Roskilde Kommune Rådhusbuen Roskilde. Sendt pr. e-post. Vi har skrevet til, vedrørende ejendommen beliggende, kommunens sagsnr

Transkript

1 Roskilde Kommune Rådhusbuen Roskilde Sendt pr. e-post Vi har skrevet til, vedrørende ejendommen beliggende, kommunens sagsnr Svar på klage Statsforvaltningen har behandlet jeres klage af 15. juni 2012 over, at Roskilde Kommune den 22. maj 2012 har meddelt byggetilladelse til opført garage på ejendommen. Dette brev er inddelt i fire punkter: 1. Afgørelse 2. Begrundelse 3. Retsregler 4. Klagevejledning 1. Afgørelse Vi stadfæster kommunens afgørelse. Det betyder, at I ikke har fået ret i jeres klage. 2. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Vi vurderer, at Roskilde Kommune har truffet en lovlig a f- gørelse i henhold til reglerne om helhedsvurdering i BR08, kapitel 2.1. S T A T S F O R V A L T N I N G E N S J Æ L L A N D D R O N N I N G E N S G A D E N Y K Ø B I N G F J O U R N A L N R. : / S A G S B E H A N D L E R : P A J S T D I R E K T E T E L E F O N : T E L E F O N : T E L E F A X : G I R O : E A N - N R s j a e l l a n s t a t s f o r v a l t n i n g. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g. d k Hvad har været afgørende for resultatet Bestemmelserne i BR08, kap. 2.7, fastlægger byggeretten for de ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne. Kommunen kan således ikke nægte at godkende forhold omkring et byggeri, når disse forhold opfylder de releva n- te betingelser i kapitlet, f.eks. om bebyggelsesprocenter, etageantal, højde- og afstandsforhold.

2 Hvis et byggeri ikke overholder bestemmelserne i kap. 2.7, skal kommunen i stedet foretage en helhedsvurdering af byggeriet i henhold til de generelle kriterier i kap og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap Der er således ikke tale om, at kommunen s kal dispensere fra bestemmelserne i kap. 2.7, men at byggeriet i stedet falder ind under de øvrige bestemmelser i BR 08 kap. 2.1 og , hvorefter kommunen er forpligtet til at for e- tage en konkret helhedsvurdering. Kommunen har med sin afgørelse af 22. maj 2012 foretaget en helhedsvurdering i henhold til BR 08, da byggeriet som tidligere afgjort af statsforvaltningen i afgørelse af 16. december 2011 ikke er omfattet af reglerne om by g- geret i BR08, kap , stk. 2. Kommunens helhedsvurdering i henhold til BR08 kapitel 2.1.1, er en skønsmæssig afgørelse. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til en kommunes skønsmæssige afvejning af lovlige og saglige kriterier, men kan alene tilsidesætte en kommunes skøn, hvis der i skønnet indgår ulovlige eller usaglige kriterier. Statsfo r- valtningen kan således alene tage stilling til, hvorvidt skønnet er udøvet i overensstemmelse med lovgivningen og dermed inden for rammerne af det skøn, der i lovgi v- ningen er tillagt kommunen. Statsforvaltningen kan ikke ændre kommunens afgørelse, blot fordi vi måtte have den opfattelse, at man skulle have vurderet den konkrete sit u- ation anderledes. I sin begrundelse for at godkende byggeriet efter en he l- hedsvurdering har kommunen henvist til, - at lysbåndet ikke vurderes at ville skabe indbliksgener, idet der ikke er mulighed for personophold i tagkonstruktionen bag, - at lysbåndet ikke vurderes at kunne sidestilles med almindelige vinduer i en ydervæg, men er mere sammenlignelig med f. eks. rytterlys, der er en del af tagkonstruktionen, og at den del af bygningen, der indeholder lysbåndet, ikke ligger nærmere n a- boskel end 2,5, m, - at en eventuel miljøbrydende virkning i form af lys fra bygningen vurderes at være sammenlignelig med lys fra en beboelsesbygning. En beboelsesby g- ning vil således kunne placeres i samme højde og i samme afstand fra skel indenfor byggeretten, hvis der eksempelvis udføres et etplans hus med loft til kip, - at byggeriet i skelbræmmen ikke overstiger 2,5,m i højden, og S I D E 2

3 - at bygningen anvendes til udhus - og garageformål altså kortvarigt ophold Kommunen har herudover bemærket, at garagen er opført i et tæt bebygget område (parcelhusområde), hvorfor man må forvente, at man til tider oplever mindre gener fra s ine naboer. Kommunen vurderer således, at lys fra en bygning til kortvarigt personophold er væsentligt mindre g enerende end lys fra et enfamiliehus. Vi finder, at kommunen i sin helhedsvurdering har fo r- holdt sig til de kriterier, der fremgår af BR08, kapitel 2.1.1, og at kommunen ved det udøvede skøn ikke h ar overskredet de retlige rammer for skønsudøvelsen eller i øvrigt har lagt vægt på ulovlige eller usaglige kriteriet. Vi finder således, at kommunen ved helhedsvurderingen konkret har forholdt sig til de indsigelser, I er kommet med, og at kommunen ved den konkrete vurdering ikke har inddraget kriterier, der er ulovlige eller usaglige. Jeres væsentligste synspunkter I jeres klage har I blandt andet peget på følgende: Kommunen skriver i brevet at i henhold til Bygningsre g- lement 2008 kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende et byggeri, når byggeretten er overholdt, jf. BR08 kap I henhold til kap Hvis en række betingelser er overholdt, heraf, at der ikke udføres vind uer mod skel. Der er udført vinduer mod skel. Af de bebyggelsesregulerende bestemmelser vurderer Kommunen kun afstandsforhold at være relevante i en helhedsvurdering, idet de skriver, at byggeretten beskr e- vet i BR08 kap for de øvrige forhold er overholdt. Byggeretten er ikke overholdt, da der er udført vinduer mod skel. Kommunalbestyrelsen tror åbenbart på byggesagsbehan d- ler udlægning, at vinduerne er ly s- bånd. Hun kan på denne måde få sin byggesag igennem, så vor nabo kan beholde vinduerne ind mod os. Det kan ikke være ret og rimeligt, da der ikke må udføres vind u- er mod skel. Det vi hele tiden har klaget over, er placeringen af vind u- erne. Byggesagsbehandler kalder di s- se vinduer for lysbånd. Vinduerne sidder i en bærende væg, som holder taget. De 3 første vinduer ti l venstre for os er over et værksted. De 3 vinduer til højre for os er over en hems, hvor der en overdækket terrasse nedenunder. S I D E 3

4 Vinduerne kan ikke kaldes lysbånd. Lysbånd er elektrisk lys siddende på en lang række under et tagudhæng for eksempel til at oplyse en gårdsplads. Derfor kan lysbånd ikke sammenlignes med almindelige vinduer. Vinduerne kan heller ikke kaldes Rytterlys. Rytterlys er en tagkonstruktion af stål og glas, som følger hældningen ned på begge sider af et tag. Rytterlys kan heller ikke sammenlignes med de almindelige vinduer, der sidder i den bærende væg, som holder taget. Lyset fra garagen vurderer kommunen til sammenligning med en beboelsesbygning. Det kan kommunen ikke, da en beboelsesbygning skal være placeret mindst 5m fra skel. Kommunen burde vide, at der er forskel på en beboelsesbygning og en garage. Garagen kan glimrende fungere uden vinduer ind mod os. (..) Da vores terrassedør sidder i en vinkel på 45 grader vendt mod sydvest, spejler vor nabos garages vinduer sig i vores terrassedøre om dagen og især om aftenen, når lyset bl i- ver tændt i garagen. Derfor kan vi se de meget oplyste vinduer i vores terrassedøre, når vi sidder i vores stue. Lysets indfaldsvinkel i terrassedørene er lig med udfald s- vinklen ind i vores stue. Det er derfor, vi kan se lyset fra vinduerne inde i stuen. Kommunens udtalelse Kommunen har sendt udtalelse af 10. juli I har fået kopi heraf. Det fremgår af udtalelsen, at byggeriet ikke er omfattet af byggeretten beskrevet i BR Kommunen har derfor foretaget en helhedsvurdering af det opførte bygg e- ri i henhold til de generelle kriterier i BR08, kap. 2.1 og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap De generelle kriterier i BR08 kap. 2.1 omhandler: 1) bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæ s- sig i forhold til bebyggelses anvendelse 2) bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sæ d- vanlige i kvarteret 3) der skal sikres tilfredsstillende lysforhold for nabob e- byggelsen 4) der skal sikres tilfredsstillende friarealer 5) der skal sikres tilfredsstillende adgangs - og tilkørselsforhold S I D E 4

5 6) ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under he n- syn til de tilstødende arealer Byggesag har helhedsvurderet garagen i henhold til de g e- nerelle kriterier beskrevet ovenfor og vurderet, at b ebyggelsen er hensigtsmæssig i forhold til de seks kriter ier. Kommunen har særligt lagt vægt på: 1. at det vurderes, at lysbåndet ikke vil skabe indbliksg e- ner, idet der ikke er mulighed for personophold i tagkonstruktionen bag 2. at det vurderes, at lysbåndet ikke kan sidestilles med almindelige vinduer i en ydervæg, men er mere samme n- lignelig med f.eks. rytterlys, der er en del af tagkonstru k- tionen. Den del af bygningen, der indeholder lysbåndet ligger, ikke nærmere naboskel end 2,5 m 3. at en evt. miljøbrydende virkning i form af lys fra by g- ningen vurderes at være sammenlignelig med lys fra en beboelsesbygning. En beboelsesbygning vil kunne plac e- res i samme højde og i samme afstand fra skel indenfor byggeretten, hvis der eksempelvis udføres et etplans hus med loft til kip 4. at byggeriet i skelbræmmen ikke overstiger 2,5 m i højden 5. at bygningen anvendes til udhus - og garageformål - altså kortvaring ophold Det skal desuden bemærkes, at garagen er opfør t i et tæt bebygget område (parcelhusområde), man må derfor fo r- vente, at man til tider oplever mindre gener fra sine n a- boer. Vi vurderer, at lys fra en bygning til kortvarigt pe r- sonophold er væsentligt mindre generende end lys fra et enfamiliehus. l partsunderretningen har kommunen anført, at byggeriet overholder byggeretten beskrevet i BR08 kap. 2.7, bortset fra afstanden til skel. Her menes, at hvis den lave del af bygningen (se nedenstående tegning) ikke var opført eller var smallere ville den høje del inkl. lysbånd overholde byggeretten. Alternativt kunne byggeriet som helhed rykkes længere fra skel. 3. Retsregler Anvendte retsregler m.v. Her er de retsregler, som vi har truffet afgørelsen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finder du på Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. okt o- ber 2010 S I D E 5

6 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, p å- klages til statsforvaltningen, jf. dog 12, stk. 7, 16 C, stk. 4, og 18 A, stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsforval t- ningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgør elser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, v æ- sentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporgan i- sationer og medlemsorganisationer heraf er tillige bere t- tiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser ve d- rørende handicapforhold. Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte b e- stemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrøre n- de bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i me d- før af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i 22. Bygningsreglement 2008 Byggeret Kap , stk. 1. Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kap og og bygningerne kan opføres i eller nærm e- re vej, sti og skel end 2,5 m: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn. 3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til u d- husformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift. 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikatio nsnet eller tjenester. Vejledning til kap , stk. 1. Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, heru n- der fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens S I D E 6

7 drift og andre udhusbygninger, d er normalt vil kunne o p- føres som fritliggende bygninger. Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anvendes til beboelse, køkken, WC og bad. Kap Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en by g- ningshøjde efter kap. 2.7, når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af by gningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn. Kap Ved fritliggende enfamiliehuse og 2 - familiehuse med vandret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt. 1) Maksimal højde: 1,4 x afstanden til naboskel og sti. 2) Mindste afstand til vej, sti og skel: 2,5 m. Kap , stk. 2. Opføres bygningen nærmere vej, sti og skel end 2,5 m skal betingelserne i nr. 1-4 være opfyldt: 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for by g- ningen fastsatte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende å b- ninger imod skel. 4) Tagvand skal holdes inde på egen grund. Vejledning til kap , stk. 2. Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i nr. 1-4, skal byggeriet behandles efter helhedsvurderi n- gen i kap Helhedsvurdering Kap. 2.1 En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omg i- velserne fastlægges i overenss temmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og in d- virkning på omgivelserne med hensyn til: 1) Grundens størrelse 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebygge l- sens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebygge l- se på samme grund S I D E 7

8 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent 5) De ubebyggede arealers indretning. Vejledning til kap. 2.1, stk. 1 De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overen s- stemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund af en he l- hedsvurdering baseret på kriterierne i kap , der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregul e- rende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen. Kap Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregul e- rende forhold i kap skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen: 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæ s- sig i forhold til bebyggelsens anvendelse. 2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sæ d- vanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området. 3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse si k- res tilfredsstillende lysforhold for ejendommens beby g- gelse og nabobebyggelse. 4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendo m- mens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfred s- stillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap og redningsb e- redskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsare a- ler. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et parcel -, sommerhus- eller kolonihaveområde eller et område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse. Vejledning til kap , stk. 1 De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte forhold er udtryk for retligt bindende grænser for kommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker hermed de saglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan inddrage i helhedsvurderingen og lægge til grund for sin afgørelse. Kap. 2.3 Bebyggelsens afstand til vej, sti o g skel fastlægges efter kriterierne i kapitel og kravene i stk. 2. S I D E 8

9 Kap. 2.3, stk. 2 Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres at: 1) Tagvand holdes på egen grund. 2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige in d- bliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrund. 4. Klagevejledning Statsforvaltningens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis statsforvaltningens afgørelse ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25 anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. Civilt søgsmål kan anlægges såvel mod kommunen som Stat s- forvaltningen Sjælland. Hvem har fået kopi af dette brev Vi har sendt en kopi af dette brev til Roskilde Kommune og til. Med venlig hilsen Palle Jacobsen S I D E 9