Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier"

Transkript

1 Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier 1

2 1 2 TRIN TRIN TRIN Afdækning af sprog og erfaringer Afdækning af litteracitet Afdækning af numeralitet Løbende opfølgning Vejledning Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Formålet med løbende opfølgning på elevens fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier er todelt: For det første skal opfølgningen skabe et kvalificeret udgangspunkt for den løbende tilrettelæggelse af elevens undervisning, så undervisningen imødekommer elevens forudsætninger og behov. sprog basis til undervisning i dansk som andetsprog supplerende, sker i overensstemmelse med elevens kompetencemæssige udvikling. Formålet med løbende opfølgning Løbende opfølgning på elevens fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier For det andet skal opfølgningen sikre, at elevens løbende indslusning i almenundervisningen samt overgangen fra undervisning i dansk som andet- Hvem er målgruppen? Materialet til løbende opfølgning anvendes til nyankomne og øvrige tosprogede elever i grundskolen, som modtager undervisning i dansk som andetsprog basis, eller undervisning i dansk som andetsprog supplerende. Undervisning i dansk som andetsprog basis Undervisning i dansk som andetsprog supplerende Eleven tilbydes undevisning som imødekommer hendes eller hans forudsætninger og behov Eleven deltager i den almene undervisning, hvor der er fokus på elevens sproglige udvikling, uden støtte i DSA 2

3 Hvorfor fagsproglig udvikling og kommunikations- og læringsstrategier? Det er væsentligt at følge op på elevens fagsproglige udvikling, fordi det at få succes i skolen i høj grad handler om at beherske sproget i fagene. Det at lære et fag er også at lære sprog, fordi al viden er sprogliggjort i ord, kropssprog, billeder osv. Du kan hente inspiration til arbejdet med elevernes fagsproglige udvikling i Undervisningsministeriets vejledning om Sproglig Udvikling her: Sproglig udvikling vejledning Det er desuden vigtigt at følge op på elevens udvikling af kommunikations- og læringsstrategier, fordi eleven kan lære mere, når hun eller han udvikler gode strategier og fordi underviserne på skolen kan bruge strategierne som ressourcer i elevens læring. Processen for løbende opfølgning Den løbende opfølgning kan tænkes som en række cyklusser, som indeholder aktiviteter, der gentages over tid og bygger oven på hinanden. Den løbende opfølgning af en elev påbegyndes, når eleven er placeret i det modtagende undervisningstilbud på skolen og starter med et fælles teammøde mellem elevens undervisere, hvor den første cyklus planlægges (0). Herefter gennemfører udvalgte undervisere løbende og systematisk observation af eleven i konkrete læringssituationer (1). Erfaringerne fra den løbende opfølgning deles på statusmøder, der danner udgangspunkt for fælles beslutninger om elevens næste udviklingsskridt, hvordan undervisningen skal understøtte dette og endelig beslutning om næste cyklus (2). Eleven kan med fordel selv inddrages i de beslutninger, der træffes, så hun eller han ved, hvad der vil være fokus på i undervisningen i den næste periode, dvs. den næste cyklus (). Antal og varighed af cyklusser tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og behov. Det afgørende er, at hver cyklus bygger oven på den forrige, således at undervisningen tilrettelægges ud fra viden om elevens udvikling og næste trin fra cyklus til cyklus. 2 OPFØLGNING MED ELEVEN STATUSMØDE Elevens næste skridt og underviseres ansvar TEAMMØDE Planlægning og ansvar OBSERVATION AF ELEVEN I UNDERVISNINGEN Arbejde med opfølgningsskema 1 0 OBSERVATION AF ELEVEN I UNDERVISNINGEN Arbejde med opfølgningsskema OPFØLGNING MED ELEVEN 1 STATUSMØDE Elevens næste skridt og underviseres ansvar 2 OBSERVATION AF ELEVEN I UNDERVISNINGEN Arbejde med opfølgningsskema OPFØLGNING MED ELEVEN 1 STATUSMØDE Elevens næste skridt og underviseres ansvar 2 Elevens undervisning - løbende opfølgning

