Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden Ringkøbing

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden Ringkøbing Vejledende udtalelse om, hvorvidt Ringkøbing-Skjern Kommune vederlagsfrit kan overdrage areal til innovationscenter ejet af erhvervsdrivende fond Ringkøbing-Skjern Kommune har ved brev af 3. februar 2010 anmodet statsforvaltningen om en bindende udtalelse om, hvorvidt kommunen vederlagsfrit og uden forudgående offentligt udbud kan afhænde et areal til en erhvervsdrivende fond. Sagens baggrund Økonomi- og erhvervsudvalget for Ringkøbing-Skjern Kommune har den 27. oktober 2009 besluttet at støtte planerne om etablering af et innovationscenter ved Skjern Å. Det fremgår af sagens oplysninger, at innovationscentret skal ejes af Den Erhvervsdrivende Fond Ringkøbing Fjord Innovationscenter. Fonden har hjemsted i Ringkøbing- Skjern Kommune og er stiftet den 14. december 2009 af Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, som er en forening bestående af lokale virksomheder og Ringkøbing-Skjern Kommune repræsenteret ved borgmesteren og et yderligere medlem af kommunens økonomi- og erhvervsudvalg. Foreningen har iflg. sine vedtægter til formål med afsæt i og i samarbejde med medlemmerne og Ringkøbing-Skjern Kommune at skabe rammer for udvikling og vækst for erhvervslivet i kommunen. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har den 16. december 2009 meddelt kommunen, at der nu er iværksat et arbejde for realisering af projektet, og at der forventes optaget forhandlinger med Region Midtjylland vedrørende støtte til projektet, og den første ansøgning om støtte til byggefasen snarest forventes afsendt. TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: RINGKØBING JOURNAL NR.: /644 SAGSBEHANDLER: ASMID DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN- NR midtjylland@statsforvaltning.dk TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: EKSPEDITIONSTID: MANDAG- ONSDAG TORSDAG FREDAG Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse har den 12. januar 2010 truffet principbeslutning om vederlagsfri overdragelse af et areal på ca m2 beliggende nord for Dommergården i Skjern til fonden. Kommunen begrunder beslutningen med, at erhvervsrådet har oplyst, at det er

2 af væsentlig betydning for projektet, at der tidligt skabes transparens omkring placeringen af innovationscentret. Kommunen oplyser, at erhvervsarealer i Skjern handles til priser, der ligger mellem kr. pr. m2. Arealets værdi andrager således mellem og kr. Overdragelsen sker på følgende betingelser: - at kommunen lovligt kan støtte fondens aktiviteter og overdrage arealet uden forudgående offentligt udbud, - at der senere tages stilling til afholdelse af eventuelle byggemodningsomkostninger, - at handelsomkostninger og eventuelle tilslutningsudgifter er kommunen uvedkommende, og - at arealet tilbageføres til kommunen, såfremt projektet ikke gennemføres. Kommunen oplyser, at den er indstillet på at sikre, at grunden tilbageføres eller en værdi svarende til grundens værdi tilbagebetales til kommunen, såfremt projektet ikke realiseres, eller fonden efterfølgende afhænder grunden eller anvender den til andre formål. Kommunalbestyrelsen vil ikke afholde udgifter til udstykning og handelens berigtigelse. For så vidt angår byggemodning, vil kommunen på et tidspunkt få en udgift hertil. Kommunen oplyser, at ikke foreligger nogen beregninger af størrelsen af denne udgift, og der er ikke taget stilling til, hvem der skal afholde den. Følgende fremgår af vedtægterne for Den Erhvervsdrivende Fond Ringkøbing Fjord Innovationscenter: 2. Formål 2.1 Fonden har til formål at styrke danske virksomheders innovationsevne gennem innovations-, inkubationsog iværksætterstøttende aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til - at eje og udleje et innovationscenter i Ringkøbing-Skjern Kommune, - at påse drift af et innovationsmiljø, der i form og indhold understøtter virksomhedsudvikling, - at etablere og vedligeholde netværk med henblik på at øge anvendelsen af forskningsbaseret viden som innovationsdriver i områdets virksomheder, SIDE 2

3 - at udvikle, formulere og kommunikere ny viden om virksomhedsudvikling og erhvervsfremme ved særligt afsæt i principperne for åben innovation. 2.3 Fonden kan realisere sine mål gennem fuldt eller delvist ejerskab i selskaber med begrænset ansvar, hvis formål ligger inden for fondens formål. 3. Fondens grundkapital 3.1 Grundkapitalen andrager kr., der er indbetalt kontant. 3.2 Fonden kan supplere grundkapitalen gennem udbytte fra datterselskaber, bidrag fra innovationscenterets netværk (Ringkøbing Fjord Erhvervsråd), private tilskud og sponsorbidrag, tilskud fra det offentlige samt gaver og testamentariske dispositioner. 4. Bestyrelsen 4.1 Fondens overordnede ledelse varetages af en bestyrelse på 6 medlemmer. Bestyrelsen er den øverste myndighed i fonden. 4.2 Af bestyrelsens medlemmer udpeges tre af innovationscentrets netværk (Ringkøbing Fjord Erhvervsråd), der skal sikre, at mindst et medlem repræsenterer en SMVvirksomhed. Et medlem udpeges af Ringkøbing-Skjern Kommune. Et medlem udpeges af bestyrelsen selv. Formanden for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har permanent sæde i bestyrelsen Bestyrelsen fastsætter i en forretningsorden de nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. 5. Direktionen 5.1 Bestyrelsen ansætter en direktør til at forestå den daglige ledelse af fondens arbejde. 8. Regnskab og årsmøde 8.2. Fondens årsrapport skal aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser herom SIDE 3

4 9. Anvendelse af overskud 9.1. Fondens eventuelle årlige overskud skal anvendes til: Retsgrundlag a. at yde økonomisk støtte til innovativ erhvervsudvikling b. at yde økonomisk støtte til almennyttige kulturelle aktiviteter, til forskning og videnskabelige arbejder, til uddannelse af enhver art, eller til alment velgørende humanitært arbejde. Udbudsbekendtgørelsen 1 : 1. Salg af kommunens faste ejendomme skal, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen, ske efter forudgående offentligt udbud, jf. dog stk Stk. 2. Offentligt udbud kan endvidere undlades ved 1) 5) salg til institutioner m.v., som kommunen lovligt kan yde støtte til. Erhvervsfremmeloven 2 : 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering ved anvendelse af foranstaltninger, der sigter mod 1) 5) at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling. 9. Stk. 4. De erhvervsudviklingsaktiviteter, som iværksættes af regionen, jf. stk. 1, skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet i de pågældende regioner. Stk. 6. De i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. 1 Bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme 2 Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme med senere ændringer SIDE 4

5 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for 1) innovation, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny teknologi, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder, 4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder ud- ling af regionale kompetencer, 5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og 6) udviklingsaktiviteter i yderområderne. Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder. vik- Statsforvaltningens udtalelse Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. styrelseslovens 3 48, stk. 1. Udbudsbekendtgørelsens 2, stk. 2, giver efter sin formulering hjemmel til, at kommunen i en række angivne salgssituationer kan undlade offentligt udbud. Såfremt der er tale om et salg, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kræver overdragelsen ikke samtykke fra tilsynsmyndigheden. Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt det i sagen omhandlede areal kan overdrages vederlagsfrit og uden offentligt udbud gives derfor i form af en vejledende udtalelse. Uden lovhjemmel har kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne som udgangspunkt kun adgang til at yde generel erhvervsstøtte. En kommune kan f.eks. påtage sig en række informationsopgaver af betydning for det lokale 3 Lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 med senere ændringer om kommunernes styrelse. SIDE 5

6 erhvervsliv. Mange kommuner har således oprettet et erhvervskontor, som giver lokale erhvervsvirksomheder og iværksættere samt virksomheder udefra med interesse i lokalisering i kommunen information om en række forhold af erhvervsmæssig betydning. Denne information kan f.eks. dreje sig om kommunens erhvervsstruktur, markedsstruktur, markedsforhold og myndighedskrav. Kommunen kan i den forbindelse også påtage sig at formidle kontakt til myndigheder og rådgivere mv., og afholde kurser for iværksættere eller kurser specielt tilpasset det lokale arbejdskraftbehov. Støtten skal afspejle et fælles lokalt behov og ikke enkelte virksomheders individuelle behov. Direkte og individuelt tilpasset information, som der ikke er almen interesse i, må overlades til private konsulentfirmaer og lignende. Kommunens støtte må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og kommunen må ikke konkurrere med andre kommuner om at tiltrække erhvervsvirksomheder med offentlig støtte baseret på skattemidler. For så vidt angår individuel økonomisk støtte til en erhvervsvirksomhed, giver kommunalfuldmagtsreglerne hjemmel hertil i det omfang, den private virksomhed udfører en opgave som kommunen selv lovlig ville kunne have udført. Hvis den private virksomhed varetager andre opgaver, som kommunen ikke kan yde støtte til, skal det sikres, at den kommunale støtte alene anvendes til den af kommunen støttede opgave. Det er endvidere en betingelse for den kommunale støtte, at den private virksomhed ikke opnår et unormalt stort udbytte (Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2005, s. 65 ff.). Kommunal støtte til erhvervsråd eller erhvervsfonde er ikke i sig selv i strid med kommunalfuldmagten. Men lovligheden er betinget af, at støtten ikke har en karakter eller et omfang, der går ud over, hvad kommunen selv ville kunne have foretaget inden for kommunalfuldmagtens rammer ( Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2003, s. 695). Kommunalfuldmagten hjemler kun aktiviteter, hvis sigte er kommunen og dennes borgere som lokalt fællesskab. Kommunalfuldmagtens uskrevne regler kan fraviges helt eller delvis ved lov. Dette er bl.a. sket i form af erhvervsfremmeloven, som regulerer kommunernes støtte til erhvervsudviklingsaktiviteter. SIDE 6

