Overenskomst mellem Praktiserende Arkitekters Råd og Ansatte Arkitekters Råd pr. 1. april 2002

Transkript

1 Overenskomst mellem Praktiserende Arkitekters Råd og Ansatte Arkitekters Råd pr. 1. april Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst er indgået mellem Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) og Ansatte Arkitekters Råd (AAR) og er gældende for akademiske arkitekter (i det følgende kaldet den ansatte) med ansættelse i private rådgivende arkitektvirksomheder, hvis indehavere/ledelse (i det følgende kaldet arbejdsgiveren) er medlemmer af Danske Arkitekters Landsforbund (DAL/ AA). Stk. 2 PAR forpligter sig til løbende at holde AAR orienteret om ændringer i PARs medlemsforhold. AAR forpligter sig til, samtidig med, at en arbejdsgiver kontaktes med henblik på forhandling af spørgsmål om lønog ansættelsesforhold, at give PAR tilsvarende orientering. Stk. 3 Overenskomsten gælder ansættelsesforhold, hvor den ansatte virker i Danmark bortset fra Grønland og Færøerne. 2 Ansættelse Stk. 1 Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke ved udtrædelse af ansættelsesforholdet. 3 Løn Stk. 1 Ansatte omfattet af nærværende overenskomst minimumaflønnes pr. måned i forhold til pågældendes anciennitet efter nedenstående skalaer i de anførte perioder (se løntabeller). Skalabruttoløn for akademiske arkitekter Tallene er inklusive medarbejders eget men eksklusive arbejdsgivers overenskomstmæssige pensionsbidrag Trin Stk. 2 Pensionsordning Der indbetales pensionsbidrag til Arkitekternes Pensionskasse. Omfattet af ordningen er samtlige arkitekter som er beskæftiget på overenskomstens område. Pensionsbidraget beregnes af arkitektens bruttoløn, ekskl. ferietillæg og feriegodtgørelse. Pr. 1. april 2002 udgør pensionsbidraget 1,2% Fra 1. april 2003 udgør pensionsbidraget 2,1% Fra 1. april 2004 udgør pensionsbidraget 3,6%

2 Arbejdsgiveren betaler 2/3 af det samlede pensionsbidrag og arkitekten 1/3. Arkitekten kan vælge at forhøje sit eget pensionsbidrag til forbedring af pensionsordningen. Arbejdsgiveren tilbageholder arkitektens bidrag samt eventuelt frivilligt bidrag i arkitektens løn, før der beregnes skat. Eventuelt bidrag til gruppeliv tillægges den skattepligtige indkomst. Pensionsbidraget inkl. eventuelt frivilligt bidrag indbetales af arbejdsgiveren til Arkitekternes Pensionskasse samtidig med, at lønudbetaling finder sted. Indbetaling med tilhørende specifikation sker på grundlag af retningslinier fastlagt af Arkitekternes Pensionskasse. Retningslinierne skal tilgodese den indbetalingsform som vælges af den enkelte virksomhed, og skal indeholde vejledning om opgørelsesmæssige og skattemæssige forhold. Arkitekternes Pensionskasse må ikke videregive oplysninger om virksomheders og enkeltpersoners forhold, ligesom oplysninger til statistisk brug kun må videregives til PAR og AAR, såfremt der foreligger forudgående accept fra begge organisationer. Stk. 3 Undtagelsesmulighed fra bidragsbetaling når der indbetales til andre pensionsordninger Arkitekter, der senest den 1. april 1999 har tilsluttet sig en pensionsordning, opfylder i kraft heraf pensionsforpligtelsen, såfremt pensionsbidraget svarer til det til enhver tid overenskomstmæssigt aftalte. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren administrerer pensionsordningen ved indbetaling direkte til det pågældende pensionsinstitut. Den ansatte kan vælge at overføre eksisterende pensionsordninger til Arkitekternes Pensionskasse. Stk. 4 Der kan mellem virksomheden og den enkelte ansatte aftales løntillæg under hensyn til den ansattes kvalifikationer, stillingens karakter og ansvarsområde. Stk. 5 Hvis forholdene gør det naturligt, kan der under organisationernes medvirken i særlige tilfælde træffes aftale om nedsat løn. Stk. 6 Lønancienniteten beregnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal måneder, siden den pågældende har bestået sin afgangsprøve fra en af statens officielle arkitektskoler og været beskæftiget ved arkitektarbejde, idet militærtjeneste, civil værnepligt og barselsorlov medregnes. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således, at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået sin afgangsprøve. Ansatte, der ikke har afgangsbevis fra en af statens arkitektskoler, men hvis kvalifikationer er godkendt af Danske Arkitekters Landsforbund, indplaceres på lønskalaen efter forhandling mellem organisationerne. Som hovedregel ved anciennitetsfastsættelsen medregnes det antal måneder, den pågældende har været beskæftiget med arkitektmæssigt arbejde. Såfremt den pågældende kunne oppebære løn efter anden overenskomst, sker indplaceringen på arkitektskalaen på det nærmest overliggende løntrin i forhold til denne overenskomst. Stk. 7 Der tillægges deltidsansatte anciennitet årligt, forudsat at der året igennem arbejdes mindst 18 timer ugentligt. Deltidsansatte, der arbejder under 18 timer ugentligt, tillægges anciennitet hvert 2. år. Stk. 8 Lønnen udbetales månedsvis bagud og er til disposition den næstsidste arbejdsdag i måneden. Stk. 9 PAR indhenter hvert år inden 1. marts oplysninger til brug ved en årlig lønstatistik, som bearbejdes sammen med AAR. 4 Arbejdstid Stk 1. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Arbejdstiden fordeles på ugens første 5 dage ved aftale på den enkelte virksomhed (lokal aftale). 2

3 Stk 2. Arbejdstiden (normperioden) opgøres over 2 måneder / 8 uger (296 timer). I perioden kan arbejdstiden variere fra uge til uge, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 37 timer. Stk 3. Arbejdstiden (normperioden) planlægges og aftales med den enkelte ansatte og det skal såvidt muligt sikres, at arbejdstidsnormen overholdes og den ugentlige arbejdstid ikke overstiger 42 timer. Anmodninger om ændringer i arbejdstiden skal fremsættes med mindst 24 timers varsel. En anmodning fremsat efter dette tidspunkt er ingen af parterne forpligtet til at efterkomme. Stk 4. Medarbejderen har ret til at give motiveret afslag på en anmodning om ændringer i arbejdstiden. Stk 5. Medarbejderen skal respektere virksomhedens krav om afvikling af oparbejdet afspadseringsret. Stk. 6. Der kan lokalt aftales nærmere om flekstid og forskudt arbejdstid. En flekstidsaftale skal indeholde bestemmelser med angivelse af klokkeslæt for normal daglig arbejdstid, fikstid og flekstid. Aftalen skal endvidere indeholde interval for arbejdstidens opgørelse samt regler for, hvordan mertid og undertid skal afvikles. Stk. 7. Ved arbejde ud over 3 timer dagligt indgår 29 minutters daglig frokostpause i arbejdstiden. Stk. 8. Ved ansættelse på deltid med mindre end gennemsnitligt 8 timer ugentlig gælder nærværende overenskomst. Stk. 9. Der kan i særlige tilfælde indgås aftaler, hvor arbejdstiden ikke er præciseret, når en sådan aftale er nødvendig for en særlig arbejdsopgaves udførelse. 5 Overarbejde Stk. 1. Arbejde på arbejdsfrie hverdage, søn- og helligdage, som udføres efter arbejdsgiverens anmodning, arbejdstid udover 42 timer på ugens 5 første dage, og arbejdstid som ligger udover 2 måneders / 8 ugers normen, er at betragte som overarbejde. Betaling af overarbejde opgøres udfra en timeløn beregnet som 1/160 af medarbejderens sædvanlige månedsløn. Stk 2. Arbejde på arbejdsfrie hverdage, søn- og helligdage opgøres dagligt og godtgøres med 2 timers afspadsering, eller tilsvarende betaling for hver præsteret time. Stk 3. Arbejdstid udover 42 timer på ugens 5 første dage, godtgøres med 1,5 times afspadsering, eller tilsvarende betaling for overskydende præsteret arbejdstid. Stk 4. Ved normperiodens afslutning opgøres det samlede antal timer. Timer, som ligger udover periodens arbejdstidsnorm, godtgøres med 1,5 times afspadsering, eller tilsvarende betaling for overskydende præsteret arbejdstid. Stk. 5. Overarbejde skal så vidt muligt undgås. Alt overarbejde, jf. stk. 1, skal afspadseres umiddelbart efter normperiodens udløb og senest inden for 2 måneder derefter. Overarbejde, som ikke er afspadseret senest på dette tidspunkt, afregnes ved betaling, jf. stk. 2, 3 og 4. Stk. 6. Ved fratræden skal alt overarbejde så vidt muligt være afspadseret inden fratrædelsesdatoen, og der kan ikke arbejdes over i opsigelsesperioden, uden medarbejderens samtykke. Stk. 7. Overarbejde og afspadsering skal aftales inden for normal arbejdstid, dog senest 24 timer før påbegyndelsen. En anmodning fremsat efter dette tidspunkt er den ansatte ikke forpligtet til at efterkomme. Stk. 8. Medarbejderen har ret til at give motiveret afslag på en anmodning om overarbejde. Stk. 9. Medarbejderen skal respektere virksomhedens krav om afvikling af oparbejdet afspadseringsret. 3

4 Stk. 10. Ved arbejde ud over 9 ½ time dagligt, og hvor arbejdstidens ophør ligger efter kl , betales som godtgørelse for spisning 29 minutters overarbejde. Dermed udelukkes yderligere krav mod arbejdsgiveren på spisegodtgørelse. Stk. 11. For ledende medarbejdere kan der mellem virksomheden og den enkelte medarbejder aftales rådighedstillæg, der erstatter afspadsering og udbetaling af overarbejde. Ved en ledende medarbejder forstås en ansat, der i henhold til sin ansættelsesaftale enten i forhold til andre ansatte indtager en ledende stilling, eller er tillagt en særlig dispositionsret, der i udstrakt grad forpligter virksomheden. Det betyder f.eks., at den pågældende kan lede og fordele arbejdet over for andre ansatte samt beordre overarbejde udført. Rådighedstillægget skal stå i forhold til rådighedsforpligtelsens omfang, stillingens indhold og ansvar. 6 Arkitektkonkurrencer og akkvisition Stk. 1 Hvis arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab enes om at deltage i arkitektkonkurrencer eller udføre andet sagsopsøgende arbejde, kan der træffes nærmere aftale om beregning af overarbejdsbetaling/afspadsering for dette arbejde. Aftalen skal være skriftlig og kan kun omfatte de ansatte, der ved opgavens start er knyttet til denne. Stk. 2 Ansatte er berettiget til i eget navn at deltage i arkitektkonkurrencer, idet dog arbejdsgiverens tilladelse skal indhentes, hvis denne selv agter at deltage. De ansatte har ved forespørgsel til arbejdsgiveren 3 uger efter en konkurrences udskrivning krav på inden for en frist af 14 dage at få besked om, hvorvidt arbejdsgiveren agter at deltage. Stk. 3 Hvis ansatte under anden form end nævnt i 6, stk. 2, ønsker at medvirke i arkitektkonkurrencer, skal arbejdsgiverens tilladelse ligeledes indhentes, hvis arbejdsgiveren selv agter at deltage i konkurrencen. 7 Opsigelse Stk. 1 Funktionærlovens opsigelsesregler gælder for ansættelsesforhold på 8 timer ugentligt eller derover. Stk. 2 Enhver opsigelse skal meddeles skriftligt. Stk. 3 Afskedigelser skal så vidt muligt undgås. Omplaceringsmuligheder inden for virksomheden skal undersøges med den ansatte, før afskedigelsen meddeles. Den ansatte skal tilbydes relevante kurser, hvis det er nødvendigt for en omplacering. Stk. 4 Ved opsigelse af en ansat, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, yder arbejdsgiveren fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens regler. 8 Løn under sygdom, militærtjeneste mv. Stk. 1 Der ydes den ansatte løn under sygdom i henhold til regler i funktionærloven. Stk. 2 Ved en medarbejders indkaldelse til militærtjeneste finder reglerne i funktionærloven anvendelse. Anciennitetserhvervelse følger dog bestemmelserne i 3, stk. 6. Stk. 3 I tilfælde af pasning af et sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn har den ansatte m/k ret til frihed uden lønafkortning, f.s.v. angår barnets første sygedag. 9 Graviditet, fødsel og adoption Stk. 1 En ansat, der er gravid eller ønsker at adoptere, skal give arbejdsgiveren meddelelse herom senest 3 måneder før den forventede fødsel/adoption. Fra det tidspunkt, hvor den ansatte har givet meddelelse om graviditeten eller adoptionen og indtil udløbet af orlovsperioden, kan opsigelse kun finde sted efter forudgående henvendelse til PAR og AAR. Det påhviler herunder arbejdsgiveren at dokumentere begrundelsen for opsigelsen. 4

5 Stk. 2 Under fravær på grund af graviditet og fødsel samt adoption er den ansatte berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt. Stk. 3 I perioden fra den 15. til 24. uge efter fødslen (adoptionen) har faderen eller moderen ret til 2 ugers orlov med sædvanlig løn. Retten kan kun udnyttes af en af forældrene, således at arbejdsgiveren kan opnå refusion af dagpenge. Stk. 4 Faderen har ret til fædreorlov med sædvanlig løn i 2 uger i løbet af de første 14 uger efter fødslen. Det tilsvarende gælder ved adoption. I den 25. og 26. uge efter fødslen har faderen yderligere ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 2 uger. Stk. 5 I øvrigt har den ansatte ret til frihed uden løn efter gældende lovgivning. Stk. 6 Tidspunktet for forventet fødsel eller adoption skal på forlangende dokumenteres. Stk. 7 Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som fravær på grund af sygdom, med mindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet og/eller fødsel. Fravær på grund af sygdom kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 2 løber længere end 14 uger fra fødslen. Stk. 8 Fravær uden for det i stk. 2 nævnte tidsrum betragtes som fravær på grund af sygdom. Stk. 9 En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden 14 ugerperiodens udløb, har i tilknytning til barnets udskrivning ret til fravær i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af arbejdet, hvis udskrivningen finder sted inden 6 måneder fra fødslen. Stk. 10 Bestemmelserne i denne paragraf gælder for såvel heltids- som deltidsansættelse. 10 Ferie og feriefridage Stk. 1 Ansatte i henhold til nærværende overenskomst er omfattet af ferieloven. Stk. 2 Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1,5%, der træder i stedet for det i ferielovens 23, stk. 2 nævnte ferietillæg på 1%. Godtgørelse beregnes som i ferielovens 26. Stk. 3 Udover de optjente feriedage ifølge ferielovens 7 optjenes der ret til særlige feriefridage i de enkelte virksomheder. Stk. 4 Med virkning fra 1. april 2002 optjener alle medarbejdere 1 feriefridag for hver fulde 3 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, således at der i alt optjenes 4 feriefridage årligt. Med virkning fra 1. april 2004 optjener alle medarbejdere 1,25 feriefridage for hver fulde 3 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, således at der i alt optjenes 5 feriefridage årligt. Stk. 5 Feriefridagene kan afholdes fra det tidspunkt de er optjent og placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder. Medarbejderens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet til virksomhedens drift hindrer dette. Stk. 6 Ved afvikling af feriefridage ydes sædvanlig løn. Stk. 7 Feriefridage, der ikke er afviklet inden kalenderårets udløb, konverteres til betaling med et beløb svarende til den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt ved afholdelse af feriefridagen. Feriefridage vil efter aftale kunne overføres til det efterfølgende år. Stk. 8 Ved fratræden ydes der betaling for optjente ikke afholdte feriefridage med et beløb der forholdsmæssigt svarer til den optjente ret. 5

6 11 Frihed Stk. 1 Ud over de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte søgne- og helligdage er følgende dage halve fridage: 1. maj, grundlovsdag samt jule- og nytårsaftensdag. 12 Efteruddannelse Arbejdsgiveren afsætter pr. nedenstående datoer følgende årlige efteruddannelsesbeløb pr. fuldtidsansat: 1. april 1999: kr april 2000: kr april 2001: kr Beløbet skal dække udgift til studierejser, kurser, transport mv. og den ansattes løn samt de overenskomstmæssige pensionsbidrag under efteruddannelse. Beløbet afsættes med 1/12 ultimo hver måned. Efteruddannelsesaktiviteter skal have et indhold, som har sammenhæng med virksomhedens aktuelle og potentielle arbejdsområder og/eller skal kunne betragtes som ajourføring af medarbejdernes faglige kvalifikationer, for hvilken skattemyndighederne indrømmer virksomheden fradrag og ikke beskatter den ansatte. Beløbet i stk. 1, 1. afsnit, reduceres forholdsmæssigt for deltidsansatte. Stk. 2 Beløbene administreres af arbejdsgiveren. Stk. 3 Arbejdsgiveren afsætter 25 pct. af beløbet, jf. stk. 1, 1. og 4. afsnit, i en pulje, der kan skævdeles mellem de ansatte, og ikke forbrugte midler overføres fra år til år. 75 pct. af beløbet, jf. stk. 1, 1. afsnit, anvendes individuelt, jf. stk. 1, 3. afsnit, og stk. 4, og overføres fra et kalenderår til det næste. Hvis efteruddannelsesmidlerne ikke er anvendt i det efterfølgende kalenderår, overgår de til puljen. Der oprettes puljer i forhold til de enkelte uddannelsesgrupper på virksomheden. Hvis forholdene taler for det, og der lokalt på den enkelte arbejdsplads mellem uddannelsesgrupperne er enighed herom, kan der oprettes fælles puljer. Stk. 4 Arbejdsgiveren udarbejder årligt en systematisk efteruddannelsesplan for virksomheden og de ansatte efter retningslinier drøftet mellem arbejdsgiveren og de ansatte. Hvor der ifølge gældende tillidsrepræsentantaftale er udpeget tillidsrepræsentant, deltager denne som de ansattes repræsentant i drøftelserne. Ønsker én af parterne ikke at medvirke ved efteruddannelsesplanens udarbejdelse og gennemførelse, kan enhver af parterne indbringe tvisten for organisationerne, som behandler denne i henhold til bestemmelserne i hovedaftalen. Planen revideres og suppleres årligt. Virksomhedens efteruddannelse gennemføres i overensstemmelse hermed. Stk. 5 De ansatte har ret til én gang i kvartalet at blive gjort bekendt med bevægelser i efteruddannelsesbeløbet og puljen og opfølgning af den i stk. 4 nævnte plan. Stk. 6 Hvis arbejdsgiveren udskyder en godkendt efteruddannelsesaktivitet i henhold til nærværende aftale, skal der indgås skriftlig aftale om tidspunkt for senere afvikling. Indebærer det, at fristen i stk. 3 overskrides, medfører dette ikke fortabelse af den individuelle ret. Stk. 7 Ved fratræden efter mere end 6 måneders uafbrudt ansættelse skal eventuelle individuelle ubrugte efteruddannelsesmidler anvendes til efteruddannelsesformål inden 6 måneder efter fratrædelsen. Afregning for efteruddannelse i forbindelse hermed skal ske inden 7 måneder efter fratræden. Ved fratræden efter maksimalt 6 måneders uafbrudt ansættelse skal eventuelle individuelle ubrugte efteruddannelsesmidler anvendes til efteruddannelsesformål inden 12 måneder efter fratræden. Afregning for efteruddannelse i forbindelse hermed skal ske inden 13 måneder efter fratræden. Ubrugte individuelle midler, som resterer efter disse tidspunkter overgår til pulje. Stk. 8 Alle efteruddannelsesmidler (dage og kroner) optjent før 1. april 1993, der ikke er forbrugt inden 1. januar 1994, overføres til pulje. Efteruddannelsesmidler optjent i 1993 efter 1. april 1993, der ikke er forbrugt inden 1. januar 1995, overføres til pulje. 6

7 Stk. 9 Hvor lovgivning i overenskomstens gyldighedsperiode måtte pålægge arbejdsgiveren pligt til at bidrage til efteruddannelsesaktiviteter og lignende, som omfatter de af overenskomsten anførte ansatte, har arbejdsgiveren ret til at modregne udgifterne hertil i det beløb, der afsættes til puljen. 13 Refusion af flytte- og rejseudgifter Stk. 1 Såfremt den ansatte forflyttes til et andet arbejdssted og i den anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der den ansatte godtgørelse. Er der tale om forflyttelse indenlands, ydes der godtgørelse efter de for arkitekter i statens tjeneste til enhver tid gældende regler og satser. Stk. 2 Er der tale om forflyttelse til udlandet, ydes godtgørelse efter retningslinier fastlagt ved særlig forhandling mellem arbejdsgiveren og AAR på den ansattes vegne. 14 Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge Stk. 1 Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering den ansatte befordringsgodtgørelse samt timeog dagpenge efter de for ansatte arkitekter i statens tjeneste til enhver tid gældende regler og satser. Stk. 2 Som hovedregel godtgøres rejsetid ud over normal arbejdstid med normal timeløn for indtil 4 timer pr. døgn. 15 Organisationsforhold Stk. 1 Der sikres de ansatte ret til at varetage deres løn- og ansættelsesmæssige forhold og til frit at kunne føre forhandlinger via tillidsrepræsentanter. Der anerkendes de ansatte ret til at kunne danne klubber og vælge tillidsrepræsentant. Det henstilles, at der gives AAR adgang til afholdelse af faglige møder uden løn i forlængelse af arbejdstiden. Stk. 2 Arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte arkitekter i henhold til 1, som er forsikret mod arbejdsløshed. Den ansatte erklærer, at vedkommende er forsikret. 16 Uoverensstemmelser Stk. 1 Enhver uenighed om forståelse af denne overenskomst eller brud på samme skal søges løst efter reglerne i hovedaftalen mellem AAR og PAR. 17 Fravigelser fra overenskomsten Stk. 1 Ingen medarbejderes eksisterende løn- og ansættelsesforhold eller aftaler, kutymer mv. kan forringes af denne overenskomst. Stk. 2 Der er mellem PAR og AAR enighed om, at der forekommer særlige tilfælde, der kan gøre det hensigtsmæssigt at dispensere fra den kollektive overenskomst på de enkelte virksomheder. Dispensationen kan gives under hensyn til særlige ejerforhold på virksomheden og forudsætter enighed mellem AAR og PAR. 18 Overenskomstens varighed Overenskomsten træder i kraft den 1. april 2002 og er gældende, indtil den af én af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april

8 Protokollat om distancearbejde 1 Aftalens område Stk. 1 Ved distancearbejde forstås arbejde, som efter aftale mellem virksomheden og den enkelte medarbejder udføres udenfor virksomhedens lokaler, feks. fra medarbejderens bopæl. Stk. 2 Distancearbejde omfatter ikke arbejde som udføres: i forbindelse med ude- og rejseaktiviteter, herunder tilsyn i forbindelse med færdiggørelse af enkelte arbejdsopgaver ad hoc som en del af en fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse som overarbejde udenfor normal arbejdstid i forbindelse med fast udstationering Stk. 3 Driftsforstyrrelser skal snarest muligt meddeles virksomheden. Driftsforstyrrelser mv., som falder indenfor den aftalte arbejdstid, der direkte eller indirekte kan henføres til virksomheden, betragtes som arbejdstid. 2 Skriftlig aftale Stk. 1 Inden påbegyndelsen af distancearbejde, skal der indgåes en skriftlig aftale mellem medarbejderen og virksomheden. Stk. 2 Den skriftlige aftale skal indeholde følgende oplysninger: Angivelse af den medarbejder aftalen omfatter Angivelse af hvor distancearbejdet finder sted Distancearbejdets begyndelsestidspunkt samt eventuel tidsbegrænsning af aftalen Distancearbejdets andel af den samlede arbejdstid Fastlæggelse af hvornår distancearbejdet finder sted Fastlæggelse af det tidsrum, hvor medarbejderen skal kunne kontaktes Angivelse af, hvilket udstyr arbejdsgiveren stiller til rådighed for distancearbejdet Retningslinier for brug af udstyr, der er stillet til rådighed for distancearbejdet Retningslinier for opbevarelse af fortrolige oplysninger Angivelse af arbejdstidens placering Varsel for opsigelse af distancearbejde Stk. 3 Opsigelsesvarslet for distancearbejde kan være kortere end medarbejderens opsigelsesvarsel. Opsigelse af aftalen om distancearbejde medfører, at medarbejderen efter varslets udløb skal udføre det fulde arbejde i virksomheden, samt tilbagelevere udstyr som virksomheden har stillet til rådighed. Stk. 4 Såfremt det fremgår af aftalen, at distancearbejdspladsen er medarbejderens permanente arbejdssted, eller dette forudsætningsvis følger af de geografiske forhold, kan opsigelse af distancearbejdet alene ske med medarbejderens opsigelsesvarsel. 3 Etablering og indretning af distancearbejdspladsen Stk. 1 Virksomheden foranstalter og betaler samtlige udgifter ved etablering, drift, vedligeholdelse og nedtagning af distancearbejdspladsen. Stk. 2 l det omfang virksomheden foranlediger væsentlige ændringer af lokaler, hvor distancearbejdet skal foregå, skal virksomheden bekoste reetablering af lokalerne ved aftalens ophør, hvad enten den opsiges af medarbejderen eller virksomheden. 8

9 4 Ansvar og forsikring Stk. 1 Virksomheden har ansvaret for at medarbejderen, distancearbejdsstedet og eventuelt udstyr er forsikret. Stk. 2. Såfremt distancearbejdet udføres fra et arbejdssted, som medarbejderen allerede har etableret, kan det aftales, at ansvaret for forsikringer af arbejdsstedet og udstyr påhviler medarbejderen. 5 Sikkerhed og fortrolighed Stk. 1 Virksomheden udarbejder en skriftlig instruktion om, hvilke sikkerhedsprocedurer medarbejderen skal anvende i forbindelse med følsomme oplysninger. Stk. 2 Såfremt medarbejderen tilsidesætter virksomhedens sikkerhedsprocedurer, kan virksomheden forlange, at aftalen om distancearbejde bringes til ophør uden varsel. Medarbejderen er herefter forpligtet til efter virksomhedens anmodning at aflevere udstyr som virksomheden har stillet til rådighed, samt at møde i virksomheden i den fulde aftalte arbejdstid, jf. dog 2, stk. 4. Stk. 3 Virksomheden udarbejder endvidere en skriftlig instruktion om brugen af det udleverede udstyr. Instruktionen bør indeholde bestemmelser om i hvilket omfang eventuelt EDB-udstyr må benyttes i privat øjemed. 6 Opsigelse af ansættelsesforholdet Stk. 1 Ved opsigelse af ansættelsesforholdet har begge parter ret til at forlange, at aftalen om distancearbejde ophører uden varsel, jf. dog 2, stk. 4. Stk. 2 Medarbejderen er forpligtet til efter virksomhedens anmodning at aflevere eventuelt udstyr, som virksomheden har stillet til rådighed, samt i alle tilfælde som ikke er omfattet af 2, stk. 4 - at møde i virksomheden i den fulde aftalte arbejdstid i opsigelsesperioden. Stk. 3. Såfremt medarbejderen trods virksomhedens skriftlige påkrav undlader at aflevere det pågældende udstyr, er virksomheden berettiget til uden yderligere varsel at lade dette afhente. 7 Ikrafttrædelse af protokollatet og genforhandling i overenskomstperioden Stk. 1. Aftalen træder i kraft den 1. april Stk. 2. Allerede indgåede aftaler om distancearbejde løber uændret videre. Stk. 3. Genforhandling af aftalen kan ske i overenskomstperioden, som følge af ændringer i relevant lovgivning eller ved teknologiske ændringer, der på væsentlige områder ændrer forudsætningerne for nærværende aftale. Protokollat om udvalgsarbejde om særlig arkitektvirksomhedsrelateret uddannelse for yngre arkitekter Ansatte Arkitekters Råd og Praktiserende Arkitekters Råd er enige om i overenskomstperioden at gennemføre drøftelser omkring indførelsen af en særlig arkitektvirksomhedsrelateret uddannelse for yngre arkitekter. 9

10 Formålet med drøftelserne er, udover at afsøge mulighederne for at skabe enighed om etablering af et særligt efteruddannelsesforløb for yngre arkitekter, at afdække på hvilke områder de eksisterende uddannelser for arkitekter ikke dækker arkitektvirksomhedernes behov for kvalifikationer. Drøftelserne skal behandle, - og hvor muligt skabe enighed om følgende temaer: 1. Behovet, - hvad er arkitektvirksomhedernes behov, - hvad er de yngre arkitekters behov, - hvad er de internationale behov, - rekruttering til ordningen. 2. Uddannelsens opbygning, - tidsforløb, herunder mulighed for afbrydelser, orlov mv. - uddannelsens indhold - forholdet til anden efteruddannelse - krav til fagligt indhold og praktikforløb - delprøver/evaluering - afsluttende prøve 3. Kontrakten, - ansættelsesforholdet (forholdet til funktionærloven og overenskomsten) - sikkerhed i forløbet (ansættelsen) - finansieringen 4. Særlig titel, autorisation, certificering - skal gennemførelsen af uddannelsesforløbet føre frem til en særlig titel eller autorisation? - hvad med de arkitekter, der ikke gennemfører uddannelsesforløbet? - organisatoriske forhold 5. Internationale aspekter - Det indre Marked - international godkendelse - Arkitektdirektivet - (ACE) Der kan inddrages andre organisationer i arbejdet, såfremt parterne er enige herom. Der er aftalt følgende tidsplan for arbejdet: feb - juni 2003: sept. okt. 2003: Udarbejdelse og udveksling af organisationernes skriftlige oplæg til de enkelte temaer samt afholdelse af møder i forbindelse hermed. Afsluttende drøftelser og udarbejdelse af konklusioner Protokollat om anbefaling af medarbejderudviklingssamtaler Med virkning fra 1. april 2002 anbefaler AAR og PAR, at der på virksomhederne gennemføres årlige medarbejdersamtaler, hvor det primære formål er at drøfte den enkeltes arbejdsfunktioner, indsats og udviklingsmuligheder, herunder planlægning og efteruddannelse. Protokollat om vejledning om brug af efteruddannelsesmidler AAR og PAR udarbejder i perioden 1. oktober til 31. december 2002 en fælles vejledning til de respektive medlemmer om brug af efteruddannelsesmidler. 10

11 København, den august 2002 København, den august 2002 Ansatte Arkitekters Råd Praktiserende Arkitekters Råd Mette Carstad formand Gunilla M. Rønnow formand Ulrik Linvald Direktør Keld Møller Direktør 11