Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram
|
|
- Bjarne Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob?
2 Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4. HVORDAN BRUGES VIRKSOMHEDSPRAKTIK BEDST? 8 KONKLUSION - HVORDAN SKABES NYE FLEKSJOB? 10 Kort om Nyfleks Formålet med forsøget er at opnå mere viden om, hvilken indsats, der virker for ledige, nyvisiterede til fleksjob. Målgruppen er ledige nyvisiterede til fleksjob og ledige fra et fleksjob med maksimalt 13 ugers ledighed. De deltagende jobcentre har selv fastlagt sammensætningen af indsatsen for målgruppen inden for rammen for forsøget. I projekterne er der igangsat en eller flere af følgende aktiviteter: 1. intensive samtaleforløb, der i gangsættes tidligt efter visitering til fleksjob 2. jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende 3. tidlig aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrager til, at den ledige får et fleksjob 4. eventuelt en parallel indsats af mere sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig karakter Forsøget består af i alt 13 projekter i 14 jobcentre fordelt i store, mellemstore og mindre jobcentre i alle fire Beskæftigelsesregioner og er samlet på ca. 20 millioner kr. Ca borgere deltager i projekterne. Gennemsnitsprisen pr. deltager (forsøgsmidler)er kr. Projektperioden er fra 1. maj 2011 til 31. januar 2013, hvorefter forsøget slutevalueres
3 Indledning Dette er 2. delnotat i Nyfleks forsøget under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Emnet for notatet er, hvordan nye fleksjob skabes. Alle 13 projekter i Nyfleks har udviklet jobsøgningsforløb, der klæder de ledige på til at opsøge virksomheder og gå i dialog om fleksjob. Sideløbende har jobcentrene udviklet den opsøgende fleksjobformidling og det lokale virksomhedssamarbejde. Nogle af de deltagende jobcentre har derudover gennemført særlige initiativer målrettet virksomhedssamarbejdet. Notatet præsenterer jobcentrenes erfaringer med skabelsen af nye fleksjob indenfor disse rammer. Siden Nyfleks blev igangsat i foråret 2011, er der fremlagt en reform af fleksjobordningen, som træder i kraft i januar Reformen betyder bl.a., at fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Dermed ændres rammerne for fleksjob for både borgere, der visiteres til ordningen eller bliver ledige fra et fleksjob, for virksomheder, der ansætter medarbejdere i fleksjob - samt for jobcentrene. Resultaterne fra Nyfleks er relevante i implementeringen af den nye fleksjobordning, idet der i den nye ordning stilles krav til jobcentrene om tilbud til ledige, der skal finde fleksjob, og krav til ledige om aktiv søgning efter fleksjob. Netop dette er der gjort erfaringer med i Nyfleks ligesom der er gjort erfaringer med, hvordan fleksjob skabes i virksomhederne. Vidensgrundlag Notatet er udarbejdet på baggrund af viden og erfaringer fra indsatsgruppemøder i hvert af de 13 projekter, fra fælles workshops og seminarer for jobcentrenes ledelse og medarbejdere samt fra webregistreringen i Nyfleks. Der er supplerende gennemført interviews med såvel arbejdsgivere, ledige og nyansatte i fleksjob samt med jobkonsulenter som et led i evalueringen samt som led i udviklingen af Guide til at finde dit eget fleksjob. Den indsamlede viden er udbygget med en mindre survey blandt de deltagende jobcentre om deres oplevelser af virksomhedernes behov i forbindelse med etablering af nye fleksjob. Læsevejledning Delnotatet består af fire korte afsnit og en konklusion på notatets tema hvordan skabes fleksjob. De fire afsnit er: 1. Hvem er de ledige? 2. Hvad er virksomhedernes behov og ønsker? 3. Hvad er barriererne for fleksjob? 4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? - 3 -
4 1. Hvem er de ledige? Der er knap deltagere i Nyfleks forsøget, heraf har indtil videre 1 deltaget i en aktiv indsats (80 % af samtlige deltagere), og har været i virksomhedspraktik (60 % af samtlige deltagere). 824 deltagere er ansat i fleksjob, svarende til 69 % af de i alt deltagere, der har afsluttet deres projektdeltagelse på nuværende tidspunkt 2. Deltagerprofil Hovedparten af deltagerne i Nyfleks forsøget er over 40 år, har uddannelse og en del års erfaring på arbejdsmarkedet afklaret til fleksjob efter længerevarende forløb på sygedagpenge visiteret til fleksjob primært pga. en fysisk lidelse Halvdelen af deltagerne forventer ikke at kunne arbejde indenfor samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som i det seneste job. Mange nyvisiterede og nyledige har således erfaringer og kompetencer fra tidligere jobs eller uddannelse, som de kan anvende i deres nye fleksjob. De har dog meget forskellige forudsætninger for selv at søge og finde fleksjob. Nyvisiterede og nyledige kan i forbindelse med jobsøgning opdeles i tre hovedgrupper: 1. Selvfindere Deltagere, som primært har brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads - og kan ellers selv søge og finde et fleksjob. 2. Samspillere Deltagere, som ofte har brug for at afklare, hvilke kompetencer de har, og hvilke opgaver de kan løse, og som har brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt. 3. Støttekrævende Deltagere, der enten ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet og har ønske om førtidspension, eller som ønsker fleksjob, men ikke har tilstrækkelig stor arbejdsevne indenfor den nuværende ordning til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. Indenfor den nuværende ordning har der været behov for at arbejde med disse barrierer for fleksjob og udvikle arbejdsevne og kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver - og øge den mulige arbejdstid. Der er også en lille gruppe deltagere, der ønsker fleksjob og har en stabil arbejdsevne, men som ikke selv er i stand til at finde eller aftale et fleksjob (fx sent udviklede). Denne gruppe har brug for, at jobcentret både finder og aftaler fleksjobbet for dem 3. 1 Forsøgsprogrammet afsluttes endeligt den 31. januar Data fra forsøgets webregistrering 3 Opdelingen af målgruppen er baseret på erfaringer i forsøget - 4 -
5 2. Hvad er virksomhedernes ønsker og behov? Hvad vil virksomhederne gerne vide om ansøgere til fleksjob Virksomhederne efterspørger primært viden om ansøgeres faglige og personlige kompetencer. Dernæst viden om, hvor mange timer ansøgeren kan arbejde, ansøgerens motivation for at søge job i virksomheden - og hvilke skånehensyn, der er nødvendige. Virksomhederne foretrækker, at informationerne kommer fra de ledige selv. Virksomhedernes Top 5 Viden om ansøgere til fleksjob 1. Faglige kompetencer 2. Personlige kompetencer 3. Mulig arbejdstid 4. Motivation for at søge job 5. Skånehensyn Lavere prioriteret er information om de lovgivningsmæssige rammer for ansatte i fleksjob, ansøgeres helbredsproblemer, mulighederne for støtte fra jobcentret og ansøgerens ønsker til arbejdsopgaver 4. Kan de ledige informere om deres egen ansøgerprofil? Jobcentrene i Nyfleks har forskellige tilgange til at lade de ledige selv opsøge virksomhederne og søge job eller praktikplads. I nogle jobcentre bliver hovedparten af de ledige klædt på til selv at kontakte og gå i dialog med virksomhederne, både selvfindere, samspillere og i nogen grad de støttekrævende. I andre jobcentre er det udelukkende en mindre gruppe ledige, primært selvfinderne, eller slet ingen af de ledige, der selv opsøger virksomhederne. Denne forskel vil blive yderligere undersøgt og belyst i slutevalueringen af forsøget. De foreløbige resultater i Nyfleks indikerer, at jobcentrenes indsats har stor betydning for, hvor aktive ledige selv kan blive i jobsøgningsprocessen. Selvaktivitet understøttes bedst ved at jobcentrene ikke informerer for og om de ledige, men klæder de ledige på til selv at informere, eller støtter de ledige og informerer i samarbejde med dem, når de ikke kan alene. Hvad vil virksomhederne gerne vide om fleksjobordningen? Virksomhederne efterspørger først og fremmest viden om fastsættelse af løn og ansættelsesvilkår. Højt prioriteret er også viden om, hvordan et fleksjob kan designes. Det vil sige, hvordan man kan få øje på og sammensætte opgaver, der kan udgøre et konkret fleksjob. Endelig ønsker de viden om, hvordan skånehensyn konkret kan aftales. 4 Survey blandt Nyfleks jobcentre - 5 -
6 Virksomhedernes Top 4 Viden om fleksjobordningen 1. Hvordan fastsættes lønnen 2. Ansættelsesvilkår i øvrigt 3. Hvordan designes fleksjob 4. Hvordan aftales hensyn Lavere prioriteret er viden om mulighederne for kompenserende ordninger og mentorordning samt viden om muligheder for generel støtte fra jobcentret, om fagforeningens og jobcentrets rolle - samt generelle oplysninger om fleksjobordningen 5. Kan de ledige selv informere virksomhederne om fleksjobordningen? Der er som nævnt markant forskel på jobcentrenes erfaringer med at lade de ledige opsøge virksomhederne. Nogle jobcentre prioriterer at lade så mange som muligt af de ledige selv informere virksomhederne om fleksjobordningen. De ledige kan så henvise til jobcentret (og gerne give virksomheden et visitkort fra en jobkonsulent), hvis de ikke selv kan svare på et spørgsmål. Andre jobcentre vurderer, at det er jobcentrets opgave at informere virksomhederne om ordningen. Fælles for jobcentrene i Nyfleks er dog, at de gennem informationsmøder, fleksjobklubber, undervisning og udarbejdelse af informationsmateriale målrettet virksomhederne - som ledige kan medbringe til virksomhederne - klæder de ledige på ift. at kunne informere om fleksjobordningen. Som nævnt tyder de foreløbige erfaringer på, at jobcentrets valg af indsats har stor betydning for, hvad ledige selv kan klare i jobsøgningsprocessen. 3. Hvad er barriererne for fleksjob? Den største barriere for fleksjob (i den nuværende ordning) er virksomhedernes oplevelse af, at der er for store administrative omkostninger forbundet med ansættelser i fleksjob. Desuden er situationen på arbejdsmarkedet, at mange virksomheder ikke aktuelt mangler arbejdskraft, hvilket naturligt påvirker mulighederne for at ansætte en medarbejder i fleksjob. Endelig er der en opfattelse af, at der generelt er et højt sygefravær forbundet med fleksjob, samt at lønudgiften er for høj ift. den arbejdsindsats, som fleksjobansatte kan levere. Halvdelen af de 13 projekter oplever, at tilpasning af opgaver og skånehensyn tit kræver flere ressourcer, end virksomhederne generelt er villige til at bruge. Virksomhederne har ikke altid arbejdsopgaver, der kan matche de lediges skånebehov. Eller der er et misforhold mellem ansøgernes erhvervserfaring/uddannelse og arbejdsopgaverne i virksomheden. 5 Survey blandt Nyfleks jobcentre - 6 -
7 Virksomhedernes Top 7 Barrierer for fleksjob 1. Administrative omkostninger 2. Mangler aktuelt ikke arbejdskraft 3. Højt sygefravær 4. Lønudgift matcher ikke arbejdsindsats 5. Jobdesign kræver ressourcer 6. Skånebehov matcher ikke opgaver 7. Kompetencer matcher ikke opgaver Enkelte jobcentre oplever, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte flere medarbejdere på særlige vilkår, og at manglende forståelse blandt kolleger for fleksjobansattes skånehensyn er en barriere for oprettelsen af nye fleksjob 6. Ifølge jobcentrene er virksomhederne delte i holdningen til fleksjob. Nogle virksomheder er meget negative, og nogle er meget positive. Det afhænger af, om virksomheden alene tænker i økonomi, eller om den har en positiv holdning til mangfoldighed og et rummeligt arbejdsmarked/ virksomhedernes sociale ansvar. Holdningen er afgørende for muligheden for at skabe nye fleksjob. Jobcentrene ser den økonomiske krise og mange virksomheders økonomiske situation som den største barriere for fleksjob. Samtidig vanskeliggør den nuværende fleksjobordning mulighederne for ledige med en meget lav arbejdsevne at komme i betragtning til et fleksjob. Visitationen til fleksjob er strammet betydeligt op i mange jobcentre, hvilket betyder, at de nyvisiterede har væsentligt flere begrænsninger, end virksomhederne har været vant til tidligere. Endelig oplever nogle jobcentre en aktuel barriere for skabelsen af nye fleksjob, da virksomhederne afventer de nye regler. Der er således væsentlige barrierer for skabelsen af nye fleksjob. Men en del af barriererne kan der gøres noget ved. Jobcentrene har arbejdet med at flytte barriererne via dialog med virksomhederne om fleksjobordningen, om virksomhedens situation og mulige arbejdskraftbehov. De klæder også de ledige på til selv at kunne gå i dialog med virksomhedslederne, når de søger job, så den ledige ikke altid tager et indledende nej for gode varer. Barriererne kan flyttes Jobcentrenes favoritter Information til virksomhederne om mulighederne for fleksjob, social ansvarlighed og et rummeligt arbejdsmarked kan udbrede kendskabet til fleksjob og gøre det mere almindeligt at ansætte en i fleksjob. Beskrivelser af borgere, der er ansat i fleksjob succeshistorier kan skabe sneboldeffekt Målrettet anvendelse af virksomhedspraktik: når først en ansøger er i virksomhedspraktik, ser virksomhederne, hvad ansøgeren kan, og hvad virksomheden kan bruge det til. Samtidig opdager virksomheden både kompetencer og personligt drive, og at de ofte får en stabil arbejdskraft Administration kan afhjælpes via overskuelige blanketter og en hjælpelinje til jobcentret 6 Survey blandt Nyfleks jobcentre - 7 -
8 4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? Knap 2/3 af deltagerne er kommet i fleksjob efter virksomhedspraktik. Det har helt overvejende været én - og ikke flere virksomhedspraktikker, og ansættelse er oftest sket i praktikvirksomheden. Hvad kan virksomhedspraktik bruges til? Top 5 i Nyfleks forsøget 1. Designe fleksjob inden ansættelse 2. Prøve nyt arbejdsområde 3. Få foden indenfor og udvide netværk 4. Prøve job af uden risiko 5. Udvikle kompetencer og arbejdsevne Men praktik kan bruges til andet og mere end at få jobbet på plads. I stort set alle de 13 projekter bruges virksomhedspraktik også til, at ledige kan prøve et nyt arbejdsområde, og til at de kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet og udvide deres netværk. I hovedparten af jobcentrene bruger ledige også virksomhedspraktik til at prøve et muligt jobmatch af, uden risiko for tab af forsørgelse, hvis matchet er forkert. Desuden bruger en gruppe af ledige virksomhedspraktik til at udvikle nye kompetencer og større arbejdsevne. Kun i enkelte jobcentre har man oplevet, at virksomhedspraktik misbruges som gratis arbejdskraft. Erfaringerne indikerer, at praktik kan og bør anvendes bredt med et klart mål for praktikken, der sættes ud fra den enkelte lediges behov. Og at praktik også kan føre til job, selvom praktikvirksomheden ikke på forhånd kan love job efter praktikken. Individuelt tilrettelagt praktik eller faste pladser? I Nyfleks er der gode erfaringer med, at jobcentret - med tidlig intensivt samtaleforløb og et målrettet jobsøgningstilbud evt. kombineret med en sundhedsmæssig indsats kan klæde den ledige på til at være aktiv i jobsøgningsprocessen og sætte mål for virksomhedskontakten. Det overordnede mål er selvfølgelig ansættelse i fleksjob, men ofte er en virksomhedspraktik med et bestemt defineret formål et skridt på vejen. Nogle jobcentre har forsøgt at bringe ledige i kontakt med virksomheder fra dag ét med start i en virksomhedspraktik, der sammen med sideløbende samtaler og jobsøgningstilbud skulle klæde den ledige på til aktivt at søge fleksjob eller virksomhedspraktik i andre virksomheder. Der er også gjort forsøg med brug af faste praktikpladser, bl.a. i virksomhedscentre, som en vej ind i virksomhederne. De bedste resultater for selvfindere og samspillere kommer via korte, individuelle og målrettede virksomhedspraktikker. For ledige, der har brug for at udvikle deres arbejdsevne - fx erhverve sig nye kompetencer, som kan øge deres jobmuligheder inden for nye brancher - er der gode erfaringer med lidt længerevarende praktikker. En meget hurtig virksomhedspraktik allerede få dage efter afklaring til fleksjob har vist sig at være vanskelig at få til at lykkes. Det skyldes, at der skal være et mål med praktikken, at matchet mellem ledig og virksomhed er altafgørende, og at ledige i målgruppen som hovedregel har brug for en - 8 -
9 (kort) afklaring af kompetencer og jobønsker i det kommende fleksjob, inden de er klar til at kontakte virksomhederne. Virksomhedscentre og andre former for partnerskabsaftaler/faste pladser egner sig generelt bedst, når målet med en praktik er erhvervelse af nye kompetencer, afprøvning af et nyt arbejdsområde/branche, vedligeholdelse eller optræning af arbejdsevne mv. Virksomhedscentre har vist sig ikke at være en direkte vej i fleksjob. Og det har vist sig, at der kan være brug for at udvikle eller tilpasse pladserne og mentorhjælp i virksomhedscentrene til netop denne målgruppe, nemlig ledige, der skal finde fleksjob. Kan ledige selv finde praktikmuligheder eller skal jobcentret? Der er stor forskel på, om det er jobcentret eller de ledige selv, der finder praktikplads I 6 af de 13 projekter er det næsten ingen ledige, der selv finder deres praktik I 4 af de 13 projekter finder en lille gruppe ledige selv praktik I 3 af de 13 projekter finder næsten halvdelen af de lediges selv deres praktik Et helt centralt omdrejningspunkt i Nyfleks er, i hvilken grad jobcentrene kan klæde ledige på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. En forsigtig konklusion er, at med den rigtige påklædning, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde en praktik, mens de resterende har brug for jobcentrets hjælp. 7 7 Survey blandt Nyfleks jobcentre - i slutevalueringen vil der blive sat spot på metoderne bag surveyresultaterne
10 Konklusion - hvordan skabes nye fleksjob? Jobcentrene har arbejdet i to spor i nedbrydning af barrierer: Dels via generel information og kommunikation til virksomhederne om fleksjob, og dels ved at skabe kontakt og dialog mellem konkrete ansøgere og virksomheder. Opskriften på nye fleksjob De 6 vigtigste ingredienser 1. Egnede opgaver i virksomheden 2. Brug af virksomhedspraktik 3. Ansøger er selv aktiv 4. God forventningsafstemning 5. God information om ansøger og fleksjob 6. Tæt samarbejde om ansættelse Virksomheden skal først og fremmest have opgaver, der egner sig til at blive løst af medarbejdere i fleksjob. Andre vigtige faktorer for succes er god information til virksomheden om både ansøgeren og fleksjob - og en god forventningsafstemning. Brug af mentorordning og kompenserende ordninger kan også være vigtige redskaber, når døren til virksomhederne skal åbnes for de støttekrævende ledige med meget få ressourcer 8 Der bør fremover især være fokus på: hvordan der kan formidles præcis og klar viden om reformen, så virksomhederne ved, hvordan den nye fleksjobordning vil fungere for dem. Her er det økonomiske aspekt fastsættelse af løn/effektiv arbejdstid vigtigt hvordan der kan skabes positive billeder af fleksjob og af, at en ansat i fleksjob kan bidrage og skabe værdi for virksomheden at opdyrke et nyt jobmarked for fleksjob med job på få timer, så fleksjobtilkendte med lav arbejdsevne og lavt timetal kommer i job at alle parter (det offentlige system, arbejdsmarkedets parter, ledige der skal finde et fleksjob og fleksjobansatte) bakker op om det det nye grundlag for fleksjob. Kun få fleksjob bliver opslået på samme måde som ordinære jobs. Et fleksjob er typisk ikke designet på forhånd, men skabes først, når den ledige og en virksomhed kommer i kontakt med hinanden og får en dialog om, hvilke opgaver virksomheden kan have behov for at få løst, og hvad fleksjobansøgeren kan bidrage med. Derfor skal ledige og virksomheder i kontakt med hinanden og i dialog om muligheder for fleksjob. De ledige - specielt de støttekrævende, men også de ledige med behov for samspil med jobcentret om jobsøgning - har brug for at blive klædt på til at være aktive i jobsøgningsprocessen. De skal forberede sig på at kontakte virksomheder, at opsøge virksomheder og komme i dialog om fleksjobmuligheder og at få et fleksjob helt på plads. Jobcentrene i Nyfleks har afprøvet intensive samtaleforløb og jobsøgningskurser målrettet fleksjobsøgning. Erfaringen er, at der kan etableres et godt samspil og samarbejde mellem ledige og jobcenter om jobsøgningsprocessen, så det lykkes at skabe fleksjob. 8 Survey blandt Nyfleks jobcentre
11 Virksomhedspraktik er et vigtigt redskab. Under en praktik flyttes holdninger og fordomme hos virksomheden - fx opfattelsen af at om at fleksjobansatte altid har større sygefravær, eller at der ikke findes opgaver i virksomheden, der kan løses af en ansat i fleksjob, fordi virksomheden ikke kan få øje på uløste opgaver eller ikke mener, at de uløste kan tilpasses en medarbejder med skånebehov. Via praktikken kan den ledige både få foden indenfor og få et fleksjob på plads. Praktik er navnlig vigtig for de ledige, der har behov for at skifte opgaver og/eller branche i det nye fleksjob. I Nyfleks har halvdelen af de, der har fået job, skiftet branche og arbejdsopgaver, og derfor er det vigtigt, at ledige kan afprøve og erobre nye arbejdsområder via virksomhedspraktik, eventuelt støttet af korte målrettede opkvalificerende kurser. En social indsats eller en indsats i sundhedssystemet har ifølge jobcentrenes vurdering ikke meget betydning for, om ledige ansættes i fleksjob. Men det ser ud til at kunne være et første skridt mod arbejdsmarkedet for støttekrævende deltagere, der har brug for yderligere afklaring, efter de er visiteret til fleksjob (et tema, der undersøges nærmere i slutevalueringen af forsøget). I forbindelse med fleksjobreformen i 2013 ændres målgruppen, og flere med en arbejdsevne på få timer visiteres til ordningen. Så kan der blive behov for i større grad at koordinere med sociale og sundhedsmæssige indsatser for at skabe udvikling for de borgere, for hvem de beskæftigelsesrettede tilbud ikke rækker alene. Anbefalinger til jobcentrets indsats Selvfindere, samspillere og støttekrævende har brug for forskellige grader af støtte fra jobcentret til at få kontakt med virksomhederne, til at komme i dialog om fleksjob - og når job åbningen er fundet, til at få fleksjobbet på plads. Derfor skal indsatsen målrettes den enkeltes behov for støtte: Anbefalinger til en indsats for de ledige: Så tidligt som muligt at få etableret et godt samarbejde mellem jobcentret og den ledige, hvor den ledige gør mest muligt selv og jobcentret hjælper med resten. De bedste resultater skabes, når jobcentret og de ledige samarbejder om jobsøgningsprocessen Udarbejd informationsmateriale, som den ledige kan tage med, når han/hun opsøger virksomheder og vedlæg jobkonsulentens visitkort, så den ledige kan henvise til en konkret konsulent, der kan svare på de spørgsmål, som virksomheden måtte have om fleksjob, som den ledige ikke selv kan svare på Stå klar med hurtig hjælp, hvis virksomheder og/eller ledig har behov. I Nyfleks er der blevet afprøvet metoder til rådgivning af virksomhed og ledig/nyansat om tilpasning af opgaver og arbejdsplads, bl.a. med inddragelse af sundhedsfaglige specialister (fx ergoterapeuter). Understøt netværksdannelse mellem de ledige og bidrag til at formidle jobåbninger, som ledige selv finder i kontakten til virksomhederne, men ikke selv kan bruge. De kan formidles til andre ledige. Vær opmærksomme på personlig assistance/mentor som redskaber, der kan hjælpe ledige med de færreste ressourcer ind i virksomhederne
12 En bred og varierende anvendelse af virksomhedspraktik, hvor der altid er et klart mål for praktikken. Målet med en praktik kan være afsøgning af nye opgaver og brancher, oplæring og/eller kompetenceudvikling eller at erobre arbejdsmarkedet (igen) og opbygge selvtillid og arbejdsidentitet. Anbefalinger til en indsats overfor virksomhederne: Direkte og målrettet kontakt til virksomheder om konkrete ledige, der søger job eller praktik Deltagelse i aktive erhvervsnetværk (fx partnerskaber med sportsklubber med aktive erhvervsnetværk for deres partnere - eller med andre lokale betydningsfulde erhvervsnetværk) for at skabe kendskab til fleksjob, udvide virksomhedsnetværket og skabe konkrete jobåbninger Generelle informationstiltag over for virksomhederne (fyraftensmøder, websites om fleksjob o.a.) Opkvalificering af jobcentermedarbejdere i fleksjobformidling (salg) Analyse af det lokale arbejdsmarked (fx hvilke virksomheder har fleksjobansatte og hvilke har ikke) Udarbejdelse af salgsstrategi (målrettet virksomhedskontakt), indføring af salgsstyringssystem Internt at understøtte et godt netværk mellem jobkonsulenter, så der er et hurtigt/ smidigt match af ledige og jobåbninger Formidle succeshistorier, der giver virksomhederne et positivt billede af fleksjob, inspiration til hvordan opgaver, der kan udgøre fleksjob, kan findes, samt et billede af hvem medarbejdere i fleksjob kan være Fokus på at udskifte og udvide jobcentrets virksomhedsnetværk, så man ikke kører fast og får mættet markedet
Nyfleks forsøget Supplerende materiale
Maj 2013 SLUTEVALUERING Nyfleks forsøget INDHOLD i det supplerende materiale 1. E-guiden 1,2,3 skridt til fleksjob 3 Kort introduktion til e-guiden samt webadressen 2. Delnotat 2 5 3. Artikler fra nyhedsbreve
Læs mereMaj 2013 SLUTEVALUERING. Nyfleks forsøget
Maj 2013 SLUTEVALUERING Nyfleks forsøget Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Indhold Indledning 3 Konklusioner og anbefalinger 5 Del 1. Resultater
Læs mereStatus på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar
Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen
Læs mereAugust 2012. Midtvejsnotat. Nyfleks forsøgsprogram
August 212 Midtvejsnotat Nyfleks forsøgsprogram Indhold INDLEDNING 3 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER 4 Forsøgsprogrammets elementer... 6 DEL 1. RESULTATER OG ERFARINGER FREM TIL 1. AUGUST 212 11 Implementering
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereOPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT
OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT SAMMEN MED JOBCENTRET SLIDE / JO MERE STRATEGISK OG LANGSIGTET - JO FLERE FORDELE SLIDE / 2 SLIDE / 3 Som virksomhed får man Løst opgaver her og nu Mulighed for risikofri
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mereBeskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Oplæg til revideret beskæftigelsesstrategi som følge af ændrede økonomiske rammebetingelser NOTAT Dato: 20. januar 2011 Af: Birgitte
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereOplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat
Læs mereNotat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereVirksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg
Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg Jobcenter Skanderborg Vores udgangspunkt Med udgangspunkt i JobFirst projektet løbende i perioden 01.03.2016-31.12.2017. Har vi arbejdet målrettet med etablering
Læs mereVirksomhedsstrategi 2018 knytter sig til virksomhedsdelen af kerneydelsen.
Kerneydelsen: At ledige og sygemeldte kommer hurtigt og varigt i arbejde At virksomhederne har nem adgang til og aldrig mangler kvalificeret arbejdskraft Virksomhedsstrategi 2018 knytter sig til virksomhedsdelen
Læs mereJobcentrenes virksomhedsservice. Fredagens virksomhedsbesøg Erhvervsudviklingsdøgnet
Jobcentrenes virksomhedsservice Fredagens virksomhedsbesøg Erhvervsudviklingsdøgnet Formål med virksomhedsbesøget Indblik i jobcentrenes rolle og opgaver ifm. virksomhedsservice mhp. at kvalificere samarbejdet
Læs mereUdkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs
1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereAnsøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)
Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sammenhængende forløb for dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere (match 1 og 2) med særlig risiko for
Læs mereStrategi for forsikrede ledige.
Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet
Læs merePartnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune
Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:
Læs mereJobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato
Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet
Læs mereTil Folketingets beskæftigelsesudvalg
Til Folketingets beskæftigelsesudvalg Oktober 2017 1 - Udmøntning af arbejdsintensiteten for personer ansat i fleksjob. I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013, var et
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereApril 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler
April 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 4 - Afklaringssamtaler INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 4 Førtidspensionisternes
Læs mereAnsættelse af fleksmedarbejder - Til din virksomhed
Opdateret september 2018 Ansættelse af fleksmedarbejder - Til din virksomhed Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. I dette dokument kan du få et
Læs mereStrategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt
Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,
Læs mereFlere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService
METAL A-KASSE MÅLRETTER INDSATSEN Se de konkrete indsatser og forløb under a-kasseforsøget i 00-03, der hjælper ledige hurtigere i job og uddannelse. Flere end 11.000 medlemmer har fået nyt job med Metal
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mere1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag
Notat Sagsnr.: 15.2.-P5-1-17 Dato: 14-12-217 Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for
Læs mereVirksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig
Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mere001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud
001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen.
Driftsstrategi på fleksjobområdet Dato: 1. november 2014 1. Strategisk driftsmål 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereEffekter i beskæftigelsesindsatsen
Effekter i beskæftigelsesindsatsen Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 4. december 2018 www.ballerup.dk Baggrund På oktober mødet blev der fremlagt en procesplan for udarbejdelse af revideret aktiveringsstrategi
Læs mereDriftsstrategi for de forsikrede ledige 2015
Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og
Læs mereROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020
ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan
Læs mereFørtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister
Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister
Læs mereKlar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund
PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden
Læs mereReferat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år
Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereJanuar 2015. Kommunernes brug af fleksjob på få timer
Januar 2015 Kommunernes brug af fleksjob på få timer 1. Indledning 4 1.1. Baggrund og formål... 4 1.2. Metode og datagrundlag... 4 1.3. Rapportens opbygning... 9 2. Konklusioner 10 2.1. Hovedkonklusioner...
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE 2015
FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereStatus på indsats RAR Sjælland
AMK-Øst Status på indsats RAR Sjælland Februar 2019 Forord Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Notatet
Læs merePulje til særlig indsats til ledige over 50 år
Ansøgningsskema for Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Finanslovskonto 17.46.43.30 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Seniorvikar
Læs mereNotat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet
Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereJOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE
1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale
Læs mereEtablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer
7. november 2013 Etablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer Resumé Efter 18 måneder på ledighedsydelse har mange fleksjobvisiterede mistet troen på at komme i job og samtidig modtager kommunen
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereVirksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng
Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en
Læs mereEfter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation
Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede
Læs mereHvad virker i virksomhedsindsatsen?
Anbefalingsnotat Hvad virker i virksomhedsindsatsen? Underdirektør Piet Juul Birch Marselisborg Praksisvidencenter 2936 1163 / pjb@marselisborg.org Disposition 1 Om undersøgelsen 2 Tværgående anbefalinger
Læs mereOgså førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2)
MIDTVEJSNOTAT 1. Sammenfatning indgår i regeringens handicapstrategi fra 2009. Initiativet giver en række jobcentre mulighed for at få erfaring med afklaring og jobformidling til førtidspensionister, der
Læs mereRAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn
RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final
Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod
Læs mereKompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder
Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget har defineret et tæt samarbejde med virksomhederne, som ét
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereOM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE
OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb
Læs mere1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Guide til at finde sit eget fleksjob
Guide til at finde sit eget fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob 1 / skridt Hvordan kan du forberede dig til at kontakte virksomheder?.... side 4 Få inspiration til: / at afklare dine kompetencer
Læs mereOrientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet
Punkt 5. Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet 2016-038673 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på opfølgning
Læs mereDE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER
FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 1 INDLEDNING Fyn har potentiale til mere. Beskæftigelsen er stigende i Danmark, men udviklingen på Fyn er ikke så positiv som i resten af landet. De fynske
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereMARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM
MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM INDHOLD Andel på offentlig forsørgelse...3 Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob.4-5 Nøgletal for kontanthjælpsreformen...6-7 Nøgletal
Læs mereEtablering af fleksjob i små virksomheder
Inspiration til jobcentre Etablering af fleksjob i små virksomheder Slå to fluer med et smæk: Etablér et fleksjob og bidrag til udviklingen i virksomheden April 2007 FORORD 7 ud af 10 fleksjob etableres
Læs mereKORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige
KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereDet Lokale Beskæftigelsesråd
Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereJobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og
Læs mereStyring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion
Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Hvorfor virksomhedskontakt? Synliggøre job
Læs mereVirksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter
Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Indhold Virksomhedsstrategi 2017... 0 For Rødovre Jobcenter... 0 En styrket indsats for samarbejdet med Virksomheder... 2 Strategier på centrale samarbejdsområder...
Læs mereJobserviceaftale Én virksomhed én indgang
Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis
Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND VIRKSOMHEDSCENTERKAMPAGNEN. En aktivitetsplan for virksomhedscenterkampagnen i Midtjylland
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND VIRKSOMHEDSCENTERKAMPAGNEN En aktivitetsplan for virksomhedscenterkampagnen i Midtjylland Kampagneperiode 2009-2011 Version 26/10-2009 INDHOLDSFORTEGNELSE A. INDLEDNING
Læs mereJanuar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob
Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Januar 2010 1 Visitation til virksomhedscentre En af de største
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereØkonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet
Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet Præsentation for Karsten Fey Kristiansen d. 24. januar 2019 www.ballerup.dk Baggrund På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i oktober 2018 blev der
Læs mereJob og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen
Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle
Læs mereJobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger
Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad
Læs mereEvaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse for varighedsregler
Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse for varighedsregler Odense Kommune Marts, 2016 Forsøgsansvarlig: Peter Valentin 1. SAMMENFATNING Odense Byråd godkendte 31/10 2012 frikommuneforsøget
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mere