Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr."

Transkript

1 Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg SOSU-rapport nr. 7

2 ARBEJDSMILJØFORHOLD FOR SOSU-UDDANNEDE INDVANDRERE I DANMARK Hanne Giver Isabella Gomes Carneiro Annie Høgh Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007 i

3 NFA-rapport SOSU-rapport nr. 7 Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark Hanne Giver Isabella Gomes Carneiro Annie Høgh Vilhelm Borg ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: Rapport og bilag (Bilag til SOSU er årgang Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark) kan downloades fra ii

4 FORORD Denne rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport, rapport nr. 4. De følgende tolv delrapporter, der udgives nu og hvor denne rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbig været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra alle tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en eksterne lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Professor Tage S. Kristensen takkes for inspiration og konstruktiv kritik til rapporten. Også tak til projektkoordinationschef Elsa Bach for konstruktiv kritik i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. Ekstern lektør, forsker Vibeke Jakobsen, Socialforskningsinstituttet, takkes ligeledes for konstruktiv kritik til rapporten. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) iii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 1 Indledning... 7 Teoretisk baggrund... 9 Formål... 9 Spørgsmål vi ønsker at få svar på Hypotese Om projektet der danner baggrund for resultaterne i denne rapport SOSU er årgang Arbejde i ældreplejen Deltagere i undersøgelserne, definitioner og inddelinger Deltagere i undersøgelserne Social- og sundhedsuddannelserne Definitioner af danskere og indvandrere/efterkommere Inddeling i vestlige og ikke vestlige indvandrere Metode...17 Skalaer om det psykiske arbejdsmiljø Beregninger/Statistik Forskel i besvarelsesprocenter blandt danskere og indvandrere Bortfaldsanalyse...18 SOSU er årgang Arbejde i ældreplejen Befolkningsbaggrund Køn Alder Opsummering og diskussion Tilknytning til arbejdsmarked og SOSU-uddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet SOSU-uddannelse Anciennitet Forventninger til fremtiden Forventning til fremtiden kontrolleret for alder, køn og anciennitet Opsummering og diskussion Fysisk arbejdsmiljø Forflytninger Anvendelse af hjælpemidler Lænderygbesvær Ulykker med lænderyggen Opsummering og diskussion Psykisk Arbejdsmiljø Krav i arbejdet Tempo og mængde Følelsesmæssigt krav og krav om skjule følelser Arbejdets organisering og indhold Indflydelse Udviklingsmuligheder Involvering og mening i arbejdet Ledelse og social støtte Forudsigelighed iv

6 Rolleklarhed og rollekonflikter Social støtte fra kolleger og leder Ledelseskvalitet Opsummering og diskussion Kvalitet i plejen af de ældre Kvalitet i plejen af de ældre Opsummering og diskussion Trusler, Vold, Uønsket seksuel opmærksomhed og Mobning Trusler, vold og uønsket seksuel opmærksomhed Trusler Hvem truer? Vold Hvem udøver volden? Uønsket Seksuel Opmærksomhed Hvem udsætter SOSU erne for uønsket seksuel opmærksomhed? Mobning Hvem bliver SOSU erne mobbet af? Opsummering og diskussion Trivsel, helbred, søvnbesvær og fravær Trivsel Selvvurderet helbred Søvnbesvær...58 Fravær Opsummering og diskussion Opsummering af alle resultater Konklusion Bilag Referencer v

7

8 SAMMENFATNING Formål Det overordnede formål med denne rapport er at beskrive arbejdsmiljøforhold og trivsel blandt indvandrere i SOSU-branchen og sammenligne med danskere i samme branche. Indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet et år efter endt uddannelse vil også kort blive beskrevet. Om projektet der danner baggrund for undersøgelsen Rapporten er udarbejdet på baggrund af resultater fra et stort forskningsprojekt på Arbejdsmiljøinstituttet (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). Projektet hedder FOR-SOSU (Fastholdelse Og Rekruttering af SOcial- og SUndhedshjælpere og -assistenterer). Det overordnede mål med dette projekt er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU er) i SOSU-branchen. To store undersøgelser indgår i dette projekt. Den ene undersøgelse hedder SOSU er årgang 2004 og den følger alle de SOSU er (i alt 3128 personer fordelt på 1135 assistenter og 1994 hjælpere), der blev uddannet i 2004, et og to år efter de træder ud på arbejdsmarkedet (hhv og 2006). I denne rapport præsenteres kun resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i 2005, der vedrører SOSU ernes arbejdsmiljø det første år efter endt uddannelse. Den anden undersøgelse hedder Arbejde i ældreplejen, og her undersøges arbejdsmiljøet blandt alle medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner i hele landet i Undersøgelsen omfatter alle medarbejdergrupper i den kommunale ældrepleje. I alt 9949 medarbejdere (78%) besvarede i 2005 spørgeskemaet. I denne rapport er kun medtaget resultater for plejepersonale (i alt 6667 personer). Dvs. hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygehjælpere og uuddannede plejemedarbejdere og altså ikke sygeplejersker og terapeuter. Inddeling af deltagere Vi har i rapporten inddelt deltagerne i 3 grupper, nemlig danskere, vestlige indvandrere og ikkevestlige indvandrere. I rapporten bliver resultater for ikke-vestlige og vestlige indvandrere sammenlignet med resultater for danskere. Hypotese En enkelt hypotese danner i rapporten baggrund for en række analyser: Forskelle i oplevelsen af arbejdsmiljø og trivsel forventes at være større mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere end mellem vestlige indvandrere og danskere. Vi forventer, at de ikkevestlige indvandrere oplever arbejdsmiljøet mere negativt end danskere. Den foreliggende litteratur på området danner sammen med teorierne om social identifikation der præsenteres i rapporten, grundlaget for i alt 8 forskningsspørgsmål vi i rapporten ønsker at få svar på (Se afsnittet Spørgsmål vi ønsker at få svar på ). 1

9 Resultater Rapportens resultater gennemgås i det følgende. I tabel 1 præsenteres en samlet oversigt over resultater. Tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og forventninger I både SOSU er årgang 2004 og Arbejde i ældreplejen er der flest kvinder, både blandt danskere og indvandrere. I gruppen af ikke-vestlige indvandrere ses flest mænd. Resultaterne fra SOSU er årgang 2004 viser, at både vestlige og ikke-vestlige indvandrere har lige så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som danskere. Der er ingen forskel mellem de tre grupper, hverken når det gælder andelene, der et år efter endt uddannelse er i arbejde, under uddannelse eller er arbejdsløse. indvandrere er uddannet i 2005 som SOSU-hjælpere sammenlignet med danskere. Mest markant er resultaterne for de ikke-vestlige indvandrere hvor 80% er uddannet som SOSU-hjælpere. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har kortest anciennitet og samtidig er der flest blandt de ikke-vestlige indvandrere, der har forventninger om at forblive på samme arbejdsplads i de næste 5 år end danskere. Psykisk arbejdsmiljø For indvandrere fra vestlige lande fandt vi, at flere oplevede høje følelsesmæssige krav i arbejdet end danskere, at flere oplevede lavere indflydelse i arbejdet og færre udviklingsmuligheder, og yderligere at færre oplevede deres arbejde som meget meningsfuldt. For denne indvandrergruppe er der altså tale om, at de oplever et dårligere psykisk arbejdsmiljø end danskere. På den positive side oplever færre indvandrere fra vestlige lande blandt de nyuddannede (SOSU er i årgang 2004) en lav grad af involvering i deres arbejdsplads. Denne positive forskel finder vi dog ikke blandt vestlige indvandrere, der har været i arbejde i længere tid (Arbejde i ældreplejen). For indvandrere fra ikke-vestlige lande fandt vi nogle af de samme negative forskelle. Også blandt disse oplevede flere høje følelsesmæssige krav i arbejdet, og færre af de nyuddannede oplevede (SOSU er i årgang 2004) en høj grad af mening i arbejdet. Forskellen i oplevelse af mening i arbejdet blev ikke fundet for ikke-vestlige indvandrere, der havde været længere tid i arbejde (Arbejde i ældreplejen). For indvandrere fra ikke-vestlige lande fandt vi yderligere flere positive forskelle sammenlignet med danskere. Færre ikke-vestlige indvandrere oplevede høje tempokrav i arbejdet og høje krav om at skjule deres egne følelser, og flere af dem oplevede høj grad af indflydelse i arbejdet. For ikke-vestlige indvandrere er der altså tale om flere positive forskelle end negative forskelle sammenlignet med danskere Når det gælder social støtte fra ledere og kolleger fandtes ingen forskelle for vestlige indvandrere. For ikke-vestlige indvandrere var billedet igen sammensat af negative og positive forskelle. af dem oplevede lav grad af støtte fra deres kolleger, men på den anden side var der de positive forskelle, at de oplevede en bedre ledelseskvalitet og en højere grad af forudsigelighed og information i arbejdet end danskere. Vi kan konkludere, at vores hypotese om dårligere psykisk arbejdsmiljø og dårligere social støtte fra ledere og kolleger kun delvist blev bekræftet. For nogle forholds vedkommende var der ikke forskel og især for ikke-vestlige indvandrere var der endog en række positive forskelle i både arbejdsmiljøet og i støtte fra ledelsen. Vores forventning om, at forskellen ville være størst 2

10 for indvandrere fra ikke-vestlige lande, og at disse ville have et dårligere psykisk arbejdsmiljø end både indfødte danskere og indvandrere fra vestlige lande, blev således ikke bekræftet. Kvaliteten i plejen af de ældre Væsentlig færre både ikke-vestlige og vestlige indvandrere oplevede, at de havde mulighed for at yde en høj kvalitet i plejen af de ældre sammenlignet med danske deltagere. Især mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere var forskellen stor. Trusler, vold, uønsket seksuel opmærksomhed og mobning. Færre SOSU er med indvandrerbaggrund oplevede vold, trusler og uønsket seksuel chikane på arbejdspladsen end SOSU er med dansk baggrund. SOSU er med ikke-vestlig indvandrerbaggrund oplevede mere mobning end både SOSU er med vestlig baggrund og SOSU er med dansk baggrund. Med hensyn til hvem der udøvede de forskellige negative handlinger, havde de fleste deltagere været udsat for vold, trusler og uønsket seksuel opmærksomhed fra brugere. I Arbejde i ældreplejen blev færre ikke-vestlige indvandrere end danskere udsat for trusler fra brugere, og flere blev udsat for trusler fra en kollega eller fra pårørende til en bruger. I forhold til udsættelse for mobning viste det sig, at de fleste deltagere blev udsat for dette af kolleger og ledere, og vi fandt ikke her forskelle mellem de etniske grupper. Men vi fandt også, at begge indvandrergrupper blev udsat for mere mobning fra brugere end de danske SOSU er. Trivsel, helbred, søvnbesvær og fravær I Arbejde i ældreplejen angav signifikant færre vestlige indvandrere, at de havde et vældig godt helbred sammenlignet med danskere. Ser vi på andre helbredsmæssige faktorer som søvnproblemer og trivsel fremgik det af undersøgelserne, at indvandrere fra ikke-vestlige lande hyppigst led af søvnproblemer sammenlignet med de to øvrige grupper, men der var ikke forskel mellem grupperne, når det drejede sig om trivsel. Når det gælder sygefravær var det de ikke-vestlige indvandrere i SOSU er årgang 2004, der hyppigst rapporterede om lavt fravær. Færre ikkevestlige indvandrere i Arbejde i ældreplejen rapporterede om et højt fravær sammenlignet med de øvrige grupper Konklusion Indvandrere i SOSU-branchen har på flere områder et godt arbejdsmiljø, når det vurderes ud fra deltagernes besvarelser i de to undersøgelser. Men der er også forhold, som kan være problematiske i arbejdsmiljøet for netop indvandrere. Vores forventning om, at forskelle i oplevelsen af arbejdsmiljø og trivsel ville være større mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere end mellem vestlige indvandrere og danskere, blev ikke entydigt bekræftet af de to undersøgelser. En gennemgang af positive og negative faktorer i arbejdsmiljøet viser, at ikke-vestlige indvandrere mod vores forventning, oplever lidt færre negative faktorer i arbejdsmiljøet sammenlignet med danskere. Og de ikke-vestlige indvandrere angiver desuden flere positive faktorer i arbejdsmiljøet som sammenlignet med danskere. 3

11 Tabel 1. Oversigt over resultater i de 2 undersøgelser Arbejde i ældreplejen (Ældreplejen) og SOSU er årgang 2004 (Årgang 2004) for hhv. ikke-vestlige og vestlige indvandrere. Tomme celler = ingen statistisk signifikante forskelle når der sammenlignes med danskere. /færre = der er statistisk signifikant flere/færre i den pågældende gruppe, der oplever den aktuelle faktor, når der sammenlignes med danskere. = positiv faktor i arbejdsmiljøet for indvandrere. = negativ faktor i arbejdsmiljøet for indvandrere = spørgsmålet er ikke stillet deltagerne i denne undersøgelse. Arbejdsmiljøfaktorer Tilknytning til arbejdsmarkedet Fysisk arbejdsmiljø Forflytninger Hjælpemidler Ulykker Fysisk besvær Psykisk arbejdsmiljø Krav i arbejdet Arb. Org. og indhold I arbejde eller under uddannelse Forventninger om forbliven Forflytter mere end 10 gange/dag Anvender hjælpemidler Ulykker med lænderyggen Besvær i lænderyggen Højt arbejdstempo Lavt arbejdstempo Høje krav om at skjule følelser Lave krav om at skjule følelser Høje følelsesmæssige krav Lave følelsesmæssige krav Høj grad af indflydelse Lav grad af indflydelse Høj grad af involvering Lav grad af involvering Store udviklingsmuligheder Små udviklingsmuligheder Høj grad af meningsfuldhed Lav grad af meningsfuldhed Ikke-vestlige indvandrere Årgang 2004 Ældreplejen Færre Færre Færre Vestlige indvandrere Årgang 2004 Ældreplejen Færre Færre 4

12 Arbejdsmiljøfaktorer Ledelse/social støtte Kvalitet i plejen Vold, trusler, uønsket seksuel opmærksomhed, mobning Vold Dagligt til månedligt Trusler Uønsket seksuel opmærksomhed Mobning Trivsel, helbred, søvnbesvær, fravær Trivsel Helbred Søvnbesvær Fravær Høj grad af forudsigelighed Lav grad af forudsigelighed Rollekonflikter Rolleklarhed Social støtte fra kolleger ofte Social støtte fra kolleger aldrig Høj ledelseskvalitet Lav ledelseskvalitet Høj kvalitet i plejen af de ældre Lav kvalitet i plejen af de ældre Af og til Fra brugere Fra kollega/leder Af og til Dagligt til månedligt Af og til Af brugere Vældig godt helbred Dårligt helbred Højt fravær Lavt fravær Ikke-vestlige indvandrere Årgang 2004 Ældreplejen Færre Færre Færre Færre Færre Færre Færre Færre Vestlige indvandrere Årgang 2004 Ældreplejen Færre Færre Færre 5

13

14 INDLEDNING Forandringer i alderssammensætningen blandt danskere i de kommende årtier vil sandsynligvis medføre ændringer på flere niveauer i samfundet. Det vil bl.a. stille store krav til arbejdsmarkedet, som skal kunne takle forholdet mellem en voksende andel af ældre og færre yngre arbejdsdygtige borgere. I den kommende tiårsperiode forventes en markant forøgelse i gruppen af borgere over 65 år (omkring 20 procent) (1). I takt med denne udvikling vil der blive behov for udvidelser indenfor pleje-, omsorgs- og sundhedssektoren og især vil efterspørgslen på ældrepleje stige (2). Ældreområderne har imidlertid, de sidste år, haft sværere ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft i form af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU er). Nogle af årsagerne kan bl.a. skyldes den overvejende negative presseomtale af arbejdsmiljøet inden for ældreområdet, og at arbejdet med pleje af ældre typisk forbindes med lav status, skæve arbejdstider samt lav løn (1). Indvandrere udgør generelt et stort arbejdskraftpotentiale i Danmark. Mangel på arbejdskraft giver jobmuligheder for ledige indvandrere, der har lyst til f.eks. at arbejde inden for social- og sundhedsområdet. Social- og sundhedsskolerne melder om et stigende optag af både mandlige og kvindelige indvandrere. På Social- og sundhedsskolen i København vurderes det for eksempel, at ca. 40% af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk, og det tilsvarende tal for Århus og Odense er hhv. 23% og 18%. (3). Indenfor har ældreplejen man allerede oplevet, at andelen af de nyuddannede SOSU er med indvandrer-baggrund er voksende (1). Tidligere undersøgelser viser at SOSU er oftest oplever deres arbejde som meningsfyldt, men også tilkendegiver at der er høje følelsesmæssige krav forbundet med arbejdet samt krav om at skjule følelser. Nogle SOSU er oplever desuden, at der mangler tid til f.eks. omsorg for klienterne og at der kan opstå modstridende krav fra ledelse og klienter. Når det gælder det fysiske arbejdsmiljø (ergonomiske, biomekaniske og fysiologiske belastninger i arbejdsmiljøet) er ansatte i social- og sundhedssektoren, specielt SOSU er, i deres arbejde ofte udsat for høje fysiske krav. Når klienter løftes, forflyttes og plejes, eller når der gøres rent, sker det nemlig ofte i belastende arbejdsstillinger. Plejemedarbejderne i ældreplejen oplever desuden, at have lav indflydelse på det arbejde de udfører, men de vurderer også, at de har en forholdsvis høj ledelseskvalitet. Af disse tidligere undersøgelser fremgår det desuden, at det at arbejde med andre mennesker (klienter/patienter) kan medføre en betydelig risiko for vold og trusler (4)(1). Undersøgelserne er meget forskelligartede og kun få af dem har resultater der kan sammenlignes. Ingen af de tidligere undersøgelser af SOSU ers arbejdsmiljø har inddraget indvandrere i analyserne. udenlandske undersøgelser beskæftiger sig med arbejdsmiljø blandt indvandrere i arbejde, ligesom enkelte undersøgelser omhandler indvandreres beskæftigelseschancer. Lowell and Gerova (5) konkluderer i en amerikansk rapport på baggrund af oplysninger indhentet i forbindelse med folketællingen i år 2000 i USA (2000 census) at immigranter uddannet indenfor sundhedsvæsenet generelt har sværere ved at komme i arbejde og har højere arbejdsløshed end indfødte amerikanere med samme uddannelse. En svensk undersøgelse viser, at blandt de indvandrere, der er i arbejde (alle typer), oplever indvandrere fra Sydeuropa, Østeuropa og øvrige lande (primært flygtninge fra ikke-europæiske lande) generelt et mere ensformigt arbejde, og de har oftere ondt i ryggen sammenlignet med andre indvandrergrupper og svenskere (fra Statens Folkhälsoinstitut i Sverige i 2002 (6)). En amerikansk undersøgelse (7) viser f.eks., at grupper af etniske minoriteter oftere bliver udsat for mobning, sammenlignet med hvide amerikanere. I en britisk undersøgelse fandt Shields og Price (8) at blandt sygeplejersker, som tilhører etniske minoriteter, oplevede 40% chikane af racistisk karakter fra kolleger og hele 64% oplevede denne type chikane fra patienter. Forfatterne konkluderer i denne undersøgelse, at oplevelsen af chika- 7

15 ne af racistisk karakter og diskrimination på arbejdspladsen har stor betydning for, om sygeplejerskerne er tilfredse med deres arbejde. I en svensk undersøgelse fra 2004, der bl.a. beskriver arbejdsvilkår blandt indvandrekvinder i Sverige, fandt man imidlertid ikke forskelle mellem indvandrerkvinder og svenske kvinder i forekomsterne af hverken mobning eller uønsket seksuel chikane, men derimod fandt man at svenske kvinder oplevede vold i større udstrækning end indvandrekvinder. Af samme undersøgelse fremgår det desuden, at indvandrere der arbejder i ældreplejen (hemtjänsassistenter) oplever, at de får for lidt støtte og opbakning fra ledelsen (9). Der findes kun få større danske undersøgelser om indvandreres arbejdsmiljø generelt. En rapport fra 2002 om integrationsforskningen i Danmark fra 1980 til 2002 (10) konkluderer, at indvandrere er dårligt integreret i det danske arbejdsmarked. De har større hyppighed af arbejdsløshed og har længere arbejdsløshedsperioder end danskere. De har også sværere ved at få et fast arbejde. En anden dansk undersøgelse lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere med en højere kvalificerende uddannelse havde markant lettere ved at finde arbejde end immigranter uden uddannelse (11). Når det gælder holdningen til arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser blandt indvandrere, der har et job, kan man tilsyneladende dele disse i to grupper. Den ene gruppe er karakteriseret ved at have samme holdning til arbejdsmiljø som etniske danskere. Denne gruppe omfatter personer, der er enten er faglærte eller er født og opvokset i Danmark. Personer i denne gruppe stiller ofte de samme krav til arbejdsmiljøet som danskere, og de er bevidste om deres arbejdsforhold. Den anden gruppe omfatter personer, der har en begrænset viden om arbejdsmiljø. Personerne i denne gruppe klager ikke over arbejdsforhold og de frygter fyring (12). Af en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet (13), baseret på 10 kvalitative interviews med personaleledere og sikkerhedsrepræsentanter fra forskellige danske virksomheder fremgår det, at virksomhederne generelt er tilfredse med medarbejdere med indvandrerbaggrund. De bliver oplevet som stabile, pligtopfyldende og loyale overfor arbejdspladsen. Medarbejdere med indvandrerbaggrund har generelt et mindre sygefravær sammenlignet med danskere, og som forklaring på dette peges der på to årsager: angst for at miste jobbet eller loyalitet overfor arbejdspladsen. Arbejdsskade- og arbejdsulykkesstatistikker viser, at antal og typer af arbejdsskader i perioden , som indvandrere og deres efterkommere pådrager sig, ikke adskiller sig nævneværdigt fra skadebilledet generelt for danskere. De små variationer der er mellem indvandrere og danskere kan i vid udstrækning forklares af indvandrergruppens beskæftigelsesmønster, altså at de i højere grad end de etniske danskere er beskæftiget med fysisk betonet arbejde (14). En stor dansk undersøgelse fra år 2000 der bl.a. bygger på interviews af mere end 3000 indvandrere fra 8 af de største nationaliteter, beskriver helbredet blandt indvandrere i Danmark. Det fremgår af undersøgelsen, at forekomsten af langvarig sygdom (oplysningerne er selvvurderede) i det store hele ikke adskiller sig mellem indvandrere og danskere, selvom der selvfølgelig er variation i hyppigheden mellem de forskellige nationaliteter blandt indvandrerne (15). Med et øget behov for i de kommende år at sikre, at flere med anden etnisk baggrund end dansk får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er det vigtigt at generere viden om, hvordan indvandrere vurderer deres arbejdsmiljø, og hvorvidt der er særlige forhold, der gør sig gældende for disse på det danske arbejdsmarked. I denne rapport fokuseres på arbejdsmiljøforhold for SOSUuddannede indvandrere. Litteraturen viser således, at indvandrere på mange områder oplever arbejdsmiljøet som værende dårligere sammenlignet med majoriteten på de respektive arbejdspladser, men i nogle tilfælde opleves arbejdsmiljøet dog som mere positivt. 8

16 Indvandrere har oftere sværere ved at komme i arbejde og har højere arbejdsløshed end majoriteten har. En højere kvalificerende uddannelse gør det tilsyneladende lettere for indvandrere at finde arbejde. Nogle undersøgelser tyder på at indvandrere er mere udsatte i arbejdet, når det gælder f.eks. mobning eller chikane på arbejdspladsen sammenlignet med deres kolleger. I en enkelt undersøgelse finder man ikke denne sammenhæng. Indvandrere, der arbejder i ældreplejen, oplever at de får for lidt støtte og opbakning fra ledelsen. Når det gælder det fysiske arbejdsmiljø, rapporterer indvandrere oftere om ondt i ryggen sammenlignet med majoriteten på arbejdspladsen. Af mere positive forhold viser litteraturen, at indvandrere generelt opfattes som stabile, pligtopfyldende og loyale medarbejdere, der har et mindre sygefravær end majoriteten. Indvandrere er mindre udsat for vold end majoriteten på arbejdspladsen men adskiller sig ikke nævneværdigt, når det gælder forekomsten arbejdsskader og hyppigheden af langvarig sygdom. Teoretisk baggrund Ifølge teorier om social identifikation (16;17) vil individer (f.eks. ansatte på en arbejdsplads) være tilbøjelige til at danne grupper. Når man danner grupper, sker det oftest med mennesker som ligner en selv, har samme baggrund, uddannelse, alder osv. Det sker, fordi de fleste mennesker almindeligvis har det bedst i omgivelser, hvor den sociale og kulturelle identitet er genkendelig. Man opbygger derved en positiv identitet indenfor gruppen bl.a. ved at måle sig med og skabe kontraster til individer udenfor gruppen. Individer udenfor gruppen, f.eks. minoriteter, opfattes ofte negativt og stereotypt. Det kan betyde, at de udelukkes og diskrimineres (16). Individer i en minoritetsgruppe kan imidlertid også opnå status som rollemodel eller symbol for ligestillede på, hvad individer i lige netop denne gruppe kan og er. Det, at være rollemodel for andre, kan altså betyde, at der af andre stilles positive eller negative forventninger til én netop fordi man tilhører en bestemt gruppe. Med de positive eller negative forventninger kan presset øges på individer med denne status. De bliver mere synlige og genkendelige i samfundet eller på en arbejdsplads. De stiller måske større krav til sig selv om at opføre sig ordentligt i et forsøg på at repræsentere deres gruppe godt. Det at være rollemodel, kan også have stor betydning for, hvordan stress opleves. Stressende faktorer som f.eks. mobning eller uønsket seksuel opmærksomhed, opleves ofte som mere stressende af individer med denne status end af andre på grund af den mere synlige og sårbare position der følger med det at være rollemodel for andre (17). Formål Formålet med denne rapport er, at beskrive arbejdsmiljøforhold og helbred for indvandrere i SOSU-branchen og sammenligne med danskere i branchen. Indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet et år efter endt uddannelse vil også blive beskrevet. 9

17 Spørgsmål vi ønsker at få svar på Resultaterne fra den foreliggende litteratur danner sammen med teorierne om social identifikation grundlaget for de spørgsmål vi i rapporten ønsker at få svar på: 1. Arbejder indvandrere hyppigere som SOSU-hjælpere end danskere? 2. Forventer indvandrere i højere grad at blive på deres arbejdsplads end danskere? 3. Oplever indvandrere et dårligere fysisk arbejdsmiljø end danskere? 4. Oplever indvandrere et dårligere psykosocialt arbejdsmiljø end danskere? 5. Oplever indvandrere lavere social støtte fra kolleger og ledelse end danskere? 6. Udsættes indvandrere oftere for trusler, vold, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed end danskere? 7. Oplever indvandrere at have et dårligere helbred end danskere? 8. Oplever indvandrere at have et lavere sygefravær end danskere? Hypotese Forskelle i oplevelsen af arbejdsmiljø og trivsel vil være større mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere end mellem vestlige indvandrere og danskere. Vi forventer at ikke-vestlige indvandrere oplever arbejdsmiljø og trivsel mere negativt end danskere. Hypotesen er dannet på baggrund af at både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande udgør minoritetsgrupper i vores undersøgelser (se gennemgang af deltagere i undersøgelsen og definitioner i senere afsnit). De ikke-vestlige indvandrere udgør en meget sammensat gruppe og der må formodes at være større kulturelle forskelle og forskelle mellem værdier og religioner mellem indvandrere fra ikke-vestlige lande og danskere, end mellem danskere og vestlige indvandrere. Med udgangspunkt i de ovennævnte teorier om social identifikation og de krav og forventninger, der følger med det at have status som rollemodel i en minoritetsgruppe, i kombination med de spørgsmål vi ønsker at få besvaret i rapporten, forventer vi at finde de største forskelle, når vi sammenligner deltagerne fra ikke-vestlige lande med danske deltagere i undersøgelserne. Om projektet der danner baggrund for resultaterne i denne rapport Rapporten er udarbejdet på baggrund af resultater fra et stort forskningsprojekt på Arbejdsmiljøinstituttet (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). Projektet hedder FOR-SOSU (Fastholdelse Og Rekruttering af SOcial- og SUndhedshjælpere og -assistenterer). Det overordnede mål med dette projekt er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU er) i SOSU-branchen. To store undersøgelser indgår i dette projekt. Den ene undersøgelse hedder SOSU er årgang 2004 og den følger alle de SOSU er, der blev uddannet i 2004 et og to år efter de træder ud på arbejdsmarkedet. Den anden undersøgelse hedder Arbejde i ældreplejen, og her undersøges arbejdsmiljøet blandt alle medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner i hele landet i

18 SOSU er årgang 2004 Formålet med SOSU er årgang 2004 er at undersøge, hvad der har betydning for om de nyuddannede får arbejde forlader arbejdet forbliver i arbejde får positive eller negative helbredsændringer de første år i jobbet SOSU-hjælpere og -assistenter blev rekrutteret til projektet i 2004 fra 27 af 28 SOSU-skoler lige inden de afsluttede deres uddannelse. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse i tre runder. Det første spørgeskema blev sendt til 6365 elever netop som de afsluttede deres SOSU uddannelse i I alt 90% besvarede skemaet. Alle der besvarede det første spørgeskema, modtog et nyt skema i 2005, ca. et år efter uddannelsens afslutning (3.708 besvarede skemaet svarende til 65%). I løbet af 2006 (to år efter uddannelsens afslutning) modtager deltagerne det sidste spørgeskema i undersøgelsen. I denne rapport præsenteres kun resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i 2005, der vedrører SOSU ernes arbejdsmiljø det første år efter endt uddannelse Fra projektet SOSU er årgang 2004 præsenterer vi primært resultater for deltagere der ved undersøgelsen et år efter endt uddannelse har arbejde som SOSU er (i alt 3128 personer fordelt på 1135 assistenter og 1994 hjælpere). Dog skal det bemærkes at der i afsnittet om Tilknytning til arbejdsmarkedet præsenteres data for alle deltagere i undersøgelsen et år efter endt uddannelse (3708 personer), og dermed også data for de personer der ved opfølgningsundersøgelsen var arbejdsløse, under uddannelse eller ansat i andre brancher. Arbejde i ældreplejen Formålet med Arbejde i ældreplejen er at undersøge, hvorfor nogle medarbejdere i ældreplejen bliver langtidssyge får forringet helbred forlader sektoren eller går på førtidspension forbliver raske og i arbejde i mange år Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse af alle medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner fra hele landet og omfatter alle medarbejdergrupper i den kommunale ældrepleje. I alt 9949 medarbejdere (78%) besvarede i 2005 spørgeskemaet, og de modtager igen i slutningen 2006 endnu et skema. Flertallet af medarbejderne er SOSU er, men andre grupper indgår også i undersøgelsen blandt andet administrative medarbejdere, køkkenmedarbejdere osv. Fra Arbejde i ældreplejen er kun medtaget plejepersonale (i alt 6667 personer). Dvs. hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygehjælpere og uuddannede plejemedarbejdere og altså ikke sygeplejersker og terapeuter. De vil samlet gå under betegnelsen SOSU er. De steder hvor der specifikt sammenlignes resultater for SOSU-assistenter (1286 personer) eller SOSU- hjælpere (3343 personer) vil dette fremgå. Vi har valgt at medtage data fra både SOSU er årgang 2004 og Arbejde i ældreplejen i denne rapport for at styrke grundlaget for resultaterne. 11

19

20 DELTAGERE I UNDERSØGELSERNE, DEFINITIONER OG INDDELINGER Deltagere i undersøgelserne Social- og sundhedsuddannelserne Social- og sundhedsuddannelser er vekseluddannelser med en blanding af praktikuddannelse og undervisning på skole. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer 1 år og 2 måneder med 24 ugers skoleundervisning. Social- og sundhedshjælperuddannelsen har bl.a. til formål, at eleven erhverver forudsætninger for selvstændigt og i samarbejde med andre at yde personlig og praktisk hjælp til brugerens daglige livsførelse. At kunne aktivere brugerne med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse. At kunne udføre omsorgsopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje, omsorg og praktisk hjælp. Social- og sundhedsassistentuddannelsen varer 1 år og 8 måneder med mindst 32 ugers skoleundervisning. Social- og sundhedsassistentuddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver, herunder koordinerende og undervisende funktioner, samt til selvstændigt at varetage og tilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver. Definitioner af danskere og indvandrere/efterkommere Vi har i rapporten inddelt deltagerne i 3 grupper, nemlig danskere, vestlige indvandrere og ikkevestlige indvandrere. I det følgende gennemgås baggrunden herfor. I spørgeskemaundersøgelserne af SOSU er årgang 2004 indgår spørgsmål om både deltagernes og deres forældres fødeland. Besvarelserne fra denne undersøgelse er således hovedsageligt selvrapporterede, og er kun i tilfælde af ukorrekte oplysninger eller manglende besvarelser, korrigeret med informationer om fødeland og statsborgerskab hentet fra CPR-registeret. Deltagerne i undersøgelsen af Arbejde i ældreplejen er kun blevet spurgt om deres eget fødeland og spørgsmålet er ikke formuleret som i Nyuddannede SOSU er. Derfor stammer alle oplysninger om fødeland og statsborgerskab for deltagerne i Arbejde i ældreplejen og deres forældre, udelukkende fra CPR-registeret. For 9,6% af deltagerne i undersøgelsen af Arbejde i ældreplejen er der ingen oplysninger om indvandrerstatus (se tabel 2). Det skyldes, at deltagerne hos CPRregisteret har markeret sig som forskerbeskyttede, hvilket betyder at CPR-registeret ikke må videregive individuelle oplysninger til brug i forskning. Danskere Indvandrere/efterkommere En person er defineret som dansk, hvis mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. En person er indvandrer, når han/hun er født i udlandet og ingen af forældrene er danskere. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene og personen er født i udlandet, defineres personen som indvandrer. 13

21 Efterkommere er personer som er født i Danmark, og ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark. Hvis der kun er oplysninger om at én forælder og denne ikke er dansk, så defineres personen som efterkommer. Man er også efterkommer hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og personen er udenlandsk statsborger. I tabel 2 ses fordelingen af danskere, indvandrere og efterkommere i blandt SOSU er i arbejde i de 2 undersøgelser. For 0,1% (3) af deltagerne i SOSU er årgang 2004 og 9,6% (642) af deltagerne i Arbejde i ældreplejen har vi ingen oplysninger om herkomst : Tabel 2. Fordeling af danskere, indvandrere og efterkommere blandt SOSU er i arbejde i de 2 undersøgelser. SOSU er årgang 2004 Arbejde i ældreplejen % % (antal) (antal) Danskere , ,7 Indvandrere 282 9, ,1 Efterkommere 12 0,4 13 0,2 Total For begge undersøgelser gælder det, at godt 90% af deltagerne er danskere (hhv. 90,5% for SO- SU er årgang 2004 og 95,7% for Arbejde i ældreplejen). Indvandrere derimod er der flest af i SOSU er årgang 2004 (9%). Det skyldes formentlig bl.a. den øgede interesse fra indvandrere, som SOSU-uddannelserne har oplevet de seneste år og som også har påvirket optaget i 2004 positivt. Andelen af indvandrere i Arbejde i ældreplejen er sandsynligvis lidt større end her angivet, da en del af de 642 deltagere der ikke findes oplysninger om i denne undersøgelse, må formodes at være indvandrere. Der er registreret så få efterkommere i begge undersøgelser (0,2%-0,4%) at det ikke var hensigtsmæssigt at lave særskilte analyser for denne gruppe. Derfor er indvandrere og efterkommere i resten af rapporten slået sammen til én gruppe der benævnes indvandrere. Inddeling i vestlige og ikke vestlige indvandrere Indvandrerne er yderligere inddelt efter oprindelsesland i indvandrere fra vestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Opdelingen bygger måske mere på tradition end på reelle ligheder eller forskelle mellem landenes kulturer, normer, værdier og religioner i de 2 grupper. Men hermed lægger vi os op ad de opdelinger, som bl.a. Danmarks Statistik anvender: Vestlige lande udgør EU lande: De 15 EU-lande der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004 (Belgien, Tyskland, Luxembourg, Frankrig, Italien, Holland, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland and Sverige). Nye EU-lande: De 10 lande der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004 (Kyperen, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet and Slovenien). Resten af Norden: Island og Norge Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten 14

22 Ikke-vestlige lande udgør Alle øvrige lande. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er en sammensat gruppe, som består af personer fra mere end 150 forskellige lande. Her er listet de 13 mest dominerende lande som ikke-vestlige årige indvandrere i Danmark kommer fra (Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Libanon, Iran, Jugoslavien, Pakistan, Somalia, Vietnam, Sri Lanka, Afghanistan, Kina, Thailand) (18). Tabel 3. Fordeling af danskere, vestlige indvandrere og ikke-vestlige indvandrere blandt SOSU er i arbejde i de 2 undersøgelser. SOSU er årgang 2004 Arbejde i ældreplejen % % (antal) (antal) Danskere , ,7 Vestlige indvandrere 74 2, ,4 Ikke-vestlige indvandrere 216 6, ,9 Total Det fremgår af tabel 3 at den procentvise andel af ikke-vestlige indvandrere er langt større i SO- SU er årgang 2004 (6,9%) sammenlignet med Arbejde i ældreplejen (1,9%), mens andelene af vestlige indvandrere er ens i de 2 undersøgelser (2,4%). I begge vores undersøgelser udgør Polen, Tyskland og Norge de 3 hyppigst forekommende nationer, som vestlige indvandrere kommer fra. De 3 hyppigst forekommende nationer som ikkevestlige indvandrere kommer fra, udgør for deltagere i Arbejde i ældreplejen: Bosnien- Hercegovina, Tyrkiet og Filippinerne. For deltagere i SOSU er årgang 2004 drejer det sig derimod om: Thailand og Bosnien-Hercegovina. Irak og Rwanda deler i denne undersøgelse pladsen som den tredjehyppigste nation. Sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere blandt deltagerne i Arbejde i ældreplejen afspejler indvandringen i Danmark for flere år siden, idet deltagerne fra denne undersøgelse har længere anciennitet og har dermed været flere år på det danske arbejdsmarked og formentlig flere år i Danmark end deltagere i SOSU er årgang Se afsnittet Tilknytning på arbejdsmarkedet. 15

23

24 METODE Skalaer om det psykiske arbejdsmiljø Deltagerne fik i begge undersøgelser stillet spørgsmål om deres arbejdsforhold og helbredsforhold, om ulykker, vold, trusler om vold og om uønsket seksuel opmærksomhed og mobning. Der blev desuden stillet spørgsmål om oplevet fysisk og psykisk arbejdsmiljø. På grundlag af besvarelser af flere spørgsmål i spørgeskemaet, som handler om psykisk arbejdsmiljø, er såkaldte dimensioner for det psykiske arbejdsmiljø blevet konstrueret og skalaværdier er beregnet, således at der kun præsenteres én samlet værdi for flere nært beslægtede spørgsmål (dimension). En skalaværdi mellem 0 og 100 (gennemsnit for de ansatte i den pågældende gruppe) er herefter beregnet. I de fleste figurer i rapporten er de procentvise andele af deltagere der scorer enten højt og lavt eller højt, middel og lavt på skalaen vist. Hver dimension bliver præsenteret i en figur for sig. En høj værdi angiver, at de ansatte gennemsnitligt har en høj værdi af den pågældende dimension, f.eks. krav eller indflydelse. En høj værdi kan således både være positiv eller negativ, afhængigt af skalaen (se eksempel i Bilag). Dimensionerne omfatter: Fire slags krav i arbejdet: arbejdstempo, arbejdsmængde, følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser i arbejdet. Arbejdets organisering og indhold: indflydelse, udviklingsmuligheder, mening i arbejdet, involvering i arbejdspladsen. Ledelse og social støtte: ledelseskvalitet, forudsigelighed i arbejdet (information), rolleklarhed og rollekonflikter samt støtte fra kolleger og ledelse. For yderligere oplysninger om skalaerne og beregningerne, der knytter sig til dem, se Bilag. Beregninger/Statistik Rapporten er hovedsageligt baseret på deskriptive analyser af forskellene i arbejdsmiljøet mellem vestlige/ikke-vestlige indvandrere og danskere. Forskelle i gennemsnitsværdier mellem de 3 grupper er beregnet ved hjælp af t-test for kontinuerlige variable. For kategoriske variable er forskelle mellem grupperne analyseret ved hjælp af Fishers eksakte test. Envejs-Anova er anvendt for at kontrollere effekten af specifikke faktorer som køn og alder i forbindelse med enkelte resultater. Relativ risiko og regressionsanalyser er anvendt i enkelte tilfælde. Betydningen af deltagernes anciennitet er undersøgt for alle parametre vedr. det psykiske arbejdsmiljø (Arbejde i Ældreplejen) og viste sig ikke at have indflydelse på udfaldene. Der er desuden kontrolleret for anciennitet, alder, køn, stilling og type af arbejdsplads i andre relevante sammenhænge. Det vil fremgå af de pågældende afsnit og her vil resultaterne også blive præsenteret. Statistisk signifikante forskelle benævnes i rapporten som signifikante forskelle. 17

25 Forskel i besvarelsesprocenter blandt danskere og indvandrere I alt 66,6% af danskerne besvarede anden runde af skemaet i undersøgelsen SOSU er årgang 2004, hvorimod kun 53,7% af indvandrerne besvarede dette skema. For deltagerne i Arbejde i ældreplejen var svarprocenterne for danskere 79,5%, mens den for indvandrere var på 69,4%. Sådanne forskelle kan have betydning for resultaterne for begge undersøgelser og kan medføre enten f.eks. over- eller underestimering af resultater for enkelte grupper. Bortfaldsanalyse SOSU er årgang 2004 I denne undersøgelse besvarede 3708 deltagere spørgeskemaet og 1988 besvarede ikke. Af tabel 4 fremgår det hvordan fordelingerne af køn, alder og etnicitet er for de 2 grupper. Tabel 4. Fordelingen af køn, alder og etnicitet blandt dem der henholdsvis besvarede og ikke besvarede spørgeskemaet SOSU er årgang SOSU er årgang 2004 (Besvaret = 3708) SOSU er årgang 2004 (Ikke besvaret = l988) Køn Kvinder (%) 95,7 92,5 Mænd (%) 4,8 7,5 Gennemsnitsalder (år) 33,6 31,1 Etnicitet Danskere (%) 90,5 84,7 Vestlige indvandrere (%) 2,5 2,4 Ikke-vestlige indvandrere (%) 6,9 12,4 Sammenholder man andelene af dem, der falder fra undersøgelsen med dem, der deltog i undersøgelsen, ses at deltagelsen er lidt højere blandt: kvinder de ældre danskere Arbejde i ældreplejen I denne undersøgelse besvarede i alt 9949 deltagere og 2795 besvarede ikke spørgeskemaet. Af tabel 5 fremgår det hvordan fordelingerne af køn, alder og etnicitet er i de to populationer. 18

26 Tabel 5 Fordelingen af køn, alder og etnicitet blandt dem der henholdsvis besvarede og ikke besvarede spørgeskemaet Arbejde i ældreplejen. Arbejde i ældreplejen Arbejde i ældreplejen (Besvaret = 9949) (Ikke besvaret = 2795 Køn Kvinder (%) 96,0 90,7 Mænd (%) 4,3 9,3 Gennemsnitsalder (år) 45,4 42,9 Etnicitet Danskere (%) 88,0 80,8 Vestlige indvandrere (%) 2,2 2,5 Ikke-vestlige indvandrere (%) 1,5 3,4 Sammenholder man andelene af dem, der falder fra undersøgelsen med dem, der deltog i undersøgelsens, ses at deltagelsen er lidt højere blandt: kvinder de ældre danskere Dette betyder at der i begge undersøgelser forekommer en vis overrapportering fra ældre deltagere, kvinder og etniske danskere, hvilket kan give en tendens til skævvridning af resultaterne. 19

27

28 BEFOLKNINGSBAGGRUND Køn Af tabel 6 fremgår det at kvinder udgør langt den største andel af alle deltagerne i begge undersøgelser (90,5%-97,9%). Andelene af mænd blandt medarbejdere med indvandrerbaggrund er større end andelen af mænd blandt danskere. Andelen af mænd blandt ikke-vestlige indvandrere (hhv. 9,5%-10,2%) er signifikant større (ca. dobbelt så stor) end andelen af mænd blandt danskere (2,1%-4,3%). Tabel 6. Mænd og kvinder blandt danskere og indvandrere i de to undersøgelser. SOSU er årgang 2004 Arbejde i ældreplejen Mænd (%) Kvinder (%) Mænd (%) Kvinder (%) Danskere 4,3 95,7 2,1 97,9 Vestlige indvandrere 6,8 93,2 3,4 96,6 Ikke-vestlige indvandrere 10,2 89,8 9,5 90,5 Total 4,8 95,2 2,3 97,7 Alder Gennemsnitsalderen for deltagerne i Arbejde i ældreplejen er som forventet generelt højere end for de nyuddannede SOSU er hvoraf mange jo netop lige har afsluttet deres første uddannelse og er på arbejdsmarkedet for første gang (se figur 1). I Arbejde i ældreplejen er der desuden signifikant forskel på gennemsnitsalder mellem indvandrere fra ikke-vestlige lande (40 år) og danskerne (46 år). Forskellen i gennemsnitsalderen for hhv. vestlige indvandrere (39 år) og danskere (35 år) i SO- SU er årgang 2004 er signifikant forskellige Gns Danskere Vestlige Ikke-vestlige 10 0 SOSU'er årgang 2004 Arbejde i ældreplejen Figur 1. Gennemsnitsalder for danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere i de 2 undersøgelser. 21

29 Opsummering og diskussion Andelene af mænd blandt indvandrere er større end andelen af mænd blandt danskere (begge undersøgelser). Gennemsnitsalderen for indvandrere fra ikke-vestlige lande signifikant lavere (6 år) end gennemsnitsalderen for danskere (Arbejde i ældreplejen) og gennemsnitsalderen for vestlige indvandrere lidt højere (4 år) end for danskere (SOSU er årgang 2004). Arbejdsstyrken indenfor SOSU-området er karakteriseret ved hovedsageligt at bestå af kvinder. Og generelt kan man sige om kvindedominerede erhverv, at de ofte er forbundet med lav prestige. Dette skyldes bl.a. de ofte fysisk opslidende arbejdsmiljøer, skæve arbejdstider og lave lønninger der forbindes med traditionelt kvindearbejde. I begge undersøgelser er der da også flest kvinder, både blandt danskere og indvandrere. Bemærkelsesværdigt er dog den større andel af mænd i gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Årsagerne hertil kan være flere. I de sidste par år har der været stadig større interesse for SOSU-området fra indvandrere på grund af et øget behov for arbejdskraft i plejesektoren. Dette, i kombination med de sidste års hvervningskampagner til SOSU-skolerne, har sandsynligvis betydet at især de ikke-vestlige indvandrere og dermed også mændene, er blevet opmærksomme på uddannelsen for nylig og dermed motiverede til at søge uddannelsen. Der har været en mulighed for at få en uddannelse og komme i arbejde, på trods af at plejearbejde i hjemlandene ofte betragtes som traditionelle kvindejobs. En anden årsag kan være den forholdsvise korte tid, det tager at uddanne sig som f.eks. SOSU-hjælper og dermed hurtigt komme ind på arbejdsmarkedet. Man kunne ligeledes forestille sig at mænd fra ikke-vestlige lande, måske i højere grad end kvinder fra ikke-vestlige lande, ønsker at videreuddanne sig og derved komme videre til mere prestigefyldte jobs på det danske arbejdsmarked. Dette giver uddannelsen som SOSU en god mulighed for. Resultaterne fra den tredje og sidste spørgeskemaundersøgelse, der ligger klar i begyndelsen af 2007, vil kunne belyse dette. Endelig kan kønsrollerne blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande være fordelt anderledes end blandt danskere. Traditionelt er det oftere mænd end kvinder, der uddanner sig blandt de ikke-vestlige indvandrere. Kvinderne er måske mere tilbøjelige til at gå hjemme, tage sig af børn og hus, mens mændene arbejder og tjener pengene. Dette forhold vil selvfølgelig også afspejle sig i kønsfordelingen blandt uddannede SOSU er fra ikke-vestlige lande. Aldersforskellene i Arbejde i ældreplejen mellem indvandrere fra ikke-vestlige lande (40år) og danskerne (46 år), kan muligvis også relateres til den øgede opmærksom blandt indvandrere som uddannelserne har fået for nylig. De fleste ikke-vestlige indvandrere må simpelthen formodes at være uddannet for nylig (grundet gruppens korte anciennitet) og dermed også i gennemsnit forventeligt yngre end danskerne (i gennemsnit) i Arbejde i ældreplejen hvoraf en større del har været uddannet i flere år. 22

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17 Mobning af personale i ældreplejen Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52

Læs mere

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund. Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet. Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter

Læs mere

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE-

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE- Fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen Sammenhæng mellem arbejdsmiljøfaktorer, individuelle faktorer og forventning om at forblive på den nuværende arbejdsplads Pernille Tufte, Vilhelm Borg SOSU-rapport

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Hvad betyder begreberne? To tabeller. Herkomst

Hvad betyder begreberne? To tabeller. Herkomst Hvad betyder begreberne? Datamaterialet giver et indblik i befolkningssammensætningen i Haderslev Stift, gennem det der kaldes herkomst. Fordi statistikken er indhentet hos Danmarks Statistik, er det også

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED OKTOBER 2005 Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og sland Materiale oplysninger, der er anvendt i de følgende tabeller, stammer fra Danmarks Statistik. Tabellerne

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Tal fra kriminalforsorgen - August 2019

Tal fra kriminalforsorgen - August 2019 Tal fra kriminalforsorgen - August Koncernledelsessekretariatet, 20. august Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til formål løbende at give et

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen Beskrivelse: Faxe Kommune har lavet en analyse over befolkningsudviklingen

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere