Resultatrevision 2014 for Jobcenter Holstebro Indhold

Transkript

1 Resultatrevision 2014 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Indledende og sammenfattende bemærkninger Beskæftigelsesministerens mål Ministerens mål 1 - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Ministerens mål 2 - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Ministerens mål 3 - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Udviklingen i antallet af personer på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale...9

2 1. Indledende og sammenfattende bemærkninger. Indledning. Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Det sker bl.a. ved at sammenholde resultaterne i det forløbne år med resultaterne i tidligere år og med resultaterne i andre jobcentre. Som udgangspunkt sammenlignes Holstebro i denne resultatrevision med gennemsnittet af kommuner i hele landet og gennemsnittet for kommunerne i Landsdel Vestjylland d.v.s. Holstebro, Skive, Viborg, Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer. Indsats, resultater og udfordringer. Indsatsen i Jobcenter Holstebro har i 2014 generelt befundet sig på et tilfredsstillende niveau. Der kan bl.a. peges på følgende forhold. Den gennemsnitlige varighed af de væsentligste forløb på offentlig forsørgelse er fortsat generelt lavere i Holstebro end på landsplan og i landsdelen. Gnsn. varighed i uger af forløb i Hele landet Landsdel Vestjylland Holstebro A-dagpenge 17,0 14,5 13,9 Kontanthjælp 37,9 33,7 35,2 Uddannelseshjælp 28,8 28,7 28,6 Sygedagpenge 10,3 11,1 10,6 Ledighedsydelse 26,0 22,7 22,6 Kilde. Jobindsats.DK. I forlængelse af de kortere varigheder, har Holstebro generet færre borgere på offentlig forsørgelse end gennemsnittet for hele landet. 22,2 % af arbejdsstyrken var i december 2014 på offentlig forsørgelse i Holstebro mod 23,2 % for hele landet. Fra 2013 til 2014 har der været et beskedent fald i antallet af unge på kontant og uddannelseshjælp. Det er første gang kurven knækker for disse unge siden finanskrisens begyndelse i 2008/9. I overensstemmelse med intentionerne i førtids- og fleksjobreformen er tilgangen til førtidspension reduceret. Tilgangen til førtidspension var i 2014 på 67 personer, svarende en reduktionen på 17 % fra 2013 til Udviklingen i Holstebro følger i store træk udviklingen på landsplan. Borgere på førtidspension udgjorde 8,2 % af arbejdsstyrken i Holstebro mod 8,5 på landsplan og 9,2 % i landsdelskommunerne. Jfr. intentionerne i førtids- og fleksjobreformen har Holstebro anvendt de nye ressourceforløb i betydeligt omfang, ligesom der fortsat oprettes mange fleksjob. Langtidsledigheden er samlet set faldet 38 % det seneste år i Holstebro Kommune. Det er et større fald end for landsdelen, hvor faldet var på 24 % og for hele landet (- 18 %). Andelen af arbejdsstyrken som var langtidsledige i 2014 var samtidig lavere i Holstebro end i landsdelskommunerne og hele landet. 2

3 En opgørelse af det såkaldte besparelsespotentiale viser at Holstebros udgifter til forsørgelsesydelser samlet set er 26,9. mio. kr. lavere end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Opgørelsen vedrører perioden 4.kvt kvt. 2014, som er den seneste tilgængelige. SFI - Det Nationale Forskningscenter For Velfærd har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcenteret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcenterets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen i jobcenteret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. Opgørelsen viser, at for permanente forsørgelsesydelser (fleksjob, førtidspension og ledighedsydelse) og sygedagpenge har Holstebro flere borgere end beregnet på offentlige ydelser. Besparelsespotentialet for disse ydelser kan ifl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgøres til 9,4 mio. kr. For a-dagpenge og kontanthjælp sparer Holstebro derimod 36,3 mio. kr. Men der er fortsat udfordringer, som primært vedrører: Opkvalificering af ledige, så de besidder kompetencer, som efterspørges af virksomhederne. Holstebro risikerer på linje med andre kommuner at komme i en situation med mangel på arbejdskraft på visse fagområde, bl.a. fordi arbejdsstyrken falder. Samtidig er der risiko for at kommunen fortsat vil have ledige på offentlig forsørgelse, fordi de mangler nødvendige kompetencer. I 2014 har der været et betydeligt fald i antallet af ledige, som var klar til arbejdsmarkedet, mens antallet af ledige, som skal have en større eller mindre indsats for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet er steget svagt. Fastholde at Holstebro også på sigt har relativt færre borgere på offentlige forsørgelsesydelser end tilfældet er i hele landet og i landsdelskommunerne. Fra 2013 til 2014 faldt antallet af borgere på offentlig forsørgelse mindre i Holstebro end i hele landet. Der skal derfor være fokus på metodeudvikling, som effektivt bringer borgere på offentlige forsørgelsesydelser i job og uddannelse. 3

4 2. Beskæftigelsesministerens mål Ministerens mål 1 - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 25 % pct. svarende til en stigning på 6,2 procentpoint fra december 2012 til december Resultat. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst at det af tekniske årsager desværre ikke er muligt at følge op på om målet er realiseret. Jobcenterets bemærkninger Jobcentrets egne målinger opgjort som sagens stopårsag - viser, at der fra 2013 til 2014 har været en stigning i antallet, som stopper deres kontanthjælpsforløb eller uddannelseshjælpsforløb, for at påbegynde et uddannelsesforløb. I 2013 var antallet ifl. opgørelserne 226 og i 2014 var antallet 262. Det er ikke muligt at opgøre tilsvarende tal for unge a-dagpengemodtagere. Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014 kom der endnu mere fokus på at alle unge skal påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenter Holstebro har i 2014 primært haft fokus på: At tilrettelæge en indsats, som informerer, motiverer og klæder den unge på til at påbegynde en relevant kompetencegivende uddannelse. At styrke samspillet mellem Jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og folkeskole m.v. med henblik på at yde en helhedsorienteret indsats for de unge, som har behov for det. At tilrettelægge en indsats som reducerer frafaldet på ungdomsuddannelserne. Af figur 1. fremgår andelen af unge mellem 18 og 29 år som var på kontant-eller uddannelseshjælp i perioden fra 2004 til 2014 i Holstebro, udvalgte nabokommuner og hele landet. Det ses, at Holstebro siden 2008 har haft den laveste andel på disse ydelser, og i 2014 udgør andelen 4,9 %, mod 5,1 % på landsplan. Figur 1. Andel af unge under 30 år på kontant- eller uddannelseshjælp Holstebro, Herning, Viborg og Hele landet. 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 6,6% 5,5% 5,0% 5,1% 4,9% 4,6% 3,9% 1,0% Hele landet Herning Holstebro Viborg 4

5 Det bemærkes, at der fra 2013 til 2014 har været et beskedent fald i antallet af unge på kontant og uddannelseshjælp. Det er første gang kurven knækker for disse unge siden finanskrisens begyndelse i 2008/9. Ses nærmere på unge på uddannelseshjælp, som er unge der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, var der i december unge i Holstebro. Heraf er: 84 uddannelsesparate d.v.s. at de forventes at kunne påbegynde en SU-berettiget uddannelse inden for 1 år. 295 er aktivitetsparate d.v.s. at der forventes et længere tilløb inden den unge kan påbegynde en uddannelse. Årsagerne kan være psykiske og sociale udfordringer, misbrug og andre forhold, som bevirker at den unge har svært ved at påbegynde en uddannelse. Tabel 1. Uddannelseshjælp december Antal og Andel samt ændring. Holstebro Andel unge på uddannelseshjælp i f.t. alle unge. Ændring fra januar 2014 til december 2014 Antal fuldtidspersoner Hele landet Landsdel Vestjylland Holstebro Hele landet Landsdel Vestjylland Holstebro Visitationskategori i alt 381 4,2% 4,3% 4,0% -4,3% -5,2% -5,0% Alle uddannelsesparate 84 1,7% 1,7% 0,9% -19,7% -14,2% -13,4% Aktivitetsparat 295 2,5% 2,5% 3,1% 10,5% 1,4% -2,0% Holstebro har visiteret flere som aktivitetsparate (3,1 % af de unge). I hele landet og i landsdelen Vestjylland er andelen 2,5 %. Forskellene indsnævres dog løbende. Der er en betydelig dynamik til og fra ydelsen unge på uddannelseshjælp. I 2014 var der i gennemsnit 410 personer på uddannelseshjælp. Det dækker imidlertid over, at ca. 750 forskellige cpr.nr. modtog ydelsen i kortere eller længere tid. 5

6 2.2. Ministerens mål 2 - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 103 personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på 2 pct. fra december 2012 til december Resultat. Tilgangen til førtidspension i 2014: 67 personer svt. et fald på 17 %. Jobcenterets bemærkninger. Tilgangen til førtidspension er i Holstebro faldet 17 % fra 2013 til Både udvikling og niveauet (tilkendelser i forhold til arbejdsstyrken) følger udviklingen på landsplan. Tabel 2. Førtidspension. Udvikling i tilgangen og andel af arbejdsstyrken som befinder sig på ydelsen. Tilgang i 2014 (Antal) Holstebr o Ændring i tilgang fra 2013 til 2014 (%) RAR Holstebr vestjyll o and Hele landet Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år 2014 (%) Holstebr o RAR Vestjyll and Hele landet Førtidspension % - 15 % - 21 % 8,3 % 9,2% 8,5% Andelen af arbejdsstyrken som modtager førtidspension udgør i Holstebro 8,3 %. For kommuner i landsdelen er andelen 9,2 % og for hele landet er andelen 8,5 %. Det markante fald i tilkendelserne til førtidspension skal ses i sammenhæng med førtids-og fleksjobreformen, der trådte i kraft primo Reformens intention var at færre skulle tilkendes førtidspension. I stedet skulle alle udsatte tilbydes en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats, bl.a. i form af ressourceforløb. Ligeledes skal fleksjob med få timer erstatte førtidspension. Jobcenter Holstebro har hurtigt implementeret denne tankegang. Således: Var 151 personer på ressourceforløb ultimo Det svarer til 1,8 % af tilkendelserne på landsplan, hvor den naturlige andel er ca. 1,0 %. Fik 182 personer tilkendt et fleksjob i 2014 (jan-okt.). Det svarer til 1,4 % af tilkendelserne på landsplan, hvor den naturlige andel er ca. 1,0 %. I 2013 var andelen 1,7 %. Jobcenter Holstebro prioriterer herudover en tidlig og tværfaglig indsats for kontanthjælpsog sygedagpengemodtagere, hvorfra hovedparten af tilgangen til førtidspension kommer. Der er herunder løbende fokus på metodeudvikling bl.a. i forhold til brugen af ressourceforløb. 6

7 2.3. Ministerens mål 3 - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 300 personer (antal personer) i december 2014, svt. et fald på 17 % pct. fra december 2012 til december Resultat. Holstebro havde 179 langtidsledige i december Heraf udgør a- Jobcenterets dagpengeledige bemærkninger. 111 og kontanthjælpsmodtagere 68. Langtidsledigheden er samlet set faldet 38 % det seneste år i Holstebro Kommune. Det er et større fald end for landsdelen, hvor faldet var på 24 % og for hele landet (-18 %). Tabel 3. Langtidsledige. Antal personer, ændringer og andel. December 2014 Antal langtidsledige personer Andel langtidsledige personer ift. (ministermål) bruttoledige personer Hele landet RAR Vestjyllan Holstebr o Hele landet RAR Vestjylland Holstebr o d Ydelsesgruppe ,6 21,0 17,6 r i alt A-dagpenge ,9 15,7 13,4 Kontanthjælp ,2 40,6 35,8 Langtidsledigheden er faldet markant for jobparate kontanthjælpsmodtagere (- 46%), mens antallet af langtidsledige på a-dagpenge er reduceret 31 %. I Holstebro toppede antallet af langtidsledige i 2010, hvor 511 personer var langtidsledige, svarende til at 30,4 % af alle ledige var langtidsledige. Ultimo 2014 udgjorde denne andel 17,6% i Holstebro mod 21% i landsdelen og 26,6 % i hele landet. Den meget høje andel af kontanthjælpsmodtagere, som er langtidsledige (35,8%) skyldes, at ledige, som havde opbrugt deres a-dagpengeret, og som er overgåret til de midlertidige ordninger med særlig uddannelseshjælp og arbejdsmarkedsydelse indgår som kontanthjælpsmodtagere. Størst risiko for langtidsledighed ses hos borgere fra ikke-vestlige lande, borgere over 55 år og borgere med lavt uddannelsesniveau. Fokus i indsatsen i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af langtidsledighed er en tidlig screening af alle ledige m.h.p. identificering af ledige i risikogruppen, en tidlig aktiveringsindsatsindsats og en håndholdt indsats som kendt fra akutpakken. 7

8 2.4. Ministerens mål 4 - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Mål og resultater. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) samlet set være på 45 %, svt. en stigning på 2 procentpoint fra december 2012 til december Samarbejdsgraden for Jobcenter Holstebro alene (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) samlet set være på 40 %, svt. en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Resultat. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke kunne levere data i forhold til de opstillede mål. 3. Udviklingen i antallet af personer på offentlige forsørgelsesydelser. Den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcenteret kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Nedenfor fremgår for en række forsørgelsesydelsers vedkommende niveau, udvikling og sammenligning med hele landet. Tabel 4. Forsørgelsesgrupper. Holstebro Antal fuldtidspersoner Hele landet Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Holstebro Hele landet Dec 2014 Ændring fra (%) Dec 2014 Ændring fra (%) Dec 2014 Dec 2014 Ydelsesgrupper i alt ,1% ,7% 22,2 23,2 A-dagpenge % % 2,6 3,4 Kontanthjælp % % 2,7 3,9 Uddannelseshjælp 381 % % 1,4 1,5 Sygedagpenge 875-6% % 3,1 2,8 Jobafklaringsforløb 48 % % 0,2 0,1 Ressourceforløb % % 0,5 0,3 Ledighedsydelse 174-8% % 0,6 0,6 Fleksjob 843 6% % 3 2,2 Førtidspension % % 8,1 8,4 Af tabellen fremgår, at i december 2014 modtog fuldtidspersoner i Holstebro en offentlig forsørgelsesydelse. I forhold til tilsvarende måned i 2013 er der for Holstebros vedkommende tale om et fald på 1,1 pct. For hele landet har der været tale om et fald på 1,7 %. Det bemærkes, at den positive udvikling først og fremmest vedrører a-dagpengeforsikrede. For kontanthjælp og sygedagpenge skal det faldende antal ydelsesmodtagere ses i sammenhæng med reformændringer, hvor nogle borgere er overgået til nye ydelsestyper som uddannelseshjælp, jobafklaringsforløb og til dels ressourceforløb. Korrigeret herfor ses der primært et stigende antal borgere på ydelsen fleksjob (6 %) Udviklingen er i store træk parallel med udviklingen på landsplan. 8

9 Dog bemærkes at Holstebro samlet set har en lidt mindre del af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse. I Holstebro er 22,2 % af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse mod 23,2 % på landsplan. Holstebro har relativt færre borgere på a-dagpenge og kontanthjælp, men flere på sygedagpenge og fleksjob. haft en større stigning i antallet borgere i fleksjob, men et større fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. 4. Besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet viser ifl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. SFI - Det Nationale Forskningscenter For Velfærd har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcenteret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp mv, sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcenterets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen i jobcenteret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. I tabellen nedenfor vises besparelsespotentialet i mio. kr. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårlige end rammevilkårene tilsiger. Negative beløb betyder, at kommunen ligger bedre end rammevilkårene tilsiger. Tabel 5. Besparelsespotentiale Jobcenter Holstebro. 4. kvartal kvartal 2014 Besparelsespotentiale Holstebro jobcenter Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner Forudsagte fuldtidspersoner Potentiel reduktion Besparel ses- 4. kvartal kvartal 2014 i pct. af befolkningen i pct. af befolkningen af antal fuldtidsperso ner potential e (i mio. kr.) A-dagpenge (inkl. særlig 2,24 2, ,9 uddannelsesydelse) Kontanthjælp (inkl. 3,49 3, ,4 revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) Sygedagpenge 2,4 2, ,9 Permanente ydelser 8,95 8, ,5 (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) I alt 17,06 17, ,9 Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af 9

10 befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Det samlede besparelsespotentiale i kommunen findes ved at lægge alle positive og negative resultater for besparelsespotentiale for ydelsesgrupperne sammen. Ses på alle ydelser under ét fremgår det, at Holstebro samlet set klarer sig bedre end rammevilkårene tilsiger. Besparelsen kan opgøres til 26,9,4 mio. kr. Heraf vedrører 24,9 mio. kr. a-dagpenge, 11,4 mio. kontanthjælp, mens der er et besparelsespotentiale på 6,9 mio. kr. på sygedagpenge og 2,5 mio. kr. for permanente forsørgelsesydelser. Jobcenterets bemærkninger vedr. besparelsespotentiale. I forhold til de enkelte ydelser skal der kort bemærkes følgende.. A-dagpenge. Holstebro har oplevet et betydeligt fald i antallet af a-dagpengemodtagere i Ultimo 2014 var niveauet 2,6 % af arbejdsstyrken. I landsdel Vestjylland var andelen 2,8 % og på landsplan var andelen 3,4 %. Fra december 2013 til december 2014 faldt ledigheden 10 % i Holstebro, hvilket er lidt mere end på landsplan (9 %), og lidt mindre end i landsdelen (15%). Det lave ledighedsniveau betyder, at Holstebro kommunes udgifter er knap 25 mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsiger. Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp). Holstebro har traditionelt haft et lavt antal kontanthjælpsmodtagere i forhold til andre kommuner. Med kontanthjælpsreformen kom unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse over på den nye ydelse uddannelseshjælp. Nedenfor ses på udviklingen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fra 2013 til Kontant- og uddannelseshjælp 2013 til Antal fuldtidspersoner Holstebro Hele landet RAR Vestjylland Dec 2013 Dec 2014 Ændring i % Ændring i % Ændring i % Kontanthjælp ,3% -29,9% -35,3% Uddannelseshjælp I alt ,5% -2,7% -2,6% Det ses, at det samlede antal kontant og uddannelseshjælpsmodtagere er faldet 2,5 % i Holstebro. Udviklingen svarer stort set til udviklingen i landsdelen og på landsplan. Kontanthjælpsmodtagere udgør i Holstebro 2,7 % af arbejdsstyrken mod 3,9 % på landsplan. For uddannelseshjælp er andel 1,4 % i Holstebro og i landsdelen mod 1,5 % på landsplan. Det relativt lave antal kontanthjælpsmodtagere samt undergrupper betyder, at Holstebro Kommunens udgifter til kontanthjælp er ca. 11. mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsiger Permanente forsørgelsesydelser (Førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse.) Holstebro har i 2014 oplevet et fald i antallet af borgere på såvel førtidspension og ledighedsydelse. Niveauet for disse ydelser er ikke over, hvad rammevilkårene tilsiger. 10

11 Besparelsespotentialet vedrører fleksjob. Holstebro har historisk haft mange borgere i fleksjob, og i har kommunen været hurtig til at implementere førtidspensionsfleksjobreformen med mange fleksjob til følge. Resultatet har bl.a. været, at tilgangen til førtidspension er meget beskeden og antallet af borgere på ledighedsydelse er reduceret. Besparelsespotentialet for permanente forsørgelsesydelser opgøres samlet til 2,5 mio. kr. Sygedagpenge. Opgørelsen af besparelsespotentialet viser, at kommunen potentielt kan spare kr. 6,9 mio. kr. ved at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere. For at reducere antallet af sygedagpengemodtagere iværksatte Arbejdsmarkedsudvalget primo 2015 en handlingsplan. Målet et på et års sigt at føre en mere aktiv indsats og nedbringe antallet på sygedagpenge/jobafklaringsforløb. 11