Finansiel strategi. for

Transkript

1 Finansiel strategi for Vedtaget i bestyrelsen

2 Indledning Formål Formålet med den finansielle strategi er At fastlægge de finansielle rammer for gennemførelse af selskabets strategi At fastlægge rammerne for selskabets finansielle dispositioner og risikoeksponering At sikre afklaring af ansvarsfordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse på det finansielle område, bl.a. gennem en beskrivelse af de af bestyrelsen tildelte rammer for låntagning, gældspleje og anbringelse af overskudslikviditet Finansielle områder afgrænsning af den finansielle strategi De finansielle områder, der behandles i dette notat er: Optagelse af lån i banker og andre kreditinstitutter Leasingaftaler Indestående i pengeinstitutter og andre kreditinstitutter Investering i værdipapirer Anvendelse af finansielle instrumenter til styring af risici og afkast Tilgodehavender hos selskabets kunder er således ikke behandlet i den finansielle strategi, men er beskrevet i selskabets opkrævningspolitik. Gæld og garantier til varekreditorer er heller ikke behandlet i den finansielle strategi, da der ikke vurderes at være afgørende risikoforhold der skal tages stilling til her. Finansielle risikoforhold Der vurderes at være 4 hovedområder, det er væsentligt at forholde sig til i relation til risikovurdering: 1. Renterisiko (hvor selskabet skal forholde sig til valg mellem fast og variabel rente) 2. Kursrisiko (hvor selskabet skal fastlægge rammer for brug af valuta, investering i værdipapirer m.v.) 3. Kreditrisiko/modpartsrisiko (hvor selskabet skal forholde sig til risikoen for, at en bank/kreditinstitut går konkurs) 4. Likviditetsrisiko (hvor selskabet skal forholde sig til løbetider, afviklingsform og likvidt beredskab) Forholdene beskrives nærmere i det følgende. 2

3 Optagelse af la n i banker og kreditinstitutter Låntagningens omfang For at sikre selskabet den optimale likviditet, finansieres alle investeringer over kr. 2 mio. enten via lånoptagelse eller leasing, med mindre direktionen vurderer at særlige forhold gør at det ikke er hensigtsmæssigt i det konkrete tilfælde. I vandselskaberne, hvor lovgivningen reelt forhindrer opbygning af en likviditetsreserve, afstemmes låntagningen så den sikrer det aktuelle likviditetsbehov, uden at påvirke prisloftet negativt. I forbindelse med gennemførelse af væsentlige anlægsarbejder optages som udgangspunkt byggekredit, hvor projektet finansieres over, således at dette ikke påvirker den daglige likviditet. I det omfang selskabet har tilstrækkelig likviditet til selv at forestå finansieringen uden optagelse af lån, er dette ligeledes en mulighed. Kassekredit i henhold til de gældende regler i lånebekendtgørelsen optages såfremt direktionen vurderer det er hensigtsmæssigt i relation til selskabernes likviditet. Løbetider og afviklingsform Lån til finansiering af anlægsinvesteringer påtages som udgangspunkt med længst mulig løbetid, da afskrivningsperioden typisk er længere end denne. Den maksimale løbetid er typisk 25 år i varmeselskabet og 40 år i vandselskaberne., idet der dog fra 2013 kan blive tale om løbetid på op mod 40 år. Anlægsinvesteringer finansieres typisk som annuitetslån, da dette sikrer den bedste likviditet, men lånene kan også optages som serielån. Forrentning For at minimere renterisikoen, optages lån til anlægsinvesteringer som udgangspunkt med fast rente i lånets løbetid. Bestyrelsen kan dog beslutte at lånoptagelsen skal ske helt eller delvis med variabel rente. Lån til biler og maskiner kan optages med såvel fast som variabel rente, afhængigt af hvad direktionen vurderer, er mest hensigtsmæssigt. Byggekreditter og kassekreditter optages typisk med variabel rente. 3

4 Valuta Lån optages som udgangspunkt i danske kroner for at eliminere kursrisikoen, da selskabernes indtægter og aktiver tilsvarende er i danske kroner. Bestyrelsen kan beslutte at optage lån i anden valuta. Kautioner og garanti For at styrke kreditværdigheden overfor samarbejdspartnere, og dermed reducere prisen, kan kan selskaberne i koncernen, herunder holdingselskabet stille kaution for de øvrige koncerndeltageres gæld. Driftsselskaberne må derimod ikke stille kaution eller sikkerhed for søsterselskaberne. Kommunen kan ligeledes stille garanti for selskabets låntagning. Dette er et ufravigeligt krav ved optagelse af lån via Kommune Kredit, og kan også være aktuelt ved låntagning andre steder. Kommunen kan stille garanti uden at det belaster kommunens låneramme. Dette vil vi som udgangspunkt gøre brug af ved optagelse af større anlægslån med lang levetid da det gør renten billigere. Omvendt står det administrative besvær ikke altid mål med prisreduktionen ved mindre lån eller lån af mere midlertidig karakter, som eksempelvis byggekreditter. Finansiel samarbejdspartner Selskabets finansielle samarbejdspartnere vælges for en 3-4-årig periode efter gennemført udbud eller indhentning af tilbud fra minimum 3 pengeinstitutter. For indeværende periode er selskabets samarbejdspartner Kommunekredit og Danske Bank Jyske Bank, og lån skal som udgangspunkt optages hos en af disse. Særligt omkring byggelån Når et større anlægsarbejde påbegyndes etableres et byggelån, hvorfra alle regninger betales, således at likviditetspåvirkningen elimineres fra den daglige likviditet. Alternativt kan den løbende konto/kredit anvendes, idet det via bogføringen er muligt at identificere posteringer der vedrører byggeriet. Kommunekredit kan ikke håndtere en sådan løsning, men udbetaler i stedet beløbet i en samlet sum, der herefter skal overføres til konto i andet pengeinstitut, hvorfra regningerne så betales. Denne løsning indebærer typisk et rentetab, ligesom det medfører en kreditrisiko, jf. beskrivelsen i afsnittet om bankindeståender. Da kommunekredit endvidere kræver garanti fra kommunen for optagelse af byggelånet, er denne løsning samlet set ikke optimal, hvorfor byggelån som udgangspunkt søges optaget andet sted. Den endelige finansiering der afløser byggelånet vil dog typisk ske i Kommunekredit. 4

5 Beslutning om lånoptagelse Direktionen er bemyndiget til at optage følgende lån: Byggelån til finansiering af selskabets anlægsarbejder Endelig finansiering af anlægsarbejder/anlægsinvesteringer Lån til finansiering af køb af biler, maskiner og tilsvarende investeringer Kassekreditter i henhold til gældende regler i lånebekendtgørelsen Anden finansiering der er et naturligt led i virksomhedens løbende drift Væsentlig lånoptagelser herudover skal godkendes af bestyrelsen. Øvrig låntagning kræver bestyrelsens forudgående godkendelse. 5

6 Leasingaftaler Leasings omfang Ved investering i biler, maskiner o.l. kan selskabet benytte leasing som alternativ til optagelse af lån. Løbetid Løbetiden afstemmes som udgangspunkt efter aktivets levetid, med mindre andet i den aktuelle situation vurderes at være bedre. Leasingform Selskabet kan benytte såvel finansiel leasing som operationel leasing. Finansiel Leasing er enkelt sagt en ren finansieringsform, hvor vi som lejer bærer alle risici på samme måde som hvis vi havde købt aktivet, herunder også risikoen for tab når aktivet skal sælges. Operationel Leasing svarer derimod mere til en traditionel lejeaftale, hvor udlejer bærer de fleste risici, herunder også risikoen for tab ved salg af aktivet. Regnskabsmæssig behandles operationel leasing da også som et lejeforhold; leasingydelsen tages med som en omkostning. Ved finansiel leasing medtages det leasede blandt aktiverne og afskrives; pligten til at betale leasingydelser kapitaliseres, og der medregnes kalkuleret rente under finansielle omkostninger. Samarbejdspartnere Leasing kan som udgangspunkt ske hos alle velestimerede leasinginstitutter. Typisk vil dette ske som vore finansielle partneres leasingselskaber. Kommune Leasing kræver imidlertid garantistillelse fra Kommunen i hvert enkelt tilfælde, hvilket medfører et uforholdsmæssigt stort administrativt arbejde, ved leasing af mindre aktiver, hvorfor Kommunekredit typisk ikke vælges i disse tilfælde. Beslutning Direktionen er bemyndiget til at indgå leasingaftaler vedr. biler, maskiner o.l. 6

7 Indesta ende i pengeinstitutter og andre kreditinstitutter Beløbsstørrelser begrænsning af kreditrisiko I tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er der efter kun dækning for indeståender for modværdien af EURO, svarende til kr Nettoindestående herover vil ikke være dækket og risikerer således at gå tabt. Nettoindeståendet beregnes som summen af de samlede indlån, fratrukket de lån selskabet har i banken. Nettoindeståendet opgøres for hvert enkelt selskab for sig, og ikke for koncernen samlet! Selvom sandsynligheden for en konkurs i Danske Bank, eller andre større pengeinstitutter kan synes meget beskeden, har vi dog tidligere oplevet store danske banker gå konkurs, og internationalt har betydeligt større banker været ramt af finanskrisen. For at minimere modpartsrisikoen, aftales det, atmå der maksimalt må være et nettoindestående i hvert SIFI-pengeinstitut på kr for koncernen som helhed. Indestående vil typisk være samlet i serviceselskabet. I Danske Bank accepteres dog indestående op til kr Nettoindeståendet kan enten nedbringes ved at: dele beløbene mellem flere pengeinstitutter købe værdipapirer for en del af beløbet optage lån i samme institut hvoer der er indestående fra samme selskab Forrentning og binding Indestående kan ske såvel til fast rente som variabel rente. Bindingen kan ske såvel på anfordring som tidsindskud. 7

8 Valuta Indestående placeres som udgangspunkt i danske kroner, da selskabets betalingsstrømme og passiver tilsvarende er i DKK. Bestyrelsen kan beslutte at indestående skal placeres i anden valuta. Finansielle samarbejdspartnere For at minimere risikoen for tab, placeres indestående over kr alene i et af de 10 største danske pengeinstitutter. For at minimere risikoen, må indestårende i pengeinstitutter alene foretages således: - SIFI institutter: Maximalt koncernindestående på kr. 100 mio. - Øvrige Penge-institutter: Maximalt koncernindestående kr. 5 mio. Formateret: Listeafsnit, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0,63 cm + Indrykning: 1,27 cm SIFI-institutter er finansielle institutter der er udpeget som særlig vigtig for den danske økonomi. Det betyder, at de skal leve op til de skrappe krav, der stilles fra Finanstilsynet for at man kan karakteriseres som en solid og økonomisk sund bank. I Danmark opfylder følgende banker og realkreditinstitutter SIFI-kravene: - Danske Bank - Nordea - Jyske Bank - Sydbank - Nykredit - BRF Formateret: Listeafsnit, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0,63 cm + Indrykning: 1,27 cm Beslutningstager Beslutning om placering af overskudslikviditet indenfor de her beskrevne rammer, træffes af direktionen. Direktionen kan delegere denne beføjelse. 8

9 Investering i værdipapirer Formål Anbringelse af likvide midler i værdipapirer tjener 2 væsentlige formål: 1. Optimering af afkastet af indestående 2. Reduktion af kreditrisikoen modpartsrisikoen ved eventuel bankkonkursat minimere kontantindestående i banken Udgangspunktet er en forsigtig investeringsmæssig profil, da investering er sekundær i forhold til andre aktiviteter. Placering og risikoprofil Selskabets overskudslikviditet placeres som udgangspunkt alene i danske statsobligationer eller, realkreditobligationer eller skibskreditobligationer, da sikkerheden her er meget høj.modpartsrisikoen her er beskeden. Løbetiden afpasses efter den aktuelle likviditetssituation, men vil typisk være kort, da dette sikrer en lav kursrisiko. Investering sker som udgangspunkt i danske kroner for at begrænse valutakursrisikoen. Bestyrelsen kan, indenfor lovgivningens grænser, beslutte en anden placering. Valuta Kapitalforvaltningsaftaler og likviditetsstyringsaftaler Som alternativ til selv at forestå den daglige værdipapirhandel og likviditetsstyring, kan selskabet indgå aftale med finansielle samarbejdspartnere, typisk selskabets primære pengeinstitut, om at forestå dette gennem en kapitalforvaltningsaftale. Formateret: Overskrift 2 Som led i likviditetsstyringen, kan der hertil knyttes en aftale om anvendelse af REPO-forretninger. REPO definition: Ved Repo-forretninger låner vi en del af obligationerne ud, og får til gengæld stillet likviditet til rådighed i en kort periode. Når vi ikke længere har brug for likviditeten betaler vi lånet tilbage og får samtidig obligationerne retur. Man kan populært sige at vi belåner obligationen i stedet for at sælge den for få dage efter købe den tilbage. Renten på Repo-forretningen er fastsat af pengemarkedet. Finansielle samarbejdspartnere Værdipapirerne vil som udgangspunkt blive lagt i depot hos en af selskabets bankforbindelser. 9

10 Beslutningstager Direktionen kan foretage investeringer, køb og salg indenfor de ovenfor skitserede retningslinjer. 10

11 Anvendelse af finansielle instrumenter Anvendelse Finansielle instrumenter anvendes i forbindelse med tilpasning og optimering af selskabets låneportefølje og investeringer. Eksempelvis kan omlægning af et realkreditlån ske enten ved traditionel konvertering, hvor det eksisterende lån indfries, og nyt optages, eller ved at beholde det eksisterende realkreditlån, og supplere med anvendelse af finansielle instrumenter. Tilsvarende kan man i stedet for omlægning af investeringsporteføljen ved salg og køb af værdipapirer, opnå en tilsvarende effekt ved anvendelse af finansielle instrumenter. Ofte med administrative lettelser og store besparelser på handelsomkostningerne til følge. Finansielle instrumenter kan bl.a. omhandle rente, valuta og aktier. I praksis vurderes brugen at blive meget begrænset, men opstår der en situation hvor dette vil være et naturligt alternativ til konvertering, køb eller salg vil disse kunne anvendes. Instrumenterne bruges alene til at afdække finansielle risici. 11