Politik for mad, måltider og bevægelse

Transkript

1 Politik for mad, måltider og bevægelse

2 Politik for mad, måltider og bevægelse Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden for sund mad, gode måltider og muligheder for fysisk udfoldelse, som Gladsaxe Kommune har udviklet målrettet børn og unge. Nu er politikken revideret med det formål at fremtidssikre mål og indsatser, så sunde vaner fortsat udvikles og integreres som en naturlig del af børn og unges hverdag. Fordi børn og unge gennem viden om mad og madkultur kan lære at træffe de sunde valg, som bidrager til trivsel og sundhed gennem hele livet. Fordi børn og unge gennem den fysiske udfoldelse kan mærke bevægelsesglæden. Fordi børn og unge styrker deres sociale fællesskaber, når de spiser sammen og er fysisk aktive sammen. De næste fire år Byrådet vil med denne politik understøtte, at der er en rød tråd mellem rammer og mål for mad, måltider og bevægelse. Den røde tråd skal skabe sammenhæng mellem forskellige, arenaer og børne- ungegrupper i alle de kommunale tilbud, som børn og unge i Gladsaxe lever, lærer og leger i. Politikken tager afsæt i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik, Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker for Mad & Måltider og Fysisk aktivitet, samt et baggrundsnotat, der er blevet til ved en bred involvering af relevante interessenter. Politikken henvender sig til alle fra 0-18 år, og udmøntningen af den vil omfatte forskellige indsatser og handleplaner i forhold til, hvilke arenaer og børne- og ungegrupper, der er tale om. Handleplaner udarbejdes løbende i samarbejde med de forskellige kommunale tilbud. I de kommende år sætter Byrådet fokus på fire temaer, som udgør en fælles Politik for mad, måltider og bevægelse: 2

3 Sundhed og trivsel for alle børn og unge: Børn og unge i Gladsaxe Kommune skal opleve, at de trives og lever et godt og sundt børne- og ungeliv. Måltider og mad: Børn og unge skal opleve en måltidskultur, der fremmer lysten til at spise sundt, det sociale fællesskab og den gode stemning. Fysisk udfoldelse, leg og bevægelse: Børn og unge skal motiveres til at være fysisk aktive som en naturlig, sjov og udfordrende del af deres hverdag. Sammenhæng og udvikling: Måltider og fysisk udfoldelse er integreret i den pædagogiske praksis med fokus på tværfaglighed, dialog og medbestemmelse i kommunens tilbud. Med de fire temaer lægges der op til samarbejde og dialog mellem børn og unge, forældre og faggrupper med henblik på at iværksætte differentierede indsatser. I takt med børn og unges udvikling og dannelse vil de lære at tage et aktivt valg i forhold til egen sundhed. Godt rustet til vejen frem Gladsaxe Kommune har med sin daglige kontakt med børn og unge i kommunens mange tilbud og aktiviteter gode muligheder for at skabe rammer og læringsmiljøer, der fremmer udvikling af børn og unges sunde vaner og evner til at agere i forhold til egen og andres sundhed. Med madordning for alle børn, i børnehusene og i dagplejen, udbygning af kantiner på alle folkeskolerne samt morgenmad og mellemmåltider i SFO er der skabt et godt fundament til fortsat udvikling af mad, måltider og bevægelse for børn og unge. Siden 2010 har strategien Gladsaxe i bevægelse bidraget til, at der er kommet ekstra fokus på styrkelse af tilbud om fysisk aktivitet målrettet alle børn og unge. I børnehusene og dagplejen motiveres alle børn til at bevæge sig hver dag. Alle folkeskoler har etableret legepatruljer eller lignende aktiviteter i frikvartererne, som fremmer fysisk aktivitet, fællesskab og trivsel. Indskolingen tager i den daglige pædagogiske praksis afsæt i indsatsen "alle børn bevæger sig". 3

4 Temaer og målsætninger De fire temaer for Politik for mad, måltider og bevægelse er: Sundhed og trivsel for alle børn og unge Måltider og mad Fysisk udfoldelse, leg og bevægelse Sammenhæng og udvikling 4

5 Sundhed og trivsel for alle børn og unge Det er målet, at børn og unge oplever, at de trives og lever et godt og sundt børne- og ungeliv børn og unge i Gladsaxe er blandt de sundeste i Danmark mindske de sociale uligheder i sundhed blandt børn og unge Det betyder, at vi skaber et læringsmiljø, der fremmer børn og unges lyst til og glæde ved sund mad og bevægelse arbejder systematisk med at fremme, at børn og unge forbliver normalvægtige og fysisk aktive gennem differentierede indsatser kan understøtte den enkelte eller særlige grupper af børn og unge i at udvikle sunde vaner inddrager alle børn og unge i dialog om deres trivsel og sundhed 5

6 Baggrund Sunde madvaner, måltidsvaner og bevægelsesvaner har stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred. Vaner er et komplekst samspil mellem kulturelle normer, økonomiske og tidsmæssige ressourcer, funktionsniveau, fysiske rammer, viden og erfaringer. Gladsaxe Kommune ønsker fortsat at være med til at skabe de bedste muligheder for, at børn og unge lærer at tage et aktivt valg i forhold til egen sundhed. Der skal tænkes i differentierede indsatser, der tager udgangspunkt i såvel den enkelte som det inkluderende fællesskab, ligesom sundhed skal tænkes ind i den hverdag og i de rammer, hvor børn og unge lever, lærer og leger. Eksempler på mulige handlinger Forældrebestyrelser indgår i at udarbejde lokale principper for mad, måltider og bevægelse Videreudvikling af kantine- og cafémiljøer, der indbyder til at spise i hyggelige omgivelser og socialt samvær Skole og klub indfører elektronisk betalingskort, så elever ikke skal medbringe kontanter Udnyttelse af faciliteter ude og inde, så de indbyder til leg og bevægelse 6

7 Måltider og mad Det er målet, at børn og unge spiser og drikker sundt børn og unge lever, leger og lærer i en måltidskultur, der fremmer deres lyst til at spise sundt og deres oplevelse af at bidrage til det sociale fællesskab børn og unge tilegner sig forståelse, viden og bliver støttet i at være nysgerrige i forhold til mad og måltider Det betyder, at vi sikrer nem adgang og gode rammer for sunde måltider og friskt koldt vand i kommunens tilbud målrettet børn og unge udvikler børn og unges handlekompetencer og dannelse gennem øget viden om mad, madkultur, økologi, bæredygtighed og råvarens vej fra jord til bord med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens gældende officielle anbefalinger og i samarbejde med forældre, børn og unge beslutter lokale rammer og regler for, hvad der må serveres eller sælges. 7

8 Baggrund Børn og unge skal have mulighed for at spise sig mætte i mad med et tilstrækkeligt højt næringsindhold. Derfor lever maden til børn og unge i Gladsaxe Kommunes tilbud op til Fødevareministeriets gældende officielle anbefalinger; De otte kostråd, Det fælles frokostmåltid, Sund skolemad. De sociale og strukturelle rammer omkring børn og unges måltider er centrale for opbygningen af sociale tilhørsforhold. Derfor er det vigtigt, at fremme børn og unges viden om og glæde ved madlavning, smag og sunde måltider. Ligesom der skal fokus på at fremme børn og unges evner til at foretage kvalificerede og kritiske valg. Ved måltiderne i kommunens tilbud til børn og unge er der fokus på deres lyst til og nysgerrighed overfor mad. Dette sker gennem planlægning af måltider, traditioner og skikke, værtskab, måltidsfællesskaber, mod til at prøve ny og anderledes mad samt forståelse for madens vej fra jord til bord. Eksempler på mulige handlinger Temauger, hvor mad og måltider inddrages i flere fag Projektarbejde med tema "Fra jord til bord" i dagtilbud Madværksteder, hvor børn og unge udvikler kompetencer og oplever glæde ved at lave mad Opskriftsamling til klub med ideer til sund mad & sunde mellemmåltider 8

9 Fysisk udfoldelse, leg og bevægelse Det er målet, at børn og unge er en del af en bevægelseskultur, hvor de motiveres til være fysisk aktive som en naturlig, sjov og udfordrende del af deres hverdag børn og unge opnår motoriske færdigheder, kropsbevidsthed og oplevelsen af glæde ved bevægelse børn og unges indlæring og koncentration styrkes gennem fysisk udfoldelse udemiljøet inddrages i undervisningen og den pædagogiske praksis alle børn og unge bevæger sig minimum én time om dagen Det betyder, at vi skaber et læringsmiljø, hvor fysisk aktivitet indgår som middel til at fremme sociale fællesskaber, kropskompetencer og mental sundhed skaber et læringsmiljø, hvor fysisk udfoldelse indgår som middel til at fremme indlæring udvikler og samarbejder omkring aktiviteter og tilbud, der motiverer og fastholder børn og unge i kultur-, fritids- og idrætslivet aktivt bruger naturen til læring og undervisning 9

10 Baggrund Gode motoriske færdigheder giver lyst til leg, bevægelse og fysisk udfoldelse hos børn og unge. Læringsmiljøer, der integrerer leg og bevægelse har en positiv effekt på fysisk udfoldelse og kondition, også for de børn og unge, der ikke er fysisk aktive. De store gevinster ved at fremme børns og unges lyst til fysisk udfoldelse spænder fra godt selvvurderet helbred, trivsel, indlæring, forebyggelse af overvægt til mental sundhed. Det er vigtigt med forskellige tilbud om leg, sport, idræt og motion, i den tid, som børn og unge lever, lærer og leger i kommunens tilbud. Eksempler på mulige handlinger Indretter og udvikler inde- og udendørsarealer, så de inspirerer til fysisk aktivitet og socialt samvær, for eksempel løbebaner på gangene i dagtilbud og skoler Bevægelse tænkes ind i undervisning Alle skoler deltager i Alle Børn Cykler kampagnen Skaber partnerskaber, hvor dagtilbud og skoler og lokale foreninger gensidigt besøger hinanden Sammenhæng og udvikling Det er målet, at måltider og fysisk udfoldelse er integreret i den pædagogiske og didaktiske praksis, så børn og unge bliver i stand til at foretage kompetente valg i forhold til egen og andres sundhed. børn, unge og forældre bliver inddraget i fastlæggelsen af indsatser i forhold til mad, måltider og bevægelse. ledelse og medarbejdere er gode rollemodeller. indsatser og tilbud er baseret på seneste viden. 10

11 Det betyder, at vi udfordrer børn og unges mod og nysgerrighed på mad og bevægelse er i dialog med forældre, børn og unge fremmer at ledere og medarbejdere gennem egen adfærd i dagtilbud og skoler, understøtter børn og unges sunde vaner sikrer, at bestyrelser udarbejder principper for forældresamarbejdet tilstræber, at alle indsatser lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Mad & Måltider og Fysisk aktivitet 11

12 Baggrund De strukturelle og fysiske rammer, hvor børn og unge opholder sig i løbet af dagen, appellerer og understøtter muligheden for at spise sundt og være fysisk aktive. Samarbejde, sparring og videndeling på tværs af faggrænser rummer store muligheder for udvikling, fælles faglige kompetenceløft og opkvalificering. Inddragelse og medindflydelse skaber engagement og muligheder for, at børn og unge udvikler kompetencer til at håndtere egen sundhed og træffe sunde valg. Derfor skal børn og unge medinddrages i processer for og tilrettelæggelse af sund mad, måltider og bevægelse i kommunens tilbud. Lærere og pædagoger har, som fagpersoner og rollemodeller, et medansvar for børn og unges sundhed. Børn og unges madvaner, madpræferencer og holdning til fysisk aktivitet grundlægges i høj grad i hjemmet. I samarbejde med forældrene skabes de bedst mulige betingelser for sunde og glade børn og unge i Gladsaxe Kommune. Eksempler på mulige handlinger Lærere og pædagoger indgår i det sociale fællesskab under frokostmåltidet Madpakkekurser for forældre til kommende skolebørn Styrker dialog om lærere og pædagogers betydning som rollemodeller Prioritering af idræts- og bevægelsesvejledere i dagtilbud og skoler GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Dagtilbud og Sundhed gladsaxe.dk/politikker 1. april