Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afdeling P Sengeafsnit P1 Risskov Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Afsnit P har regionsfunktion i forhold til patienter med en kompliceret skizofreni diagnose og psykoser; herunder f.eks. en behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug (dobbeltdiagnose) samt gravide med en skizofreni diagnose. Patienter med oligofreni som har en psykisk lidelse optages fra hele Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er i Aarhus Universitetshospital, Risskov opdelt i: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling P: psykoser, organiske psykiske lidelser og gerontopsykiatri Afdeling Q: affektive lidelser og angst Afdeling R: Retspsykiatri Samtlige afdelinger er opdelt i afsnit og ambulatorier. Hver afdeling har en ledelse bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Herunder har hvert afsnit også en ledelse bestående af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og eventuelt en souschef. Yderligere oplysninger om afdeling P kan findes på: Afsnit P1 (P2, P3, P4) henhører under afdeling P, der desuden består af sengeafsnit: P1: OPUS, psykoser, demens og delir P2: OPUS, psykoser, patienter med rømningsrisiko P3: OPUS, psykoser, organiske lidelser P4: OPUS, psykoser, Projekt bæltefrit afsnit OPUS: Nydiagnosticerede med skizofreni Ambulant Psykose Enhed herunder mobilteam Afsnit P1 er et åbent afsnit med mulighed for skærmning. Patienterne kommer fra Aarhus, Samsø og Favrskov kommune. Afsnit P1 modtager patienter i alle døgnets 24 timer og er normeret til 23 patienter. Patienterne har enestue med bad og toilet. Afsnit P1 er inddelt i P1-A og P1-B med henholdsvis 12 og 11 patienter. Endvidere er specialerne demens og delir også blevet en del af patientkategorien på afsnittet. 2

3 Den primære patientgruppe omfatter dog stadigvæk psykosespecialet, men 6 af pladserne på afsnittet tildeles specialet demens og delir. Yderligere har vi en stue som anvendes til tvungen opfølgning af ambulante patienter. Fra den 1 april 2018 udvider P1 med en særlig funktion, hvor der oprettes 7 såkaldte særlige senge. Målgruppen for de særlige senge er patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Det er patienter, der ofte har misbrug og flere afbrudte behandlingsforløb bag sig og komplicerede sociale forhold. De vil blive indlagt til et længere rehabiliterende forløb i afsnittet 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Sengeafsnittene i afdeling P, Q og R samt ambulatorierne har via den døgnåbne Psykiatriske Modtagelse diagnosebaseret visitation for indlæggelse eller henvisning til et af førnævnte ambulatorier på Risskov Universitet Hospital. I afdeling P indlægges patienterne til stabilisering, udredning, diagnosticering samt behandling af skizofreni, skizoaffektiv lidelse og forskellige former for psykoser, personlighedsforstyrrelser samt psykisk sygdom kombineret med misbrug. Patienterne, der modtager behandling på et af P sengeafsnittene, kan være frivilligt indlagte, frihedsberøvet jf. Psykiatriloven vedrørende tvangsindlæggelse eller indlagte i henhold til deres behandlingsdom. Aktører i behandlingsforløbet I arbejdet på afsnittet tages der udgangspunkt i den enkelte patients behandlingsbehov med samlet fokus på psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. De centrale elementer i sygeplejen beror på relationsarbejdet mellem kontaktperson og miljøterapi. Der er et tæt samarbejde med afsnittets øvrige personaler. Der inddrages også elementer i behandlingsarbejdet fra det kognitive felt. Patienterne indlægges til udredning og behandling samt planlægning af efterbehandling. En gang ugentlig mødes den tværfaglige behandlergrupper til konference, hvor den enkelte patients behandling diskuteres, planlægges og evalueres. Gruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, elever, studerende, læger og socialrådgiver samt eventuelt ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer. På afsnit P1 er der ca. 55 ansatte som aktuelt består af; 1 afdelingssygeplejerske, 1 souschef, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, fysioterapeuter, peermedarbejdere, socialrådgiver og husassistenter. Vi er en blandet aldersgruppe som spænder fra år. Det er en personalegruppe som kender hinanden godt, og som har stor viden angående skizofreni og andre psykiatriske sygdomme. 3

4 Der er tilknyttet et lægeteam bestående af overlæge samt 2-4 læger på forskellige trin i deres uddannelsesforløb. I afsnittet har du som studerende mulighed for at arbejde både mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer. Du kan som studerende blandt andet komme til at arbejde med nedenstående samarbejdspartnere. Interne samarbejdspartnere er: ECT Laboratoriet Fysioterapien Præst Diætist Øvrige afsnit på hospitalet. Eksterne samarbejdspartnere er: socialpsykiatriske bosteder Ambulant Psykose Enhed Primær sundhedstjeneste Somatiske sygehuse Politiet Kriminalforsorgen Patientrådgiver Patientklagenævn Bistandsværge Århus Kommune (herunder kommunale bostøtter og kommunale socialrådgivere, praktiserende læger, praktiserende psykiatere, Misbrugsklinikken, Alkoholrådgivningen, forsorgshjem, mentor ordning, m.fl.) Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende samt øvrige sociale netværk. Personale med nøglefunktioner, som har tilknytning til afsnittet: Arbejdsmiljørepræsentant Tillidsrepræsentant Afdelingssygeplejerske Overlæge, reservelæger, afdelingslæge og psykolog Kvalitetsudviklingssygeplejerske Uddannelsesansvarlige, praktikvejleder og klinisk vejleder Fysioterapeut, sekretær, socialrådgiver, farmaceut og diætist Nøgleperson i forhold til Børn af psykisk syge Superbruger i forhold til EPJ m.m. Superbruger klinisk logistik Konflikthåndteringsinstruktør Deeskaleringsmedarbejdere 4

5 Åbendialog medarbejdere Safewards team Hygiejnesygeplejerske Sårsygeplejerske Af andre elever og studerende i afsnittet kan nævnes: Social og sundhedsassistentelever Ergoterapeutstuderende Fysioterapeutstuderende Falckreddere Tandplejestuderende Sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos den enkelte patient og dermed i dennes behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, fysiologiske behov samt somatisk sygdom. Eksempler herpå: angst ensomhed isolation manglende egenomsorg påvirket ADL-funktion kognitive forstyrrelser stigmatisering vrede/aggression selvskadende adfærd suicidalrisiko depression mangel på sygdomsindsigt misbrug og abstinensbehandling vægtforstyrrelser krise jeg-svaghed manglende mestringsevne Sundhedsudfordringer Der er som ved andre patientgrupper, også i forhold til den psykiatriske patient en række sundhedsudfordringer. Disse har tilsammen den konsekvens, at den psykiatriske patients levetid er år kortere end for et menneske uden en psykiatrisk lidelse. Denne kortere levetid hænger sammen med livsstilsfaktorer så som rygning, misbrug af rusmidler, manglende motion og usunde kostvaner. Endvidere ses ko-morbiditet i forbindelse med den medicinske behandling med nyrer- og 5

6 leverpåvirkning samt kardio- og endokrinologiske lidelser i form af f.eks. metabolisk syndrom, forandret stofskifte, forhøjet blodtryk og QT-forlængelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den psykiatriske patient er et menneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jeg-funktion forstås evnen til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen medvirker til at mennesket er i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv, i et socialt fællesskab, som er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient bærer ofte præg af jeg-støttende sygepleje i form af skærmning, containing, grænsesætning og træning i daglige og sociale færdigheder De sygeplejefaglige opgaver Sygeplejerskens virksomhedsområde: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten Udfører lægelige ordinationer eksempelvis medicin Observation, værdimåling samt administration af medicin. Herunder følge regionale og lokale instruktioner ift. medicindispensering Undersøger og sikrer, at patientens grundlæggende behov dækkes med fokus på bl.a. søvn, ernæring, personlig hygiejne m.v. Håndtere, organisere, dokumentere og justere udført pleje Organisation og ledelse: Ledende aspekter i sygeplejen i form af f.eks. koordinatorrolle, morgenkonference og behandlingskonference Selvledelse, at være i stand til planlægning og prioritering af egne og andres opgaver samt uddelegering Klinisk beslutningstagen: Aktiv anvendelse af sygeplejeprocessen ved at indsamle data, hvorefter undersøgelse, observation og identifikation af problemstillinger finder sted. Ud fra dette laves en planlægning og evaluering af behandlingen, så vidt muligt ud fra et helhedsbillede af patienten. Dette udarbejdes samlet i en handlingsplan Situationsbestemt kommunikation: At kunne anvende og aktivt deltage i den situationsbestemte kommunikation mellem fagpersoner og patienter. Dette kan indeholde: Deeskalering, den motiverende samtale, lægesamtaler, netværksmøder, eftersamtaler og anvendelse af diverse screeningsredskaber Pædagogiske interventioner: At kunne anvende redskaber så som ugeskemaer og den didaktiske model At kunne tilrettelægge psykoedukation, aktiviteter, miljøterapi, socialfærdighedstræning osv. 6

7 Patient og pårørende involvering: Afholde netværksmøder, indhente forhåndstilkendegivelser, deltage i åbendialog samt samarbejde med DE9 Tværsektorielt samarbejde: Koordinering af udskrivelse i forbindelse med samarbejde med hjemmeplejen, egen læge, bosteder, botilbud, kommunen osv. Lov etik og kultur: Arbejde ud fra aktuel lovgivning og sygeplejeretiske retningslinjer Identificere og forholde sig til etiske og eksistentielle dilemmaer sætte sig ind i politiske og økonomiske aspekter, så som SATS-puljeprojekter, partnerskabsaftaler, politiske beslutninger, arbejdstilsynet, samt samfundsmæssige perspektiver Patientsikkerhed: At kunne anvende E-dok og finde retningsgivende dokumenter, samt være i stand til at benytte midt EPJ. Regestring af utilsigtede hændelser med henblik på at kunne forebygge lignende. Yderligere information omkring sikkerhed i psykiatrien kan findes på følgende: Kvalitetssikring og udvikling: Arbejde med metoder til at sikre kvalitet, innovation, udviklings- og forskningsarbejde. Hvert afsnit har en kvalitetsmedarbejder, som arbejder på at sikre kvaliteten i afsnittet, og hele tiden udvikle denne, således at man er opdateret. Denne medarbejder vil være til rådighed, samtidig har AUH, Risskov også en forskningsenhed samt et bibliotek, hvor man vil være i stand til at indhente ny viden og få hjælp til søgning af eventuel litteratur. Se yderligere hjemmesiden: Afdeling P indgået en partnerskabsaftale med Psykiatri og Socialledelsen. Dette er et led i nedbringelsen af tvang. Partnerskabsaftalen indeholder forskellige indsatser herunder mestringsanalyse, aktiviteter i sengeafsnittene samt systematiske reviews efter brug af bæltefikseringer. Endvidere arbejdes der i afdeling P aktivt i deeskalering og Safeward. Et centralt mål med behandlingen er i samarbejde med patienten, at styrke og støtte dennes ressourcer, så patienten med størst mulig autonomi kan mestre sin nuværende og fremtidige livssituation. Metoder i klinisk praksis Kliniske redskaber: Rating GAF Brøset KRAM Ernæringsscreening 7

8 Suicidalscreening Nummeriskscore ISBAR Assesment Safeward NADA Ballstick Sikkerhedsbriefing Klinisk logistik. Deeskalering og konflikthåndtering Terapeutiske redskaber: Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Skærmning Kognitiv behandling Social færdighedstræning ADL træning Støtte i eksekutive funktioner Didaktiske metoder: Psykoedukation ud fra patientens læringsbehov Psykoedukation ud fra de pårørendes læringsbehov 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Det forventes at den studerende møder velforberedt i klinikken samt har læst den kliniske studieplan. Den studerende forholder sig ansvarligt og opsøgende i forhold til egen læring. Mindre i starten, og mere hen mod slutningen af den kliniske periode. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 8

9 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Om P1 Den første tid i afsnit P1 betragtes som en introduktionsperiode. Her oparbejder den studerende kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov I det daglige arbejde vil den studerende blive vejledt af den kliniske vejleder eller følge og samarbejde med en daglig vejleder P1 har en studieunit, hvortil der er tilknyttet op til 6 studerende/elever. Dette frembringer et spændende læringsmiljø med mulighed for gensidig vejledning, undervisning og refleksion. Til uniten er der tilknyttet to praktikvejledere og en klinisk vejleder Der er en klinisk vejleder som er tilknyttet afsnittet. Hun er uddannet fra sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus i 2012, og har siden sin egen praktik i afsnittet i 2009 været tilknyttet afsnittet. Hun har fungeret som klinisk vejleder siden 2015, og har taget uddannelsen til klinisk vejleder i Udover dette har hun også en diplom inden for kvalitet og innovation samt i sammenhæng i patientforløb. Afdeling P har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, hvis der skønnes at være et behov herfor. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske hedder Lilian Gade Abrahamsen. Hun kan kontaktes på mail: Lilian.Abrahamsen@ps.rm.dk Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. For 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted sider og den studerende sider af den samlede litteratur. 9

10 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder 10