E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr."

Transkript

1 E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone, når de handler. E-handlen slog igen rekord i 2014 og rundede ifølge Dansk Erhvervs beregninger 80 mia. kr. Dermed bruger danskerne ca. 10 pct. af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, på e-handel. De senere år har budt på tocifrede vækstrater i e-handlen, og Dansk Erhverv vurderer, at der fortsat er et betydeligt vækstpotentiale. Antager man en årlig vækstrate på 15 pct., vil e-handlen allerede i 2016 runde 100 mia. kr. og beløbe sig til 185 mia. kr. i Med væksten i e-handlen følger imidlertid et truende e-grænsehandelsproblem, dvs. når danskerne e-handler i udlandet frem for i Danmark. Danskerne lagde omkring en fjerdedel af deres e-handel i udenlandske netbutikker i 2014, svarende til 20 mia. kr. Forestiller man sig en årlig vækstrate i e-handlen på 15 pct. og en uændret e- grænsehandelsandel på 25 pct., vil e-grænsehandlen beløbe sig til 46 mia. kr. i 2020, dvs. mere end en fordobling. Dette er illustreret med den orange kurve i figur 1 sammen med en række andre vækstscenarier. E-grænsehandlen indebærer, at danske virksomheder går glip af omsætning og ca e-handelsarbejdspladser. Ifølge helt nye beregninger fra Dansk Erhverv gik statskassen desuden glip af knap 1 mia. kr. i momsprovenu i 2014, hvoraf minimum mio. kr. vurderes at kunne indkræves ved øget kontrol. E-grænsehandlen koster Danmark dyrt, og bedre rammevilkår for danske virksomheder er nødvendigt. Figur 1 Udviklingen i danskernes e-grænsehandel i forskellige vækstscenarier frem mod 2020, faste priser, mia. kr E-grænsehandlen ved konstant andel på 25 pct. og årlig vækst i e-handlen på 10 pct. E-grænsehandlen ved konstant andel på 25 pct. og årlig vækst i e-handlen på 15 pct. E-grænsehandlen ved stigende andel med 1,5 procentpoint per år og årlig vækst i e-handlen på 15 pct. E-grænsehandlen ved stigende andel med 2,5 procentpoint per år og årlig vækst i e-handlen på 15 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. i 2014 E-handlen medfører et truende grænsehandelsproblem Tabt momsprovenu på minimum mio. kr. i 2014 Afhængig af vækstraterne vil e-grænsehandlen være på mellem 35 og 74 mia. kr. i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12

2 Vækstscenarier for dansk e-handel frem mod 2020 Dansk e-handel slog igen rekord i 2014, hvor danskerne ifølge Dansk Erhverv købte varer og services på nettet for ca. 80 mia. kr. De senere år har e-handlen i Danmark tegnet sig for tocifrede vækstrater, og intet tyder på, at denne tendens stopper foreløbig. Dette understøttes bl.a. af vækstraterne i e-handlen med danskernes foretrukne betalingsmiddel, dankortet, der ifølge data fra Nets i snit har ligget på mellem 10 og 15 pct. årligt de senere år. Dertil kommer væksten i e-handlen med internationale betalingskort mv., der har været endnu kraftigere. Hver tredje dansker, der har e-handlet inden for de seneste seks måneder, angiver desuden, at de forventer, at de vil e-handle mere i 2015 end i Kun én pct. angiver, at de vil e-handle mindre, mens 57 pct. forventer, at de vil e-handle på samme niveau i 2015 som i Det fremgår af en befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat for Dansk Erhverv i december Det er derfor meget sandsynligt, at dansk e-handel fortsat vil opleve pæne vækstrater de kommende år. De første år kan vækstraten meget vel være på mere end 15 pct. årligt. Derefter vil der formentlig komme en periode med aftagende vækstrater, til væksten i e-handlen flader ud og finder et stabilt leje. Hver tredje e-handlende dansker forventer, at de vil e-handle mere i 2015, end de gjorde i 2014 Vækstraterne i e-handlen vil aftage over tid og finde et stabilt leje En interessant faktor i forhold til vækstraterne i e-handlen de kommende år er, hvorvidt der for alvor kommer gang i e-handlen med dagligvarer i Danmark. Knap halvdelen af den samlede detailhandel i Danmark er dagligvarehandel, men andelen af dagligvarer, der bliver købt på nettet, er fortsat begrænset. Set i lyset af danskernes indkøbsmønstre og den danske butiksstruktur, når dagligvarehandlen næppe et skyhøjt niveau i nær fremtid. Dette skal ses i lyset af, at den største spiller inden for e-handel med dagligvarer, engelske Tesco, omsatte for 22 mia. kr. i 2013 på et marked, der er omkring 10 gange større end det danske, men e-dagligvarehandlen udgjorde kun ca. 5 pct. af koncernens samlede omsætning. i Der er dog fortsat et betydeligt potentiale i e- handlen med dagligvarer i Danmark, såfremt især logistikken bliver optimeret, så det bliver muligt for de fleste danskere at købe dagligvarer på nettet. Dansk Erhverv har udarbejdet en række vækstscenarier for den samlede e-handel frem mod 2020, som er illustreret i figur 2 nedenfor. For overskuelighedens skyld er de enkelte scenarier beregnet med faste vækstrater frem mod Dansk Erhverv vurderer, at en gennemsnitlig årlig vækstrate på 15 pct. fra 2014 til 2020 ikke er et urealistisk scenarie for dansk e-handel, hvis man ser på de senere års udvikling. En årlig vækst på 15 pct. vil betyde, at e-handlen i 2020 beløber sig til 185 mia. kr. i faste priser. Det svarer til en stigning i e-handlen på 131 pct. fra 2014 til Dette vækstscenarie er illustreret ved den grønne kurve i figur 2 nedenfor. En gennemsnitlig årlig vækstrate i e-handlen på 15 pct. frem mod 2020 synes at være et realistisk scenarie DANSK ERHVERV 2

3 Forestiller man sig en endnu højere årlig vækstrate på 17,5 pct. i dansk e-handel fra 2014 til 2020, vil e-handlen i 2020 beløbe sig til 211 mia. kr. Det er en vækst i e- handlen på 164 pct. i forhold til Dette er illustreret ved den lyseblå kurve i figur 2 nedenfor. Ser man omvendt på en lidt lavere vækstrate på 10 pct. årligt frem mod 2020, vil e-handlen i 2020 beløbe sig til 142 mia. kr., svarende til en stigning på 77 pct. sammenlignet med Dette er illustreret ved den røde kurve i figur 2. Dansk Erhverv vurderer, at en vækstrate på 10 pct. årligt frem mod 2020 er i den lave ende, hvorfor en e-handel på 142 mia. kr. i 2020 umiddelbart må være et minimumsestimat. Figur 2 Vækstscenarier for e-handlen frem mod 2020, faste priser, mia. kr Hvis e-handlen årligt vækster med 15 pct. de kommende år, vil e-handlen beløbe sig til 185 mia. kr. i pct. 12,5 pct. 15 pct. 17,5 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Ved en gennemsnitlig årlig vækstrate i e-handlen på 10 pct. vil e-handlen runde 100 mia. kr. i 2017, mens en gennemsnitlig årlig vækstrate på 15 pct. vil betyde, at e- handlen allerede i 2016 runder 100 mia. kr. Dansk Erhverv forventer, at e-handlen runder 100 mia. kr. i 2016 Danskerne e-handler næstmest i Europa Nye tal fra EU-Kommissionen viser, at Danmark ligger i top i Europa, for så vidt angår hvor stor en andel af befolkningen, der har e-handlet i Som det fremgår af figur 3 nedenfor, e-handlede 78 pct. af danskerne i 2014, kun overgået af briterne med 79 pct. Vore skandinaviske naboer følger tæt efter, idet henholdsvis 77 pct. af nordmændene og 75 pct. af svenskerne e-handlede i EU-gennemsnittet lå på 50 pct. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 Andel, der har e-handlet (16-74 år), 2014 Storbritannien Danmark Norge Sverige Luxembourg Holland Tyskland Finland Schweiz Island Frankrig Belgien Østrig Irland EU Estland Slovakiet Malta Tjekkiet Spanien Slovenien Polen Letland Ungarn Kroatien Cypern Portugal Litauen Grækenland Italien Bulgarien Rumænien 10% 17% 37% 37% 34% 34% 32% 28% 27% 26% 26% 26% 22% 43% 54% 53% 51% 50% 49% 48% 47% 62% 79% 78% 77% 75% 74% 71% 70% 68% 67% 66% Danskerne ligger i top i Europa for så vidt angår e- handel, idet 78 pct. af danskerne e-handlede i 2014, kun overgået af briterne Kilde: EU-Kommissionen Væksten i e-handlen medfører større grænsehandel E-handlens uafhængighed af geografiske grænser giver netbutikkerne mulighed for at sælge til udenlandske kunder, uden det er nødvendigt at etablere fysiske butikker i andre lande. Dermed åbner der sig et kæmpe potentielt marked i udlandet for de danske virksomheder. Omvendt skaber det også et større pres på de danske virksomheder, fordi udenlandske netbutikker også lettere kan sælge direkte til danske kunder. Danskerne e-handlede, ifølge Dansk Erhvervs beregninger, for ca. 20 mia. kr. i udenlandske netbutikker i Dermed blev ca. 25 pct. af det beløb, danskerne e-handlende for i 2014, lagt i udenlandske netbutikker. Det er en stigning i forhold til 2012, hvor e- grænsehandelsandelen lå på ca. 20 pct. Med væksten i e-handlen følger et stigende grænsehandelsproblem. Som nævnt blev 25 pct. af det beløb, danskerne e-handlede for i 2014, brugt i udenlandske netbutikker. Til sammenligning udgjorde den traditionelle fysiske grænsehandel med varer 3,3 pct. af den samlede fysiske handel i Dermed udgør e-grænsehandlen en betydeligt større andel af den samlede e-handel med varer, end den fysiske grænsehandel udgør af den samlede fysiske handel med varer, jf. figur 4 nedenfor. Den markante vækst i e- handlen fører dermed til mere grænsehandel samlet set. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger udgjorde den samlede grænsehandel med varer, dvs. både den fysiske grænse- Danskerne e-grænsehandlede for 20 mia. kr. i 2014, svarende til 25 pct. af den samlede e-handel E-grænsehandel betyder, at danskerne e-handler i udenlandske netbutikker i stedet for i danske DANSK ERHVERV 4

5 handel og e-grænsehandlen, 4,7 pct. af handlen med varer i I 2014 var grænsehandelsandelen steget til 5,7 pct. ii Figur 4 Andel af henholdsvis fysisk handel og e-handel med varer, der er grænsehandel, 2014 Fysisk handel 96,7% 3,3% E-handel 75% 25% E-grænsehandlen udgør en langt større andel af e- handlen med varer, end grænsehandlen udgør af den fysiske handel med varer. Det skaber et stigende grænsehandelsproblem Grænsehandel af varer Handel af varer i Danmark E-grænsehandel af varer E-handel af varer i Danmark Kilde: Dansk Erhvervs beregninger E-grænsehandlen er ligesom den klassiske grænsehandel i fysiske butikker, fx i Tyskland en stor udfordring for dansk økonomi. Grænsehandel og e-grænsehandel drives især af to omstændigheder. For det første er Danmark et prisfølsomt marked, hvor forbrugerne er meget fokuserede på pris. For det andet gør det høje danske omkostningsniveau det svært for virksomhederne at konkurrere med udenlandske virksomheder. Grænsehandlen og e-grænsehandlen resulterer i, at danske virksomheder går glip af omsætning, servicearbejdspladser flytter ud af landet, og den danske statskasse går glip af moms-, afgifts- og skatteprovenu. E-grænsehandlen koster servicearbejdspladser, omsætning og provenu til statskassen Nye tal fra EU-Kommissionen viser, at danskerne er blandt de mest e- grænsehandlende i Europa. Mere end hver tredje dansker (36 pct.) e-grænsehandlede i Det placerer Danmark på en femteplads, når det gælder e-grænsehandel i Europa. Danmark overgås kun af Luxembourg, der topper listen suverænt (65 pct.), Østrig (40 pct.), Malta (39 pct.) og Finland (36 pct.). EU-gennemsnittet lå på 15 pct. Der er en række forskellige faktorer, der påvirker, hvor meget forbrugerne i de respektive lande e-grænsehandler. Nogle af disse faktorer kan man gøre noget ved, mens der er andre, man ikke kan gøre noget ved. Ser man på toppen af listen over, hvor stor en andel der e-grænsehandler, er der for forbrugerne i Luxembourg og på Malta ikke særligt store muligheder for at e-handle nationalt på grund af landenes størrelser. Dette gør de høje e-grænsehandelsandele til en naturlig følge. Ligeledes har østrigerne, med deres sprogfællesskab med Tyskland, rigtig gode e-handelsmuligheder på det store tyske marked, hvorfor der altid vil finde en naturlig e-grænsehandel sted. DANSK ERHVERV 5

6 Omvendt deler Finland og Danmark skæbne, idet de har et forbrugsbeskatningsniveau, der ifølge OECD er blandt verdens højeste. Det er med til at presse e- grænsehandelsandelen unaturligt højt op. Sammen med et relativt lille hjemmemarked og gode sprogkundskaber er dette væsentlige faktorer i forhold til at skabe en høj e- grænsehandelsandel. Danmarks høje forbrugsbeskatningsniveau presser e-grænsehandelsandelen unaturligt højt op Figur 5 Andel, der har e-grænsehandlet i andre EU-lande (16-74 år), 2014 Luxembourg Østrig Malta Finland Danmark Belgien Norge Island Irland Cypern Sverige Estland Holland Frankrig Slovakiet Storbritannien Slovenien Letland Spanien EU Portugal Tyskland Litauen Grækenland Italien Kroatien Ungarn Tjekkiet Bulgarien Polen Rumænien 1% 4% 8% 8% 7% 7% 9% 12% 12% 11% 10% 15% 15% 18% 16% 21% 20% 18% 22% 22% 21% 24% 28% 33% 31% 36% 36% 34% 40% 39% 65% 36 pct. af danskerne e- grænsehandlede i 2014, hvilket gør Danmark til den femte mest e-grænsehandlende nation i Europa Kilde: EU-Kommissionen Vækstscenarier for danskernes e-grænsehandel i 2020 Ligesom det er muligt at udarbejde forskellige scenarier for den fremtidige vækst i e- handlen, kan der opstilles forskellige vækstscenarier for e-grænsehandlen frem mod Usikkerheden bliver naturligvis større, idet væksten i e-grænsehandlen både afhænger af væksten i e-handlen generelt og af, hvor stor en andel af det beløb, danskerne bruger på e-handel, de lægger i udenlandske netbutikker. I det følgende skitseres en række vækstscenarier for dansk e-grænsehandel frem mod De er illustreret på forskellig vis i figur 1 på forsiden samt i figur 6 nedenfor. DANSK ERHVERV 6

7 Hvis danskerne i 2020 fortsat lægger 25 pct. af det, de e-handler for, i udlandet, og den årlige vækstrate i e-handlen er på 10 pct. fra 2014 til 2020, vil e-grænsehandlen beløbe sig til 35 mia. kr. i Dette er illustreret ved den røde kurve i figur 1 på forsiden og den røde søjle i figur 6 nedenfor. Dansk Erhverv vurderer, at dette må være et minimumsestimat for e-grænsehandlens størrelse i Det er dog stadig en stigning på 75 pct. i forhold til det beløb, der blev e-grænsehandlet for i Minimumsscenariet er, at e-grænsehandlen i 2020 vil beløbe sig til 35 mia. kr. Figur 6 Danskernes e-grænsehandel og e-handel i Danmark i 2020 i forskellige vækstscenarier, faste priser, mia. kr. E-grænsehandlen og e-handlen i Danmark i E-grænsehandlen i 2020 ved konstant andel på 25 pct. og årlig vækst i e-handlen på 10 pct Afhængig af vækstraterne vil e-grænsehandlen sand- E-grænsehandlen i 2020 ved konstant andel på 25 pct. og årlig vækst i e-handlen på 15 pct synligvis ligge mellem 35 og 74 mia. kr. i 2020 E-grænsehandlen i 2020 ved stigende andel med 1,5 procentpoint per år og årlig vækst i e-handlen på 15 pct E-grænsehandlen i 2020 ved stigende andel med 2,5 procentpoint per år og årlig vækst i e-handlen på 15 pct Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Danskernes e-grænsehandel Danskernes e-handel i Danmark Antager man fortsat en uændret e-grænsehandelsandel på 25 pct. i 2020, men i stedet en vækst i e-handlen på 15 pct. frem mod 2020, vil e-grænsehandlen beløbe sig til 46 mia. kr. i Det er mere end en fordobling i forhold til Dette er illustreret med orange i figur 1 og 6, mens den mørkeblå søjle i figur 6 viser, hvordan det så ud i Forestiller man sig i stedet, at både den samlede e-handel og den andel, der bliver lagt i udlandet, stiger, vil der blive e-grænsehandlet for endnu større beløb i Antager man eksempelvis, at andelen af e-handlen, der bliver lagt i udenlandske netbutikker, stiger med 1,5 procentpoint årligt, vil e-grænsehandlen udgøre 34 pct. af den samlede e-handel i Antager man desuden, at e-handlen vækster med 15 pct. årligt frem mod 2020, hvilket umiddelbart vurderes at være en realistisk vækstrate, betyder det, at e-grænsehandlen vil beløbe sig til 63 mia. kr. i Det er en tredobling i forhold til 2014 og er illustreret med grøn i figur 1 og 6. Forudsætter man endelig en endnu højere vækst i e-grænsehandelsandelen på 2,5 procentpoint om året i forhold til 2014, vil den andel af e-handlen, der bliver lagt i udenlandske netbutikker, runde 40 pct. i Antager man fortsat en årlig vækstrate i e- handlen på 15 pct., betyder det, at e-grænsehandlen i 2020 vil beløbe sig til 74 mia. kr., hvilket er en stigning på 270 pct. sammenlignet med Det er vist med lyseblå i figur 1 og 6. DANSK ERHVERV 7

8 Sammenfattende er det således realistisk, at e-grænsehandlen vil ligge mellem 35 og 74 mia. kr. i 2020, svarende til et sted mellem en fordobling og en firdobling af e- grænsehandlen i Dette er et relativt bredt spektrum, og det mest realistiske må formodes at ligge et sted nogenlunde midt imellem de to yderscenarier. Det høje danske omkostningsniveau fører til e-grænsehandel Det danske hjemmemarked er relativt lille, og der vil derfor altid være et vist omfang af naturlig grænsehandel, hvor danskerne lægger en del af deres forbrug i udlandet. Dette skyldes, at nogle store eller specialiserede udenlandske forhandlere fører et sortiment, som den danske detailhandel har svært ved at matche. Det er imidlertid velkendt, at det danske løn-, moms-, skatte- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i de fleste andre lande, hvilket skaber en unaturlig grænsehandel, hvor danskerne e- grænsehandler, fordi de danske netbutikker har svært ved at konkurrere med de udenlandske. Når udenlandske netbutikker sælger til danske forbrugere, skal de typisk betale dansk moms, men som bekrevet nedenfor sker dette ofte ikke. Dertil kommer, at danskerne generelt er gode til sprog, og mange derfor ikke oplever det som en barriere at handle på eksempelvis engelske eller amerikanske hjemmesider, hvis der er penge at spare. Med andre ord står Danmark over for et problem med en negativ e- handelsbalance i forhold til udlandet, dvs. hvor danskerne e-handler mere i udlandet, end udlændinge e-handler i Danmark. E-grænsehandlen vil være mellem fordoblet og firdoblet i 2020 sammenlignet med 2014 Danske virksomheder er underlagt et højt omkostningsniveau, der giver danskerne incitament til unaturlig e-grænsehandel. Dermed står Danmark over for en negativ e-handelsbalance Ifølge OECD har Danmark den næsthøjeste forbrugsbeskatning på varer og tjenester blandt OECD-landene, kun overgået af Ungarn. Danmark ligger samtidig markant over bl.a. Tyskland, Storbritannien, Sverige og USA, jf. figur 7 nedenfor, som er blandt danskernes foretrukne markeder, når de e-grænsehandler. Det danske lønniveau ligger desuden noget højere end i lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 7 Forbrugsbeskatning, samlede afgifter på varer og tjenester som pct. af BNP, udvalgte økonomier, , ,3 10,2 10,9 12,3 Danmark har den næsthøjeste forbrugsbeskatning blandt OECD-landene 2 0 USA Tyskland Storbritannien Sverige Danmark Kilde: OECD Tax Base DANSK ERHVERV 8

9 I takt med den kraftige vækst i e-handlen vil effekten af forskellene i rammevilkår mellem landene stadigt forstørres, og tabet vil blive større for Danmark. Hvis Danmark skal udnytte e-handlens potentiale, kræver det derfor en forbedring af de rammevilkår, de danske virksomheder er underlagt. Statskassen mister årligt mio. kr. i moms på varer Ved siden af det høje danske omkostningsniveau foregår der en ikke uvæsentlig konkurrenceforvridning i forhold til de danske netbutikker, når udenlandske e- handelsvirksomheder med aktiviteter i Danmark undlader at afregne den danske moms, som de er forpligtet til. Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger varer for mere end kr. om året til danske forbrugere, har ifølge EU-lovgivning pligt til at betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Når danskerne køber varer på nettet i lande uden for EU, skal der desuden betales dansk moms af varer, der koster mere end 80 kr. iii Ifølge helt nye tal fra Skatteministeriet, fik statskassen et momsprovenu på 763 mio. kr. i forbindelse med danskeres køb af varer i udenlandske netbutikker i Heraf var 677 mio. kr. momsprovenu fra e-handelsvirksomheder fra andre EU-lande, mens 86 mio. kr. var momsprovenu fra e-handelsvirksomheder uden for EU, der solgte varer til danskere i iv Ifølge Dansk Erhvervs beregninger kunne der potentielt være tilfaldet den danske statskasse op mod 1,7 mia. kr. i momsprovenu i 2014 i forbindelse med danskeres køb af varer i udenlandske netbutikker. v Det betyder, at udover de i alt 763 mio. kr., som den danske statskasse indkasserede i momsprovenu fra udenlandske netbutikkers salg af varer til danskere i 2014, kunne yderligere momsindtægter på knap 1 mia. kr. årligt potentielt tilfalde den danske statskasse. Dette skal sammenholdes med, at udenlandske netbutikker med en årlig omsætning i Danmark på under kr. ikke er momspligtige i Danmark. Af de op imod 1 mia. kr., der potentielt kunne tilfalde den danske statskasse i yderligere momsprovenu, er statskassen således lovligt gået glip af et vist beløb, fordi nogle netbutikker ligger under omsætningsgrænsen. SKAT bemærker desuden, at der kan være momsbetalende e-handelsvirksomheder fra andre EUlande, der blot ikke er registreret som e-handelsvirksomheder. Det er dog bekymrende, at der ikke er overblik over udenlandske netbutikkers aktiviteter i Danmark. Det tyder således på, at der finder en betydelig momsunddragelse sted i forbindelse med e- grænsehandlen. Netbutikker fra andre EUlande, der omsætter for mere end kr. i Danmark, skal afregne dansk moms Statskassen fik 763 mio. kr. i momsprovenu i 2014 i forbindelse med danskeres e-handel i udlandet Op imod 1 mia. kr. kunne årligt tilfalde den danske statskasse i yderligere momsprovenu Det samlede momsprovenu, som den danske stat ville indkassere, hvis hele momsprovenuet i forbindelse med danskernes e-grænsehandel tilfaldt Danmark, er illustreret i figur 8 nedenfor. Heraf havde statskassen et momsprovenu på 763 mio. kr. i 2014, illustreret med grønt i figuren. Dansk Erhverv vurderer, at yderligere knap 1 mia. kr. potentielt ville tilfalde den danske statskasse, hvis der ikke blev e-grænsehandlet (illustreret med rødt). Heraf estimerer Dansk Erhverv, at den danske statskasse årligt går glip af mio. kr. som følge af udenlandske netbutikkers momssnyd. DANSK ERHVERV 9

10 Figur 8 Potentielt momsprovenu som følge af e-grænsehandel, mio. kr. 950 mio. kr. Momsprovenu for varer, der ulovligt eller lovligt ikke er blevet betalt af udenlandske netbutikker Momsprovenu for varer inddrevet af SKAT fra udenlandske netbutikker Dansk Erhverv vurderer, at statskassen i 2014 gik glip af min mio. kr. i momsprovenu på varer som følge af udenlandske netbutikkers momssvindel Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at det ikke er et uvæsentligt beløb, statskassen går glip af i momsprovenu fra varer e-handlet uden for EU. På baggrund af SKAT s data for indkrævet moms estimerer Dansk Erhverv, at det kun er ca. 20 pct. af den moms, der burde blive opkrævet på varer fra netbutikker uden for EU, der reelt tilfalder statskassen. Det er altså en myte, at det ikke er noget problem at opkræve moms fra netbutikker i lande uden for EU, fordi det bliver opkrævet sammen med tolden. Kreativiteten er til tider stor, når varer fortoldes, fx mærkes pakkerne med lavere værdi, end de indeholder, eller forsendelsen deles op i flere mindre enheder. Statskassen indkasserer kun ca. 20 pct. af den moms, den reelt burde modtage fra netbutikker uden for EU Ved siden af, at statskassen går glip af momsprovenu når danskerne e-grænsehandler varer, kommer det momsprovenu, som statskassen går glip af, når danskere køber services i udenlandske netbutikker. Det manglende momsprovenu på services har det ikke har været muligt at beregne, da det ikke har været muligt at få det realiserede momsprovenu fra Skatteministeriet. Når udenlandske virksomheder ikke betaler moms hvad enten de er lovligt fritaget eller unddrager sig momsen koster det statskassen et momsprovenu, og stiller de danske netbutikker i en urimelig konkurrencesituation. En pointe i denne sammenhæng er desuden, at de udenlandske skattemyndigheder sjældent har det store incitament til at sikre, at deres netbutikker afregner moms til Danmark, da det blot vil betyde, at der bliver taget penge op af deres egen statskasse. Den høje danske moms og den manglende momsafregning fra udenlandske netbutikker er altså nogle af de faktorer, der gør det attraktivt for både danskere og udlændinge at handle i udenlandske netbutikker frem for i danske, fordi varerne kan sælges til en lavere pris. Udenlandske netbutikkers momssnyd stiller de danske netbutikker i en urimelig konkurrencesituation Det er desuden ikke kun momsprovenu, Danmark går glip af, når det er mere attraktivt for danskerne at e-handle i udlandet, men også servicearbejdspladser. Hvis man tager udgangspunkt i en e-grænsehandel på 20 mia. kr., svarer det med en vis usikkerhed til, at den tabte omsætning sammen med knap e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark. vi Analysens nøgletal er opsummeret i figur 9 nedenfor. DANSK ERHVERV 10

11 Figur 9 E-grænsehandlens samfundsøkonomiske konsekvenser, 2014 E-handel i alt 80 mia. kr. Heraf e-grænsehandel 20 mia. kr. Tabte e-handelsarbejdspladser ca Potentielt momsprovenu på varer 1,7 mia. kr. Reelt momsprovenu fra varer, inddrevet af SKAT 763 mio. kr. Tabt momsprovenu på varer ca. 950 mio. kr. - Heraf momsunddragelse på varer min mio. kr. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Med e-grænsehandlen ligger ca e-handelsarbejdspladser i udlandet frem for i Danmark Udviklingen i e-handlens andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, vil i scenariet med den højeste e-handelsvækst udgøre ca. 23 pct. i 2020, når e-grænsehandlen medregnes. I samme scenarie vil statskassen gå glip af ca. 3,5 mia. kr. i momsprovenu og ca e-handelsarbejdspladser vil flytte til udlandet. Styrket momsindsats vil forbedre dansk konkurrenceevne Der er behov for et opgør med myten om, at detailhandlen er et hjemmemarkedserhverv. Detailhandlen er, i lighed med bl.a. industrien, særdeles konkurrenceudsat, hvilket e-handlen er et lysende eksempel på. Når danskerne vælger at e-handle i udlandet, sker det på bekostning af salget i både danske netbutikker og fysiske butikker. Det betyder også, at det ikke kun er produktionsarbejdspladser, der i disse år forlader landet, men også servicearbejdspladser. Derfor er det afgørende, at Danmark tager et opgør med det høje omkostningsniveau, således at det bliver attraktivt for både danskere og udlændinge at e-handle i Danmark. På den måde kan det danske problem med en negativ e-handelsbalance blive vendt til en positiv e-handelsbalance. Dermed vil det være muligt at skabe en række serviceeksportvirksomheder og servicearbejdspladser, til gavn for dansk vækst og beskæftigelse. For at sikre momsprovenu til statskassen og at danske netbutikker kan konkurrere på mere lige vilkår med udenlandske, har Dansk Erhverv gennem flere år foreslået, at SKAT får lovhjemmel til at bruge betalingskortoplysninger til at afdække, hvilke udenlandske netbutikker danskerne e-handler i og dermed hvilke udenlandske netbutikker, der skal betale dansk moms. Skatteministeren har i maj 2015 lovet, at denne hjemmel vil blive fremlagt for Folketinget i folketingssamlingen Der er behov for et opgør med myten om, at detailhandlen er et hjemmemarkedserhverv SKAT skal hurtigst muligt have hjemmel til at bruge betalingskortoplysninger til momskontrol af udenlandske netbutikker Hvis SKAT får lovhjemmel til momskontrol, vil det være til gavn for den danske samfundsøkonomi vii. Så længe udenlandske netbutikker unddrager sig dansk moms, er der et hul i statskassen, som andre må dække nemlig de danske skatteborgere og virksomheder. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE E-handlen i 2020 er 12 nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 11. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til politisk konsulent Marie Louise Thorstensen på eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.d., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Fødevarewatch, , Hér er de 10 største netsupermarkeder i EU. ii Ifølge Danmarks Statistik var detailomsætningen 311 mia. i 2011 og 324 mia. i Ifølge Skatteministeriets Status over grænsehandel 2014 var grænsehandlen med varer 10,7 mia. i 2011 og 11,2 mia. i Der er ikke tal for Ifølge Dansk Erhvervs estimat var e-grænsehandlen med varer 4,9 mia. i 2011 og 8,6 mia. i 2014, dvs.: (10,7+4,9)/(10,7+4,9+311)=4,7 pct. i 2011 og (11,2+8,6)/(11,2+8,6+324)=5,7 pct. i iii Skatteministerens svar på spm. nr. 553 af 20 marts 2015 (alm. del) iv Skatteministerens svar på spm. nr. 553 af 20 marts 2015 (alm. del) v Salg af varer udgjorde ifølge SKAT og FDIH 43 pct. af e-handlen i 2013, mens køb af services udgjorde 57 pct. Skatteministeriet anslår, i svar på spørgsmål nr. 39 af 17. oktober 2012, at 75 pct. af e-grænsehandlen foregår i andre EU-lande, dvs. 15 mia. Det svarer til et varesalg i EU på 6,45 mia. og services på 8,55 mia. Momsen af varer beløber sig til op imod 1,3 mia. kr. SKAT anslår, at 25 pct. af danskernes e-grænsehandel finder sted uden for EU, dvs. 5 mia. Dermed blev der købt varer uden for EU for 2,15 mia. Dermed burde den danske statskasse indkassere 430 mio. kr. i momsprovenu for varer købt i netbutikker beliggende uden for EU. vi Mistede arbejdspladser er udregnet på baggrund af omsætning per ansat i branchen Internethandel, postordre, m.v., som var 5,1 mio. kr. per fuldtidsansatte fra 2013K4 til 2014K3. vii Som en del af EU s digitale strategi foreslås det, at lave såkaldte one-stop-shops for varer, så virksomhederne kun får et kontaktpunkt for momsafregning. Dette vil lette virksomhedernes administrative byrder, men vil ikke sikre, at den danske stat modtager den moms, den er berettiget til. DANSK ERHVERV 12

4,3 mia. 26 mia. ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen

4,3 mia. 26 mia. ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen AF CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL Dansk e-handel fra eksportunderskud til eksportsucces? Med tocifrede vækstrater de senere år, er

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

E-grænsehandlen med varer overhaler grænsehandlen i 2016

E-grænsehandlen med varer overhaler grænsehandlen i 2016 E-grænsehandlen med varer overhaler grænsehandlen i 2016 AF CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL, OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUMÉ Grænsehandel for milliarder

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

E-handlen runder 100 mia. kr.

E-handlen runder 100 mia. kr. K1 2006 K2 2006 K3 2006 K4 2006 K1 2007 K2 2007 K3 2007 K4 2007 K1 2008 K2 2008 K3 2008 K4 2008 K1 2009 K2 2009 K3 2009 K4 2009 K1 2010 K2 2010 K3 2010 K4 2010 K1 2011 K2 2011 K3 2011 K4 2011 K1 2012 K2

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

E-handlen godt fra start i 2016

E-handlen godt fra start i 2016 1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Illegal handel er meget udbredt

Illegal handel er meget udbredt Illegal handel er meget udbredt AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE En stærk dansk samfundsøkonomi forudsætter et sundt erhvervsliv. Med fortsat anæmisk vækst og manglende vilje til at gennemføre større

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

E-handlen på tværs af landet

E-handlen på tværs af landet E-handlen på tværs af landet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Danskerne shopper, downloader og streamer på nettet

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere