Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD"

Transkript

1 Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

2 Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese Udvælgelse af metode til fastholdelse af elevernes ideer og hypoteser. Send modeller til EUD. Udvælgelse af metode til fastholdelse af Processen. Stiller åbne spørgsmål til processen Stilladserer elevernes dataindsamling Stilladserer at eleverne finder mønstre og sammenhænge Udfylder begrebskort Stiller spørgsmål om og undersøger fuglenes fødevalg og fødesøgningsadfærd Laver en arbejdstegning og/eller model med afsæt i viden om fuglene. Dette formidles på klassen. Konstruerer foderstationer på EUD Eleverne tester de byggede foderstationer og opsamler data Eleverne systematiserer data og laver evt. modeller Begrebskort Brev fra lokalt plejehjem Kilder om fugle (bøger, netkilder, ressourcepersoner) Tegnematerialer, papir, pap, sakse, hobbyknive, malertape mm. Materialeforslag sendes til EUD inden besøg. Kameraer, logbøger mm. Kikkerter, logbøger, (vildt)kamera, fuglebøger mm. Elevproducerede registreringsskemaer, fotos mm. Støtte eleverne i udvælgelse af kilder til fortolkning af data, facilitere valideringen af data Faciliterer at eleverne bliver obs. på sammenhænge med og/eller forskelle ift. deres hypoteser. Udvælgelse af formidlingsform og evt. målgruppe Eleverne fortolker de systematiserede data Eleverne drager konklusioner og sammenholder disse med hypoteserne Eleverne formidler deres færdige produkter (foderstationen, datamateriale mm.) Elevproduceret registreringsskema, fotos mm. Kilder om fugle (bøger, netkilder, ressourcepersoner) Elevernes hypoteser, logbøger mm. Plancher, foderstation, fotos, modeller, video mm.

3 OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af fugles fødevalg og fødesøgningsadfærd. Med afsæt i deres undersøgelse designer de en fuglefoderstation, som de forventer tilgodeser så mange fuglearter som muligt. Herefter undersøger eleverne systematisk, hvilke fugle deres færdigbyggede fuglefoderstadion tiltrækker. Dette formidles sammen med den tilegnede viden om fugle og fødevalg. Inden forløbet igangsættes skal der etableres kontakt til en erhvervsskole(eud) eller et lokalt tømrer- eller smedefirma, hvor eleverne kan bygge foderstationerne samt til en lokal institution (plejehjem, botilbud, børnehave mv.) hvor foderstationerne kan opstilles. Det er vigtigt at tænke hele forløbet i gennem, før man starter, så man er sikker på, at der er bredde nok i emnet til at gøre alle faser interessante og udfordrende. I det nedenstående forløb tages der udgangspunkt i et samarbejde med EUD og et lokalt plejehjem. Undren og spørgsmål Du sætter scenen for at stimulere elevernes nysgerrighed og spørgelyst ved at de modtager et brev fra det lokale plejehjem, som beskriver beboernes behov for et rigere fugleliv udenfor vinduerne samt kravene til fuglefoderstationerne. Se udkast til brev under bilag. Her i starten af forløbet afdækkes elevernes eksisterende viden om fugle ved eleverne udfylder et begrebskort. Overvej om dette skal yderligere afgrænses ved standfugle. Forudsætningen for et vellykket forløb er at niveauet er tilpasset til elevernes eksisterende viden og færdigheder. Hypotesedannelse Eleverne skal nu arbejde med udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese. På den ene side skal spørgsmålene være produktive og lukke problemfeltet op så de kan danne grundlag for udarbejdelse af en hypotese. Omvendt skal processen ikke styres mere end at der er plads til at eleverne kan fejle og dermed lære af deres fejl. Eleverne stiller spørgsmål om og undersøger fuglenes fødevalg og fødesøgningsadfærd ved hjælp af fuglebøger, netkilder (udvælg gerne relevante sider) eller ved at inddrage en lokale ressourceperson, som en naturvejleder, DOF repræsentant eller andre fugleinteresserede. Herefter er eleverne parate til at brainstorme på hypoteserne for hvordan deres fuglefoderstation, skal konstrueres for at tiltrække forskellige fugle. Læreren skal understrege, at de ikke skal finde det korrekte svar - men overveje forskellige sandsynlige muligheder. Eleverne laver en skitse af, hvordan deres foderstation skal se ud. Elevernes brainstorm om fugle danner afsæt for deres indsamling af viden om fuglenes føde samt tegningen af den første skitse.

4 Diskussion af undersøgelsesdesign Eleverne fremlægger deres skitse og hypotese. Her er det væsentlig at eleverne opfordres til at gentænke deres skitse med inspiration i de andres elevers oplæg, hvis de får øje på forbedringsmuligheder. Den færdige tegning med indarbejdede ændringer. Eleverne skal herefter diskutere, hvordan de vil undersøge om de fugle, de tror vil benytte foderstationen, også kommer. Skal der udarbejdes et skema til fastholdelse af observationer? Hvor ofte skal der observeres? Skal der skelnes mellem forskellige fodertyper osv.? Det kan være en god ide at omsætte skitsen af foderstationen til en 3D model bygget i (papkasse)pap. Skitser, fotos af modeller samt materialelister sendes til EUD. Eleverne har medbragt deres pap modeller til EUD og skal nu i gang med at bygge dem i metal

5 ARBEJDSFASE Undersøgelse / eksperimenter Du skal udvælge af metoder (kameraer, logbøger mm.) til fastholdelse af elevernes arbejdsproces på EUD. Ved at stille åbne spørgsmål til konstruktionsprocessen, understøtter du elevernes refleksioner undervejs. Spørgsmål som: Kan du fortælle mig om jeres design? Hvilke materialer har I anvendt? Og hvorfor?" Konstruktion af fuglefoderstationer i træ og metal. EUD-eleverne støtter folkeskoleelevernes byggeproces. Herefter opstilles foderstationerne et sted, hvor eleverne kan observere dem hyppigt evt. på skolen, for at eleverne kan teste de byggede foderstationer og opsamle data. Du stilladserer elevernes dataindsamling med åbne spørgsmål, der hjælper dem med at fokusere deres iagttagelser, udvikle registrerings-skemaer og anvende relevante undersøgelsesmetoder og -udstyr såsom kikkerter, logbøger, (vildt)kamera, fuglebøger mm. Systematisering og bearbejdnings af data Du stilladserer, at eleverne finder mønstre og sammenhænge i de data, de har indsamlet ved foderstationerne. Prøv at hjælpe eleverne med at kategorisere deres observationer eller resultater, ved at få de øvrige elever til at fortælle hvad de har fundet ud af er forskelle og ligheder? Kan observationerne omsættes til en model, således at elevernes modelleringskompetencer kommer i spil? OPSAMLINGSFASE Fortolkning af data Du støtter eleverne i at udvælge af kilder til fortolkning af deres data, her kan I også inddrage en lokale ressourceperson, som en naturvejleder, DOF repræsentant eller en anden fugleinteresseret. Du faciliterer valideringen og fremmer et kildekritiske perspektiv ved at inddrage kilder om fugle (bøger, net kilder, ressourcepersoner). Mulige fejlkilder kunne være: For få observationer eller for kort en observationsperiode, observationstidspunktet (falder tidspunktet for observationerne sammen med uro fra skolegården?), årstids- og vejrvariationer, for stort rovdyrstryk (mange katte i området?) mv. Konklusion Du hjælper eleverne med at se sammenhænge og/eller forskelle mellem deres hypoteser og deres data, således at eleverne kan drage konklusioner.

6 Formidling Eleverne fremstiller plakater om fuglene ved foderstationerne og fremlægger disse ved en overdragelse af foderstationerne til plejehjemmet. Eleverne overdrager foderstationerne til plejehjemmene og fortæller om de fugle stationerne kan tiltrække her bogfinken. Perspektivering Mulige perspektiver og ideer til videre arbejde: Sammenhænge mellem fuglelivet og biodiversiteten i beplantningen (fødegrundlag og redeskjul); fødekæder og net på lokaliteten; hvordan sætte foderstationen i produktion (fra teknik til teknologi det enkelte produkt i produktionskæden). Elevernes plakater hænger nu på plejehjemmet så de ældre kan følge med i, hvilke fugle foderstationerne tiltrækker.

7 Bilag Fagligt fokus I forløbet arbejdes med udvikling af følgende kompetencer her beskrevet i et bearbejdet fælles fokus, se også teksten fra fælles mål. Undersøgelseskompetence - Eleven kan beskrive fugle, deres fødevalg og fødesøgningsadfærd på baggrund af egne undersøgelser - Eleven har viden om faktorer til at beskrive standfugle - Eleven kan udvikle fuglefoderstationer, indsamle data om fugle - Eleven har viden om udvikling og vurdering af fuglefoderstationer Modelleringskompetence - Eleven kan med modeller forklare om fugles samspil i naturen - Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet - Eleven kan designe foderstationer, samt materiale til datafastholdelse - Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige fagord og begreber om fugle - Eleven har viden om naturfaglige fagord og begreber om fugle - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster om fugle - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning Tekst fra fælles mål: Undersøgelseskompetence - Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser - Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder - Eleven kan udvikle enkle produkter - Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Modelleringskompetence - Eleven kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen - Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet - Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion - Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning

8 Kære elever! Vi, her på plejehjemmet, har brug for hjælp, og så tænkte vi straks på jer. Vores ældre beboere kommer ikke så meget ud, og derfor bruger de meget tid foran vinduet for at kigge ud i haven. Vi, personalet, har overvejet, hvordan kan vi gøre haven mere spændende og fuld af liv, altså fugleliv. Vi har oplevet, at på vores gamle fuglebræt tiltrak vi kun havens mindste fugle, og der kom kun få i denne vinter. Vi lagde også gerne æbler og andet godt ud på jorden til de større fugle. Men men så kom rotterne. Nu er de gamle foderbrætter heldigvis væltet i stormen, så endelig kan vi få nogle nye. Vores tanke er så: Hvilke foderstationer skal det være, og hvordan kan vi så få flere fugle i vores have? Og det er her I kommer ind i billedet. De foderstationer, vi kan købe, er vi ikke helt vilde med, og da vi ikke har særlig mange ideer og viden om området, har vi brug for hjælp fra jer til at designe nogle til os. Vi har dog nogle krav: De skal tilgodese de fleste typer fugle, så de kan spise på samme tid. Der skal være mulighed for at lægge foder, uden at rotterne kan nå det. Foderet skal kunne holde sig tørt. De skal være stabile, og kunne monteres efter vores ønsker. Vi har samtidig brug for at vide noget om de forskellige fugle, både så vi kan fodre uden spild, men også så vores beboere kan se og læse noget om dem, så det er vigtigt, at I ved noget om dette, og at I får lavet nogle plakater, der kan hænges op i beboernes fællesrum. Det er derfor vigtigt, at I sætter jer ind i dette, samtidig med at I går i gang med at designe nogle foderstationer for os. I er selvfølgelig velkomne til at kigge på nogle af de foderbrætter og foderstationer, der allerede findes, men vi vil gerne have helt nye typer stadioner. Derfor bliver det nu jeres opgave at byde ind med idéer og designs, der opfylder vores krav bedst mulig. Vi venter gerne, så I har god tid til projektet, hvor vi regner med, at I byder ind med idéer og nytænkning, så vi igen kan få liv i vores have, og vores beboere igen har noget at kigge på. Vi glæder os til at se jer xdag den xx. xx, hvor vi officielt fejre at vores nye foderstationer er sat op, og vi byder på kage og sodavand. Med venlige hilsner X. X. Kristensen Centerleder på x-plejecentret

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens

Læs mere

Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fænomenale apparater et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om tryk; el og magnetisme samt pumper og ventiler Sæt scenen: Science fair

Læs mere

Det er lysten, der driver værket

Det er lysten, der driver værket Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog

Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog dlaboratoriumforsammenhængendeu Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog ring dannelseoglæ På 6 timer skal en gruppe HTX elever lave og afprøve en opdagelsesrejse på Harteværket.

Læs mere

Årsplan N/T 2. klasse 16/17

Årsplan N/T 2. klasse 16/17 Periode Forløb Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Materialer Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr. Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Uge 32

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Mål for forløb På tur i vildmarken

Mål for forløb På tur i vildmarken Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI 2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i.

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Natur/teknologi Fælles Mål

Natur/teknologi Fælles Mål Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Mål for forløb Skovhugger for en dag Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019 Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Evaluering af fællesfaglig undervisning Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM

Læs mere

Målpilen. 4. klasse Nærmiljøet i natur og teknologi. Arbejdsgang

Målpilen. 4. klasse Nærmiljøet i natur og teknologi. Arbejdsgang Målpilen Eleven har viden om natur og teknologi i det nære. Undersøgende Eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdag fungere Modellering Eleven har viden om naturtro modeltyper Perspektivering

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere

Læs mere

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration

Læs mere

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Natur og Teknologi Bh 2. klasse Der arbejdes ud fra Clios interaktive forløb. Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder

Læs mere

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019 Her i 4. klasse arbejder vi videre med den viden og kunnen eleverne har opnået i de forgående år. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads i

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fra saltvand til ferskvand

Fra saltvand til ferskvand Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø hvi/cws (1ac), klu/cea/mvaa (1b), mshm/pw (1d) og cwp/svl (1h) Uge 11-2018 Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø Teknologi & kemi FOKUS PÅ KEMIKALIER OG FOREBYGGELSE AF KEMISKE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Årsplan for natur og teknik

Årsplan for natur og teknik Årsplan for natur og teknik Målgruppe: 03A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan i natur/teknik i 3. klasse. Fagformål for faget natur/teknologi Eleverne skal i faget natur/teknologi

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Historien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi

Historien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi Pædagogisk vejledning Historien om Tema: Fag: Målgruppe: Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi 2-3. Klasse Billedet er taget fra tv-udesendelsen Tv-udsendelse:

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere