STATUSRAPPORT 2015/16. Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUSRAPPORT 2015/16. Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune"

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2015/16 Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog 18 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 19 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning 24 2

3 1 FORORD I foråret 2016 besluttede byrådet i Høje Taastrup kommune, at Charlotteskolen pr. august 2019 skal fusionere med Hedehusene skole og flytte til nye bygninger i NærHeden. Der er i forbindelse med etableringen af den nye skole udarbejdet et pædagogisk arkitektonisk princip- og konceptprogram med visioner for undervisning og læring på den nye skole. Det meget visionære program lægger op til en helt ny måde at tænke læring og undervisning på. Sideløbende med, at Charlotteskolen arbejder på at forbedre skolens faglige resultater, øge trivselen blandt eleverne og gøre flere unge uddannelsesparate, arbejder vi derfor også målrettet mod at forberede personalet på de forandringer, der kommer til at ske i undervisnings- og fritidsdelen og udvikle skolen i retning af de nye læringsformer, der skal præge skolen i NærHeden. Dialogen med Hedehusene skole bliver stadigt tættere, og vi planlægger sammen et øget samarbejde og større erfaringsudveksling personalegrupperne imellem i det kommende skoleår med eksperimenter og forsøg med projektorienteret undervisning i kortere forløb og inddragelse af hands-on-baseret læring med brug af bl.a. læringsmateriale fra LEGO. Ledelsen forventer derfor, at en del af ressourcerne til personalets kompetenceudvikling fremover vil være rettet mod de nye læringsformer, der skal præge fremtidens undervisning. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Charlotteskolen ligger i Hedehusene og modtager elever fra Charlotteager, Baldersbrønde samt villa og rækkehuskvarterne syd for Roskildevej. Skolen åbnede i Charlotteskolen har 79 ansatte. 4 ledere, 3 administrative personaler, 56 lærere, 16 pædagogisk personale (Pædaogoger/pædagogmedhjælpere), hvoraf 12 er tilknyttet SFO afdelingen. Skolen har 489 elever, fordelt således: i almenklasser 420, i modtageklasser 31 og specialklasser 38 elever. Specialklasserne tilbydes elever med generelle indlæringsvanskeligheder, men der visiteres desuden ofte elever med behov som til den vidtgående specialundervisning. Almenafdelingen er organiseret i forløb, så eleverne følger et indskolingsforløb (0. kl.) et indskoling/mellemtrinsforløb ( kl.) og et mellemtrins/udskolingsforløb ( kl.). Charlotteskolen er distriktskole for Reerslev børn fra 7. klasse og opefter. Charlotteskolen har en SFO-ordning, som er en del af skolen, og det pædagogiske personale arbejder både i understøttende undervisning i skoledelen samt i fritidsdelen. Skoledel og SFO-del arbejder tæt sammen omkring børnene i indskolingen. Herudover er der et tæt samarbejde med Klub 5 eren, hvor 6 af klubbens ansatte har faste timer på skolen i den understøttende undervisning og i tovoksenodning. Herudover har skole og klub samarbejdet i ART projekt (agression replacement training) Personalet på Charlotteskolen arbejder udfra en anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer, og der arbejdes desuden udfra Høje-Tåstrup kommunes værdigrundlag om engagement, helhed, proffessionalisme samt menneskelighed og positivt livssyn. Charlotteskolens skolebestyrelse vedtog i 2014 følgende mission og vision for skolen: Mission: På Charlotteskolens vil vi udvikle uddannelsesparate og selvstændige mennesker gennem kvalificeret læring og undervisning, og i fælleskaber udvikle elevernes sociale kompetencer. Vision: SMUK = Samarbejde, Mangfoldighed, Udvikling, Kvalitet. Gennem samarbejde og respekt for mangfoldighed fokusere Charlotteskolen på den enkeltes potentiale ved udvikling og kvalitet i læring og undervisning. Samarbejde gennem forpligtende fælleskaber og gode relationer, Mangfoldighed, så der er plads til alle, Udvikling, så alle elever er uddannelsesparate i takt med samfundets krav, kvalitet gennem kvalificerende læring og undervisning. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Charlotteskolen er fortsat en folkeskole i god udvikling. Vi arbejder løbende på at forbedre skolens resultater, men må også konstatere, at vi er udfordret af et stigende antal elever med sproglige udfordringer ved skolestart og flere klasser, der f.eks. grundet elever med særlige behov, udadreagerende elever eller uhensigtsmæssigt mange lærerskift (fratrædelser, barsler osv.) ikke scorer tilfredsstillende i de faglige resultater. Som det fremgår af statusrapporten, forsøger ledelsen - i tæt samarbejde med skolens ressopurcepersoner - i den strategiske planlægning at følge klasser og lærere tæt for at planlægge individuelt tilrettelagte forløb, der fokuserer på enkelte klassers faglige udvikling eller kompetenceudvikling af enkelte eller grupper af lærere. Det er efterhånden blevet naturligt for lærere og pædagoger på Charlotteskolen at modtage vejledning af skolens ressourcepersoner. Endvidere udvikles samarbejdet mellem pædagoger og lærere løbende, så pædagogernes arbejde med børnene - såvel i undervisningen som i fritiden - i stadig stigende grad understøtter børnenes læring og trivsel. Med den Trivselshandleplan for Charlotteskolen, der er trådt i kraft i indeværende skoleår, forventer vi fortsat at øge trivselen blandt skolens elever og udbygge de fællesskaber, der skal danne grundlaget for samarbejdet omkring læring og trivsel. 5

6 4 RESULTATER Fokus på læsning og matematik Resultaterne i både læsning og matematik adskiller sig ikke væsentlig fra kommunens resultater. Vi er opmærksomme på, at progressionen i læsning - målt på nuværende 5., 7. og 9. årgang, og progressionen i matematik - målt på nuværende 7. årgang - kunne være større. Vi ønsker progression for alle deltagende klasser i Nationale test fra og med næste skoleår, og nedenstående beskriver væsentlige områder i arbejdet hen mod dette mål. Nationale test læsning Charlotteskolens handleplan for læsning, stavning og sproglig udvikling Vores handleplan ligger i forvejen tæt op ad den nyligt reviderede kommunale evalueringsplan til læsning og stavning. Vi er gået i gang med at evaluere og revidere vores egen handleplan, så den er parat til kommende skoleår. Den reviderede plan vil - udover at liste evalueringsredskaberne og -tidspunkterne op - indeholde flg.: Input til læseudvikling på skolen Input til udvikling af sprog- og tekstforståelsen (også skriftsprogligt) Rammesætte den obligatoriske daglige læsetræning SL og TL-prøver gøres obligatoriske Beskrivelse af, hvordan vores dansk- og læsevejledere kan bruges FrontRead, som træner læsehastighed, gøres obligatorisk én gang om året på 8. og 9. årgang. Forventninger til anvendelsen af Gyldendals selvrettende retstavnings- og læseprøver i udskolingen Forventningen til LUS For at styrke DSA-ressourcecenterets og mat./danskressourcecenterets samarbejde og indsats med at løfte Charlotteskolens elever sprogligt, har vi besluttet at slå de to områder sammen fra skoleåret 17/18. Undervisningskonferencer På alle årgange afholdes der en gang årligt undervisningskonferencer med deltagelse af årgangens dansklærere, dansk-/læsevejleder og pædagogisk leder. På konferencerne drøftes: Klassernes testresultater (National test, OS-, ST- SL og TL-prøver, Gyldendals digitale prøver i læsning og retstavning) Faglig læsning Udfordringer i faget - herunder elever med særlige faglige problemer Evaluering af elever og undervisning Elevernes egen feedback Differentiering Samarbejdet i fagteam (fagteam = hhv. dansk og matematiklærerne på årgangen) Formålet med undervisningskonferencer er at skabe et refleksionsrum, hvor lærernes undervisning og tankerne bag er i fokus. Dette kan kvalificere pæd. leder og vejleders mulighed for at lokalisere indsatsområder og planlægge den fremadrettede indsats på årgangen. 6

7 Lærerskift Vi er meget opmærksomme på, at klassernes antal lærerskift kan have haft en negativ effekt på læringen. Vi har derfor mindsket antallet af obligatoriske lærerskift for eleverne på Charlotteskolen, således at alle elever fra 0. klasse til 9. klasse nu i alt kun har to skift (såfremt der ikke er fratrædelser, barsler o.a.). Nationale test matematik Udvikling af sprog i matematik I disse år får vi flere og flere elever på Charlotteskolen, som har brug for sproglig stimulering (DSA). De sproglige udfordringer kan være medvirkende til lavere læringsudbytte i bl.a. matematik, hvor sprog og kommunikation af faget fylder meget i Fælles Mål. Som en konsekvens af dette har vi fra dette skoleår indført ALP-testen som et obligatorisk evalueringsværktøj på klassetrinene klasse. ALP-testen er en screeningstest, der afdækker færdigheder i afkodning, læseforståelse, matematiske grundbegreber og matematisk logisk tænkning. Testens resultater gennemgås af klassens matematiklærer og matematikvejlederen, som ud fra resultaterne sammen vurderer, hvordan der skal arbejdes det kommende skoleår med faglig læsning i faget. Fokus på "tal og algebra" I testresultaterne for de nationale test har vi særligt fokus på, hvor vores elever ligger i området "tal og algebra". Forskningen viser, at hvis de fire grundlæggende regnearter er på plads, vil vejen til at mestre andre færdigheds- og kompetenceområder være banet. Med udgangspunkt i denne viden har vi fra dette skoleår lavet et obligatorisk forløb i vores 5. klasser, hvor vi med en matematiktest som baseline, laver et differentieret kursus for klassernes elever, som skal føre til, at kendskabet til og fortroligheden med anvendelsen af regnearterne bliver udviklet hos alle til alderssvarende niveau. Forløbet følges op af endnu en test. Undervisningskonferencer På alle årgange afholdes der én gang årligt undervisningskonferencer med deltagelse af årgangens matematiklærere, matematikvejleder og pædagogisk leder. På konferencerne drøftes: Klassernes testresultater (Alp-test, National test, Mat.test) Faglig læsning Udfordringer i faget - herunder elever med særlige faglige problemer Evaluering af elever og undervisning Elevernes egen feedback Differentiering Samarbejdet i fagteamet (fagteam = hhv. dansk og matematiklærerne på årgangen) Formålet med undervisningskonferencer er at skabe et reflekionsrum, hvor lærernes undervisning og tankerne bag er i fokus og kan give pæd. leder og vejleder mulighed for at lokalisere indsatsområder og kvalificere den fremadrettede indsats på årgangen. Lærerskift Vi er opmærksomme på, at progressionen i matematik - målt på nuværende 7. årgang i national test - burde være større, og vi ønsker den større. Vi er meget opmærksomme på, at klassernes lærerskift kan have haft en negativ effekt på læringen. Vi har derfor mindsket antallet af obligatoriske lærerskift for eleverne på Charlotteskolen, således at alle elever fra 0. klasse til 9. klasse nu i alt kun har to skift (såfremt der ikke er fratrædelser, barsler o.a.). 7

8 Linjefagsuddannede lærere Vi er bevidste om, at linjefagsuddannede lærere i matematik kan have en stor betydning for, hvilket læringsudbytte eleverne går fra undervisningen med. Rekrutteringen af linjefagsuddannede matematiklærere har været vanskelig i flere år, og vi har derfor taget affære selv og sendt flere lærere på linjefagsuddannelse i faget og har også valgt at ansætte kandidatuddannede fra Teach First, som ikke har læreruddannelsen ved ansættelsens start, men uddanner sig til bl.a. matematiklærer undervejs. Langtidseffekten af denne investering i uddannelse, og de ansættelsesmæssige prioriteringer, vi har lavet, kan vi endnu ikke se, men de viser sig forhåbentlig indenfor det næste år. Mindskelse af antallet af elever med "dårlige" resultater På alle årgange har fagligt svage elever mulighed for et "Matematikløftkursus". I dette kursus arbejdes der med: 1. Stiladsering af eleven i forhold til et konkret fagligt læringsmål, der arbejdes med sideløbende i klassen. 2. Vejledning af læreren i arbejdsmetoder, didaktik, indhold i undervisningen ud fra observationer og co-teaching. Baggrunden for dette er, at vi har som ambition på Charlotteskolen, at alle elever skal kunne opfylde "opmærksomhedspunkterne" i Fælles Mål for matematik. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 0,4 4,9 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-8,6 11,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-1,2-2,5 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 0,3 0,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-2,7 20,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-5,9 9,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Ja Nej Nej Nej Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-1,3 1,8 2,2 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-2,7-8,7 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 1,3 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 2,7 0,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-2,0 4,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Ja Nej Nej Nej Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-2,5-8,1 1,7 3,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 7,7 0,9 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-0,5-1,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,8-3,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 0,9 13,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Charlotteskolen har fokus på eleverne afgangsresultater. Det har betydet, at eleverne de senere år har ligget på eller over det forventelige niveau i forhold til socioøkonomisk reference. Denne udvikling er ikke fortsat ved afgangsprøverne i maj/juni Set i forhold til socioøkonomiske reference, er der i skoleåret 2015/16 en forskel på -0,1. Dette er ikke tilfredsstillende, og vi iværksætter derfor en særlig uddannelsesparathedsindsats fra skoleåret 2017/18 i form af screening af de aktuelle faglige udfordringer i 7. klasse i et samarbejde mellem klassens kontaktlærere (dansk- og matematiklærer), leder og faglige vejledere i dansk og matematik. Efterfølgende en vurdering af, hvilken indsats der ville kunne løfte eleverne fagligt i de nævnte fag. Vejledningsindsats planlægges. Der foretages en førog eftertest for at kunne se, om der er progression, og vurdere om nyt forløb skal planlægges. I indeværende skoleår (2016/17) har Charlotteskolen deltaget i et projektforløb, hvor matematikvejleder og danskvejleder har været sparringspartnere og vejledere for dansk- og matematiklæreren i en særligt udfordret 9.- klasse med mange ikke-uddannelsesparate elever Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 6,5 5,4 6,3 Skolen, 2014/15 6,9 6,5 6,7 Skolen, 2013/14 6,3 5,6 5,3 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 6,0 7,0 5,5 5,2 6,0 6,6 Skolen, 2014/15 6,5 7,1 7,4 6,0 6,9 6,7 Skolen, 2013/14 5,4 6,9 6,2 5,1 5,9 4,8 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference 5,9 6,0 Skolen, 2014/15 6,7 6,5 Skolen, 2013/14 5,8 5,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 88% 86% 100% 92% 75% 82% 91% 88% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Charlotteskolen har fokus på overgang til ungdomsuddannelserne og har derfor fortsat tildelt en lærer en pulje timer til at være UTA-koordinator. UTA-koordinatoren støtter op om nogle af de elever, der kan være bekymring for, vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I samarbejde med Klub 5 eren og jobcenteret visiteres relevante elever til fritidsjob under "Job for uddannelse". Frafaldet fra ungdomsuddannelserne er fortsat for stort for elever fra Charlotteskolen, og indsatsen for at kvalificere overgangen fra skole til ungdomsuddannelserne skal derfor intensiveres i et samarbejde mellem UU-vejleder, UTAkoordinator og skoleledelsen. Vi ser frem til at samarbejde med NEXT om obligatorisk valgfag i 7.-klasserne i det kommende skoleår (2017/18) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 41% 36% 43% 36% 40% 15 måneder, % 77% 15 måneder, måneder, % 80% 84% 86% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 17

18 4.4 Sprog Charlotteskolen modtager mange børn, der er udfordret på deres sproglige kompetencer. Der arbejdes derfor fra skolestart i 0.-klasse med udvikling af disse børns sprog. Charlotteskolen har i indeværende skoleår haft mulighed for at ansætte en pædagog, der har arbejdet intensivt med sprogstimulering for en gruppe børn gennem dialogisk læsning, mens to pædagoger fra skolens SFO-afdeling har arbejdet med sprogstimulering for andre grupper af børn fra 0. klasserne. Det er meget vigtigt, at skolen fortsat kan få ressourcer til dette arbejde. Arbejdet med sprogstimulering fortsættes i klasse i det omfang, ressourcerne tillader det. Der arbejdes såvel med intensive forløb som med vejledning og sparring af lærerne i forhold til dansk som andetsprog i undervisningen. Det er ønskværdigt, at alle lærere på Charlotteskolen har kendskab til undervisning i dansk som andetsprog i den almene undervisning, og skolen vil derfor forsøge at finde ressourcer til uddannelse af nyansatte lærere, der ikke tidligere har beskæftiget sig med tosprogede børn Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/ / /14 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Drenge Piger Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 18

19 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel Elevernes trivsel på Charlotteskolen følger den generelle udvikling i Høje Tåstrup Kommune med en generel stigning i trivslen siden 14/15, og kan i det lys ses som tilfredsstillende. Dog har vi på Charlotteskolen en ambition om, at det skal blive endnu bedre. Vi har derfor sat flere tiltag i gang, som, vi mener, vil fremme trivslen: Fra skoleåret vil alle årgange i indskolingen have en årgangspædagog, der følger dem fra førskoleperioden og frem til 3. klasse. Denne årgangspædagog skal arbejde målrettet og systematisk med trivslen på årgangen både i USU-tiden og ved hjælp af aktiviteter i fritidsdelen. Derudover skal pædagogens kendskab til årgangen hjælpe lærerne til at få en bedre forståelse af klassens gruppedynamik. Samværsreglerne på Charlotteskolen er blevet revideret i et samarbejde mellem lærere, elever og ledelse. Ud over de få samværsregler, som gælder for alle på skolen, laver hver klasse egne regler for adfærd i klassen. Fra dette skoleår har vi indført regler for brug af mobiltelefoner i skoletiden klasse må ikke bruge deres mobiltelefoner i løbet af skoledagen, med mindre det sker på lærerens foranledning. Dette har vi indført for at styrke nærværet og dermed samværet. Anspore til fysisk bevægelse og mindske risikoen for, at nogle elever ekskluderer sig selv ved at gemme sig bag en skærm. Det indført, at hver klasse skal bruge min 30 minutter om ugen på klassemøder, hvor trivslen i klassen tages op. Alle klassers lærere skal have fokus på det gode frikvarter. Både i indskoling og udskoling. Forældrene i klasse vil på 1. forældremøde hvert år blive opfordret til at lave legegrupper, som gør, at børnene kommer hjem til hinanden. For at børnene kan føle sig som et del af et større fællesskab både på klasseniveau, men også på skoleplan - er der allerede nu oprettet en legepatrulje i frikvartererne, hvor 6. klasserne laver aktiviteter for klasse. I nogle af indskolingsklasser vil der i perioder blive fastlagt legegrupper for nogle af frikvartererne. Dels for at alle børn lærer hinanden at kende og dels som redskab til at få brudt uheldige grupperinger i en klasse. I førskoleperioden vil vi fra nuværende skoleår indføre en samlet vurdering af elevens psykiske, fysiske, sociale og sproglige udvikling, for at der allerede i førskolen kan sættes forebyggende ind, hvor der måtte være eventuelle udfordringer. Fra foråret 2017 vil vi arbejde målrettet med venskabsklasser, således at de små har en større venskabsklasse. De vil igennem skoleåret afholde forskellige arrangementer sammen af såvel faglig som social karakter. Alle klassers lærere har fra og med i år lavet en social årsplan. I denne skal det fremgå, hvordan der arbejdes med de obligatoriske områder i den sociale årsplan samt hvilke andre indsatsområder, man vil arbejde med og hvordan. Vi har planlagt at indføre flere traditioner på Charlotteskolen, hvor fællesskabet er i centrum. Fx trivselsdag og klippe-klistredag. 19

20 5.1.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? 22% 74% Skolen, 2014/15 5% 31% 65% 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 8% 35% 57% Skolen, 2014/15 8% 34% 58% 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 12% 42% 46% Skolen, 2014/15 14% 42% 44% 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 12% 85% Skolen, 2014/15 18% 80% 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 20

21 6% 22% 72% Skolen, 2014/15 23% 73% 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? 27% 69% Skolen, 2014/15 6% 30% 64% 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 44% 40% 16% Skolen, 2014/15 43% 42% 15% 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel 4,0 3,9 4,0 3,8 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,3 3,4 3,4 Ro og orden 3,6 3,6 3, Skolen, 2014/15 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 6% 36% 56% Skolen, 2014/15 7% 40% 51% 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 10% 56% 33% Skolen, 2014/15 14% 56% 30% 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 22

23 Støtte og inspiration 23% 57% 16% Skolen, 2014/15 7% 25% 51% 18% 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 19% 61% 18% Skolen, 2014/15 24% 54% 22% 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Kompetencedækning. Charlotteskolen har gennem de seneste år haft en linjefagsdækning på ca. 70%. Charlotteskolen har prioriteret og ønsker fortsat at prioritere uddannelse, efter- og videreuddannelse. Vi har lige nu 4 lærere ansat, der følger uddannelsen på Teach First: 3 bliver uddannet i matematik og fysik og 1 bliver uddannet i matematik og tysk. Charlotteskolen har i indeværende skoleår 3 lærere på et turbohold i linjefagsuddannelse i matematik. Desuden har vi lærere på linjefagsuddannelse i natur/teknologi og tysk. Charlotteskolen har ligeledes opprioriteret vejlederfunktionen, således at flere lærere er i gang med forskellige vejledningsmoduler på diplomuddannelsen. Skolens elevsammensætning har betydet at vi for 3 år siden gav alle lærere et kursus i dansk som andetsprog. Vi vil, da vi har fået en del nye lærere, se på, om disse skal tilbydes samme eller tilsvarende forløb. Charlotteskolen skal med baggrund i skolereformen, se på lærernes kompetencer fremadrettet. Charlotteskolen har stadigvæk nogle udfordringer specielt i natur/teknologi, musik, geografi, historie og samfundsfag. Charlotteskolen kan dog også meget hurtigt blive udfordret på kvalificerede tysklærere. Endvidere bør det bemærkes, at Charlotteskolen har ansat personale, der endnu ikke har afsluttet læreruddannelsen (f.eks. de 4 lærere med akademisk baggrund, der følger uddannelsen på Teach First) og lærere, der har mange års undervisningserfaring i enkelte fag dog uden at have linjefagsuddannelse i faget. Disse lærere registreres ikke som havende den nødvendige kompetence, hvilket dog ikke er ledelsens vurdering Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 69% 68% 70% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk 83% 93% Engelsk Tysk 72% 74% 77% 84% Historie 44% 55% Kristendomskundskab 32% 40% Samfundsfag 60% 80% Matematik 60% 88% Natur/teknik 12% 46% Geografi 43% 58% Biologi Fysik/kemi 67% 100% 100% 97% Idræt 78% 81% Musik 63% 71% Billedkunst 67% 70% Håndværk og design 61% 86% Madkundskab 33% 49% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 54% 53% 77% 71% 77% 70% 4. Klasse 60% 71% 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 68% 74% 73% 74% 80% 82% 81% 82% 82% 87% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 1

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR CHARLOTTESKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR CHARLOTTESKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR CHARLOTTESKOLEN 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2016/17 KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Langsøskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17 Et af indslagene til årets store gårdfest i starten af september 2016. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sdr. Omme Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestervangskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestervangskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestervangskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sølystskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Nyager Skole, Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Nyager Skole, Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Nyager Skole, Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 7 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virklund Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virklund Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virklund Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Valhøj Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Valhøj Skole STATUSRAPPORT 2017/2018 Valhøj Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.2 Rapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Bryrup Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD PRÆSENTATION AF SKOLEN

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD PRÆSENTATION AF SKOLEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Mosedeskolen Greve Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Mosedeskolen Greve Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mosedeskolen Greve Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere