Ny KvægForskning. Halter køerne, så halter økonomien. Side 2. Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer. Side 6
|
|
- Andreas Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny KvægForskning Nr. 2, 8. årgang, April 2010 Halter køerne, så halter økonomien. Side 2 Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer. Side 6 Arrangementer Temamøde om malkekøernes ernæring Mørt oksekød, selv fra de gamle malkekøer. Side 4 Mere strøelse og større hældning giver renere sengebåse hos køerne. Side 10 Afskedsforelæsning og reception Fodringsstrategier til fravænnede kødkvægskalve. Side 8 Kvægbrugets Forsøgscenter DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
2 Ny KvægForskning Nr. 2, 8. årgang, April 2010 Halter køerne, så halter økonomien! Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at estimere den økonomiske betydning af forbedringer af klovsundhed i en besætning med mange klovlidelser. Konklusionen er, at der er mange penge at hente ved at forebygge. Forebyggelse af Digital Dermatitis og andre klovlidelser kan give store besparelser For at kunne vurdere den økonomiske betydning af forbedringer af klovsundheden er der, i simuleringsmodellen SimHerd, brugt en problem-besætning med mange klovproblemer. Derudover er der foretaget en simulering af de forbedringer, der kan opnås ved at reducere klovproblemerne til et realistisk mål for problem-besætningen (figur). Klovbeskæring oversigt 7,0% 47,4% 45,6% 52,4% 31,1% 16,4% problem mål Specificerede klovlidelser Udover den viste oversigt, specificeres forekomsten af mere end 10 klovlidelser på udskrifterne. Da der ikke findes videnskabeligt bevis på, hvordan alle disse sygdomme Mindst 1 svær klovlidelse Mindst 1 let klovbeskæring Ingen klovlidelse Figur: Graferne i klovbeskæringsoversigterne af en anonym problem-besætning, samt et realistisk mål for besætningen 2
3 Ny Ny KvægForskning Nr. Nr. 2 2, 8. årgang, April 2010 påvirker koens produktion og reproduktion, har vi i SimHerd kun specificeret Digital Dermatitis (DD), klovbrandbyld (KBB), øvrige smitsomme lidelser (ØvSm; inkluderer balleforrådnelse, klovspalte betændelse og nydannelse) og hornrelaterede lidelser (Horn; inkluderer dobbeltsål, hulvæg, overgroet klov, såleblødning og sålesår). To scenarier med forskel i risiko for klovlidelser Modellen har simuleret et scenarie, som repræsenterer problem-besætningen. Derudover har modellen kørt et scenarie, hvori klovsundheden forbedres sådan, at målet bliver nået. Udover risikoen for klovlidelser er alt andet lige i disse to scenarier. Modellen har simuleret scenarierne således, at forekomsten af de forskellige klovlidelser stemmer overens med dem, som er vist i klovbeskæringsoversigterne (tabel 1). Derudover viser tabel 1 de resulterende produktionsmæssige forbedringer (Forskel), ved at reducere forekomsten af klovlidelser. I tabel 2 vises de økonomiske forskelle mellem de to scenarier. Det højere DB skyldes især salg af flere kvier og mere mælk. Der er dog også taget højde for, at udgifterne til foder stiger. Udgifterne til behandlinger er lavere. Store gevinster ved forebyggelse Med en strategi for forebyggelse af klovlidelser, som flytter besætningens klovsundhedsresultater fra Tekniske nøgletal Problem Mål Forskel Dig. dermatitis forekomst % 28,8 7,2-21,6 Øvr. Smitsom. forekomst % 11,9 8,1-3,8 Hornrelaterede lid. forekomst % 36,6 6,4-30,2 Klovbrandbyld hyppighed (tilf/årsko) 23,5 0,2-23,2 Årskøer 97,6 98,7 +1,1 Mælkeydelse, kg EKM Foderoptagelse, FE Udskiftningsrate 41,3 37,1-4,2 Kælvningsinterval Solgte kvier 2,2 6,1 +3,9 Døde køer 6,4 4,2-2,1 Tabel 1: Simulerede tekniske årsresultater for problem-besætningen og målet. Økonomiske tal Problem Mål Forskel DB i alt x 1000 kr DB per årsko, kr Tabel 2: Simulerede økonomiske årsresultater for problem-besætningen og målet det nuværende niveau til målet, tjenes 2037 kroner pr. årsko eller kroner pr. år i en besætning på knap 100 årskøer. Hvis sammenligningen gennemføres for en besætning med god reproduktion (et lavere kælvningsinterval og en laver udskiftningsprocent) er forskellen mellem de to niveauer kun 1476 kroner. Hvis besætningen til gengæld har en 20% højere ydelse, rammer sygdommene endnu hårdere og der kan tjenes op til 2248 kroner ved at forbedre klovsundheden. Flere oplysninger Soren.Ostergaard@agrsci.dk 3
4 Mørt oksekød selv fra de gamle malkekøer En af de væsentligste spisekvalitetsegenskaber ved oksekød er mørheden bøffen skal være mør! Dette kan opnås gennem modning efter slagtning. Men med afsæt i den viden, der findes om, hvad der sker når kød modner, viser det sig, at man også kan påvirke mørhedsudviklingen i det levende dyr. Overskæringskraften af kødet undersøges. Jo større kraft der skal til, jo mere sejt er kødet. Høj proteinomsætning i musklerne betyder mørt kød Udvikling af mørhed i kød relateres til muskelproteinnedbrydningen og aktiviteten af proteinnedbrydende enzymer. De samme proteinnedbrydende enzymer er involveret i protein-omsætningen i den levende muskel. Det betyder, at slagtekroppe fra dyr, med en høj muskelproteinnedbrydning på slagtetidspunktet, vil bibeholde denne efter slagtning og derved have potentiale for en optimal mørhedsudvikling. Forsøg med kalve, tyre og stude, der har været fodret hhv. moderat eller intensivt, har vist, at mørheden er forbedret, hvis dyrene fodres intensivt og har høj tilvækst på slagtetidspunktet. Tilsvarende kan en kompensatorisk vækststrategi, dvs. en periode med restriktiv fodring fulgt af intensiv fodring, stimulere proteinomsætningen og dermed potentialet for mørhedsudvikling efter slagtning. Kompensatorisk slutfodring af udsætterkøer Vi har gennemført et forsøg med udsætterkøer, hvor en kompensatorisk slutfodringsstrategi blev 4 iværksat for at optimere mørheden af kødet. Tyve Holstein Friesian køer fra besætningen på Forskningscenter Foulum, med en gennemsnitsalder på 4 år, indgik i forsøget. Køerne passede sammen parvis mht. tyrefar, antal laktationer og antal dage i laktation. En ko fra hvert par (10 i alt) blev goldet over en uge og derefter fodret på lavt energiniveau i yderligere to uger efterfulgt af en seks ugers slutfodringsperiode og slagtning. De resterende 10 køer blev slagtet direkte, mens de var i laktation. Efter slagtning blev overskæringskraften af filet og inderlår undersøgt. Jo større kraft der skal til, jo mere sejt er kødet. Slagteresultater og overskæringskraften af kødet fra de to strategier er vist i tabellen. Forbedret slagte- og kødkvalitet Slutfodringsstrategien viste sig at mindske overskæringskraften af begge muskler i en sådan grad, at det nemt kan erkendes af en almindelig forbruger, der vil opleve, at kødet er blevet mere mørt. Dette sker samtidig med, at slagteprocent og EUROP klassificering forbedres. Med udgangs-
5 Tabel. Resultat af en kompensatorisk slutfodringsstrategi af udsætterkøer Kontrol Kompensatorisk slutfodring Vægt ved start, kg Vægt efter 9 ugers slutfodring, kg 681 Tilvækst i slutfodringsperiode, kg/dag 1,698 Slagtevægt, kg Slagteprocent 42,7 46,6 EUROP Form 1,4 2,7 Fedme 2,3 3,9 Farve 3,4 3,2 Filet Overskæringskraft, kg 7,4 4,9 Intramuskulært fedt, % 3,6 7,9 Inderlår Overskæringskraft, kg 5,6 4,1 Intramuskulært fedt, % 2,1 2,6 punkt i Danish Crowns notering i uge 15, 2010, ville køerne, på den kompensatoriske slutfodring, blive afregnet til gennemsnitlig kr. mod kr. for køerne slagtet i laktation, altså en forskel på kr. Omkostningerne til en sådan forbedring af både slagte- og kødkvaliteten er ca. 700 ekstra foderenheder samt ni ugers opstaldning og arbejdskraft. Flere oplysninger Margrethe.Therikildsen@djf.au.dk 5
6 Fodringsstrategier til fravænnede kødkvægskalve Ny Ny KvægForskning Nr. 2 Nr. 2, 8. årgang, April april 2010 På KFC er der lavet en undersøgelse af forskellige fodringsstrategier til kødkvægskalve efter fravænning. Resultaterne viste ingen forskel i tilvækst samt kun små forskelle i slagtekvalitet. For at belyse, hvordan fravænnede kødkvægskalve skal fodres frem til slagtning er det væsentligt at tage udgangspunkt i de typiske fodringer, som vil kunne praktiseres i en kødkvægsbesætning. Betydningen af forskellige fodringsstrategier for tilvækst og slagtekvalitet er således blevet undersøgt på Kvægbrugets forsøgscenter (KFC). Forsøget på KFC I alt 83 kødkvægstyrekalve indgik i forsøgsopgørelsen. Kalvene var af racerne Hereford, Angus, Simmental, Limousine og Charolais samt krydsninger af disse racer heraf mindst to kalve af samme race fra hver besætning. Den ene kalv, i et par, blev fravænnet ved. ca. 3 mdr. - den anden ved ca. 6 mdr. og derefter opstaldet på KFC. Der blev registreret individuel foderoptagelse, tilvækst og slagtekvalitet samt sygdomsbehandlinger. Målet var at levere kalve til slagtning ved en vægt, som matchede det nuværende afregningssystem, og som sigtede på at få så mange slagtekroppe i klasse 3 for fedme som muligt. Effekten af fravænningsalderen er tidligere beskrevet i Ny KvægForskning, februar Her skal blot nævnes, at der ikke var forskel i tilvækst fra fødsel til slagtning og i slagtekvalitet mellem kalve fravænnet ved hhv. 3 og 6 mdr. Tre fodringsstrategier for kødkvægskalve Inden for hver fravænningsalder har der været testet tre forskellige fodringsstrategier: KRF: omfatter ad libitum fodring med pelleteret kraftfoder og byghalm. 6
7 Tabel 1. Levende vægt ved 6 mdr. og tilvækst fra 6 mdr. og frem til slagtning. Effekten af fodringsstrategi er vist inden for hver af de to fravænningsaldre (3 og 6 mdr.) Bemærk at den maksimale tilvækst-forskel på holdene fra 6 mdr. til slagtning er 5 %! 3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP F. Antal dyr, n= Vægt v. 6 mdr, kg nej Tilvækst, 0 til 6 mdr, g/dag nej Tilvækst, 6 mdr til slagt, g/dag nej F. i yderste højre kolonne viser, om der er statistisk sikker forskel mellem de tre fodringsstrategier. Nej betyder ingen forskel, og jo flere stjerner jo større forskel. Tabel 2. Foderoptagelse og foderudnyttelse. Effekten af fodringsstrategi er vist inden for hver af de to fravænningsaldre (3 og 6 mdr.) 3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP F. Kraftfoder, FE/dag *** Græsensilage., FE/dag *** FE/kg tilvækst *** Kød/talg farve nej EUROP form # nej EUROP fedme ** F. i yderste højre kolonne viser, om der er statistisk sikker forskel mellem de tre fodringsstrategier. Nej betyder ingen forskel, og jo flere stjerner jo større forskel. fik adgang til, skyldes det, at nogle kalve på SEP holdet foretrak græsensilage og altså ikke åd hele deres daglige kraftfoderration. På TMR holdene var optagelsen af græsensilage ca. 2,9 FE per dag, mens SEP holdet åd næsten 3,7 FE per dag. Samlet var foderoptagelsen lidt mindre på SEP i forhold til KRF og TMR. Det skal bemærkes, at SEP holdet altså fik 50 % af deres FE fra grovfoderet. Ingen forskel i tilvækst og kun små forskelle i slagtekvalitet Tilvæksten fra 6 mdr. til slagtning var godt 1600 g pr. dag og var ikke forskellig mellem de tre fodringer. Da foderoptagelsen var lidt lavere på SEP, var foderudnyttelsen bedst på SEP holdet. Når kalvene er leveret ved ens afgangsvægt (ca. 560 kg målt på tværs af alle racer og fodringer), så var der kun små forskelle i slagtekvalitet imellem fodringerne. Der var ingen forskelle på slagtevægt og EUROP form. Derimod var både TMR og SEP en lille smule federe end KRF. TMR: omfatter en TMR blanding af 1. slæts græsensilage og pelleteret kraftfoder. Blandingsforholdet var 75 % kraftfoder til 25 % græsensilage på FE-basis, når kalvene var under 200 kg og 55 %: 45 %, når kalvene var over 200 kg. Der var ad libitum adgang til denne TMR. SEP: omfatter separat fast tildeling af 4 kg (3,9 FE) pelleteret kraftfoder per dag og ad libitum adgang til 1. slæts græsensilage. I begge årgange anvendtes en god ensilage med ca. 1 FE per kg TS. Store forskelle i optagelsen af kraftfoder og græsensilage Resultaterne omfatter perioden fra 6 måneders alderen til slagtning for alle kalvene. Optagelsen af kraftfoder og ensilage var, som ventet, væsentlig forskellig. Hvor KRF holdene i gennemsnit åd 7,8 FE kraftfoder per dag, åd TMR holdene ca. 5 FE og SEP holdene ca. 3,7 FE. Når gennemsnittet for SEP holdet er under de 3,9 FE, som var den maksimale mængde, de 7 Læs mere om forsøget på Projektet er støttet af Kvægsafgiftsfonden/Dansk Kvæg. Flere oplysninger mv@agrsci.dk
8 Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer Et DJF-forsøg har vist, at køer i tidlig laktation er ret fleksible i deres evne til at tilpasse sig foderændringer i form af varierende indhold af protein og stivelse. Høj protein:stivelse (høj) Kontrol protein:stivelse (kontrol) Lav protein:stivelse (lav) Råprotein (%) (tørstof-basis) 22,2 18,6 15,0 Stivelse (%) 1,7 7,5 13,3 De to TMR-foderbehandlinger Høj og Lav var fremstillet ved at variere på mængden af vårbyg med sojaskrå. Kontrolfoderet blev lavet af en blanding af Høj og Lav i forholdet 1:1 Homeoresen er defineret som de fysiologiske reguleringer, der understøtter et givent fysiologisk stadie. Starten på laktationen hos en ko er et eksempel på store fysiologiske ændringer, pga. at koens energibehov stiger dramatisk, efterhånden som mælkeproduktionen øges. De mekanismer, som udgør homeoresen, er komplicerede hormonale reguleringer, der endnu ikke er fuldt belyst. Forsøg med varieret indhold af protein:stivelse Kun få undersøgelser har kigget nærmere på effekten af varierende tildeling af protein:stivelses-indhold 8 i foderet på mælkeproduktion og stofskifte hos malkekøer i tidlig laktation med henblik på at bedre køernes fysiologiske status. I dette forsøg blev køerne, i 4. til 6. uge af laktationen, fodret med én af tre foderblandinger med forskelligt protein/stivelses-indhold (se tabel). Der indgik i alt 30 Danske Holstein køer i forsøget.
9 Ny KvægForskning Nr årgang, April 2010 Blod- og mælkeprøver blev taget ugentligt gennem forsøgsperioden og analyseret for mælke- indholdsstofferne (fedt, protein, laktose, og urea) og frie fedtsyrer i blodet (NEFA), ketoner (Betahydroxybutyrat) og glukose. Ændringer i urea N i mælken (MUN) og mælkeydelse er vist i figurerne: Mælkeydelse, kg/d Ændringer i mælkeydelse og urea N i mælk (MUN) hos køer fodret med højt, kontrol eller lavt protein:stivelsesindhold gennem de første 4 til 6 uger af laktationen Høj Kontrol Lav En langtidseffekt kan ikke udelukkes Køer i tidlig laktation er tilsyneladende ret robuste og muligvis mere fleksible i forhold til ændringer i næringsstofforsyningen sammenlignet med køer i midt- eller sen-laktationen. Resultaterne tyder på, at ændring i protein:stivelsesforholdet tilsyneladende ikke er velegnet til akut at bedre køernes fysiologiske status i tidlig laktation. Måske ville mere ekstreme ændringer i protein/ stivelse-indholdet i foderet eller tildeling af foderet over længere tid have haft en effekt på koens evne til fortsat at opretholde mælkeydelsen og -sammensætningen i tidlig laktation. MUN, mm Høj Kontrol Lav Uger i laktationen Ingen effekt af fodervariation på køer i tidlig laktation Forsøget har vist, at varierende indhold af protein og stivelse i foderet til køer i tidlig laktation ikke påvirker hverken fysiologiske indikatorer i blodet (NEFA, ketoner og glukose), mælkeproduktion eller indholdsstofferne, fedt, protein og laktose i mælken. Derimod var urea N i mælken højest hos køer fodret med højt protein/stivelse foder og lavest hos køer fodret med lavt protein/stivelse i foderet ganske som forventet. Resultatet tyder på, at køer i tidlig laktation kan tilpasse sig til ændringer i næringsstofoptagelsen med henblik på at understøtte mælkeproduktionen via andre tilpasningsmekanismer, end målt i dette forsøg. 9 Flere oplysninger Kasey.Moyes@agrsci.dk KlausL.Ingvartsen@agrsci.dk
10 Mere strøelse og større hældning giver renere sengebåse hos køerne Et studie, gennemført af forskere ved Sveriges LandbrugsUniversitet (SLU), viser, at man ved at strø mere og oftere og ved at øge hældningen i sengebåsen kan få et renere miljø hos malkekøer. Derimod giver brugen af en vandmadras i sengebåsen risiko for ringere hygiejne, hvis man ikke strør tilstrækkeligt ofte på den. Øget hygiejne giver desuden økonomiske fordele for såvel mælkeproducent som mejeri eftersom yver-sygdommene mindskes og mælkens kvalitet forbedres. Forsøget bestod af to delforsøg, hvori der indgik hhv. 14 og 13 lakterende køer. Køerne var opstaldet i en løsdriftsafdeling med 14 sengebåse. Sengebåsene var udstyret med bløde gummimåtter (undtagen hvor effekten af vandmadrasser skulle undersøges). Der blev strøet med kutter-spåner. Øget strø-frekvens forbedrede hygiejnen Studiet har vist, at en måde at opnå øget hygiejne på kan være at strø oftere. I stedet for at strø hver tredje dag er en strøningsfrekvens på to gange om dagen blevet undersøgt. Det har vist sig at være en effektiv måde at få et lavere niveau af gødning i båsen samt renere yver og patter. I een af delstudierne kunne man endda se et positivt resultat med hensyn til at mindske bakterieindholdet i strøelsen og på patterne. Forskerne studerede også, hvordan vandmadrasser som underlag i sengebåsen kan påvirke hygiejnen. Her viste det sig, at køerne gødede i båsen klart oftere end på de andre underlag. Bedste resultat fik vandmadrassen i kombination med en øget strøningsfrekvens, hvilket gav mindre mængde spredt gødning og væske, mindre baterievækst samt renere yver og patter. Større hældning i sengebåsen havde positiv effekt Yderligere blev det undersøgt, hvordan øget hældning af sengebåsen fra 2 % til 7 % påvirkede hygiejnen. Her viste resultatet et lavere niveau af gødning i båsen, når hældningen øgedes. Man kunne endda se tendenser til renere yver og patter, men derimod ikke nogen forskel i bakterieindholdet i strøelsen og på patterne. Dårlig hygiejne i den bagerste ende af sengepladsen er et kendt problem, som bidrager til forringet yversundhed og mælkekvalitet. Tilsammen er det faktorer som forringer mælkeproducenters og mejeriets økonomi. Projektet er finansieret af Stiftelsen Lantbruksforskning. Du kan læse mere om projektet på: Flere oplysninger anders.herlin@jbt.slu.se 10
11 Kort nyt Ny formand for Dyreværnsrådet Forskningsleder Lene Munksgaard fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, er udnævnt som formand for Dyreværnsrådet fra 1. april Lene Munksgaard er ansat på Institut for Husdyrbiologi og -sundhed på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), hvor hun beskæftiger sig med forskning i adfærd og stressbiologi. Hun har især fokus på sammenhængen mellem adfærdsmæssige og stressfysiologiske reaktioner hos malkekvæg. Lene Munksgaard blev agronom fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1982 og afsluttede sin ph.d. i etologi (læren om adfærd) i Foruden at forske i dyrenes adfærd har Lene Munksgaard to års erfaring som kvægrådgiver og har siden 1984 været forsker på DJF. Læs mere på Pris til veterinærforsker Seniorforsker Peter Thomsen fra Institut for Husdyrbiologi og -sundhed ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, er tildelt en prisbelønning på kr. fra C.O. Jensens Mindefond. Prisen uddeles til unge danske veterinærer som opmuntring for deres forskning. Peter Thomsen har i sit forskningsarbejde sat fokus på malkekøers sundhed og velfærd og bl.a. beskæftiget sig med metoder til at forebygge forekomsten af taberkøer, dvs. køer, som er plaget af sygdoms- og velfærdsproblemer. Desuden har han arbejdet med udvikling af scoringssystemer til klinisk vurdering af malkekøer samt forebyggelse af klovlidelser. Peter Thomsen har fem års erfaring som praktiserende kvægdyrlæge og afsluttede sin ph.d. i veterinær epidemiologi i Læs mere på Kom til Åbent hus på KFC den 21. maj 2010 Fredag den 21. maj holder Kvægbrugets Forsøgscenter Åben Hus fra kl Anledningen er den veloverståede udvidelse fra 150 til 210 køer med dertil hørende faciliteter. Alle interesserede bydes inden for til at se nærmere på de nye staldforhold. I den nye del af kostalden kan du se den nyetablerede kælvningsafdeling samt skåneopstaldning. Hele dagen vil KFC s personale stå klar til at fortælle om byggeprocessen, de nye faciliteter og ikke mindst tankerne omkring den nye staldindretning. Husk! Har du ikke mulighed for at møde op på denne dag er du altid velkommen til at aftale et besøg på KFC sammen med kolleger, din erfagruppe eller i anden sammenhæng for at få en faglig snak og inspiration. Læs mere om de nye faciliteter og åbent hus arrangementet på Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær Karin.Smedegaard@agrsci.dk eller på agrsci.dk kfc-foulum.dk 11
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereMerværdi i dansk oksekødsproduktion
Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereFra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland
Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereMerværdi i dansk oksekødsproduktion
Merværdi i dansk oksekødsproduktion Af Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Email: Margrethe.Therkildsen@agrsci.dk Mørt kød, spændende
Læs mereSEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs merePelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs mere25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019
25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019 KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereDe vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Gennemsnitligt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Højt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereFRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
OVERGANGSFODRING AFSLAGTEKALVE FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? MOGENS VESTERGAARD, NATASHA DRAKE, PER SPLETH OG ANNEDORTE JENSEN KVÆGKONGRES 2018 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereSlagter jeg den rigtige ko?
Slagter jeg den rigtige ko? SimHerd regner på Gert Thomsen s besætning: Strategi, ydelse og økonomi Ydelse: 11.000 kg EKM pr. årsko Kvægkongres, 23. februar 2015 - RDM Reproduktionseffektivitet: 0,28 Kalv
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereTemadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter
Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereKødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Læs mereForebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereØkologisk kød på handyr
KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores præsentation Mere økologisk kød på handyr Status
Læs mereBEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereInternationale resultater om kødproduktion på ammekøer
Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer Finn Strudsholm, SEGES KVÆGKONGRES 2018 Agenda: a) Bæredygtighed - CO2-belastning / CO2 lagring i klimaregnskabet b) Produktion - Livskraft hos nyfødte
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereSlagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs mereFoderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Læs mereKraftfoderstrategier i et AMS system
Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereKvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål
Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereSimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX
SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereHusdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010
Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar
Læs mereKVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereRaceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;
Læs mereHøringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereNy KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2
Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereSlutfedning af kødkvægstyrekalve
Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt
Læs mereLokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Læs merePraktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje
Læs mereELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,
Sand i båsene Jehan Ettema, SimHerd A/S, juni 2016 Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, i dette tilfælde skal du blot
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mere