Idé-katalog Sammenhængende borgerforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idé-katalog Sammenhængende borgerforløb"

Transkript

1 JUNI 2018 Idé-katalog Sammenhængende borgerforløb

2 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 2 Indhold Introduktion 3 Læringsaktiviteter om sammenhængende borgerforløb 3 Hvad er sammenhængende borgerforløb? 3 Hvorfor er det vigtigt? 4 Sammenhæng en læreproces 5 Læringsforløb om sammenhæng kan styrke kvaliteten 6 Ideer til læringsforløb 8 Beskrivelse af læringsaktiviteter 10 Inspiration til samarbejde 21 Planlægning 23 Udgivet af Studieunit Uddannelse og Arbejdsmiljø Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune wwwvejledersiden.kk.dk

3 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 3 Introduktion Læringsaktiviteter om sammenhængende borgerforløb Sammenhængende borgerforløb er et vigtigt indsatsområde. Sundhedsvæsenet bliver mere specialiseret, og flere borgere bliver ældre og får mere komplekse sygdomsmønstre. Derfor er det centralt, at borgerne oplever sammenhængende og koordinerede tilbud internt i SUF og på tværs af sektorer og fagligheder. Elever og studerende skal allerede under deres uddannelse rustes til at arbejde med sammenhængende borgerforløb og sætte deres egen faglighed i spil i et tværprofessionelt samarbejde. Dette katalog beskriver ideer til, hvordan det kan gribes an som en del af de ordinære aktiviteter i alle praktikforløb. Kataloget bygger på erfaringer fra SUF-enheder, som siden efteråret 2017 har udviklet og afprøvet læringsaktiviteter om sammenhængende borgerforløb for elever og studerende. Idé-kataloget er målrettet elever og studerende i SUF. Læringsaktiviteterne kan omfatte de syv uddannelser, som er i praktik i SUF: Social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever, ernæringsassistentelever, sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt studerende på professionsbachelor i ernæring og sundhed 1. Studieunit har desuden lavet et idé-katalog om sygeplejerskeuddannelsens obligatoriske studieaktivitet på 6. semester `Tværgående og tværsektorielle patient/borgerforløb i det samlede sundhedsvæsen Hvad er sammenhængende borgerforløb? Kernen i sammenhængende borgerforløb er, at borgeren oplever sammenhæng mellem de forskellige tilbud både internt i SUF (fx sygepleje, hjemmepleje, træning, aktivitet), på tværs af forvaltninger i København og på tværs af sektorer (fx udskrivelse fra hospital til eget hjem). Sammenhængende borgerforløb forudsætter tværprofessionelt samarbejde mellem forskellige faggrupper og mellem faggrupper på forskellige enheder. Involvering af 1 Idé-kataloget er blevet til på baggrund af en workshop i marts 2017 med deltagelse af skoler, praktiksteder, elever og studerende i SUF. Mange enheder har siden udviklet og afprøvet forløb. Indsatsen er evalueret gennem en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview. Desuden er erfaringer og muligheder drøftet med uddannelsesansvarlige i både bydækkende netværk og lokale netværk.

4 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 4 forskellige faggrupper er udtryk for, at der søges den bedst mulige helhedsorienterede indsats i forhold til borgerens sygdom og funktionsbegrænsninger. Borgerens perspektiv er centralt. Det er ikke nok, at medarbejdere fra forskellige faggrupper oplever, at indsatsen er koordineret og velplanlagt, hvis ikke borgeren oplever sammenhæng i sit forløb. At skabe sammenhængende forløb for borgeren forudsætter, at alle faggrupper har forståelse for de forskellige sundhedsprofessionelles roller og kompetencer, og at de har viden om, hvordan de som fagpersoner kan have fokus på borgerens perspektiv 2. Hvorfor er det vigtigt? SUFs ældrepolitik har fokus på, at borgerne skal opleve en sammenhængende og koordineret indsats. SUFs nye vision/mission peger på, at SUF skal være førende på faglighed, kvalitet og sammenhæng. Samlet stiller det krav til kommunens sundhedsfaglige medarbejdere. SUFs Strategi for kompetenceudvikling peger på, at det er væsentligt at styrke medarbejdernes kompetencer til at koordinere på tværs af enheder og fag. At skabe sammenhængende forløb kræver, at vi skal være dygtige til at arbejde på tværs af opgaver og kompetencer sammen med borgerne og med fokus på borgernes perspektiv. Mål i uddannelser Ældrepolitikken SUFs vision og mission Læringsaktiviteter om sammenhængende forløb med udgangspunkt i borgeren 2 KL 2014: Next practice udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser

5 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 5 Sammenhæng en læreproces I uddannelserne indenfor sundhedsområdet er der også øget fokus på sammenhængende borgerforløb. Et overordnet formål i erhvervsuddannelsesreformen er, at eleverne arbejder tværprofessionelt og tværsektorielt i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. For studerende på de mellemlange videregående uddannelser er det ligeledes et mål at arbejde med udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb. Uddannelserne indeholder alle konkrete praktikmål, som har fokus på sammenhængende forløb, sektorovergange, tværfagligt samarbejde mv. Mere specifikt er det centralt for elever og studerende at de: får øget forståelse for borgerens helhedssituation og borgerens ønsker til et sammenhængende forløb, kan koordinere og samarbejde om opgaver hos den enkelte borger for at sikre, at borgerne oplever et sammenhængende forløb, kan reflektere over egen fagidentitet samt formidle og diskutere denne i en tværprofessionel sammenhæng og derved opnå kendskab til hinandens fagkompetencer og faglige ansvar, får indsigt i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, der kan foregå på deres fremtidige arbejdsplads og får kompetencer til at bidrage til det, får indblik i bredden i arbejdsområder og jobmuligheder i SUF og Københavns Kommune. Det er lettest at få erfaringer med sammenhængende forløb, hvis elever og studerende kan følge borgeres forløb på tværs af tilbud og/eller på tværs af enheder. Ligeledes er det lettest at få erfaringer med tværprofessionelt samarbejde, hvis man har mulighed for at indgå i læringsaktiviteter med medarbejdere eller elever og studerende fra andre uddannelser. Endeligt er det centralt for læringsmulighederne, at aktiviteterne foregår i tæt kontakt med borgerne, så deres perspektiver bliver nærværende for elever og studerende. Mange af de almindelige aktiviteter i praktikuddannelsen, kan give læring om sammenhængende forløb ofte forudsætter det blot særlig opmærksomhed på temaet. Eksempelvis borgerpræsentationer hvor elever/studerende kan have særligt fokus på borgerens forløb på tværs af enheder og sektorer, på forskellige faggruppers opgaver hos borgeren eller på borgerens ønsker til forløbet. Ligeledes giver det viden om tværfaglighed, når en SOSU-assistentelev går med en sygeplejerske en dag, eller en sygeplejerskestuderende går en dag med en SOSU-assistent eller -hjælper. Derudover kan man tilrettelægge aktiviteter for flere faggrupper. Eksempelvis bliver forskellige faglige tilgange og arbejdsopgaver tydelige, hvis elever og studerende fra

6 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 6 forskellige uddannelser deltager i fælles undervisning i fx inkontinens eller fælles reflekterer over borgercases. Endelig kan der arrangeres særlige læringsaktiviteter (studiebesøg, projekter, opgave) på egen enhed eller på tværs af enheder. Eksempelvis kan elever og studerende på et plejecenter besøge aktivitetscentret eller have fokus på det gode måltid i samarbejde med køkkenet. Eller de kan deltage i studiebesøg på andre enheder fx et rehabiliteringscenter, visitationen, sundhedshuset, udredning- / rehabiliteringsteamet, praktiserende læger eller ambulatorier og sygehusafdelinger. Erfaringer fra praktiksteder i SUF peger på, at det er udbytterigt at tænke i både aktiviteter på egen enhed, besøg på tværs af enheder i SUF, besøg på enheder i andre forvaltninger og tværsektorielle aktiviteter. Det er især udbytterigt, hvis besøgene følger i borgerens fodspor fx at fysioterapeutstuderende får mulighed for at møde en borger, som de kender fra træningscentret, i deres eget hjem eller hvis sygeplejerskestuderende besøger en hospitalsafdeling, som behandler sygdomme, der er udbredte blandt borgerne på deres praktiksted. Læringsforløb om sammenhæng kan styrke kvaliteten Som praktikstederne får man mulighed for at skabe kontakter til og viden om andre enheder, når elever og studerende tager på studiebesøg. På den måde, kan læringsaktiviteterne for elever og studerende hjælpe til at styrke det tværgående samarbejde. Erfaringer fra SUFs enheder peger på, at arbejdet med sammenhængende forløb både kan give spændende læringsforløb og ny viden til enhederne. Elever og studerende har eksempelvis afdækket konkrete eksempler på, hvordan mangelfuldt kendskab og mangelfuld kommunikation i sektorovergange giver udfordringer ift. at sikre kvalitet i plejen af borgerne ( vi ved ikke, hvad hinanden gør ). På flere praktiksteder har elevers fokus på sammenhængende borgerforløb bidraget til et større overblik ift. konkrete borgere, - iagttagelser som har kunnet inspirere de øvrige medarbejdere. På andre praktiksteder har elever og studerende bidraget til at opdage fejl eller kvalitetsudfordringer. Når elever og studerende får øje på udfordringer og handlemuligheder, kan det give mulighed for at forbedre den faglige kvalitet. Derfor er det vigtigt at prioritere, at nøglepersoner og ledere deltager i fremlæggelser mv, så det er muligt at lære af og handle på elevers og studerendes iagttagelser.

7 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 7 Hvordan støttes refleksion hos elever og studerende? Aktiviteterne må følges op af muligheder for refleksion, for at de ikke kun fører til oplevelser, men også til læring. I kan evt. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvad bidrager til at give Jeres borger en oplevelse af et sammenhængende forløb? 2. Hvordan kan du med din faglighed bidrage til at skabe sammenhængende borgerforløb? 3. Hvad kendetegner din faglighed? 4. Hvilke faglige kompetencer har de andre faggrupper? 5. Hvordan kan din viden om de andre faggruppers kompetencer bidrage til at skabe sammenhængende forløb for borgeren. Det er en udfordring for nystartede elever at arbejde med sammenhængende forløb og tværprofessionelt samarbejde, fordi de endnu ikke har indblik i egen faglighed og egne opgaver. Her kan det være godt at tage udgangspunkt i en konkret borger og være nysgerrig på borgerens livshistorie og forløb. Det kan evt. knyttes til de aktiviteter, som allerede indgår i elevernes forløb fx borgerpræsentationerne. Her kan vejlederen spørge eleverne, om deres kendskab til borgeren forløb og om borgerens ønsker (fx Hvilke problemstillinger ser du? Og hvilke problemstillinger oplever borgeren? ). Senere i uddannelsen kan fokus udvides, så eleverne også inddrager andre faggrupper og andre tilbud (evt. i andre sektorer). Nystartede elever kan have glæde af at møde eller blive undervist af elever, som er længere i deres uddannelse eller studerende fra andre uddannelser. Derved kan de få et indtryk af den progression, de kommer til at opleve gennem uddannelsen. Hvad betyder tværprofessionel? Begrebet tværprofessionel benyttes i studieordningerne for Fysioterapi-, Ergoterapi- og Sygeplejerskeuddannelserne samt uddannelsesordningerne for Social- og sundhedsassistentuddannelsen. I uddannelsesordningen for Social- og sundhedshjælper benyttes tværfaglig. Tværprofessionelt samarbejde er mere end blot samarbejde på tværs af fag. Begrebet tværprofessionel forsøger at indfange betydningen af, at man som professionel er socialiseret til en særlig måde at virke og være på. Det betyder at man forstår sin relation til andre professionelle ud fra den særlige måde man igennem sin uddannelse er skolet til at være fx sygeplejerske. Når man samarbejder med andre professioner om en problemstilling og tager ansvar for gennemførelsen af den, fx i forhold til en borger, så udvikler man ideelt set en ny professionsidentitet. Når professionerne samarbejder tværprofessionelt, er det for at kunne løse den fælles opgave på bedst mulig vis ved inddragelse af deres forskellige fagligheder. Målet er fremadrettet at bringe ny viden og færdighed i spil i opgaverne. Højholdt 2016: Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, Hans Reitzels forlag.

8 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 8 Ideer til læringsforløb Idé-kataloget kan give inspiration til konkrete aktiviteter. Aktiviteterne er inddelt i 3 grupper: Forløb på egen enhed Tværgående forløb med andre enheder i SUF og/eller i Københavns Kommune Tværsektorielle forløb Nogle af læringsaktiviteterne bliver beskrevet mere udførligt på de følgende sider. Idé Indhold Forløb på egen enhed 1 Borgerens oplevelse af sammenhæng Borgerpræsentation med særligt fokus på borgerens forløb og borgerens oplevelse af sammenhæng. Fokus på Hvad er vigtigt for at skabe et sammenhængende forløb for borgeren? og Hvad oplever borgeren er vigtigt, for at skabe et sammenhængende forløb?. 2 Tilbud i eget hus Elever og studerende besøger andre tilbud eller faggrupper på deres praktiksted for at få viden om, hvilke tilbud de har til borgerne (fx aktivitetscenter, køkken, træning eller plejehjemslægerne). Samarbejdet med frivillige er også centralt. (Se bilag med inspiration til samarbejdsmuligheder og bilag om forberedelse af studiebesøg). 3 Måltidet i centrum At få indblik i, hvordan andre faggrupper arbejder med et fælles tema måltidet (uddybes på de følgende sider). 4 Tværfaglig konference 5 En dag i en borgers liv At få et helhedsbillede af borgerens situation og indsigt i, hvordan forskellige faggrupper bidrager til borgernes forløb. Træning i at formidle deres egen faglighed til andre faggrupper (uddybes på de følgende sider). At følge en dag i en borgers liv. Det giver mulighed for at opleve hverdagen med borgerens øjne og få indblik i, hvilken betydning det har for borgeren at være tilknyttet forskellige sektorer i sundhedsvæsenet (uddybes på de følgende sider).

9 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 9 Tværgående forløb 6 Tværgående studiebesøg 7 I borgernes fodspor - fra eget hjem til træning og omvendt 8 Historier om sammenhæng debatmøde med borgere At give et indblik i, hvilke tilbud der er til borgerne på andre enheder i SUF eller Københavns Kommune (eksempelvis Myndighed, Udrednings- og rehabiliteringsteam, Hjælpemiddelcentret). (Se bilag med inspiration til samarbejdsmuligheder og bilag om forberedelse af studiebesøg). At opleve borgeren i forskellige dele af borgerens liv (uddybes på de følgende sider). At få indblik i borgernes ønsker til sammenhæng i deres forløb (uddybes på de følgende sider). Tværsektorielle forløb 9 På rejse mellem sektorer følg en borger hjem 10 Tværsektorielle studiebesøg Elever og studerende får indblik i, hvordan borgerne oplever skift mellem sektorer og hvordan borgerne kan støttes i at opleve sammenhængende forløb (uddybes på de følgende sider). At få indblik i, hvordan arbejdet foregår i andre sektorer, og hvilke tilbud der er til borgerne på andre enheder (eksempelvis apoteker, praktiserende læger eller speciallæger, hospitalsafdelinger og ambulatorier). (Se bilag med inspiration til samarbejdsmuligheder og bilag om forberedelse af studiebesøg). Alle aktiviteterne bør tilrettelægges, så de har fokus på borgernes perspektiv, og så borgerne i videst muligt omfang har en aktiv rolle i at bibringe deres erfaringer. Bagerst i idé-kataloget finder du et skema med temaer, som kan være gode at overveje i planlægningen.

10 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 10 Beskrivelse af læringsaktiviteter 3. Måltidet i centrum Formål for borger er at der bliver et fælles fokus på et godt måltid, så borgerens ernæringstilstand forbedres. Formål for elever og studerende er, at de får indblik i, hvordan andre faggrupper arbejder med et fælles tema måltidet, og at de får en bredere tværfaglig viden om ernæring. De ergoterapeutstuderende har viden om dysfagi, fysioterapeutstuderende om siddestillinger, social- og sundhedsassistenteleverne har viden om det pædagogiske måltid etc. Ernæringsassistenteleven har viden om energiindhold i maden og om, hvordan maden bliver tilberedt i køkkenet. De kan, ved at deltage i måltidet, opleve, hvordan maden bliver serveret. Ved at have et fælles fokus på måltidet kan elever og studerende få erfaring med forskellige fagligheders fokus og arbejdsfelter. Læringsaktivitet Aktiviteten er målrettet borgere på et plejecenter. Elever og studerende fra forskellige uddannelser mødes og fortæller hinanden om deres faglige perspektiver på et godt måltid. Evt. kan vejlederne bede elever og studerende forberede små oplæg om forskellige temaer på forhånd. Elever og studerende planlægger enten, hvad de vil observere ved måltider eller små eksperimenter, som de vil afprøve. Efter at have deltaget i et eller flere måltider mødes elever og studerende derefter til en fælles refleksion. Aktivitet Indhold Husk Introduktion Fælles introduktion. Elever/studerende mødes til en fælles brainstorm om hvad kendetegner det gode måltid for borgerne?. Måltid Refleksion Elever og studerende vælger fokuspunkter enten for observationer eller små eksperimenter, som kan forbedre måltidet for en borger eller en gruppe borgere. Elever og studerende deltager i måltider på plejecentret Fælles refleksion og afslutning/evaluering Aftaler med personalet på afdelingerne Meld observationer og gode ideer

11 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 11 tilbage til afdelingerne Inspiration til opgaver til elever/studerende Til introduktionen har hver faggruppe forberedt et monofagligt oplæg med fokus på hvad kendetegner det gode måltid for borgerne. Sammen kan de udarbejde et fælles mindmap over forskellige elementer i et godt måltid (mad, ernæring, sociale relationer, fysiske rammer, siddestillinger, tilrettelæggelse mv.) På den baggrund planlægger elever og studerende sammen det gode måltid. Det er også nyttigt, hvis elever og studerende besøger køkkenet, så de får et kendskab til rammerne for madproduktionen.

12 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG Tværfaglig konference Formål for borger er, at indsatsen omkring borgeren bliver koordineret og velplanlagt. Formål for elever og studerende er at få mulighed for at få et helhedsbillede af borgerens situation. Mange enheder holder tværfaglige konferencer, hvor borger-cases bliver drøftet. De tværfaglige konferencer kan have forskellige navne (borgermøder, kvalitetsmøder ), og de organiseres forskelligt. Ved at deltage i disse møder kan elever og studerende få indsigt i, hvordan forskellige faggrupper bidrager til borgernes forløb. Gennem aktiv deltagelse med relevante indlæg omkring kendte borgere, kan elever og studerende desuden øve sig i at formidle deres egen faglighed til andre faggrupper. Læringsaktivitet Elever og studerende deltager 2 gange i en tværfaglig konference. Første gang som observatører for at få et indblik i, hvordan møderne foregår. Anden gang forbereder de deres aktive deltagelse fx med input om en borger, de har et tæt kendskab til, eller de kan forberede input om særlige fagligt relevante problemstillinger omkring en borger (fx inkontinens, ernæring, nedsat funktionsniveau). Aktivitet Indhold Husk Introduktion Aktiv deltagelse på tværfaglig konference Opsamling Praktikvejleder, klinisk vejleder, klinisk underviser introducerer opgaven og præsenterer de borgere, som er i centrum ved mødet/møderne Elever og studerende deltager i en tværfaglig konference som observatører for at få et indblik i, hvordan møderne foregår Elever/studerende forbereder derefter deres faglige input til næste tværfaglige konference, herunder læser de om borgeren i CURA eller FMK Elever og studerende deltager i tværfaglig konference med deres observationer og faglige input Elever og studerende reflekterer over konferencen og samler op på mødet At de studerende og eleverne får størst udbytte af at deltage i en konference, som har fokus på en kendt borger Refleksionsspørgsmål

13 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 13 Inspiration til opgaver til elever og studerende Elever og studerende kan arbejde med følgende: Identificere væsentlige problemstillinger hos borgeren Forslag til mål og handleplan for borgeren Koordination Særlige opmærksomhedspunkter for at skabe sammenhængende forløb i borgerens situation? I kan bruge de redskaber, som indgår i elevernes/de studerendes uddannelse (fx sygeplejeprocessen, ICF, kostanbefalingerne fra Fødevarestyrelsen eller Sundhedsstyrelsens redskaber til tidlig opsporing).

14 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG En dag i en borgers liv Formål for borger er at få mulighed for at formidle sine erfaringer og ønsker omkring sammenhængende forløb. Formål for elev og studerende er, at de følger en dag i en borgers liv. Det giver mulighed for at opleve hverdagen med borgerens øjne og få indblik i, hvilken betydning det har for borgeren at være tilknyttet forskellige sektorer og ydelser i sundhedsvæsenet. Elever og studerende oplever de forskellige fagpersoner, som borgeren har kontakt med, og får et indtryk af forskellige fagpersoners kompetencer og arbejdsopgaver. Normalt har elever og studerende fokus på konkrete opgaver, når de er hos borgerne. Ved at følge borgerne en dag, kan de få et indtryk af opgaverne i borgernes perspektiv og få en forståelse for borgerens ønsker til et mere sammenhængende forløb (fx hvordan information, ventetid, transport mv. påvirker borgeren). Læringsaktivitet Elever og studerende følger en borger en hel dag (hvis det er praktisk muligt fra borgeren vågner, til han/hun går i seng). Elever og studerende har ikke praktiske opgaver hos borgerne, men skal være fluen på væggen og observere, når de øvrige faggrupper arbejder. I løbet af dagen får elever og studerende også mulighed for at snakke med borgerne om hans/hendes oplevelse af forløbet. Aktivitet Indhold Husk Introduktion Borgerbesøg Opsamling Elever og studerende inddeles i mindre grupper (2-3) Praktikvejleder eller klinisk vejleder introducerer borgerne Elever/studerende læser om borgeren i CURA. Elever/studerende forbereder fokuspunkter og spørgsmål til borgeren Elever og studerende besøger/følger borgeren Elever og studerende mødes, reflekterer over besøget og samler op Vælg en borger, som benytter forskellige tilbud i løbet af en dag fx en borger, som både modtager sygepleje og hjemmepleje, eller som kommer i et træningseller aktivitetscenter Borgeren skal give samtykke. Informer de fagpersoner, som har kontakt med borgeren i løbet af dagen Refleksionsspørgsmål

15 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 15 Inspiration til opgaver for elever/studerende Elever og studerende kan have særligt fokus på: Udvalgte temaer (fx kommunikation, funktionsniveau, rehabilitering eller måltiderne) Borgerens oplevelse af de forskellige fagpersoner, som hun/han har kontakt med Borgerens oplevelse af sammenhæng (eller manglende sammenhæng) i forløbet. Hvornår har borgeren oplevet sammenhæng, og hvornår har det manglet?

16 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG I borgerens fodspor - fra eget hjem til træning og omvendt Formål for borger er at få mulighed for at vise sit funktionsniveau og sin deltagelse i flere af de forskellige hverdagssituationer som borgeren indgår i. Ved at elever og studerende får indblik i hinandens faglige kompetencer og samarbejde om disse i forskellige sammenhænge, kan borger opleve større sammenhæng i sit forløb. Formål for elever og studerende er, at de oplever borgeren i forskellige dele af borgerens liv. Fx kan social- og sundhedsassistenteleven observere borgeren til træning hos fysioterapeut, og fysioterapeutstuderende kan observere borgeren sammen med social- og sundhedsassistenteleven i borgerens hjem. Elever og studerende får herved indsigt i borgerens ressourcer i flere hverdagssituationer og kan med det tværprofessionelle samarbejde bidrage til at skabe bedre sammenhæng i borgerens forløb. Læringsaktivitet Social- og sundhedsassistentelev, social- og sundhedshjælperelev og/eller sygeplejerskestuderende følger med kendt borger til træning i træningscenteret. Fysioterapeutstuderende eller ergoterapeutstuderende tager med kendt borger fra træning og hjem. Elev/studerende observerer, hvordan borgeren håndterer enten aktiviteter til træning eller derhjemme og taler med borger om muligheder og begrænsninger for træning og rehabilitering. Elev/studerende fra hjemmeplejen mødes med fysio- eller/og ergoterapeutstuderende og laver efterfølgende fælles refleksion. Aktivitet Indhold Husk Introduktion Besøg hos borger Besøg i træningscenter Refleksion Fælles intro og planlægning af besøg hos borger/træningscenter Elever/studerende læser om borgeren i CURA Besøg i hjem hos kendt borger der modtager træning i træningscenter og hjemmepleje Besøg på træningscenter sammen med fysio- og eller ergoterapeut Fælles refleksion med praktikvejleder, klinisk vejleder eller klinisk underviser Afslutning/evaluering Borgerne skal give samtykke

17 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 17 Inspiration til opgaver til elever/studerende Elev/studerende forbereder et monofagligt oplæg relateret til borger, som fremlægges for andre faggrupper til introduktion. Til besøg i træningscenteret og i hjemmet observeres den/de andre faggrupper her vælges med fordel et fokus og nogle specifikke læringsmål. Efter besøg i både hjem og træningscenter reflekterer elev/studerende over de/det valgte fokus og læringsmål og over udbyttet med besøgene, herunder overvejer de, hvordan faggrupperne kan supplere hinanden for at skabe sammenhæng for borgeren.

18 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG Historier om sammenhæng debatmøde med borgere Formål for borger er at få lejlighed til fælles at drøfte erfaringer om, hvad der giver og ikke giver - sammenhængende forløb. Formål for elever og studerende er at samtalerne giver dem indblik i borgernes ønsker til sammenhæng i deres forløb. Læringsaktivitet Elever og studerende besøger en gruppe borgere fx i et aktivitetscenter og snakker med dem om deres erfaringer med og ønsker til sammenhængende forløb. Elever og studerende arrangerer et møde. Her debatterer borgerne deres ønsker til sammenhængende forløb og deres konkrete oplevelser med sammenhængende forløb. Aktivitet Indhold Husk Introduktion Debatmøde Opsamling Elever og studerende inddeles i grupper (3-4 personer) Praktikvejleder eller klinisk vejleder introducerer opgaven. Elever/studerende forbereder debatspørgsmål. De aftaler også rollefordeling (Hvem spørger? Hvem tager sig af praktiske opgaver undervejs?) Elever og studerende holder et debatmøde i et aktivitetscenter hvor en mindre gruppe interesserede borgere deltager Elever og studerende reflekterer over besøget, samler op, evaluerer og kommer med konkrete forslag til ændringer Mødet skal planlægges i samarbejde med aktivitetscentret herunder aftales de praktiske rammer (varighed, servering, lokale mv.) Desuden skal borgerne give samtykke. Refleksionsspørgsmål Inspiration til opgaver til elever og studerende Elever og studerende kan arbejde med følgende: 1. Hvilke forskellige sektorer/institutioner har borgerne kontakt med i deres forløb? 2. Hvornår har borgerne oplevet et godt sammenhængende forløb? 3. Hvad kan stå i vejen for et sammenhængende forløb?

19 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG På rejse mellem sektorer - følg med en borger hjem Formål for borger er at opleve et sammenhængende forløbet på tværs af sektorer (fx fra rehabiliteringscenter og til eget hjem) ved at blive fulgt af elever/studerende både fra den sektor borgeren kommer fra og den sektor, hvor borgeren er på vej til. Formål for elever og studerende er at følge borgerens rejse, hvilket kan give elever og studerende et indblik i, hvordan arbejdet foregår i andre sektorer, og hvilke tilbud der er til borgerne på andre enheder. Det kan også give et indblik i, hvordan borgerne oplever skift mellem sektorer og hvilke behov borgerne kan have for støtte for at opleve sammenhængende forløb. Læringsaktivitet Elever og studerende inddeles i mindre grupper (2-3 personer). De besøger en borger før og efter et skift. Fx kan de besøge en borger som skal flytte hjem efter at have været på et rehabiliteringscenter, eller en borger som skal udskrives fra hospitalet. Elever og studerende besøger borgerne, når de er på hospitalet/på rehabiliteringscentret og igen, når de er kommet hjem. Aktivitet Indhold Husk Introduktion Første borgerbesøg Elever og studerende inddeles i grupper Praktikvejleder eller klinisk vejleder introducerer borgerne Elever/studerende læser om borgeren i CURA. De forbereder fokuspunkter og spørgsmål, de vil stille borgeren Ved første besøg fokuserer elever og studerende på, hvilke tanker borgeren gør sig om at skulle hjem. Hvordan er borgerne blevet forberedt på at skulle hjem? Aftal besøgene med de enheder og borgere, som elever og studerende skal besøge Borgeren skal give samtykke Andet borgerbesøg Andet besøg har fokus på, hvordan borgeren oplever at komme hjem Hvad har givet borgeren en oplevelse af sammenhæng i forløbet, og hvornår har det manglet?

20 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 20 Samtaler med personalet Opsamling Elever og studerende snakker, hvis det er muligt, med personalet om, hvordan de samarbejder om at sende borgerne hjem Elever og studerende mødes og samler op på besøget Aftales med personalet Inspiration til opgaver til elever/studerende Elever og studerende kan have særligt fokus på dele af borgerens forløb (fx kommunikation eller forskellige tilgange til rehabilitering).

21 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 21 Inspiration til samarbejde Elever og studerende kan samarbejde med mange forskellige enheder i og uden for SUF. Skemaet giver et overblik til inspiration, men er ikke udtømmende. På plejecenter fx: Dagcenter /aktivitetscenter Køkken Terapeuter Tandlæger Plejehjemslæger Præst Frivillige Afdelinger og faggrupper på egen enhed I hjemmeplejen fx: Sygeplejeklinikken Nøglepersoner inden for sår, inkontinens og demens Udrednings- og rehabiliteringsteams Forebyggere Farmaceuter I sundhedshuse fx: Øvrige faggrupper SUF-enheder, som møder borgere i sektorovergange SUF-enheder, som er del af borgeres forløb Udskrivningskoordinatorerne Visitatorer i lokalområderne og den centrale visitation Rehabiliteringscentre Udrednings- og rehabiliteringsteams i lokalområderne Døgnbasen Palliativ enhed TUE tværsektoriel udrednings- og udskrivningsenhed Sygeplejeklinikker Sundhedshuse og træningscentre Aktivitetscentre Omsorgstandplejen Center for Diabetes Center for Kræft og sundhed

22 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 22 Andre kommunale enheder, som indgår i borgerens forløb Enheder fra Regionen SOFs hjemmepleje SOFs alkohol-enheder SOFs aktivitetstilbud til psykisk sårbare Hospitalsafdelinger Ambulatorier Studieunit hjælper gerne med at koordinere henvendelser til regionen Enheder fra andre sektorer hyppige samarbejdspartnere Praktiserende læger og speciallæger Apoteker Palliativt team Opsøgende psykoseteam Distriktspsykiatrien Frivillige

23 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 23 Planlægning Planlægningsskema til vejleder Aktivitet Indhold Husk Introduktion Aktivitet Refleksion Hvilken læringsaktivitet vælger jeg? Hvilke faggrupper bør indgå i aktiviteten? Hvordan kan aktiviteten knyttes an til noget af det, vi gør i forvejen? Hvordan får elever og studerende kendskab til borgeren? Hvordan kan elever og studerende bedst forberede sig? Mål? Hvad forventer du, at elever og studerende kan lære af aktiviteten? Fælles refleksion og afslutning/evaluering hvordan kan det bedst foregå? Skal borgeren give samtykke? Behov for aftaler med andre arbejdspladser eller faggrupper? Har elever og studerende iagttagelser og erfaringer som kan formidles til de øvrige ansatte? Behov for at tilpasse læringsaktiviteten til næste hold elever og studerende?

24 SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB IDÉ-KATALOG 24 Forberedelse af studiebesøg hjælpeskema til elever og studerende FØR Formål Hvad er formålet med studiebesøget? Hvad skal du ha ud af det? (Hvad skal borgeren ha ud af det?) Forberedelse Hvordan skal du forberede besøget? Hvad skal du sørge for er i orden inden du/i tager af sted? (Hvilke fysiske, psykiske og sociale krav stiller aktiviteten til borgeren?) Ramme Metode Hvor lang tid varer besøget? Hvem skal du møde ved studiebesøget? Hvad er din opgave og rolle ved besøget? Hvad vil du undersøge? (Hvad er din opgave og rolle ift. borgeren? Sørg for at forventningsafstemme med borger og vejleder inden I tager af sted) Materialer Er der noget du skal medbringe? (Er der noget du skal medbringe til borgeren f.eks. madpakke, medicin, briller, ekstra ble ) UNDER Observation / oplevelser Hvordan fastholder du dine oplevelser og iagttagelser? (fx logbog, noter, billeder ) EFTER Opfølgning på besøget Analyse af besøget. Videregivelse af information til praktikvejleder, klinisk vejleder, klinisk underviser. (Opfølgning med borger) Evaluering Samlet evaluering af studiebesøget. Reflekter med vejleder / andre studerende.

Inspiration til OSA 1

Inspiration til OSA 1 JUNI 2018 Inspiration til OSA 1 Tværgående og tværsektorielle patient/borgerforløb i det samlede sundhedsvæsen Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester Bilag til Idé-katalog: Sammenhængende borgerforløb Inspiration

Læs mere

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg

Læs mere

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og

Læs mere

Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017

Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017 Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige / 30. november 2017 Dagens program 09.00: Velkommen 09.15: Hvad skal fremtidens medarbejder kunne og hvordan påvirker det arbejdet med uddannelse? 10.00: Pause

Læs mere

Bilag. Bilag 10. Samarbejdsaftale. 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Bilag. Bilag 10. Samarbejdsaftale. 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag Bilag 10 Samarbejdsaftale 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Overordnet organisering af 3. praktikperiode... 2 2.1 Sygehuspraktikken...

Læs mere

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Bydækkende netværk for kliniske vejledere

Bydækkende netværk for kliniske vejledere Bydækkende netværk for kliniske vejledere Uddannelse og Arbejdsmiljø 24. august 2017 2 Pause De sygeplejerskestuderende flytter ind 3 Den reviderede uddannelse 4 De nye omgivelser 5 Program 09.15: Kompetente

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer

Læs mere

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Praktik 1 & 2 Intro- og temadage Formål: At skabe et struktureret og sammenhængende praktikforløb for social- og sundhedshjælperelever og praktikvejledere

Læs mere

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2 Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temadage i praktik 1 & 2 Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Temadag 1: Mødet med

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever.

Læs mere

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever Studieunit Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2018-2019 Københavns Kommune 2 Københavns Kommune - Danmarks største arbejdsplads med 40.000

Læs mere

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Praktik 1 & 2 Intro- og temadage Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Introdag: At

Læs mere

Kompetenceprogram for praktikvejledere i SUF

Kompetenceprogram for praktikvejledere i SUF Kompetenceprogram for praktikvejledere i SUF Indhold: Formål side 3 Organisering af uddannelsesopgaven side 4 Eksempler på organiseringer side 6 Uddannelsesplan side 8 Kompetencekatalog side 9 Rollebeskrivelser

Læs mere

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver. Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Skole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Skole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Skole- og praktikopgaver Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for elever der er startet på uddannelsen efter maj 2019 Indholdsfortegnelse SKOLE- OG PRAKTIKOPGAVER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN...

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Lokalcenter Præstehaven Vestervej 3,5 og 7 8362 Hørning 87948700 Organisatorisk placering Præstehaven i Hørning er en del af Ældreområdet i Skanderborg

Læs mere

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg

Læs mere

Praktikperiodens faser

Praktikperiodens faser Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Ørbæklund er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: to uger. fem syv uger. fem syv uger. De forskellige faser

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:

Læs mere

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk

Læs mere

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1 Idé-katalog Læringstemaer Praktik 1 Formål: At skabe et struktureret praktikforløb for elever og vejledere Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1 Læringstema 1: Kommunikation med borgeren

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Workshop vedrørende praktikplanen

Workshop vedrørende praktikplanen Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Læs mere

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Velkommen som elev i Københavns Kommune

Velkommen som elev i Københavns Kommune Velkommen som elev i Københavns Kommune Introduktion til nye Social- og sundheds-elever Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2018-2019 Københavns Kommune 2 Københavns Kommune - Danmarks største

Læs mere

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt

Læs mere

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye

Læs mere

Praktikperiodens faser

Praktikperiodens faser Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Social Psykiatrisk Center Syd er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: ca. to uger. fem syv uger. fem syv

Læs mere

Grunduddannelse i Hjemmeplejen Organisering af arbejdet med grunduddannelse i SUFs fem hjemmeplejeenheder

Grunduddannelse i Hjemmeplejen Organisering af arbejdet med grunduddannelse i SUFs fem hjemmeplejeenheder Juni 2018 Grunduddannelse i Hjemmeplejen Organisering af arbejdet med grunduddannelse i SUFs fem hjemmeplejeenheder GRUNDUDDANNELSE I HJEMMEPLEJEN 2 Baggrund Hjemmeplejen i SUF er et stort uddannelsessted.

Læs mere

Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål

Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Overblik over datagrundlaget i praktikrapporten Der er lavet praktikevaluering af elever og studerende på følgende uddannelser: Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

4. semester, overgangssemester efteråret 2017 4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Korttidsafsnittet Odder Kommune VIA Sygeplejerskeuddannelsen side 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både

Læs mere

Skabeloner til brug i praktikken og på skolen. Social- og sundhedsuddannelsen

Skabeloner til brug i praktikken og på skolen. Social- og sundhedsuddannelsen Skabeloner til brug i praktikken og på skolen Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 BILAG 1: SKABELON - BORGERBESKRIVELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3 BILAG 2: SKABELON

Læs mere

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn Tema 3 Det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde i sammenhængende borger/patientforløb Fokusområde 2 i læringsaktiviteterne:

Læs mere

Praktikevaluering, efteråret 2017

Praktikevaluering, efteråret 2017 Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?

Læs mere

Beskrivelse af praktiksted

Beskrivelse af praktiksted Beskrivelse af praktiksted Sygehus: Nykøbing F Afdeling: Medicinsk Afsnit for lungesygdomme Opfyldelse af EU s anerkendelsesdirektiv: a) Almen medicin og medicinske specialer Kontaktperson og stillingsbetegnelse:

Læs mere

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune. Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,

Læs mere

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hjemmesygeplejen Sundhed & Omsorg Odder Kommune 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning til afsluttende prøve Prøvevejledning til afsluttende prøve Social-og sundhedsassistentuddannelsen (startet EFTER 1. 1. 2017) Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Praktikevaluering, efterår 2018

Praktikevaluering, efterår 2018 Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og

Læs mere

Sundhedsvæsenets opbygning

Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også

Læs mere

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Godkendelse af klinisk undervisningssted

Godkendelse af klinisk undervisningssted Godkendelse af klinisk undervisningssted Halsnæs kommune Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Februar 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder mb3@ucc.dk

Læs mere

Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen

Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen Lene Halberstadt og Jette Lohse Studieunit Indre by/østerbro, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

Praktikevaluering, forår 2018

Praktikevaluering, forår 2018 Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Norddjurs kommune Træningscenter Posthaven Posthaven 48 8500 Grenå 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse: Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Praktikbeskrivelse for fysioterapeutstuderende

Praktikbeskrivelse for fysioterapeutstuderende Praktikbeskrivelse for fysioterapeutstuderende i Odense Kommune Institutionens navn Træning; Odense Kommune Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 13 72 Institutionens webadresse: Kontakt oplysninger

Læs mere

Kildebo - Center for Neurorehabilitering

Kildebo - Center for Neurorehabilitering Kildebo - Center for Neurorehabilitering Praktikstedsbeskrivelse for elever og studerende Beskrivelse af praktikstedet; Kildebo Center for Neurorehabilitering er et specialiseret døgntilbud for voksne

Læs mere

Godkendelse af klinisk undervisningssted Allerød kommune

Godkendelse af klinisk undervisningssted Allerød kommune Godkendelse af klinisk undervisningssted Allerød kommune Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder mb3@ucc.dk

Læs mere

Sundhedsklinikkens uddannelsesmæssige formål er overordnet at:

Sundhedsklinikkens uddannelsesmæssige formål er overordnet at: :\Tværprofessionelle uddannelsesforløb\sundhedsklinikken\aktivitetsbeskrivelser\aktivitetsbeskrivelse for skadesambulatoriet E2015.docx Skadesambulatoriet Efterår 2015 1) Formålet med Sundhedsklinikken

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere