Forslag til. Til Ringkøbing-Skjern Kommune for. fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Oktober 2014

Transkript

1 Forslag til kommuneplantillæg nr. 46 Til Ringkøbing-Skjern Kommune for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk Oktober

2 Kolofon Titel: Forslag til kommuneplantillæg nr. 46 for Ringkøbing-Skjern Kommune for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk Emneord: Miljøvurdering, forsøgsmøller, kommuneplantillæg, Velling Mærsk. Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2014 URL: ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig 2

3 Del 1: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 46 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Del 2: Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Ikke teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Del 3: VVM-tilladelse Oktober

4 4

5 Indholdsfortegnelse Kolofon... 2 Indholdsfortegnelse Offentlig fremlæggelse Offentlig høring Yderligere oplysninger VVM-processen Læsevejledning Forslag til kommuneplantillæg Hvad er et kommuneplantillæg? Hvad er VVM? Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Redegørelse for Kommuneplantillæg Baggrund og formål Projektet Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse Kommuneplantillægget skal miljøvurderes Forhold til øvrig planlægning Regional udviklingsplan Statens vand- og naturplaner og retningslinjer om vand i regionplan 2009 for Ringkøbing Amt Kommuneplan Retningslinjer Rammer Lokalplan Gældende lokalplaner i projektområdet Ny lokalplan Øvrige bindinger Natura

6 7.2 Bilag IV arter Kystnærhedszonen Bygge- og beskyttelseslinjer områder (naturbeskyttelsesloven) Klimatilpasningsplan Vindmøllecirkulæret Støj og skyggekast Stauning Lufthavn Øvrige tilladelser og dispensationer Kommuneplantillæg nr. 46 for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk Retningslinjer Rammer Ændring af rammer Ny ramme, nr. 00ta125, for 4 forsøgsmøller ved Velling Mærsk Klage

7 7

8 1 Offentlig fremlæggelse 1.1 Offentlig høring Naturstyrelsen offentliggør hermed: Forslag til kommuneplantillæg, del 1. Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport, del 2 med ikketeknisk resumé. Materialet er i offentlig høring fra den 10. oktober 2014 til 12. december Kommuneplanforslagets offentliggørelse er annonceret på Naturstyrelsens hjemmeside og på Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg skal være modtaget senest den 12. december 2014 og sendes eller mailes til følgende adresse med angivelse af journalnummer NST : Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Mail: nst@nst.dk 1.2 Yderligere oplysninger Hvis forslag til kommuneplantillæg giver anledning til spørgsmål, kan du henvende dig til Naturstyrelsen, Tværgående planlægning, Haraldsgade 53, 2100 København Ø på telefon eller på mail nst@nst.dk. Oplys venligst journalnummer NST VVM-processen Indkaldelse af idéer og forslag Naturstyrelsen har forud for udarbejdelsen af dette forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse indkaldt ideer og forslag til planlægningen. VVM-redegørelsen tager dels udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels til de eventuelt indkomne ideer og forslag for at sikre, at alle relevante og nødvendige miljømæssige påvirkninger bliver behandlet. På baggrund af Naturstyrelsens gennemgang af projektet er bygherre, Tændpibe Vindmøllebyg K/S, blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs-, drifts- og demonteringsfasen. De miljømæssige påvirkninger, der særligt behandles i VVM-redegørelsen vurderes at være knyttet til primært driftsfasens miljøpåvirkninger i form af støj, driften af Stauning Lufthavn, skygge-, landskabelige-, visuelle- og naturmæssige forhold, herunder forhold til Natura 2000 områder og bilag IV arter. Herudover be- 8

9 handles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til alternativet til bygherres projekt. Der har i perioden 28. marts til 24. april 2014 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der indkom i idéfasen 27 forslag og idéer til projektet, der bl.a. omfatter 4 offentlige myndigheder, 4 private virksomheder/fonde/repræsentanter fra hangarejere og 2 klubber tilknyttet Stauning Lufthavn, ca. 17 borgere og interessenter, hvoraf 2 omfatter repræsentanter for naboer/ansatte fra Stauning Lufthavn. Emnerne omfatter ejendomsværdier, konsekvenser for driften af Stauning Lufthavn og aktiviteter tilknyttet, støj, skygge-, lys-, landskabelige-, visuelle- og naturmæssige forhold. Emnerne er belyst i VVM-redegørelsen, del 2. Høringsbehandling af kommuneplantillæg og endelig udstedelse Høringssvar der er modtaget rettidigt, vil blive behandlet af Naturstyrelsen. På baggrund af høringen vil Naturstyrelsen udarbejde en sammenfattende redegørelse, der blandt andet indeholder en beskrivelse af hvordan VVM-redegørelsen og indkomne høringssvar er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse sendes til udtalelse i den berørte kommune, her Ringkøbing-Skjern Kommune. Herefter beslutter Naturstyrelsen, om der udstedes et endeligt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, og om der meddeles VVM-tilladelse. Det endelige kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, VVM-tilladelse samt den sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. 1.4 Læsevejledning Denne publikations materiale, del 1, består af et forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer og rammer samt planredegørelse til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan. Del 2 består af en miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport med et ikke-teknisk resumé. Den sammenfattende vurdering af projektets miljøkonsekvenser kan læses i det ikke-tekniske resumé. VVM-redegørelsen indeholder selve beskrivelsen af projektet og en vurdering af miljøkonsekvenserne ved det ansøgte samt eventuelle afværgeforanstaltninger. I VVM-redegørelsen kan indgå undersøgelser tilvejebragt for at belyse specielle forhold eller den kan bygge på indhentede oplysninger, som bygherre har tilvejebragt i forbindelse med ansøgningen og udarbejdelsen af VVM-redegørelsen samt VVM-tilladelsen fra fx udkast til Natura 2000 planer, Miljøportalen m.fl. 9

10 2 Forslag til kommuneplantillæg 2.1 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Kommunalbestyrelsen har bl.a. ansvaret for den sammenfattende arealplanlægning, som udmøntes i en kommuneplan. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for byernes udvikling og udvikling på kommunens øvrige områder. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen bl.a. gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. Kommuneplanen skal ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse af lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013, Planloven, indeholde retningslinjer for alle de emner, der fremgår af planlovens kommuneplankatalog ( 11a) og ledsages af en redegørelse ( 11 e) ofte kaldet en planredegørelse i VVMsammenhæng. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Ved udstedelse af et kommuneplantillæg indgår, ud over retningslinjer og rammer, også en planredegørelse. 2.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. I henhold til planlovens 11 g må enkeltanlæg ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen gennem udstedelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. 10

11 VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer VVM-redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Kommuneplantillæg og miljøvurdering udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Naturstyrelsen kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser, jævnfør bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK 1510 af 15/12/2010) 11, stk. 5, 4), der siger at for vindmøller over 150 meter overtager Naturstyrelsen kommunalbestyrelsens opgave. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen for opstilling af fire forsøgsmøller med en totalhøjde op til 200 meter ved Velling Mærsk. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. Et VVM-pligtigt anlægsprojekt skal have en VVM-tilladelse baseret på en gennemført VVM procedure. VVM-tilladelsen giver bygherre ret til at gennemfører projektet. Når VVM-proceduren er afsluttet, og der er udstedt de nødvendige retningslinjer i kommuneplantillægget, kan VVM-tilladelsen gives. 2.3 Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? I henhold til miljøvurderingsloven, Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013, skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes, hvis kommuneplantillægget ændrer den eksisterende kommuneplans rammedel. Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget. Da indholdet af miljørapporten i stor grad er sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse, kan VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes som en samlet rapport. 11

12 3 Redegørelse for Kommuneplantillæg 3.1 Baggrund og formål Med baggrund i et ønske om at imødekomme behovet for at udvikle fremtidens havvindmøller for vindmøllefabrikken Vestas, ønsker Tændpibe Vindmøllebyg K/S at opstille fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk på land, hvor der kan testes og optimeres, før de sættes på havet. Projektområdet ligger cirka 2,5 km sydvest for Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune og er en del af det flade landskab ved Ringkøbing Fjord. Samlet betegnes området Velling Mærsk. Opstillingen af de fire forsøgsmøller skal bl.a. medvirke til at teste, hvorledes vindmøllerne påvirker hinanden, når der er flere vindmøller, den såkaldte parkeffekt, samt forskellige installationsmetoder og sikkerhed. Dette er beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel 4 og 5. Projektområdet ligger i umiddelbar forlængelse af et af de 7 potentielt egnede arealer til forsøgsmøller fra rapporten over Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod Det har tidligere været bygherres ønske at opstille to vindmøller på 250 meter samt opstilling af tre lysmaster på hver 250 meter. På baggrund af sikkerhedsanalyse og hensyn til Stauning Lufthavn blev dette forkastet med opdateret anmeldelse 17. marts Projektet Figur 1: Beliggenhed af projektområdet. 12

13 Vindmøller og fundamenter Ved projektforslaget opstilles fire forsøgsmøller i en bue fra sydøst over vest til nord. Projektet fremgår af figur 2. De fire vindmøller, der sættes op i første omgang, vil få en totalhøjde på 200 meter og er af modellen V164 8 MW med en rotordiameter på 164 meter og en navhøjde på 118 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og et rørtårn. Da det er en testplads kan det forventes, at hele eller dele af de enkelte vindmøller kan blive udskiftet. Alle fire møller er ens ved anlæggelsen i 2015, men efter få år kan det måske blive møller med forskelligt udseende. Det gælder både nacellen (møllehuset), vingelængden og tårnhøjden og dermed også harmoniforholdet, det vil sige forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Møllerne vil blive udstyret med lysafmærkning. Af hensyn til Stauning Lufthavn vil det blive højintensivt blinkende lys på nacelle og midt på mølletårnet. Fremtidige vindmøller vil også kunne få dele med en anden farve, som for eksempel røde vingespidser eller rødt sikkerhedsrækværk for at kunne træne nedfiring af servicemedarbejdere, der kan være nødvendigt på havet. Det vil ikke være tilfældet ved de første vindmøller, da dette bliver øvet på prøvestationen ved Østerild Forsøgsmøllerne bliver placeret på et ca. 4 meter højt fundament med en diameter på meter. Fundamenterne vil være 3/4 over terræn og vil blive dækket med et lag grus og muld, så de med tiden vil fremstå grønne i landskabet. Fundamenterne skal også kunne udskiftes, da en større rotor eventuelt også vil kræve et større fundament, som kan blive op til 32 meter i diameter. Veje og arbejdsarealer Adgang til vindmølleområdet vil ske fra Lem via Vennervej til enten Tændpibe med tilkørsel ved vindmølle nr. 4 og eventuelt nr. 3 eller en ny tilkørselsvej vest for Vennervej 19. Alternativt kan der blive tale om adgang fra øst via Stauningvej til Mærskvejen. Inden lokalplanprocessen er afsluttet, vil det blive besluttet, hvilken løsning man vil vælge. Til og i selve vindmølleområdet vil veje mellem vindmøllerne og til hver vindmølle få en bredde på 8 meter med 1 meter affasning på hver side. I svingbaner skal der yderligere være et bælte på 3 meter på hver side af vejen, der er fri for hindringer. Mærskvejen og eventuelt andre eksisterende veje indenfor området vil blive udvidet og forstærket. Afhængig af hvilket forslag der vælges, vil der blive anlagt ca meter nye veje, og udvidet og forstærket meter eksisterende vej. Ved hver vindmølle vil der blive anlagt et permanent arbejdsareal på op til en hektar, samt midlertidige arealer til skurvogne under anlægsfasen på op til m 2. Koblingsstation Ved de fire første vindmøller vil der være en 60 kv transformator i bunden af hvert tårn. For tilslutning af vindmøllestrømmen til det offentlige net, skal der etableres et koblingsanlæg, der vil blive anlagt på en koblingsstation. Stationen vil ud over koblingsanlægget indeholde en teknikbygning på ca. 140 m 2 og op til 6 meter højt, hvor også det såkaldte SCADA anlæg til styring af vindmølleproduktionen placeres. Koblingsanlægget rummer ikke transformatorer, men alene galger, 13

14 skinner og søjler for samling af de fire kabler i et kabel. Hele arealet for koblingsstation med omgivende hegn og beplantning vil optage et areal på ca m 2 og placeres vest for arbejdsarealet til vindmølle nr. 2. Ved senere forsøgsmøller, som ønskes testet, kan der eventuelt blive tale om, at de ikke rummer 60 kv transformatoren i tårnet. Derfor vil der være mulighed for at etablere flere mindre bygninger ved de enkelte vindmøller for transformatorer eller koblingsanlæg, eller etablere en transformator på koblingsstationen, som dermed bliver en transformatorstation. Målemast Der vil kunne blive opstillet en målemast til brug for måling af vind og andre meteorologiske forhold. Målemasten vil kunne være op til 140 meter høj og placeres vest/sydvest for vindmølle nr. 2. Målemasten vil blive lysafmærket ens med vindmøllerne og vil være enten en bardunmast eller en gittermast. I VVMredegørelsen er det dog anbefalet, at det bliver en gittermast af hensyn til fugle. Andre tekniske forhold Fra koblingsstationen i Velling Mærsk vil strømmen fra vindmøllerne blive ført i ét 60 kv jordkabel frem til nærmeste 150 kv transformatorstation, der er beliggende i Koustrup nordøst for Velling 5-6 km nord for projektområdet. Stationen er planlagt med flere transformatorer fra 60 kv til 150 kv, og den 2. transformator vil snarest blive anlagt for tilslutning af den vedtagne vindmøllepark ved Rindum. Strømmen fra Velling Mærsk vil blive tilsluttet samme transformator, og stationen skal derfor ikke udbygges på grund af vindmølleparken i Velling Mærsk. 14

15 Figur 2: Kort over projektets anlægselementer. Øvrig beskrivelse af projektet kan ses i VVM-redegørelsen kapitel Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Ringkøbing-Skjern Kommune har den 7. august 2013 modtaget VVM-anmeldelse fra Tændpibe Vindmøllebyg K/S om at opstille fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk på 200 meters totalhøjde. Anmeldelsen er videresendt til Naturstyrelsen den 17. februar Anmeldelsen er indgivet i henhold til VVMbekendtgørelsens 2. 15

16 Naturstyrelsen har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 under følgende punkt: 38 Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller Naturstyrelsen har den 27. marts 2014 afgjort, at det anmeldte projekt er VVMpligtigt. VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt kommuneplanretningslinjer for anlægget ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og der er meddelt tilladelse til projektet. Da Naturstyrelsen er VVM-myndighed, står de for VVM-processen. Naturstyrelsen kan på baggrund af VVM-processen stille krav om afværgeforanstaltninger, der skal mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af den berørte kommune. I dette tilfælde er Naturstyrelsen dog VVM-myndighed for projektet, da Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for vindmøller med en totalhøjde på 150 meter eller derover, hvilket er fastlagt i 11, stk. 5, 4) i VVM-bekendtgørelsen. Da anmeldelsen er indgivet før den 1. januar 2014, behandles anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr af 15. december 2010, jf. 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 3.4 VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse På baggrund af konklusionerne i VVM-redegørelsen, og resultatet af høringen vil Naturstyrelsen udarbejde en sammenfattende redegørelse som blandt andet indeholder en beskrivelse af, hvordan VVM-redegørelsen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet under høringen, er taget i betragtning. På grundlag heraf og kommunens udtalelse over den sammenfattende redegørelse beslutter Naturstyrelsen om kommuneplantillægget skal udstedes og fastsætter i givet fald vilkår for projektet. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med VVM-tilladelsen, og som skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. Det endelige kommuneplantillæg, VVM-tilladelsen samt en sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. 3.5 Kommuneplantillægget skal miljøvurderes Da kommuneplantillægget medfører ændringer i kommuneplanens rammedel, skal kommuneplantillægget i henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer miljøvurderes, idet kommuneplantillægget sætter rammer for et anlæg omfattet af lovens 3, stk. 1, nr

17 De miljømæssige påvirkninger, der behandles i kommuneplantillæggets miljørapport (en del af den samlede miljøvurderingen), vurderes at være knyttet til de mulige visuelle påvirkninger af landskabet, af kulturværdier samt af udsigten fra naboboliger og sommerhuse samt støj, skyggekast ved naboboliger og påvirkninger af Natura Herudover behandles eventuelt øvrige miljøforhold, der antages at kunne påvirkes væsentligt af kommuneplantillægget. 17

18 4 Forhold til øvrig planlægning 4.1 Regional udviklingsplan Den regionale udviklingsplan 2012 for Region Midtjylland omfatter bl.a. strategien om, at 50 % af energien i regionen skal komme fra vedvarende energikilder samt understøtte udviklingen inden for vindmølleteknologien. Den danske vindmøllesucces har haft stor betydning for Region Midtjylland. Her er to tredjedele af den danske vindmølleindustri placeret og har skaffet ca arbejdspladser til regionen. En forsat udvikling inden for vindmølleteknologien er essentiel for stadig at være i front på det globale marked. Det globale vindmøllemarked er taget til inden for de seneste år. Dette presser priserne og flere nye virksomheder kommer til. Det er derfor, ifølge regionen, vigtigt, at konkurrencevene bliver styrket hos vindmøllevirksomhederne i Region Midtjylland. I den forbindelse har regionen og de 19 kommuner i deres udviklingsplan lagt op til, at der skal bakkes op om udviklingen af vedvarende energikilder ved forsat at sikre de bedste muligheder for test og afprøvning. Projektet om opstilling af fire forsøgsmøller i Velling Mærsk er med til at imødekomme den regionale udviklingsplan med muligheden for at udvikle og afprøve nye prototyper for vindmøller for vindmøllefabrikken Vestas. 4.2 Statens vand- og naturplaner og retningslinjer om vand i regionplan 2009 for Ringkøbing Amt Naturstyrelsen har vedtaget statslige naturplaner i 2011 og har haft forslag til vandplaner ( ) i høring i august For projektområdet gælder følgende planer: Projektområdet ligger inden for vandplanforslagets hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord samt områder med retningslinjer i Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. Natura-2000 området nr. 69 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) omfatter Habitatområde H62 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen), Fuglebeskyttelsesområde F43 (Ringkøbing Fjord) og Ramsarområde nr. 2 (Ringkøbing Fjord) med den korteste afstand på ca. 100 m vest for projektområdet. Se kapitel 7.9. Indtil vandplanerne er endeligt vedtaget, er det Vandrammedirektivet og målene for vandforekomster i de tidligere amters regionplaner, der er gældende. Dog kan de faktiske oplysninger i vandplanerne anvendes. 18

19 Der gøres i VVM-redegørelsens kapitel 7.12 nærmere rede for relevante målsætninger i forslaget til vandplanen for hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord og regionplanretningslinjerne for det tidligere Ringkøbing Amt og i kapitel og 10.4 for miljøpåvirkningerne i anlægs-, drifts- og demoniteringsfasen. Der er ikke drikkevandsinteresser i området og risikoen fra spild vurderes at være minimal. Den midlertidige grundvandssænkning ved støbning af fundamenter vil ske ved, at oppumpet vand afledes på åben mark til lokal nedsivning, hvormed der ikke vurderes at kunne ske en udledning og dermed påvirkning til Ringkøbing Fjord eller målsatte vandløb i hverken anlægs- eller driftsfase. Dette begrundes ved, at lokal nedsivning vil mindske den negative effekt, som en øget okkerudledning kunne frygtes at få på såvel planter som dyr ved direkte udledning i kanalerne, og når vandmængderne samt varighed er begrænset. Ringkøbing-Skjern Kommune skal søges om midlertidig grundvandssænkning i byggeperioden og at tilladelse er givet, før grundvandssænkningen iværksættes. I forhold til afværgeforanstaltninger for vandmiljøet er det beskrevet i VVMredegørelsens kapitel 13, at oppumpet grundvand ved grundvandssænkning under etablering af fundamenter nedsives på nærliggende marker for at mindske belastningen af bække, afvandingskanaler og grøfter med en øget okkerbelastning, om end denne vil være afgrænset tidsmæssigt. Dette vurderes i tilstrækkelig grad til, at målsætningerne fra regionplanen samt forslag til vandplanerne kan opnås. 19

20 5 Kommuneplan Den gældende Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for opstilling af fire forsøgsmøller i Velling Mærsk. For selve projektområdet til opstillingen af de fire forsøgsmøller er der et overlap med en del af område ID-nr. 107 i den tværministerielle rapport over Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod Der er ikke fastsat retningslinjer i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan for område ID-nr Da der ikke var retningslinjer i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan, der muliggør etableringen af de fire forsøgsmøller i Velling Mærsk, er dette muliggjort med dette kommuneplantillæg nr. 46. Dette kommuneplantillæg nr. 46, der fremgår af kapitel 8, med tilhørende VVMredegørelse, vil supplere og erstatte dele af Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan Retningslinjer Vindmøller I Ringkøbing-Skjern Kommuneplan er der 18 generelle retningslinjer for opsætning af vindmøller mellem 25 og 149,9 meter samt 4 retningslinjer for husstandsmøller og minimøller (vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 25 meter). Retningslinjerne berører ikke vindmøller over 150 meter. Retningslinje 23 for Vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan omfatter potentielle områder til store testvindmøller med en totalhøjde på op til 250 meter: 23. Inden for potentielle områder til store testvindmøller med en totalhøjde på op til 250 meter må der ikke uden en konkret vurdering igangsættes aktiviteter og anlæg, herunder produktionsvindmøller, som hindrer en eventuel fremtidig opstilling af testvindmøller. Da netop projektet omfatter opsætning af testmøller ind til 200 meter baseret på en konkret VVM-redegørelse, vurderes retningslinjen ikke at skulle ændres/ophæves, da kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk netop udlægger nye retningslinjer og rammer, jf. kapitel 8. På retningslinjekortet for vindmøller er området angivet som potentielle områder til prototypemøller (sortstiplet linje på figur4), men er ikke omfattet af en 20

21 egentlig retningslinje og berøres derfor ikke. Udpegningen på retningslinjekortet fjernes, da området anses for udnyttet. Der er ikke øvrige retningslinjer for vindmøller, der berøres af projektet. Støj Ifølge retningslinjerne for støj i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan, er der følgende 4 retningslinjer vedr. støj omkring Stauning Lufthavn, jf. figur 3, der vedr. projektet. 21

22 Figur 3. Støjkonsekvenszoner fra Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Der er udlagt arealer omkring Stauning Lufthavn, så den kan bevares. Stauning Lufthavn er miljøgodkendt, og den maksimale flyveaktivitet og fremtidige støjbelastning af området omkring lufthavnen er dermed fastlagt. 22

23 8. Ubebyggede arealer inden for støjzonerne 50 db(a) omkring den regionale flyveplads i Stauning og 45 db(a) omkring den lokale flyveplads i Spjald må ikke udlægges til boligbebyggelse eller anden støjfølsom anvendelse. 9. Der er udlagt arealer omkring de eksisterende offentlige flyvepladser, så Stauning kan opretholdes som offentlig regional og lokal instrumentflyveplads (En flyveplads hvor der kan landes i dårligt vejr ved hjælp af radiosignaler). 10. Der kan reserveres arealer til udvidelse af Stauning Lufthavn. De udlagte arealer må kun anvendes til formål, som har direkte eller indirekte tilknytning til luftfart, sportsflyvning og svæveflyvning db(a) og 45 db(a) (Lden) støjkurverne for Stauning Lufthavn er vist på kortet til højre (figur 2, Red.) - Ubebyggede arealer inden for 45 db støjkonsekvensområdet omkring den regionale lufthavn i Stauning må ikke udlægges til nye rekreative formål med overnatning (sommerhuse, campingpladser og lignende). Dog kan eksisterende sommerhusområder, jf. lokalplan 6A opretholde. Projektet medfører mindre ændringer i støjkonturerne for Stauning Lufthavn som følge af ændrede flyveveje. Det vurderes i VVM-redegørelsen, at de mindre ændringer er så marginale, at forsøgsvindmøllerne ved Velling Mærsk er i overensstemmelse med de eksisterende retningslinjer vedrørende Stauning Lufthavn i kommuneplanen. Det vil sige, at de nuværende retningslinjer og tilhørende kort vedrørende støj fra Stauning Lufthavn ikke skal ændres. VVM-redegørelsen konkluderer, at projektet ikke medfører, at der skal udarbejdes en ny miljøgodkendelse for Stauning Lufthavn. Det vil dog fremadrettet betyde, at der er overlap af støjkonsekvensområderne, som udlægges i rammen for dette projekt i kapitel 8 (støjkonsekvensområder A og B) samt støjkurverne for Stauning Lufthavn, der fremgår af figur 3, hvor der skal tages særskilt hensyn i den fremadrettede planlægning. Der er i VVMredegørelsens kapitel 7.8, 7.15 og redegjort for planforhold og miljøpåvirkningerne for Stauning Lufthavn, hvor det sammenfattes i den udarbejdede sikkerhedsrapport, at forsøgsmøllerne og en målemast på 140 meter ikke vil begrænse de nuværende aktivitetsmuligheder nævneværdigt for Stauning Lufthavn og retningslinjerne skal ikke ændres. For projektet vil der blive udlagt støjkonsekvenszoner omkring de fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Dette fremgår af kapitel 8 og figur 9. Der er udlagt en støjkonsekvenszone for erhvervsområdet Anlæg for Søvejen, som ikke berøres af projektet. Transportvej i projektet Søvejen mod vest kommer til at krydse projektområdets eventuelle tilkørselsvej fra Vennervej nord om vindmølle 4, men det er vurderet, at de to projekter ikke vil påvirke hinanden. Projektet er yderligere beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel 7.4 og Der er derfor ikke retningslinjer om støj, der berøres af dette kommuneplantillæg. 23

24 Affaldsdeponi. Af figur 4 ses retningslinjen for potentielle affaldsdeponi, hvor der ikke er præcise retningslinjer for placering andet end det, der er gengivet på figuren. Projektet udelukker derfor ikke placering af et affaldsdeponi inden for området, men projektet medfører, at udpegningen som potentielt affaldsdeponi, vil blive tilpasset projektområdet for forsøgsmøllerne i kommuneplantillægget, jf. kapitel 8. Dette er yderligere beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel 7.3. Landskab og geologi Projektområdet er udlagt inden for følgende retningslinje for bevaringsværdige landskaber: 1. I bevaringsværdige landskabsområder (se kort) tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt, hvorfor ønsker om etablering af byggeri og anlæg samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. VVM-redegørelsen har redegjort for landskabet i kapitel 7.1. samt det visuelle indtryk projektet har i kapitel Projektet kræver ikke ændring af retningslinje 1, da VVM-redegørelsen konkluderer, at på trods af at oplevelsen af kystlandskabet bliver påvirket af vindmøllerne, er det dog stadig muligt at opleve kystlandskabet i dets fulde udstrækning, og landskabets karakter er stadig fremtrædende. På baggrund af dette og de i VVM-redegørelsens visualiseringer (bilag 1) er det vurderet, at vindmøllerne påvirker kystlandskabet i moderat grad. Projektområdet er også udlagt inden for følgende retningslinje for geologi: 1. Inden for områder med nationale geologiske interesser skal hensynet til geologien tillægges stor vægt, så landskabsformer og blottede profiler, som afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, bevares og beskyttes. Gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovplantning, terrænopfyldning og lignende, som slører eller ødelægger landskabets dannelsesformer, skal undgås. 2. Inden for det nationale kystlandskab Holmsland Klit - Ringkøbing Fjord skal det sikres, at de naturlige kyst- og vandløbsdynamiske processer i videst muligt omfang kan forløbe frit, og at de geologiske landskabsformer fremtræder åbent. En del af projektområdets vestlige del er omfattet af Nationale kystlandskaber og Værdifulde geologiske områder, som VVM-redegørelsen har redegjort for i kapitel 7.1, og Ifølge retningslinjerne er projektet ikke i strid med de Værdifulde geologiske områder, da kyst- og vandløbsdynamiske processer fortsat kan forløbe frit, og de geologiske landskabsformer fortsat fremtræder åbent. Vurdering af projektets forhold til øvrige retningslinjer fra Ringkøbing-Skjern Kommuneplan fremgår af VVM-redegørelsens kapitel 7 og under de respektive afsnit for emnet. Samlet set vurderes projektet ikke at påvirke disse retningslinjer for det åbne land. 24

25 5.2 Rammer Af figur 4 ses eksisterende rammer for Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Figur 4. Udlagte rammer og retningslinjekort fra Ringkøbing-Skjern Kommeplan Projektområdet er vist med rød streg. Med dette kommuneplantillæg ændres en af kommuneplanens bestående rammer, der ses af figur 4, og der tilføjes et nyt rammeområde. Således vil alle fire møller samt målemast og koblingsstation ligge inden for et nyt rammeområde. Eksisterende ramme, 00ta042, for lokalplan nr (Et område til vindmøllepark i Velling Mærsk) forventes at blive ophævet af Ringkøbing-Skjern Kommune, når møllerne er helt fjernet. Indtil da vil rammen med tilhørende lokalplan bestå bortset fra den del, som udlægges med ny ramme, 00ta125, som følge af dette projekt om opsætning af 4 forsøgsmøller ved Velling Mærsk, jf. kapitel 8. 25

26 Som det fremgå af figur 4, ligger der en ramme, 52er004, for Anlæg for Søvejen, der skal give mulighed for at transportere store godsemner som vindmøllevinger og naceller. Transportvej i projektet Søvejen mod vest vil blive krydset af projektområdets eventuelle tilkørselsvej fra Vennervej nord om vindmølle 4, men det er vurderet, at de to projekter ikke vil påvirke hinanden. Projektet er yderligere beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel Projektet medfører derfor ikke ændringer af rammen. På baggrund af VVM-redegørelsens konklusioner for målemasternes miljøpåvirkning, vil muligheden i den nye ramme, 00ta125, jf. kapitel 8.2, alene være at opsætte en målemast som en gittermast. 26

27 6 Lokalplan 6.1 Gældende lokalplaner i projektområdet Projektområdet er delvist omfattet af nuværende lokalplan nr for et område til vindmøllepark i Velling Mærsk, se figur 5. Figur 5. Projektområdet og eksisterende lokalplaner. Projektområder er vist med rød streg. 27

28 Lokalplanen er vedtaget af Ringkøbing Kommunes byråd den 13. maj Lokalplanen er udarbejdet med henblik på at etablere vindmøller i det åbne land og gælder for etablering af en vindmøllepark med op til 103 vindmøller med en højde på maksimalt 45 meter. Vindmølleparken er i dag taget ned på nær fire møller, der vil blive taget ned indenfor en kort tidsperiode. Når de er nedtaget, vil lokalplan nr blive ophævet sammen med rammen herfor. Der ligger i nærområdet omkring Lem by, to lokalplaner for erhvervsområder (nr , ), lokalplaner for de to vindmølleområder, Vindmøllepark i Lem Kær nordvest for Lem og område til vindmøllepark ved Gestenge i Stauning (hhv. nr. 258 og nr. 83), sommerhusområdet i syd (område til sommerhusformål i Halby, Stauning nr. 6a) og for erhvervsområdet Søvejen, område til erhverv (Pramhavn og omlastningsplads samt transportvej) ved Tændpibe syd for Velling (nr. 300). Disse lokalplaner berøres ikke af projektet. Lokalplan nr. 300, erhvervsområdet Søvejen, er ikke realiseret. Der er ikke andre lokalplaner i området eller nærområdet, der berøres af projektet, jf. figur Ny lokalplan Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejder en ny lokalplan, nr. 383 for opstilling af fire forsøgsmøller i Velling Mærsk, der dermed muliggør projektet. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget efter udstedelsen af dette kommuneplantillæg. Da vindmøllerne er over 150 meter i totalhøjde, er det Naturstyrelsen, der udsteder kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejder efterfølgende lokalplan (nr. 383) med tilhørende miljøredegørelse. Opstillingen af forsøgsmøllerne er i overensstemmelse med kommunens vision om at være selvforsynende med energiproduktion fra alternative energikilder i Lokalplan nr. 383 giver mulighed for at opstille fire forsøgsmøller med en totalhøjde på 200 meter og en minimumshøjde på 150. Derudover gives der mulighed for en målemast på ca. 140 meter og diverse elforsyningsanlæg, herunder en transformatorstation og en eller flere koblingsstationer og lignende. Da det er forsøgsmøller vil der være mulighed for at udskifte mølledele, og vindmøllerne kan få forskelligt udseende - dog stadig inden for de fastsatte højdekrav. Lokalplanens formål er: At udlægge et område til opstilling af fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk. At give mulighed for at vindmøllerne kan udskiftes helt eller delvist, hvis og når der opstår behov for at teste andre nye typer. Totalhøjden kan ikke blive over 200 meter, men forholdet mellem navhøjde og rotordiametre kan ændres. 28

29 At sikre arealer til elforsyningsanlæg og lignende. At sikre at vindmøllerne placeres i området på en måde, så der ikke sker skade på diger, vandløb og på naturbeskyttede arealer. At sikre at jordbrugets interesser tilgodeses ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. At vindmøllerne er til minimal gene for naboer, ved at støj og skyggekast minimeres. Lokalplanen giver mulighed for placering og udskiftning af fire forsøgsmøller opstillet i en bue med en totalhøjde op til 200 meter, en 140 meter høj målemast og elforsyningsanlæg. For at kunne overholde afstandskrav til naboboliger og krav til støjbekendtgørelsen ved projektet, vil der blive nedlagt tre naboboliger og et sommerhus. Møllerne opstilles på en bue fra sydøst til nordvest, hvor den nordligste bliver placeret, så der ikke opstår vingeoverslag over vejen Tændpibe. Det vil sige, at afstanden skal være mindst 85 meter til vejen. Lokalplanen er i overensstemmelse med nedenstående kommuneplantillæg, der fremgår af kapitel 8 og vil have samme afgrænsning som rammen. 29

30 7 Øvrige bindinger 7.1 Natura 2000 De nærmeste Natura 2000-områder er følgende: Natura 2000 område Nr. 69 Ringkøbing Fjord (Habitatområde H62, Fuglebeskyttelsesområde F43 og Ramsar område nr. 2). Nr.66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord (Habitatområde nr. 59, Fuglebeskyttelsesområde F41 og Ramsar område nr. 3) Nr. 67 Borris Hede (Habitatområde nr. 60 og Fuglebeskyttelsesområde F37) Afstand til projektområde Ca. 100 meter på den korteste afstand Ca. 10 km Ca. 20 km Nr. 68 Skjern Å (Habitatområde nr. 61) Ca. 20 km Figur 5: Tabel over Natura-2000 områder og afstand til projektområdet. I VVM-redegørelsens kapitel 7.9 er Natura 2000-områderne beskrevet og i kapitel 12 er der redegjort for påvirkningen af disse områder, og det vurderes, at de fire forsøgsmøller ikke vil påvirke Natura-2000 områderne væsentligt hverken direkte, indirekte eller kumulativt som følge af anlægs-, demoniterings- eller i driftsfasen. Det vurderes ikke nødvendigt at udarbejde en egentlig konsekvensvurdering. Afstanden til Natura2000 områderne nr. 59, 60 og 61 er mere end 10 km og vindmøllerne vurderes ikke at have nogen indvirkning på udpegningsgrundlagene for disse områder, hverken mht. dyr, planter eller naturtyper. De dyrearter, der fremgår af udpegningsgrundlaget, flodlampret, majsild, stavsild, laks og odder, er knyttet til vand, dvs. fjorden, og vil derfor ikke kunne træffes i projektområdet, hvorfor de hverken i anlægs- eller driftsfasen vil kunne blive påvirket af projektet. Odderen vil tilfældigt kunne træffes strejfende i og omkring områdets afvandingskanaler, men berøres ikke af møllerne. Vandranke findes højest tænkeligt i nordgående kanal, hvor der skal etableres en ny rørbro. Indgrebet vurderes under alle omstændigheder at være uvæsentlig for planten og ikke kritisk for plantens økologiske funktionalitet, da etableringen er kortvarig og i lille udstrækning. Ligeledes vurderes den midlertidige grundvandsænkning at være så kortvarig og berører et så lille areal, at det ikke vil have en negativ påvirkning. 30

31 Overordnet er det vurderet i VVM-redegørelsen, at etablering af vindmøller på Velling Mærsk ikke vil få væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, Ringkøbing Fjord, og at projektet ikke vil være i konflikt med bevaringsmålsætningen for området. Det gælder såvel for anlægs- som driftsfasen. Projektet vil heller ikke forringe mulighederne for at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget for. I forhold til vurderingen af projektets påvirkninger på fugle, er der 4 forhold, der er undersøgt. 1) Risikoen for kollisioner og dødsfald, 2) en fortrængnings- og forstyrrelseseffekt, 3) tab af fourageringsområde og 4) en barriereeffekt. Med udgangspunkt i VVM-redegørelsens vurderinger for både ynglende, fouragerende og trækkende fugle, vurderes det for de 4 påvirkninger, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Ringkøbing Fjord hverken i anlægs-, demonterings- eller driftsfasen. Det kan næppe undgås, at møllerne vil forårsage nogle få dødsfald hvert år, men risikoen for kollision og dødsfald er lille og uden betydning for nogen af arterne på populationsniveau. 7.2 Bilag IV arter Det er i VVM-redegørelsens kapitel 7.9 og 8.2 beskrevet, at der ikke er nævneværdig forekomst af bilag IV arter i området, end ikke flagermus. Der er i VVM-redegørelsen kapitel 8.2, 9.1., 10.2 og 12 redegjort for påvirkning af evt. bilag IV arter i området. Konklusionen er, at der ikke er kendskab til forekomst af Bilag IV arter i projektområdet og slet ikke på selve mølleplaceringerne eller der, hvor servicevejene placeres, da projektet ikke berører biotoper, hvor arterne kunne findes. Projektområdet er landbrugsjord. For odder og padder er der ikke rigtig egnede lokaliteter, da vandløb og kanaler er få og ikke af særlig god kvalitet, hvorfor projektet ikke vurderes at have nogen påvirkning. Dog kan 5 arter af flagermus (dam-, vand, syd,- trold-, og pistrel-flagermus) potentielt træffes, men området er med sparsom bevoksning og krat ikke egnet som hverken yngle- eller fourageringsområder for flagermus. Dette underbygges af de udførte flagermusundersøgelser/-lytninger i sommeren og efteråret 2014, hvor kun få syd-flagermus blev observeret. Se yderlige bilag 4 til VVM-redegørelsen. Risikoen for kollision er vurderet ift. at møllerne er placeres i åbent land og i rimelig afstand fra ledelinjer, som levende hegn og skovbryn. Konklusionen er, at kollision ikke er kritisk for flagermus i projektområdet. Samlet vurderes det, at der sker minimale ændringer for bilag IV arter, men at de samlet set ikke er så væsentlige, at deres økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes. 31

32 7.3 Kystnærhedszonen Inden for kystnærhedszonen kan der, jf. planlovens 5b, kun planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. Projektområdet ligger inden for kystnærhedszonen, som er beskrevet i VVMredegørelsens kapitel 7.1. Den funktionelle begrundelse for en kystnær placering, er dels for at testmøllerne optimalt kan udnytte vindenergien effektivt, hvor vindressourcen er størst og uden for megen turbulens, som bedst kan efterligne en situation på havet, og dels for at sikre let adgang til udskiftning af mølledele og andet udstyr. Da vinden hyppigst kommer fra vestlige retninger er vestkysten velegnet for forsøgsmøller. Yderligere medfører testmøller for dette projekts 200 meter høje havmøller, store krav til afstande til de nærmeste boliger og arealer udlagt til støjfølsom anvendelse, bl.a. sommerhusområder, som der i VVM-redegørelser er redegjort for i kapitel Projektområdet ligger netop ved et af de områder, der er udpeget i den tværministerielle rapport Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020, hvor en VVM-redegørelse vil foretage en afvejning af natur- og landskabsinteresserne ift. projektet. Påvirkningen af anlæggets visuelle påvirkning af kystlandskabet er blevet nærmere vurderet i VVM-redegørelsens kapitel og , blandt andet gennem flere visualiseringer (bilag 1 og 2). Fra kysten langs Ringkøbing Fjord vil vindmøllerne ofte blive oplevet i kystlandskabet, og det er vurderet, at det ofte vil påvirke den visuelle oplevelse af kystlandskabet, idet landskabet tilføres nye store tekniske elementer. Vindmøllerne forandrer derved oplevelsen af kystlandskabet og det bagvedliggende landskab. Anlægget optager dog en mindre del af kyststrækningen omkring fjorden, og det er stadig muligt, at opleve kystlandskabet og karakteristika i landskabet. På baggrund af dette er det vurderet, at vindmøllerne påvirker kystlandskabet i moderat grad. Den samlede visuelle påvirkning af landskab og kulturelementer er, at de fire store vindmøller vil forandre oplevelsen af landskabet og kan være markante, afhængig af nærhed til dem, forstyrrende og dominerende, men landskabet omkring denne del af Ringkøbing Fjord har været præget af vindmøller i omkring 30 år, og der er stadig flere andre vindmølleparker i nærområdet. Samtidig er landskabet omkring Velling Mærsk, med den store Ringkøbing Fjord, slettelandskabet og den markante bakkeø, af en sådan skala, at de fire testmøller kan opstilles i landskabet, som stadig kan bevare de karakteristika og værdier der i dag kan aflæses og opleves i dette. Se også endvidere i kapitel 7.7. Anlægget hindrer ikke offentlighedens adgang til kystområderne. 7.4 Bygge- og beskyttelseslinjer Arealet, hvor projektet ønskes placeret, ligger tæt på strandbeskyttelseslinjen langs Ringkøbing Fjord, men arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen påvirkes ikke. Der er ikke andre bygge- og beskyttelseslinjer, der påvirkes af projektet, se VVM-redegørelsens kapitel

33 7.5 3-områder (naturbeskyttelsesloven) Inden for det område, projektet berører, er der registreret et vandløb og ganske få naturtyper, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, jf. VVMredegørelsens kapitel 7.10 og 8.2. Forsøgsmølle 2 og 3 placeres henholdsvis ca. 25 og 75 m fra beskyttede vandløb, servicevejen til mølle 3 vil forløbe parallelt med den nordgående grøft. Der er i VVM-redegørelsens kapitel 10.2 redegjort for, at disse vandløb og de få naturtyper ikke påvirkes negativt ved projektet. Omkringliggende skove og plantager berøres ikke af projektet. 7.6 Klimatilpasningsplan Vindmølleprojektet anlægges i et lavbundsområde og hele området er afgrænset af diger mod fjorden. Vandstanden i hovedkanalen holdes ved pumpning cirka 1,5 meter under fjordens niveau. For at imødegå oversvømmelser vil fundamenterne til møller, veje og koblingsstationer bliver etableret så højt, at der ikke er behov for yderligere klimatilpasning af vindmøllerne. Se VVM-redegørelse kapitel 7.12, 10.5 og Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger generelle rammer for planlægningen for vindmøller. Generelt gælder i medfør af cirkulæret bl.a. at: vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper vindmøller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster der må ikke planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 m eller derover der må ikke planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens totalhøjde fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Når kommuneplanretningslinjer udpeger områder til vindmølleopstilling, skal områdernes størrelse være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at kravene til opstillingsmønster og totalhøjde fraviges for forsøgsmøller. Nærværende plan retter sig netop mod forsøgsmøller. En forudsætning for projektets gennemførelse er således, at Naturstyrelsen med hjemmel i vindmøllecirkulærets 6 godkender møllernes højde og opstillingsmønster i det konkrete forsøgsmølleprojekt. 33

34 Ringkøbing-Skjern Kommune har den 6. marts 2014 ansøgt Naturstyrelsen om, ved dette konkrete forsøgsmølleprojekt, at fravige cirkulærets 2, stk. 2, at der ikke må planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 meter og derover. I samme ansøgning har Ringkøbing-Skjern Kommune også ansøgt om fravigelse af kravet om, at møller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster, jf. cirkulærets 2, stk. 1. Af vejledningen om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, er vindmøllecirkulærets 2 om opstillingsmønstre formuleret som at vindmøller- -fortrinsvis skal opstilles i grupper med let opfattelige geometriske opstillingsmønstre og ved valg af opstillingsmønster skal der tages udgangspunkt i såvel det landskab, møllerne skal opstilles i, som møllernes betydelige fjernvirkning. Det har derfor været praksis for grupper med 3 til 4 møller, at de opstilles i lige rækker med en afstand mellem møllerne på 3 4 gange rotordiameter. VVM-redegørelsen har i kapitel 5 og 6 redegjort for, hvorfor netop et opstillingsmønster med mindst 4 møller på en bue er nødvendig og dermed frembragt grundlaget for, at Naturstyrelsen kan vurdere om Vindmøllecirkulærets 2, stk. 1 og 2, skal fraviges. Det er Naturstyrelsens vurdering, at det er nødvendigt at opstillingsmønster fraviges for at imødekomme muligheden for at kunne teste oftere og bedre simulere forhold til havs samt hensyn til park-effekt, og at der ikke er eksisterende alternativer, når samtidig støj- og afstandskrav ift. vindmøllecirkulæret og bekendtgørelse om støj fra vindmøller skal overholdes. Naturstyrelsen giver med offentliggørelsen af dette forslag til kommuneplantillæg godkendelse til, at de fire forsøgsmøllers højde og opstillingsmønster afviger i dette konkrete forsøgsmølleprojekt, jf. 6 vindmøllecirkulæret. VVM-redegørelsen har forholdt sig til en afstand på 6 km af de planlagte forsøgsmøller, i stedet for 5,6 km svarende til 28 gange totalhøjden. Inden for denne afstand findes i dag i alt 89 eksisterende vindmøller fordelt på syv lokaliteter. VVM-redegørelsen har i kapitel redegjort for placering, størrelse og antal af eksisterende vindmøller i nær-, mellem- og fjernzone samt tekniske anlæg i øvrigt. Dette er illustreret på figur 8.11 og 8.14 i VVM-redegørelsen. De nærmeste møller omfatter 4 møller med en højde på 45 meter beliggende kun 400 meter fra de planlagte forsøgsmøller. De forventes nedtaget inden for få år. Det er specielt vindmøllerne i Lem Kær, der på grund af deres højde på ca. 150 meter er meget synlige og markante, mens de mange vindmøller i Gestenge, sydøst for projektet, er markante på grund af antallet på 67 med en højde på indtil 46 meter. Når de 4 nærmeste møller nedtages, vil nærmeste vindmøller være Gestenge, 2 km fra de nye vindmøller. Velling Kirke opleves markant og som det højeste element i det flade landskab omkring fjorden mod nord/nordvest og kan her blive oplevet i sammenhæng med vindmøllerne, jf. VVM-redegørelsens figur Herfra kan vindmøller forstyrre oplevelsen af kirken som eneste betydelige og mest markante kendingsmærke. 34