklingsopgaver i retsrepræsentationen... 7 Forbehold i databehandling... 8 Retsrepræsentationen i tal... 9 Figur 1: Det samlede antal børn og unge i retsrepræsentationen... 9 Figur 2: Andelen af sigtede... 9 Figur 3: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling over tid Figur 4: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling i køn Figur 5: Udvikling i kriminalitetens art Tabel 1: Retsrepræsentationen fordelt på børnefamilieenheder Evt. forbehold for figur 1 5 og tabel Dommervagtsfremstillinger Tabel 2: Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år Tabel 3: Københavnerunge under 18 år fremstillet i Dommervagten fordelt på BBUenhed Tabel 4: Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten Tabel 5: Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten Figur 6: Udviklingen i udenlandske og udenbys børn og unge, der fremstilles i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse Evt. forbehold for tabellerne 2 5 og figur Ungesamråd Tabel 6: Ungesamrådssager fordelt på kommuner Kontaktinformationer

3 Retsrepræsentationen i Døgnvagten Retsrepræsentationen Døgnvagten har i en årrække varetaget retsrepræsentationen i Københavns Kommune. Døgnvagtens retsrepræsentanter deltager så vidt muligt i alle afhøringer, dommervagtsfremstillinger og fristforlængelser af københavnerbørn og -unge, udenlandske børn og unge samt de udenbys børn og unge, hvor hjemkommunen ikke har mulighed for at deltage. Der deltager en retsrepræsentant uanset, om barnet/den unge afhøres som sigtet/med sigtedes rettigheder, som forurettet eller vidne. Formålet med retsrepræsentantens tilstedeværelse er at sikre, at afhøringen finder sted på en måde, der er passende til barnets alder og situation samt at beskrive familiens sociale forhold til det videre forløb. I nogle tilfælde deltager der ikke en retsrepræsentant i afhøringen. Det er typisk, når der er tale om mindre forseelser, hvor politiet afhører den unge på gerningsstedet, fx butikstyveri, knallertkørsel uden hjelm eller førerbevis og lignende. I disse tilfælde underretter politiet efterfølgende Døgnvagtens medarbejdere, der udfærdiger en skriftlig underretning til den relevante Borgercenter Børn og Unge-enhed. Retsrepræsentationens organisatoriske felt består af tre områder: - Driftsopgaver i form af deltagelse i afhøringer, dommervagtsfremstillinger og fristforlængelser samt videregivelse af oplysninger om børnene og de unge til de relevante myndigheder - Udviklingsopgaver, herunder opkvalificering af retsrepræsentationsopgaverne samt forskellige projekter med kriminalpræventivt sigte - Dokumentation, vidensindsamling og -formidling, erfaringsopsamling af egen best practice og afrapportering I tæt relation til retsrepræsentationen er Ungesamrådet, der også er placeret under Døgnvagten. Ungesamrådet er et tværsektorielt samarbejde mellem de sociale myndigheder, Kriminalforsorgen og anklagemyndigheden. Samrådets formål er at sikre en koordineret indsats overfor unge under 18 år, der er sigtet for kriminalitet og fremstilles i grundlovsforhør. Ungesamrådet udarbejder forud for domsafsigelse en indstilling til retten og sikrer herigennem en helhedsorienteret indsats, der tager højde for den unges særlige behov. Der arbejdes fremadrettet på en udvidelse af Ungesamrådets målgruppe, så flere unge kan få deres sag behandlet i dette forum. Retsrepræsentationen arbejder derudover også på tværs med andre institutioner i Center for Forebyggelse og Rådgivning, ligesom der er et tæt samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, domstole og anklagemyndighed samt Kriminalforsorgen. De senere års udvikling Døgnvagten har over sidste 10 år observeret et generelt fald i antallet af afhøringer af børn og unge under 18 år i København. Dette fald har over de sidste par år udjævnet sig og ligger nu på 3

4 omkring 1600 afhøringer årligt. Det svarer cirka til en halvering siden Samme tendens gør sig gældende i antallet af unge, der er fremstillet i grundlovsforhør og dermed er sigtet for at have begået grov og/eller personfarlig kriminalitet. Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år er over en otteårig periode faldet fra 117 unge i 2009 til 57 unge i Her er der ligeledes tale om en udjævning af antallet over de seneste år. I det følgende vil hovedtrækkene i udviklingen blive beskrevet. Antal børn og unge i retsrepræsentationen i 2017 I 2017 har Døgnvagten kendskab til i alt 1339 børn og unge, der er blevet afhørt, fremstillet i grundlovsforhør eller fristforlænget i alt 1670 gange. Heraf er 77 % afhørt som sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder, 16 % som forurettede og 7 % som vidner. Disse andele har været relativt stabile over flere år. Derudover har Døgnvagten i 2017 handlet gange i sager vedrørende unge i retsrepræsentationen, herunder administration, koordinering, rådgivning og lignende til sagsbehandlere, forældre etc. Sidstnævnte er en stigning på 22 %. Årsagen til det større ressourceforbrug i den mere administrative del at retsrepræsentationen skal findes i blandt andet et større fokus på rådgivning og vejledning samt koordinering af tilbud til unge og deres familier ved afhøringer og varetægtsfængslinger. Der er dertil også sket en stigning i antallet børn, unge og familier, der henvender sig for yderligere vejledning efter en afhøring. I alt er 57 unikke københavnerunge er blevet fremstillet i grundlovsforhør. Heraf en pige. Otte af de unge blev fremstillet to gange i løbet af året. Som nævnt overfor viser disse tal en stabilisering i de senere års udvikling. Fra 2014 til 2015 oplevede Døgnvagten et fald fra 71 dommervagtsfremstillinger af københavnerunge til 56. I 2016 var det tilsvarende tal 52 dommervagtsfremstillinger, og dette er frem til 2017 steget til 65. Derudover har Døgnvagten deltaget i grundlovsforhør for 21 udenlandske unge og 1 udenbys ung. Begge disse andele er faldet væsentlig over de senere år. For de udenbys unge skyldes det primært en omorganisering af samarbejdet med andre kommuner. For de udenlandske unge er der sket et mere generelt fald i antallet af de udenlandske, som Døgnvagten møder. Dette skyldes muligvis lovmæssige stramninger på området, der gør, at der er færre udenlandske unge på gaden. Kriminalitetens art Retsrepræsentationen har som nævnt ovenfor deltaget i eller modtaget underretning om 1670 afhøringer, fristforlængelser og dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år i I alt er der tale om 1897 forskellige forhold mod 1730 unikke børn og unge i Det er særligt røveri (10 %), vold (23 %) og butikstyveri (13 %), der er dominerende i disse afhøringer. Overordnet set har Døgnvagten oplevet et fald i afhøringer, der drejer sig om mindre alvorlig kriminalitet og en stigning i afhøringer vedrørende den personfarlige og alvorlige kriminalitet. Dette skal dog nødvendigvis ses i forhold til, at der også er en stigning i antallet af unge, der afhøres som vidne eller forurettet, samt en mindre stigning i antallet af unge, der begår kriminalitet af en sådan grad, 4

5 at de efterfølgende fremstilles i grundlovsforhør. Stigningen skal derfor ikke forveksles med en direkte stigning i antallet af unge, der begår grov og personfarlig kriminalitet. Der er flere forhold, der kendetegner den gruppe af unge, der begår den alvorlige og personfarlige kriminalitet. Det er hovedsageligt unge, der er socialt marginaliserede. Langt størstedelen af de unge er i forvejen kendt forvaltningen, og de er oftest kendt i forbindelse med tidligere involvering i kriminalitet. Derudover har de unge også ofte mange andre problemstillinger, som fx misbrug af euforiserende stoffer, psykiske vanskeligheder etc. Det er derudover værd at bemærke, at Døgnvagten over et par år har oplevet en stor stigning i antallet af forhold, der drejer sig databedrageri, herunder bedrageri med betalingskort ved handel på nettet, falske mobilbilletter, falske MobilePay-transaktioner etc. I denne forbindelse skal det også nævnes, at unge, der begår denne type lovovertrædelse, ofte bliver sigtet for mange forskellige forhold begået samtidigt. Hver transaktion medfører en ny sigtelse, og en ung kan på denne måde meget hurtigt stå for mange sigtelser. Køn Siden Døgnvagten startede sin dataindsamling på retsrepræsentationens afhøringer, fristforlængelser og dommervagtsfremstillinger i 2005, har fordelingen af drenge og piger været nogenlunde konstant med % piger og % drenge. Denne fordeling gælder dog ikke den grovere og personfarlige kriminalitet, hvor drengene er i endnu større overtal. I 2017 var 98 % af de unge, der blev fremstillet i grundlovsforhør således drenge. Typisk afhøres pigerne for butikstyveri, simpelt tyveri, dokumentfalsk og vold, mens drengene i højere grad afhøres for tyveri, indbrud, vold og røveri. Kriminalitet og lokalområde Fordelt på de lokale Borgercenter Børn og Unge lokalenheder er antallet af afhøringer nogenlunde stabilt. Dog er det værd at bemærke, at Amager efter et fald i 2016 igen ligger på niveau med tidligere år, mens Bispebjerg efter en stigning i 2016 er blevet på dette niveau. Også i fordelingen af de unge, der har været fremstillet i grundlovsforhør, er tallene meget stabile i forhold til tallene for det foregående år. Her skal det dog bemærkes, at der på Amager har været en stigning fra 11 til 20 dommervagtsfremstillinger, en mindre stigning på Nørrebro fra 8 til 12, mens de resterende BBU-enheder ligger på niveau med det foregående år. I de senere år har Døgnvagten oplevet, at børn og unge i København er blevet mere mobile i deres tilhørsforhold og ikke på samme måde som tidligere har relationer til hinanden koblet op på de lokalområde, de kommer fra. Døgnvagtens retsrepræsentanter ser, at de unge i langt højere grad kender hinanden på tværs af byen og herigennem også har nogle negative relationer, der involverer kriminalitet. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt i arbejdet med den enkelte unge, da den unges omgangskreds har stor indflydelse på recidiv, og det sætter andre krav til den sociale indsats, der skal gå på tværs af lokalenheder. 5

6 Udenlandske børn og unge Døgnvagten har deltaget i 110 afhøringer, fristforlængelser og dommervagtsfremstillinger af udenlandske unge, der sigtes for primært berigelseskriminalitet og ulovligt ophold. 21 udenlandske unge er blevet fremstillet i grundlovsforhør. Heraf var alle drenge på nær en enkelt pige. Disse børn og unge kan for de fleste deles op i to grupper; asylansøgere (størstedelen fra Marokko) og østeuropæiske unge (særligt rumænske unge). Det er særlige problemstillinger, der gør sig gældende i forhold til disse unge, fx menneskehandel, fattigdom og prostitution. Det kan være meget vanskeligt at arbejde socialfagligt med disse unge, da de ofte takker nej til de tilbud, forvaltningen kan opstille for dem, herunder hjælp til hjemrejse. Ungesamrådet I 2017 har Ungesamrådet behandlet 43 sager vedrørende 40 unikke unge fra Københavns Kommune. Fra 2013 til 2017 er der sket et fald i antallet af sager, der er blevet behandlet på Ungesamrådet. Faldet skyldes, at Ungesamrådets målgruppe i perioden er blevet mere end halveret på grund af et stort fald i antallet af dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år. Mellem 70 % og 90 % af Ungesamrådets indstillinger følges af domstolene, og det indikerer en høj kvalitet i samrådets indstillinger og en høj grad af legitimitet omkring samrådets arbejde hos domstolen. Ungesamrådet udarbejdede i 2016 en kortlægning af Ungesamrådets målgruppe. Denne kortlægning er videreført i 2017 og indeholder nu data på i alt 184 unge, der er blevet behandlet på Ungesamrådet. Det forventes, at en opdateret udgave af undersøgelsen vil udkomme i løbet af foråret Den første undersøgelse viser blandt andet, at en stor del af de unge kommer fra konfliktfyldte og udsatte familier og allerede har en børnesag i Socialforvaltningen. Den viser desuden, at de unge ofte har flere sociale problematikker ud over kriminalitet såsom misbrugsproblemer og psykiske vanskeligheder. Omkring en tredjedel af de unge har på et tidspunkt i deres liv været anbragt uden for hjemmet. Det er endvidere ofte børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt, vold eller været vidne til vold i hjemmet eller af andre grunde har været udsat for mulig primær og/eller sekundær traumatisering. Forbehold for udviklingen Der er selvsagt andre forhold end Socialforvaltningens kriminalpræventive indsatser, der spiller ind på den udvikling, vi ser på området. Særligt politiets indsatsområder afspejler sig i tallene. Det betyder blandt andet, at når politiet fokuserer kraftigt på eksempelvis terrorberedskabet eller ændrede bandegrupperinger og hashsalg som konsekvens af rydningen af Pusher Street på Christiania, kan det afspejle sig i antallet af afhøringer som et fald, da politiet ganske enkelt bruger ressourcerne på anden kriminalitet. Det kan endvidere vise sig ved, at retsrepræsentationen oplever et fald i visse kriminalitetsformer, men en stigning i andre. I 2016 har der efter rydningen af Pusher Street været fokus på overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, hvilket medfører et fald i visse kriminalitetsformer, mens tallet for afhøringer vedrørende besiddelse af stoffer og lignende har været stigende. Da politiet netop har brugt mange ressourcer på ovennævnte ting i løbet af de 6

7 foregående år, kan der være en risiko for, at afhøringstallene for de unge kan stagnere eller for så vidt stige i de kommende år afhængigt af politiets indsatsområder. Det er derfor vigtigt, at udviklingen følges over flere år. Detaljer for ovenstående beskrivelse findes i afsnittet Retsrepræsentationen i tal. Udviklingsopgaver i retsrepræsentationen Ud over retsrepræsentationens daglige opgaver arbejdes der løbende med udviklingsopgaver til opkvalificering af den socialfaglige og kriminalpræventive indsats. Blandt andet arbejdes der fortløbende med intern opkvalificering af de skriftlige underretninger, så der sikres fokus og ensretning i forhold til at beskrive de faktiske forhold omkring den unge, herunder skole/beskæftigelse og venner og omgangskreds. Derudover skal særligt projekt Varetægt i eget hjem, YLS/CMI og projekt Børnevenlig retspleje nævnes som projekter, der satte sine aftryk i retsrepræsentationen i 2017 og forsætter i Varetægt i eget hjem Projekt Varetægt i eget hjem er et projekt, der har som formål at støtte de unge under 18 år, der varetægtsfængsles, og som har et skole- eller beskæftigelsestilbud og et netværk, der kan støtte op om den unges situation. Grundlæggende bygger projektet på mange års omfattende forskning, der viser, at det er meget vanskeligt for unge, som bliver varetægtsfængslet, at genoptage et skoleforløb, når det først er blevet afbrudt, samt at gennemførelsen af uddannelsesforløb er en afgørende faktor for de unges overgang til voksenlivet. Projektet blev et fast tilbud i Socialforvaltningen i 2016 efter at have kørt et par år som pilotprojekt. I praksis betyder det, at der til (så vidt muligt) den første fristforlængelse fremlægges en handleplan, der beskriver de tiltag, kommunen kan opstille, såfremt den unge varetægtsfængsles i eget hjem frem for på en sikret institution. Dette indebærer konkrete planer for skolegang, evt. fritidsjob, sunde fritidsinteresser samt det netværk, der skal hjælpe den unge og holde opsyn med eventuelle overtrædelser af de opstillede vilkår. Det skal sikre, at den unge ikke begår ny kriminalitet og ikke kontakter medtiltalte eller vidner. Familie, lærere og andre i netværket er samtidig forpligtet til at melde eventuelle overtrædelser til Socialforvaltningen. Der er i alt 15 unge, der har fået fremlagt en handleplan og i seks tilfælde har domstolen valgt at varetægtsfængsle i eget hjem. De opstillede vilkår er indtil kun blevet overtrådt en gang, og i dette tilfælde blev den unge på ny fremstillet i retten og derefter varetægtsfængslet på en sikret institution i løbet af få timer. Projektets succes har blandt andet vist sig ved, at både dommere, anklagere og forsvarsadvokater begyndte at efterspørge muligheden for varetægt i eget hjem og kommunens handleplaner og ikke mindst at de unge har taget ejerskab og ansvar i processen og føler en anerkendelse fra Socialforvaltningens side. I 2017 har projektet været en del i mediernes søgelys, da justitsminister Søren Pape Poulsen fik kendskab til projektet og herefter stillede forslag om en ændring i retsplejeloven, der vil fjerne muligheden for varetægtsfængsling i eget hjem. Projektet tager afsæt i Retsplejelovens 765 stk. 2, der blandt andet beskriver, at en varetægtsfængsling kan foregå ved, at den sigtede kan 7

8 tage ophold i egnet hjem eller institution i de tilfælde, hvor varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved en mindre indgribende foranstaltning. Det er denne bestemmelse, som nu ønskes ændret således, at hvis sigtelsen drejer sig om grov personfarlig kriminalitet, kan varetægtsfængslingen ikke foregå i eget hjem. Lovændringen træder med al sandsynlighed i kraft fra marts Døgnvagten vil derfor i 2018 se videre på udviklingspotentialer omhandlende unge i varetægt med blik for de unges risiko- og beskyttelsesfaktorer. YLS/CMI Døgnvagten har i 2017 medvirket i et pilotprojekt, hvor det evidensbaserede screeningsværktøj YLS/CMI, der skal identificere unge, der er i risiko for at begå kriminalitet, og dernæst udpege de rette foranstaltning til en tidligere indsats. Screeningsredskabet blev testet på unge københavnere mellem 15 og 17 år, der blev varetægtsfængslet eller var indskrevet i Spydspidsen samt unge mellem 12 og 14 år med tilhørsforhold i BBU Amager, der blev afhørt med sigtedes rettigheder i forbindelse med kriminalitet svarende til SSP-niveau 2-4, og hvor der allerede er eller skal opstartes en børnefaglig undersøgelse, jf. Servicelovens 50. Screeningsresultaterne blev ligeledes inddraget i Ungesamrådets behandling af sagerne. På baggrund af denne pilottest ønsker forvaltningen at skabe større systematik og bedre match mellem individ og foranstaltning. Derfor vil Døgnvagtens retsrepræsentation i 2018 indgå i samarbejde med de andre enheder i Borgercenter Børn og Unge omkring udrulningen af, skal afprøves. Børnevenlig retspleje Sidst, men ikke mindst, skal udviklingsprojektet Børnevenlig retspleje præsenteres. Det er et projekt, der sætter fokus på Døgnvagtens egen praksis i retsrepræsentationen ud fra principperne i børnevenlig retspleje. Formålet er selvsagt at opkvalificere indsatsen på en måde, så den i videst mulig omfang tager hensyn til barnet. Døgnvagten vil som en start have fokus på omstændighederne for de børn, der skal afhøres, fremstilles i grundlovsforhør samt fristforlænges. Forløbet vil bestå af observationsstudier af egen praksis, undervisningsforløb og tilrettelæggelse af nye arbejdsgange. Projektet vil endvidere involvere flere eksterne parter, herunder anklagemyndigheden, Københavns Politi og forsvarsadvokater, og kommer til at løbe i hele Forbehold i databehandling Døgnvagten har siden 2005 indsamlet data på retsrepræsentationen. Statistikken er en afhøringsstatistik. I det omfang, det er relevant, vil tal tilbage fra 2005 blive inddraget, men da registreringspraksis har ændret sig undervejs grundet lovændringer, omstruktureringer etc., vil vi tage højde herfor i sammenligningsgrundlaget. Der redegøres endvidere for relevante forbehold ved hver af de følgende figurer og tabeller. Døgnvagten kvalitetssikrer tallenes udvikling via blandt andet tal fra Københavns Politi samt Danmarks Statistik. Hvis der er spørgsmål til nærværende tal eller ovenstående beskrivelser, er du altid velkommen til at kontakte Døgnvagten. Kontaktinformationer findes på sidste side. 8

9 Retsrepræsentationen i tal Figur 1: Det samlede antal børn og unge i retsrepræsentationen Antal børn og unge i retsrepræsentationen Antal børn og unge Figur 2: Andelen af sigtede ift. det samlede antal børn og unge i retsrepræsentationen 86% 84% 82% 80% 78% 76% 85% Andel sigtede ifht. det samlede antal unge i retsrepræsentationen 82% 81% 84% 84% 81% 80% 77% Antal sigtede 9

10 Figur 3: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling over tid 3000 Børn og unge i retsrepæsentationen fordelt på køn Drenge Piger Figur 4: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling i køn Børn og unge i retsrepræsentationen fordelt på køn % 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Piger 24% 23% 23% 21% 19% 23% 21% 20% 17% 24% 20% 19% 23% Drenge 76% 77% 77% 79% 81% 77% 79% 80% 83% 76% 80% 81% 77% 10

11 Figur 5: Udvikling i kriminalitetens art 1400 Udvikling i kriminalitetens art Personfarlig kriminalitet Anden alvorlig kriminalitet Mindre alvorlig kriminalitet Tabel 1: Retsrepræsentationen fordelt på børnefamilieenheder BBU-enhed City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Bispebjerg Handicapcenter Udenbys Ikke fast ophold I alt

12 Evt. forbehold for figur 1 5 og tabel 1 Figur 1 4 og tabel 1: Tallene dækker over alle børn og unge, som med Døgnvagtens kendskab har været i kontakt med politiet og indeholder både sigtede, vidner og forurettede, medmindre andet er angivet. Alle tal er baseret på data fra afhøringer, dommervagtsfremstillinger, fristforlængelser og retsmøder. Det skal endvidere bemærkes, at tallene dækker over gengangere. Det betyder, at stigninger, der synes umiddelbart store, kan dække over ganske få unge, da den unge går igen i registreringerne. Når Døgnvagten alligevel kan bruge tallene til at vise en udvikling i den nuværende form, skyldes det, at andelen af sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder kontra vidner og forurettede er gennemgående stabil, jf. figur 2. Figur 5: Det skal påpeges, at tallene i figur 5 alene er et udtryk for en registreringspraksis i Døgnvagten og kun er til intern sammenligning. Dvs. at tallene ikke er sammenlignelige med fx politiets tal på kriminelle forhold blandt københavnske borgere i samme aldersgruppe, tal fra Justitsministeriet eller lignende, da tallene er baseret på de umiddelbare oplysninger, som de socialfaglige medarbejdere i Døgnvagten modtager i den første kontakt med politiet vedrørende en given afhøring. Selve forholdet og antallet af forhold, som et barn eller en ung sigtes for, kan variere undervejs i politiets efterforskning, og dette kan ikke medtages i Døgnvagtens opgørelse. 12

13 Dommervagtsfremstillinger Tabel 2: Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf piger heraf varetægtsfængslinger 97% 89% 87% 80% 91% 87% 91% 92% 88% - heraf unikke unge Pga. en optællingsfejl er tallene for unikke unge i årene 2014 og 2015 er blevet revideret i maj BBU-enhed City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave Valby Tabel 3: Københavnerunge under 18 år fremstillet i Dommervagten fordelt på BBUenhed Vesterbro- Kgs. Enghave Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Vest Øst Bispebjerg Handicapcenter I alt

14 Tabel 4: Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten Årstal Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse Tabel 5: Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten BBU-enhed Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse Figur 6: Udviklingen i udenlandske og udenbys børn og unge, der fremstilles i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse Udenbys og udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse Evt. forbehold for tabellerne 2 5 og figur 6 Tabel 7: Tallene i tabel 2 til 5 er med forholdsvis små ændringer sat op imod hinanden (særligt gældende for årene ), og en procentsats på udsvingene vil af samme grund virke relativ høj trods de små variabler. Der skal derfor udvises forsigtighed i forhold til at udlede generelle tendenser om antallet af kriminelle handlinger og om kriminalitetsbilledet generelt udelukkende baseret på dette talmateriale. 14

15 Ungesamråd Tabel 6: Ungesamrådssager fordelt på kommuner Ungesamrådssager fordelt på kommuner Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Tårnby Kommune Dragør Kommune Andel af potentielle sager, der er blevet behandlet på ungesamrådet - 63% 71% 77% 77% 79% 15

16 Kontaktinformationer Hvis du har spørgsmål til Døgnvagtens tal, er du altid velkommen til at kontakte os. Du finder os her: Døgnvagten Åboulevard København N Tlf.: doegnvagten@sof.kk.dk www. dognvagten.kk.dk Spørg efter Stine Skipper, der er ansvarlig for udarbejdelsen af nærværende afrapportering samt Døgnvagtens tal i øvrigt. Med venlig hilsen Klaus Scheibye & Stine Skipper Leder Videns- og analysemedarbejder 16