GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv"

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

2 FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at deltage og hvor børn og unge føler sig set og mødt, som de er. Vi ønsker en folkeskole med plads til forskellighed, da vi tror på, at mangfoldigheden er med til at skabe indsigt og udsyn. Vores platform er visionen om Læring uden grænser og Strategi for fællesskaber. En vision og en strategi med fokus på vores fælles ansvar for at skabe optimale forudsætninger for alle børns læring og trivsel. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv Ansvarlig for udarbejdelse: Annemarie Andersen. Arbejdsgruppen: Cathrine Rosentoft, Lene Dalgaard, Helle Suder, Anne Sofie Stevnhoved og Lene Lundgaard Dinesen. Analysemodellen er udarbejdet med inspiration fra analyse (Nordahl og Hansen 2013). I denne pjece vil du blive præsenteret for Fællesskabsmodellen, der er et konkret pædagogisk værktøj, der kan understøtte dig og dit teams arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle. Modellen er udviklet for at sikre en systematisk, teambaseret refleksionsproces med udgangspunkt i pædagogiske problemstillinger. Fællesskabsmodellen er inspireret af den systemiske tænkning. De 7 trin i modellen indeholder både de faktorer, som er med til at fastholde børn i udsatte positioner og de ressourcer og potentialer, der er hos barnet og dets omgivelser. Vi håber, at brug af Fællesskabsmodellen vil bidrage til, at vi har høj kvalitet og progression i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer på kommunens skoler. August 2017 Layout og tryk: Bording A/S Torben Frølich Direktør Hans Andresen Skolechef GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ 2 3

3 FÆLLESSKABSMODELLEN I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV 1 Kort beskrivelse af problemstillingen 7 Evaluering 2 Målsætning 6 Aftaler og koordinering problemstilling 3 Opretholdende faktorer Introduktion Den systemiske tænkning I mødet med kolleger, forældre og elever vil der ofte være forskellige perspektiver på en given situation, og i den systemiske tænkning er alle parters fortolkninger ligeværdige og vigtige at inddrage. 5 Realistiske tiltag 4 Potentialer og ressourcer I en systemisk tænkning anses skolen som en organisation med komplekse systemer, hvor enkelte handlinger, begivenheder og problematikker ses som dele af en større enhed. Systemerne består af de relationer og interaktioner, der er og opstår mellem aktørerne i systemet. Når der rykkes ved systemet, vil aktørerne i systemet ændres. Med udgangspunkt i en cirkulær forståelse tillægges barnet, forældrene eller andre ikke ansvaret for handlinger, men fokus sættes på mønstre og mulige sammenhænge, der kan forbinde de forskellige forståelser med hinanden. 4 5

4 Når sammenhænge og mønstre skal forstås, er det derfor nødvendigt at kigge på alle de faktorer, der omgiver den pædagogiske problemstilling. Tidsinterval Arbejdet med Fællesskabsmodellen er planlagt til 1,5 time i et fastlagt mødeinterval på 3-6 uger. Struktur Den pædagogiske problemstilling analyseres ud fra modellens fastlagte struktur og er også dagsorden for mødet. Mødelederen sørger for, at strukturen og den bagvedliggende systemiske tænkning følges. De 7 trin i modellen Modellen består af 7 trin, som skal sikre, at deltagerne følges ad i kommunikationen og handler på baggrund af en grundig fælles refleksion over og analyse af problemstillingen. Mødelederen guider deltagerne gennem de 7 trin, inden for den tidsramme, der er aftalt på forhånd. Det er afgørende, at vi forholder os nysgerrigt og undersøgende i punkt 1-4, og at løsningsforslag gemmes til punkt 5. Punkt 1-4 handler om at folde problemstillingen ud og undersøge, hvad der i de konkrete situationer opretholder den. Her er vi nysgerrige på de mange forskellige perspektiver og fortællinger, der kan være en del af problemstillingen. Denne fase er væsentlig i forhold til at få en mere nuanceret viden, og den er afgørende for, hvilke handlinger vi vurderer som nødvendige at igangsætte. Vurderer teamet, at der mangler væsentlig information om problemstillingen aftales det, at problemstillingen undersøges nærmere ved samtaler med elever, forældre, kolleger eller gennem observation. 6 7

5 Mødeleder Det er mødelederens opgave at lede mødet i overensstemmelse med Fællesskabsmodellens struktur. Mødelederen sikrer, at tiden overholdes, og at der samles op på analyse og aftaler ved mødet. Udover denne procesopgave er det også mødelederens opgave løbende at opsummere og meningskondensere for at fastholde fokus på den pædagogiske problemstilling og handlemuligheder. tillægger barnet motiver eller intentioner for den adfærd, man ser. Barnet råber vredt, her tillægges en intention om, at barnet er vred. En objektiv beskrivelse vil være, at barnet råber. Observationer er også med til at optimere arbejdet med at afsøge relevante handlemuligheder. Teamet og det gode møde Fælles forpligtelser i teamet: Vi respekterer strukturen, talerækken og mødelederens funktion Vi forholder os anerkendende, sagligt og nysgerrigt i forhold til problemstillingen og hinandens perspektiver Vi taler værdigt med og om hinanden, børn og forældre Vi tager hinandens perspektiv og prøver at undersøge det meningsfulde i forståelser, der giver mening for andre Vi inddrager medarbejder-, elev-, forældre-, kammerat-, og klassefællesskabsperspektivet Vi undersøger situationen og inddrager relevant viden Vi forpligter os på vores fælles aftaler om tiltag Vi tager medansvar for at skabe en god mødekultur problemstilling Inden teamets arbejde med Fælleskabsmodellen, er det en fordel, hvis det på forhånd er aftalt, hvilke pædagogiske problemstillinger, der kunne være interessante at undersøge. Erfaringer viser, at arbejdet med at udvælge en relevant pædagogisk problemstilling kvalitetssikres via observationer forud for gennemgangen af Fællesskabsmodellen. Det er i forbindelse med observationer væsentligt, at teamet fokuserer på den objektive observation og filtrerer egne tolkende udsagn og for-forståelser fra. Dette betyder bl.a. at man skal undgå formuleringer, hvor man 8 9

6 Opretholdende faktorer Her identificeres og beskrives de faktorer, der er med til at fastholde barnet i den udsatte position. Teamet laver en brainstorm over, hvilke handlinger eller omstændigheder der er med til at fastholde og måske forstærke barnet i den udsatte position. Alle perspektiver i skabelonen udfyldes. Evaluering og referat Det er vigtigt, at der tages referat af hvert punkt i analysen - hertil bruges skabelonerne i materialet. Skriftligheden er med til at sikre systematik, fokus og konsensus i samarbejdet. Husk at referatet skal behandles fortroligt

7 Referent: Mødeleder: Dato Klasse: Arkiveringssted (online): 1. Kort beskrivelse af problemstilling 2. Målsætning 3. Opretholdende faktorer personale personale Kammerater Fællesskaber Forældre Kontekst problemstilling Elev Forældre Fællesskaber Kammerater Elev 12 13

8 4. Potentialer og ressourcer personale personale Kammerater Fællesskaber Forældre Kontekst Resourcer, potentialer Elev Forældre Fællesskaber Kammerater Elev 5. Realistiske tiltag 14 15

9 6. Aftaler og koordinering Tiltag Hvem gør hvad? Hvordan? Hvornår? Hvor længe? Hvornår evaluerer vi? Evaluering 16 17

10 SPØRGEGUIDE Det praktiske Hvem tager referat? Hvem er mødeleder? Hvor gøres referatet tilgængeligt? 1. Kort beskrivelse af pædagogisk problemstilling Hvilken pædagogisk problemstilling skal der arbejdes med? I hvilke situationer optræder problemet? Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor? Drøft hvilke udfordringer i det pædagogiske rum, der kunne være relevante at inddrage - fokuser på det, der er realistisk at gøre noget ved inden for 3 6 uger. 2. Målsætning Hvordan vil situationen se ud hvis problemet ikke var til stede? Hvad vil være første mål som er realistiske at opnå inden for 3-6 uger? Er målene formuleret positivt og meningsfuldt? Hvilke tegn skal vi holde øje med? 3. Opretholdende faktorer Hvornår og hvordan opretholdes problemstillingen? Drøft forskellige perspektiver og interaktionsmønstre brug den orange figur. Hvad har vi brug for at vide mere om? 4. Ressourcer og potentialer Hvilke ressourcer og potentialer er til stede? Drøft forskellige perspektiver og interaktionsmønstre brug den lilla figur Hvad gjorde jeg/teamet i de situationer, hvor vi oplever at lykkes? Hvilke faktorer har en positiv effekt på problemet? 5. Realistiske tiltag Drøft og udvælg 2-3 realistiske pædagogiske tiltag Hvordan inddrager vi elever, forældre og pædagogisk personale i de pædagogiske tiltag? Visualiser gerne de pædagogiske tiltag 6. Aftaler og koordinering Hvordan sikrer vi, at tiltagene bliver gennemført? Hvem skal gøre hvad, hvornår, hvordan og hvorfor? Hvornår mødes vi igen? 7. Evaluering Er tiltagene gennemført? I hvilken grad er målene opfyldt? Tag en bordrunde med udgangspunkt i en skala fra Er situationen synligt forbedret? Er der behov for nye mål, undersøgelser og/eller tiltag? 18 19

11

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD Indhold Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med L-SAM...4 Ben 1: Teori- og vidensgrundlag...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations-

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 7.0 August 2016 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL Teamets guide til LEJRE SAMARBEJDSMODEL Indhold Forord Kære læser Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med...4 Ben 1: Teori og viden...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations- og fællesskabsperspektivet...

Læs mere

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår? Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

PALS problemløsningsmodellen

PALS problemløsningsmodellen PALS problemløsningsmodellen Pals problemløsningsmodellen beskriver to forskellige strategier til (op)løsning af problemstillinger; en løsningsorienteret og en analyserende strategi. Om den ene eller den

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED 1 Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Vores mission og vision i. altid i bevægelse- Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED 2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,

Læs mere

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen Antimobbestrategi Formål - at fremme elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet - at gøre skolens elever, lærere, pædagoger,

Læs mere

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse

Læs mere

Konsultativ støtte til elever og skoler

Konsultativ støtte til elever og skoler Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere