2. Jord, der ved syn eller lugt konstateres forurenet, skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse PER AARSLEFF A/S Relevante underentreprenører 19 tilladelse til genanvendelse af overskudsjord over og omkring Kulbanetunnelen i forbindelse med etablering af den ny jernbane mellem København og Ringsted Sagsnr Dokumentnr COWI har på vegne af Per Aarsleff A/S søgt om tilladelse til genanvendelse af jord opgravet ved udgravningerne til København- Ringsted banens etape TP4. Da den ønskede genanvendelse af jord kan indebære en risiko for forurening af jord og grundvand, kræver denne del af projektet en vurdering efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. På baggrund af ansøgningen meddeler Center for Miljøbeskyttelse tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010) på følgende vilkår: 1. Der må genanvendes op til ca m 3 ren og lettere forurenet jord fra TP4 over og omkring tunnel i Kulbaneparken. 2. Jord, der ved syn eller lugt konstateres forurenet, skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg. 3. Alt jordarbejde herunder vurdering af evt. uforudset forurening i forbindelse med opgravning samt efterfølgende udlægning af jorden skal udføres under konstant kvalificeret miljøteknisk tilsyn. 4. Tilsynet skal føre daglig driftsjournal, som på forlangende skal være tilgængelig på byggepladsen for tilsynsmyndigheden. 5. Der må ikke genanvendes jord ud over, hvad der er beskrevet i ansøgningen og i denne tilladelse. Hvis projektet ændres skal Center for Miljøbeskyttelse straks underrettes med henblik på evt. revurdering. 6. Senest 3 måneder efter at arbejdet er afsluttet, udarbejdes et notat med nedenstående punkter: a. Mængde, dimensioner og typen af opgravet og genanvendt jord. b. Placering på matriklen for genindbygget jord. Miljø ved større byggeog anlægsprojekter Njalsgade 13 Postboks København V Telefon Cityringen@tmf.kk.dk EAN nummer

2 c. Eventuelt særlige hændelser under opgravning og genindbygning af jord. d. Placering samt beskrivelse af ubefæstede arealer. Notatet skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse. Tilladelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden tre år efter tilladelsens dato. Center for Miljøbeskyttelse kan i øvrigt oplyse følgende: Opgravet forurenet jord, der skal omdisponeres på arealet eller bortkøres, kan uden særskilt tilladelse opbevares kortvarigt på arealet. Jorden skal være overdækket og placeret enten i container, på fast underlag eller på presenning. Jord af forskellig forureningsgrad/type må ikke blandes. Flytning af forurenet jord bort fra arealet skal anmeldes til Center for Miljøbeskyttelse og håndteres efter reglerne i kommunens regulativ for jordflytning. Center for Miljøbeskyttelse skal ansøges om tilladelse efter jordforureningslovens 8 til etablering af park på det kortlagte areal. Der gøres opmærksom på, at Arbejdstilsynets vejledning om arbejde i forurenet jord At-vejledning D.2.23, oktober 2008 skal følges. Denne skrivelse angår kun forhold vedrørende håndtering af jord. Andre tilladelser, som måtte være nødvendige for dette projekt, skal indhentes særskilt. Ansøgning Tilladelsen er givet på baggrund af tillæg til 19 ansøgning med bilag af 20. juni 2015 samt forudgående korrespondance. Ansøgningen drejer sig om genanvendelse af jord i forbindelse med etablering af Kulbaneparken på matr.nr. 116, 3257 og 7000x Vigerslev. Følgende materiale fra ansøgeren har desuden indgået i sagen: Supplerende oplysninger og vandspejlsdata fremsendt af COWI d. 10. september Per Aarsleff A/S, Jordhåndteringsplan. Arbejder i Københavns Kommune , TP4 Urban Tunnels - København- Ringsted. 2. oktober UCW København-Ringsted. 19 ansøgning om tilladelse til genplacering af ren og let forurenet jord i Kulbaneparken, København. 8 ansøgning om tilladelse til anlægsarbejder på Side 2 af 6

3 V2-kortlagte matrikler, Matr.nr. 116 og 3257, Vigerslev, København. Dateret d. 20. marts Fremsendt af Rambøll d. 20. marts 2013 på vegne af Banedanmark. Projektet Projektet omhandler tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til at genanvende jord opgravet ved udgravningerne til København- Ringstedbanens etape TP4 til etablering af jordlag over og omkring en jernbanetunnel i Kulbaneparken, hvor banen løber gennem den tidligere gasværksgrund, Valby Gasværk. Strækningen i Kulbaneparken etableres ved, at der indledende sættes spuns i siderne. Efterfølgende bortgraves jorden i traceet, og tunnelen bygges. I forbindelse med afslutning af arbejderne i området skal der fyldes jord oven på tunnellåget og i områderne omkring tunnelens øvre dele. Det oplyses i ansøgningen, at der i alt skal anvendes m 3 jord til overdækning af tunnelen i Kulbaneparken. Heraf er op til m 3 fyldjord. Denne jord betegnes som jordtype B. Jordtype B anvendes inderst i opfyldningen. En del af denne jord er allerede opgravet og oplagret på området, og der er meddelt 19 tilladelse hertil den 19. november Ovenpå de m 3 fyldjord udlægges et signalnet og derpå m 3 i en tykkelse på 80 cm af intakt jord, som betegnes som jordtype A. Arealet, hvor jorden skal anvendes, ejes af Københavns kommune. Forurening Jordtype A opgraves fra strækningen , der er en del af TP4-strækningen i Hvidovre Kommune. Den intakte jord er undersøgt for kulbrinter, PAH er og tungmetaller. Undersøgelse af toppen af den intakte jord med minimum 1 prøve pr. 50 m 2 påviste ikke forurening bortset fra i en enkelt prøve, hvor der blev fundet svag forurening med bly. Jorden herfra vil blive håndteret særskilt og ikke genanvendt i Kulbaneparken. Som supplement til prøver af top af intaktjord er der udtaget prøver fra 4 boringer fra dybere lag i intaktjorden. I ingen af prøverne er der påvist forurening. Undersøgelse på strækningen har vist grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Pejlinger har vist, at grundvandet står omkring kote 0. Jorden, der skal genanvendes, er beliggende fra toppen af den intakte jord ned til kote 1. Pejleserier fra den østlige del af området har vist, at årstidsvariationen af grundvandsspejlet er under 40 cm. Side 3 af 6

4 Der ønskes tillige genanvendt ca m 3 fyldjord betegnet som jordtype B fra områdeklassificerede arealer i Hvidovre og Københavns Kommune. Fyldjorden er forklassificeret med 1 prøve pr. 120 ton og analyseret for kulbrinter, PAH er og tungmetaller. Alle prøverne overholder Miljøstyrelsens kategori 1 jord, mens nikkel ikke overstiger 30 mg/kg, og totalkulbrinter er under 100 mg/kg, hvoraf kun enkelte viste lettere kulbrinter med en max værdi på 13 mg/kg for C15-C20. Center for Miljøbeskyttelses vurdering For at begrænse generne fra lastbiltrafik samt indvinding af råstoffer er det et miljømål i Københavns Kommune at fremme lokal genanvendelse af overskudsjord, hvor dette kan ske uden risiko for jordog vandmiljø. På baggrund af pejlinger af grundvandsspejlet vurderes det, at intaktjord fra kote 1 og derover ikke har været i kontakt med det forurenede grundvand og kombineret med jordprøver kan jorden således betragtes som uforurenet. Fyldjord, der i forbindelse med forklassificeringen er konstateret forurenet, bliver bortskaffet til godkendt ekstern jordmodtager. Hvor kraftig forurenet jord grænser op til jord til genanvendelse, foretages der opklassificering af den tilstødende jord, hvorved risikoen for at der medtages forurenet jord til genanvendelse minimeres. Da analysefrekvensen imidlertid er begrænset til 1 prøve pr. 120 tons kan det ikke helt udelukkes, at der kan forekomme forurenet jord. Af hensyn til den fremtidige arealanvendelse placeres fyldjorden således under signalnet for at sikre mod risiko for eventuel kontakt med forurening. På baggrund af analyser og viden om arealanvendelsen for opgravningsstedernes vedkommende er det center for Miljøbeskyttelses generelle vurdering, at kvaliteten af fyldjorden ligger i området ren til lettere forurenet. Det er således Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at såfremt projektet gennemføres på de vilkår, der er nævnt i denne tilladelse, vil det ikke medføre nogen væsentlig risiko for forurening af jord og grundvand. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger efter, afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 3. november Side 4 af 6

5 Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. Side 5 af 6

6 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Spørgsmål i sagen kan sendes til Kbh-Ringsted@tmf.kk.dk. Med venlig hilsen Frode Knipschildt Thomas Johannesen Kopi: Banedanmark (banedanmark@bane.dk) Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst (seost@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dnkoebenhavn-sager@dn.dk) Københavnernes Miljøforening (ivan@helsinghof.dk) Greenpeace (hoering.dk@greenpeace.org Cowi (Cowi@cowi.dk) Københavns Ejendomme (kejd@okf.kk.dk) Side 6 af 6