7 Erhvervsfremmeloven udgør ifølge lovforslagets bemærkninger et led i udmøntningen af kommunalreformen og den politiske aftale om strukturreformen. Med strukturreformen blev kommunerne tillagt ansvaret for den lokale erhvervsservice, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet. Det fremgår videre af bemærkningerne, at [n]år kommuner anvender midler til regional erhvervsudvikling, sker dette fremadrettet med hjemmel i lov om erhvervsfremme. De uskrevne kommunalfuldmagtsregler gælder fortsat for kommunerne i det omfang, de ikke berøres af lovforslaget, eller hvor der ikke gælder anden lovgivning. I bemærkningerne til lovforslagets 9, stk. 4, anføres bl.a. følgende: Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal være indrettet således, at de vil kunne benyttes af alle virksomheder i regionen, som har en potentiel interesse heri. I bemærkningerne til lovforslagets 9, stk. 6, anføres bl.a. følgende: Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at hvor der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning mv. Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksomheder på de øvrige virksomheders bekostning. Dette undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være til gavn for en åben kreds af virksomheder. For det andet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side, fx. markedsleje i udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold til virksomhederne. Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles gratis til rådighed for virksomhederne Men det forudsætter, at erhvervsudviklingsaktiviteterne er generelt virkende og ikke indholdsmæssigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt selv ville skulle foretage eller betale for, fx almindelige revisionsopgaver. I bemærkningerne til lovforslagets 12, stk. 1, anføres følgende: Det fastslås i den foreslåede bestemmelse, at kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet. SIDE 7

8 Målgruppen for erhvervsservice er iværksættere og virksomheder, svarende til 2 i den nugældende lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter. I bemærkningerne til lovforslagets 12, stk. 2 anføres følgende: I stk. 2 foreslås det, at de ydelser, der leveres som led i den kommunale erhvervsservice, kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Dette indebærer, at der kan gennemføres informationskampagner, herunder fx kampagner, der kan inspirere nye målgrupper til at starte egen virksomhed, samt informationsmøder om generelle eller specifikke temaer. Endvidere vil der kunne ske individuel eller kollektiv vejledning i bred forstand om virksomhedsrelevante emner. Vejledningen kan have karakter af en afklaring af problemer og behov, men må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning, der tilbydes af private rådgivere. Endelig kan der som led i den kommunale erhvervsservice afholdes netværksmøder, kurser, og lignende kollektive arrangementer, i det omfang tilsvarende netværk, kurser mv. ikke udbydes af private kursusudbydere. I bemærkningerne til lovforslagets 12, stk. 3, anføres følgende: Med stk. 3 sikres kommunerne adgang til at drive erhvervsservicen enten som en del af kommunens forvaltningen eller udskilt i regi af selvstændige juridiske enheder. I bemærkningerne til lovforslagets 13, stk. 1, anføres bl.a. følgende: Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for innovation, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, Det svarer til en opdateret videreførelse af den nugældende lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter samt de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Det kunne eksempelvis være: Konkrete institutioner, fx innovationsmiljøer, forskerparker,, videncentre, iværksætter- og udviklingsparker mv. Samarbejds- og udviklingsprojekter, fx netværk mellem virksomheder inden for samme eller beslægtede SIDE 8

9 brancher, samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner,, initiativer vedrørende investerings- og eksportfremme mv. Projekterne kan både være nationale og internationale I bemærkningerne til lovforslagets 13, stk. 2, anføres bl.a. følgende: Henvisningen i stk. 2 til 9, stk. 4, medfører, at kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet i de pågældende kommuner Ifølge bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. får kommunerne mulighed for at administrere tilskud og anden medfinansiering til selvstændige juridiske enheder, udøve ejerbeføjelser over disse enheder, samt deltage i og på egen hånd iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter. Aktiviteterne kan både gennemføres lokalt, nationalt eller Når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteter iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, indgår kommunerne som led heri kontrakter med enhederne. Det afgørende for, om en kommune efter disse regler kan yde støtte til en konkret aktivitet, er således, om aktiviteten opfylder hovedformålet med erhvervsfremmeloven, og om støtten virker konkurrenceforvridende, herunder om der eksisterer et privat marked for løsningen af de pågældende aktiviteter. Det er i lovforslagets bemærkninger efter statsforvaltningens opfattelse forudsat, at den kommunale støtte gives til erhvervslivet i den pågældende kommune, jf. bemærkningerne til lovforslagets 12, stk. 1, hvorefter målgruppen er iværksættere og virksomheder svarende til 2 i den tidligere lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter 4. Ifølge den tidligere lovs 2, stk. 1, kunne kommuner og. iværksætte kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter for alle erhvervsvirksomheder eller grupper af virksomheder i kommunen. Det bør således efter statsforvaltningens opfattelse fremgå af fondens vedtægter, at fondens aktiviteter er rettet mod virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune. I den konkrete sag iværksættes erhvervsudviklingsaktiviteterne i form af en erhvervsdrivende fond, som etablerer et innovationscenter. Det fremgår af lovforslagets bemærkning til 13, stk. 2, at når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteter iværksættes i regi af selvstændige 4 Lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996 om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter med senere ændringer. SIDE 9

10 juridiske enheder, indgår kommunerne som led heri kontrakter med enhederne. Idet den erhvervsdrivende fond ikke er underlagt kommunalbestyrelsens myndighed, finder statsforvaltningen, at der er tale om en selvstændig juridisk enhed. Det fremgår af fondens vedtægter, at fondens eventuelle årlige overskud skal anvendes til at yde økonomisk støtte til innovativ erhvervsudvikling, og desuden til at yde økonomisk støtte til almennyttige kulturelle aktiviteter, til forskning og videnskabelige arbejder, til uddannelse af enhver art eller til alment velgørende humanitært arbejde. Statsforvaltningen bemærker i den forbindelse, at de nævnte formål bortset fra økonomisk støtte til innovativ erhvervsudvikling ikke ses omfattet af formålsbestemmelsen i fondens vedtægter. De formål, som fonden ønsker at støtte, skal fremgå af fondens vedtægter. Statsforvaltningen bemærker endvidere, at kommunal støtte til fonden forudsætter, at fonden kun støtter aktiviteter i det omfang, der enten er lovhjemmel til, at kommuner støtter denne aktivitet, eller hvis kommunen selv ville kunne give denne støtte i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne. Der er ikke i erhvervsfremmeloven hjemmel til, at kommuner kan støtte kulturelle aktiviteter, forskning, videnskabelige arbejder, uddannelse eller humanitært arbejde. Hjemmelen til at støtte disse aktiviteter skal altså findes enten i kommunalfuldmagten eller i anden lovgivning. Kommunal støtte til kultur- og idrætsaktiviteter anses traditionelt som naturlige kommunale interessefelter. Områderne er dog i væsentligt omfang lovregulerede i dag, men lovreguleringen anses ikke for udtømmende. Undervisning, der er kompetencegivende (til erhverv), kan som udgangspunkt ikke støttes af kommunen, ud over hvad lovgivningen giver mulighed for, dvs. der er ikke mulighed for støtte alene på grundlag af kommunalfuldmagten. Støtte til forskning falder som udgangspunkt uden for kommunalfuldmagten, idet offentlig forskning er en statslig opgave. For så vidt angår humanitær støtte, er det i praksis accepteret, at kommuner yder støtte til humanitære indsamlinger, som staten også støtter. Det afgørende er, at formålet er rent humanitært og ikke indebærer en udenrigspolitisk tilkendegivelse (Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2005, s ). Statsforvaltningen bemærker desuden, at kommuner som hovedregel er afskåret fra at påtage sig opgaver, der udelukkende eller overvejende har til formål at sikre kommunen profit eller fortjeneste. Hovedreglen indebærer, at SIDE 10

11 kommuner normalt kun kan handle med indtjeningsformål for øje, hvis der foreligger lovhjemmel hertil, jf. Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2. udgave, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2005, s Statsforvaltningen lægger i den konkrete sag til grund, at et eventuelt overskud, som fonden måtte få, vil være opstået som følge af private tilskud og sponsorbidrag, gaver mv., jf. vedtægternes punkt 3.1. Såfremt innovationsprojektet ikke realiseres eller fonden opløses, vil det i sagen omhandlede areal være omfattet af udbudsbekendtgørelsens 1. Kommunen skal derfor stille som betingelse for den vederlagsfri overdragelse uden offentligt udbud, at grunden tilbageføres til kommunen, i tilfælde af at projektet ikke realiseres eller fonden opløses. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet ( Med venlig hilsen Martin Basse /Ane Skak SIDE 11