4 Opfølgningsmaterialets indhold Materialet til løbende opfølgning består af tre typer materiale: Opfølgningsskema Redskab til statussamtaler blandt undervisere i teamet Min sprogverden Materialets opfølgningsskemaer findes i fire versioner. Hvilken version, I vælger at arbejde med, er afhængig af, 1) om I skal lave opfølgning på flere elever i den samme undervisningssituation eller én elev i en eller flere undervisningssituationer, og 2) om eleven/eleverne modtager undervisning i dansk som andetsprog basis, eller dansk som andetsprog supplerende. Dansk som andetsprog - basis Dansk som andetsprog - supplerende Version 1 Til opfølgning på én elev, når eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog basis Version 2 Til opfølgning på én elev, når eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog supplerende Version Til opfølgning på flere elever ad gangen, når eleverne modtager undervisning i dansk som andetsprog basis Version 4 Til opfølgning på flere elever ad gangen, når eleverne modtager undervisning i dansk som andetsprog supplerende Indholdet af opfølgningsskemaerne til henholdsvis dansk som andetsprog basis, og dansk som andetsprog supplerende, er forskelligt, idet skemaerne er bygget op med afsæt i Fælles Mål for de to fag. I forbindelse med elevens overgang fra undervisning i dansk som andetsprog basis, til undervisning i dansk som andetsprog supplerende, kan det være relevant for jer at se på tværs af kompetencemålene i version 1/ og 2/4. Opbygningen af opfølgningsskemaerne varierer alt efter, om der er tale om opfølgning på én eller flere elever i undervisningen. Det er vigtigt, at den løbende opfølgning gennemføres med fokus på den enkelte elevs udvikling, også når I arbejder med opfølgning på flere elever, der modtager den samme undervisning i enten dansk som andetsprog basis, eller dansk som andetsprog supplerende. 4

5 Elementerne i de fire versioner af opfølgningsskemaerne er ens, mens opbygningen varierer en smule. Alle fire versioner indeholder imidlertid: Overordnede kompetencemål inden for fagsproglig udvikling og overordnede kommunikations- og læringsstrategier. Kompetencemålene inden for fagsproglig udvikling dækker læsning, skrivning, lytning og tale og afspejler et overordnet mål uafhængigt af klassetrin om, at al dansk som andetsprogsundervisning skal afpasses fagene. Observationspunkter tilhørende hvert kompetencemål og strategi. Observationspunkterne er de tegn på læring, du skal observere for at kunne vurdere elevens opfyldelse af kompetencemålet. Din vurdering af eleven i relation til det enkelte observationspunkt kan være baseret på flere observationer, men kan også være baseret på en konkret undervisningssituation. Vurdering af elevens kompetencer i forhold til det enkelte observationspunkt. Du laver vurderingen med fokus på elevens behov for støtte og sætter kryds ved et af de fire eleven kan-udsagn. Over tid er det hensigten, at den enkelte elevs udvikling vil afspejle sig i, at du kan sætte flere og flere krydser i svarkategorierne Eleven kan med lidt hjælp og Eleven kan selv. Vurdering af elevens næste udviklingsskridt og understøttelse heraf i undervisningen. I alle opfølgningsskemaerne skal du bruge dine observationer og vurderinger til at pege på den enkelte elevs næste udviklingsskridt i forhold til det pågældende kompetencemål eller strategi. Det er også en god idé at beskrive, hvordan undervisningen kan understøtte denne udvikling hos eleven. I skemaerne har du desuden mulighed for at skrive ekstra bemærkninger, der kan supplere og nuancere din vurdering. Den enkelte elevs progression vil være synlig gennem sammenligning af flere udfyldte skemaer over tid og kan danne afsæt for faglig drøftelse og vurdering af, hvornår og hvordan eleven vil kunne overgå til almenundervisningen. Hvis der ikke kan spores en udvikling over tid, kan det være tegn på, at eleven har andre udfordringer end sprog (dysleksi, sociale udfordringer, diagnoser mv.). I sådanne tilfælde skal skolens almindelige procedurer for sådanne situationer følges. Hvad betyder observationspunkternes farver? Observationspunkterne under hvert kompetencemål for fagsproglig udvikling, både i opfølgningsskemaerne til dansk som andetsprog basis og supplerende, er inddelt i tre farver og er angivet med tre forskellige punkttegn. De forskellige farver på observationspunkterne angiver udviklingen i elevens kompetencer: De blå observationspunkter beskriver de mest basale kompetencer i relation til kompetencemålet p De røde observationspunkter beskriver kompetencer på middel niveau i relation til kompetencemålet De gule observationspunkter beskriver kompetencer på højt niveau i relation til kompetencemålet Det kan dog være forskelligt fra elev til elev, hvilke kompetencer der opnås først, og den angivne progression er på den måde kun vejledende. Farverne angiver derfor heller ikke nødvendigvis elevens opnåelse af kompetencer i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Da observationspunkterne vurderes på en skala fra "kan ikke" til "kan selv", kan alle observationspunkter bringes i anvendelse for alle elever i undervisningen i enten dansk som andetsprog basis, eller dansk som andetsprog supplerende, uanset hvor længe eleven har modtaget undervisningen. Uafhængig af elevens alder og klassetrin anbefales det derfor at se på tværs af observationspunkter under det enkelte kompetencemål. 5

6 Statussamtaler i teamet Redskabet til statussamtaler er det samme, uanset hvilket opfølgningsskema I arbejder med. I kan drøfte opfølgningen på flere elever ved hver samtale, men I bør foretage individuel opfølgning på hver enkelt elev. Statussamtalen følger op på arbejdet med opfølgningsskemaet og har til formål at skabe videndeling om den enkelte elevs udvikling på tværs af fag og dermed på tværs af elevens undervisere. Statussamtalen tager udgangspunkt i fem overordnede spørgsmål: Spørgsmål 1 og 2 samler op på elevens udvikling i den forgangne periode, mens spørgsmål og 4 sætter fokus på elevens udvikling i den kommende periode. Spørgsmål 5 i redskabet vedrører elevens overgang fra henholdsvis undervisning i dansk som andetsprog basis, til undervisning i dansk som andetsprog supplerende, og sidenhen elevens overgang til almenundervisning uden undervisning i dansk som andetsprog supplerende. Besvarelsen af spørgsmålene føder ind i hinanden og det er vigtigt, at I bruger jeres fælles viden om, hvad der har virket i forhold til at stimulere elevens udvikling i den forgangne periode til at sætte mål og planlægge konkrete initiativer i den næste periode. Spørgsmålet om elevens overgang kan I drøfte, når I vurderer, at eleven er ved at være parat til det. Det anbefales, at I lader jeres viden fra flere opfølgningssamtaler, dvs. observationer og drøftelser over en længere tidsperiode, indgå i de endelige beslutninger om elevens overgange. Før I afslutter statussamtalen, er det vigtigt, at I laver aftaler om og noterer, hvem der har ansvar for: At inddrage eleven i det, I har aftalt At tilrettelægge, hvilken undervisning I har besluttet, eleven har brug for At lave konkrete observationer af eleven frem mod næste statussamtale i teamet At fastsætte tidspunktet for den næste statussamtale. Elevinddragelse skaber motivation Det kan bekræfte og motivere eleven at få hjælp til at se, hvordan hun eller han udvikler sig og opnår mål i sin skolegang. Derfor er det vigtigt, at I inddrager eleven i den løbende opfølgning ved at fortælle, hvad I har talt om ved statussamtalerne. Det er også en god mulighed for at understrege elevens styrker og ressourcer. Fortæl desuden eleven, hvad I sammen skal arbejde på, at eleven bliver endnu bedre til i den kommende periode og spørg gerne eleven, hvad hun eller han selv tænker, der skal til for, at hun eller han udvikler sig. Min sprogverden Min sprogverden er et separat redskab, som kan anvendes, når I ønsker viden om forhold i elevens sociale relationer både i og uden for skolen, der kan bidrage til at forklare elevens udvikling eller mangel på samme. Det kan f.eks. være i situationer, hvor I under statussamtalen bliver opmærksomme på en overraskende stor, eller begrænset, udvikling i elevens kompetencer. Min sprogverden kan også være relevant at anvende i forbindelse med elevens overgange mellem forskellige undervisningstilbud. 6

7 Opfølgningens ramme hvornår, hvor længe og hvem? Hvordan den løbende opfølgning organiseres kan variere fra skole til skole. Det væsentlige er, at I etablerer en struktur og systematik omkring den løbende opfølgning, som bl.a. gør det klart, hvem der har ansvar for hvad og hvornår. Den løbende observation og arbejdet med det enkelte opfølgningsskema foretages af elevens undervisere. I kan tilrettelægge det således, at en til tre undervisere fra forskellige fagblokke får til ansvar at observere eleven og udfylde observationsskemaet mellem to statusmøder. Ved statussamtalen tager I afsæt i de strukturerede observationer som de undervisere, der har været ansvarlige for at lave observationer i den foregående periode, har foretaget. Herefter kan elevens andre lærere supplere. Tidspunkt for og hyppighed af statussamtalen bør baseres på en individuel vurdering af elevens behov og inden for rammen af folkeskolelovens bekendtgørelse om løbende opfølgning (Folkeskoleloven 1, stk. 2). Den løbende opfølgning kan med fordel være hyppigere, mens eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog basis, f.eks. hver tredje måned, og mindre hyppig, når eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog supplerende, f.eks. hvert halve år. En statussamtale for en elev er beregnet til at vare minutter, men kan variere afhængigt af den enkelte elev. Der kan desuden være behov for at drøfte andre forhold end fagsproglig udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier hos eleven eksempelvis elevens trivsel eller sociale kompetencer. Det er op til jer at vurdere, om I foretager en samlet opfølgning eller deler den op og eksempelvis drøfter elevens trivsel ved en anden lejlighed. Rammen om den løbende opfølgning Hvornår? Løbende. Anbefalinger: Hver tredje måned, når eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog basis. Hver sjette måned, når eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog supplerende. Hvor længe? Arbejdet med opfølgningsskemaet: 15-0 minutter baseret på løbende observationer pr. opfølgningsperiode. Statussamtale: minutter pr. elev. Hvem? Undervisere på tværs af elevens fag. 7

8 Hvornår kan eleven overgå fra et undervisningstilbud til et andet? Skolens beslutning om elevens overgange mellem de forskellige undervisningstilbud skal altid bero på en individuel vurdering af den enkelte elev. Derudover er det vigtigt at tage højde for skolens organisering, herunder særligt hvilke ressourcer der er tilgængelige for eleven i almenundervisningen. Elevens løbende indslusning i almenundervisningen samt overgangen fra undervisning i dansk som andetsprog basis til undervisning i dansk som andetsprog supplerende drøftes som et punkt i statussamtalen i den løbende opfølgning. Her inddrages viden fra den løbende opfølgning som én af fire dimensioner. De fire dimensioner kan anvendes i forhold til alle elever og på tværs af organiseringsformer: Elevens faglige kompetencer og interesser handler om elevens styrker og udfordringer i de forskellige fag. Her kan I inddrage den viden om elevens erfaringer med skole, undervisning og læring, der blev afdækket på trin 1 i Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer. Ved at se på tværs af fagene får I et billede af, om eleven f.eks. kan indsluses i nogle fag, selvom der stadig er behov for undervisning i dansk som andetsprog basis. Elevens fagsproglige kompetencer får I viden om gennem den løbende afdækning af elevens fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier. Det er altså her, at arbejdet med materialet til løbende opfølgning (dette materiale) kan være særligt relevant. Elevens personlige kompetencer er et udtryk for elevens sociale kompetencer, måder at interagere med sin omverden på og personlige interesser og erfaringer. Elevens personlige kompetencer knytter sig til situationer på tværs af skole og fritid. Skolens og undervisningens rammer handler om at se eleven og hendes eller hans kompetencer på de tre første dimensioner i skolens kontekst. Det er altså en vurdering af, dels om skolens generelle strukturerer (f.eks. organisering af undervisningen i DSA), dels de aktuelle og specifikke forhold på skolen (såsom læringsmiljøet i en klasse) imødekommer elevens forudsætninger og behov. I skemaet nedenfor kan I finde inspiration til, hvilke spørgsmål I kan arbejde med, når I skal træffe beslutning om nyankomne og øvrige tosprogede elevers overgange mellem forskellige undervisningstilbud. Dimension 1. Elevens faglige kompetencer og interesser 2. Elevens fagsproglige kompetencer. Elevens personlige kompetencer 4. Skolens og undervisningens rammer Refleksionsspørgsmål I hvilke fag klarer eleven sig godt? Hvilke temaer/emner i og på tværs af fagene interesserer eleven sig for? Hvad er elevens næste skridt i forhold til udvikling af faglige kompetencer? Hvad kendetegner elevens fagsproglige udvikling? Hvad kendetegner elevens udvikling af kommunikations- og læringsstrategier? Hvad er elevens næste skridt og hvordan kan skolen hjælpe eleven med at komme derhen? Hvordan er elevens generelle trivsel i og uden for skolen? Hvordan udviser eleven glæde/nysgerrighed/initiativ i forhold til at gå i skole og til at lære nyt? Hvad kendetegner elevens sociale netværk og relationer både i skolen og uden for skolen? Hvordan er elevens muligheder for at få støtte til skolearbejde uden for skolen? Hvordan kan skolens generelle strukturer (f.eks. organisering af undervisningen i dansk som andetsprog) imødekomme elevens forudsætninger og behov? Hvordan kan de aktuelle og specifikke forhold på skolen (såsom læringsmiljøet i den klasse eleven kan gå i) imødekomme elevens forudsætninger og behov? 8

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER? EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER? M Skolen er forberedt Skolen har en procedure for, hvad ledelsen og underviserne skal gøre, når en nyankommen elev starter Skolen får viden om eleven

Læs mere

litteracitet hos nyankomne elever

litteracitet hos nyankomne elever Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af litteracitet TRIN 2 Afdækning af litteracitet hos

Læs mere

numeralitet Afdækning af hos nyankomne elever TRIN

numeralitet Afdækning af hos nyankomne elever TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og

Læs mere

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?

Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Mette Helding Madsen og Rasmus Dyrendal, læringskonsulenter på hhv. Grundskoleområdet og EUD Side 1 Mål Sammen undersøges det, hvordan viden og metoder fra

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune

Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Aabybro Skole dansk som andetsprog til tosprogede børn, som har fået opholdstilladelse

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Håndbog for modtagelse af nyankomne elever. Basistilbud på skoleområdet i Horsens Kommune

Håndbog for modtagelse af nyankomne elever. Basistilbud på skoleområdet i Horsens Kommune Håndbog for modtagelse af nyankomne elever Basistilbud på skoleområdet i Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvilke elever tilbydes basistilbud? 3. Undervisning i dansk som andetsprog

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: d. 1.11.2017

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: d. 1.11.2017 Her indsætter I skolens logo UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Dato: 1.11.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: d. 1.11.2017 UMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem:

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?

Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen? Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen? Skole og Forældre Landsmøde 23. nov. 2018 Temacafé 6 Mette Helding Madsen, UVM Program for temacaféen Del 1: Intro og tjek ind Del

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for

Læs mere

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018 Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted

Læs mere

Tosprogede børn og unge

Tosprogede børn og unge FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen

Udkast til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen Udkast til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen I medfør af 5, stk. 6, 3. pkt., 11 a, stk. 6, og 56, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017,

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Visitation og bevilling af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Visitation og bevilling af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen VEJLEDNING Visitation og bevilling af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Marts 2019 Formål Vejledningens formål er dels

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere