LUDSHØJGÅRD GIM Blistrup Sogn, Holbo Herred Stednr Sb UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 Blistrup Sogn, Holbo Herred Stednr Sb. 142 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 Blistrup Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 142 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejeren af ejendommen Ludshøjgård, Helsingevej 77, Niels Chr. Møllegaard, ønskede at opføre en ny maskinhal på ejendommen (se fig. 1). Bygherre forespurgte gennem byggefirmaet Gefion- Byggerådgivningen Gilleleje Museum om en bindende udtalelse om, hvorvidt der var arkæologiske levn på det berørte område. Gilleleje Museum kunne ikke komme med en bindende udtalelse med mindre der blev foretaget en arkæologisk prøveundersøgelse. Denne prøveundersøgelse fandt sted 23/ på Gilleleje Museums regning. Gilleleje Museum har prioriteret denne sag højt p.gr. af nærheden til den markante gravhøj Ludshøj fra yngre bronzealder. På prøveundersøgelsen, der blev ledet af arkæolog Kjartan Langsted, fremkom to kogestensgruber. Hermed var der påvist fortidsminder på stedet, og det blev besluttet at foretage en udvidet undersøgelse. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 8/ og på bygherres vegne af Gefion-Byggerådgivningen (v. Rikke Sørensen) i brev af 14/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted 21-22/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Muldafrømningen foregik ved hjælp af en dozer, som bygherre havde bestilt til formålet mulden skulle under alle omstændigheder rømmes af i forbindelse med byggeriet. Ulempen ved denne fremgangsmåde var, at dozerens bælter kørte jorden til, så iagttagelse vanskeliggjordes. Endvidere var det ikke alle steder, mulden var helt væk, så dele af fladen kunne ikke iagttages. Det meget varme og tørre maj-vejr gjorde, at fladen hurtigt tørrede ud, så det blev vanskeligt at fladeskovle. Fladen blev gennemgået og alle synlige anlæg blev fremskovlet og markeret. Der blev endvidere fladeskovlet omkring anlæggene for at se, om der var flere i nærheden. Fladen blev opmålt 1:200. Alle anlæg blev bogstavnummereret og snittet og beskrevet 1:20. Der blev udtaget trækulsprøver til C14-analyse fra så mange anlæg som muligt. Prøverne blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Kulstof 14-dateringen blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar. ANLÆGSBESKRIVELSER r r var den eneste anlægstype på udgravningen (se plantegning fig. 3). Dem blev der fundet 15 af: Anl. c-q. Alle gruberne lå koncentreret i den midterste tredjedel af udgravningsfeltet. Stort set alle gruber var cirkelrunde og ret små. 7 af gruberne (anl. j-p) lå helt tæt sammen side om side (se fig. 6). De øvrige lå mere spredt. Gruberne var cm dybe. Datering: En af gruberne, anl. j (en af gruberne i koncentrationen) blev dateret til f Kr., dvs. yngre bronzealder per. IV eller begyndelsen af per. V. Denne datering svarer fuldstændig overens med gravinventaret fra gravhøjen Ludshøj, der oprindelig muligvis har været den største gravhøj i Nordsjælland (se fig. 1 og 5): her fandtes en stenkiste med et bronzesværd med bevarede

3 rester af hornbeklædning på grebet, en ragekniv med en guldtrådsbevikling på grebet, en bronzekniv, bronzebeslag formentlig til et pilekogger samt en nål, en dobbeltknap og en pincet af guld. Der er dermed al mulig grund til at tro, at gravhøj og kogestensgruber er relateret på en eller anden måde måske afspejler kogestensgruberne ritualer i forbindelse med gravhøjen? Nord for Ludshøj har ligget endnu to gravhøje, som imidlertid ikke er dateret nærmere og 400 m mod nord har ligget endnu en, der er afbildet på Original 1-kortet. Beliggenhed: Ludshøj ligger lige ved et vigtigt vadested over Øllemose Å, som stadig afspejles i stednavnet Vadshuse. Tæt syd for kogestensgruberne ligger et 100 meter stort vådområde. rne ligger typisk lavt i tilknytning til vådområder. Forklaringen er uvis måske har vandet indgået i grubernes funktion, der normalt betragtes som tilberedning af kød ved særlige lejligheder. KONKLUSION På undersøgelsen fandtes en koncentration på 15 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til f.kr., dvs. yngre bronzealder per. IV. Denne datering falder fuldstændig sammen med gravhøjen Ludshøj 200 m mod sydvest. Der er derfor al mulig grund til at tro, at kogestensgruberne kan relateres til denne gravhøj. Gilleleje 11. november 2008 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a Trækul 2 Anl. e Trækul 3 Anl. g Trækul 4 Anl. i Trækul 5 Anl. j Trækul (hele prøven blev sendt afsted)

4 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er angivet med rød firkant (sb. 142). Øvrige fortidsminder er angivet med rødt. Cirkelformet signatur markerer gravhøj, kryds markerer enkeltfund. Fig. 1 LUDSHØJGÅRD Udgravningsfeltet er markeret med rødt. Fig. 2

5 PLANTEGNING Plantegning Fig. 3 r er angivet med sort samt anlægsnummer. Vådmark er angivet med blå raster.

6 FOTOS Panorama over undersøgelsesområdet set fra syd. Bemærk det kraftige fald Fig. 4 ned til et vådområde i forgrunden. Klynge af kogestensgruber i fladen. Fig. 6 Ludshøjgård med Ludshøj i baggrunden. Fig. 5

7 C14-DATERING Fig. 7 Dateringen er angivet med pil på tidstavlen. Fig. 8