29. august Sagsnr Skolernes indsats for at styrke udskolingen. Dokumentnr
|
|
- Tobias Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 29. august 2018 Skolernes indsats for at styrke udskolingen Følgende notat giver et indblik i folkeskolernes arbejde med at styrke udskolingen jf. Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning , hvor der blev afsat 220 mio. kr. til dette fra Midlerne er fordelt på indsatser som vist i tabellen nedenfor: Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Peter Thiele (mio. kr.) Fælles indsatser 12,9 24,9 19,9 14,6 - Intensive læringsforløb 1 10,3 5,3 0 - Talentcamps 1,6 2,6 2,6 2,6 - Åben skole Stærkere brobygning 1, Erhvervspraktik Praktiske værksteder 1,5 1,5 1,5 1,5 - Forældresamarbejde 1 0,5 0,5 0,5 - Udviklingspulje 2, Samarbejdspulje Udmøntning direkte til skolerne efter elevsats 27,1 35,1 40,1 45,4 I alt - styrket udskoling Midlerne for 2018 er blevet fordelt til skolerne efter elevsats og de fælles indsatser er enten sat i gang eller planlagt således, at de 40 mio. kr. bliver brugt i år. Forandringsmodeller Samtlige folkeskoler er blevet bedt om at formulere forandringsmodeller der viser skolens forudsætninger, indsatser, aktiviteter, delmål og mål for styrket udskoling. Modellen er formuleret af skolens ledelse med inddragelse af deres forældrebestyrelse. Forandringsmodellen er et redskab til arbejdet på skolen og i ledelsesdialogen med områdeledelsen, samt i forhold til at skabe mulighed for vidensdeling mellem skolerne. Udover at give overblik kan det hjælpe skolerne med at følge udviklingen på deres skole. Modellen kan anvendes til at drøfte, om skolen når de delmål og tegn på forandring, som de forventer af de igangsatte indsatser og tilhørende aktiviteter. Skolens indsats for at Fagligt Indhold og Kvalitet Gyldenløvesgade København V EAN nummer
2 styrke udskolingen er foranderlig og modellen kan derfor løbende justeres i takt med at skolens indsats udvikles. Der tages udgangspunkt i hver skoles muligheder og udfordringer. Derfor er det ikke muligt at lave et overblik over forandringsmodellerne, der er dog tendenser der går igen i modellerne. - De fleste skoler vil ændre i organiseringen af det pædagogiske arbejde i udskolingen, f.eks. ved ændret mødestruktur eller fælles mål for fagene. Det kan også være i forhold til eleverne, f.eks. skema i læseferien, læringssamtaler eller inddragelse i planlægning (38 skoler arbejder med dette). - Mange skoler arbejder med en form for intensive læringsforløb målrettet de fagligt udfordrende elever i udskolingen (37 skoler arbejder med dette). - Åben skole samarbejde med f.eks. fylder også i forandringsmodellerne (23 skoler arbejder med dette). Sidst i notatet er vist tre eksempler på forandringsmodeller som efterspurgt af Helle Bonnesen (C) på udvalgets budgetseminar Fælles indsatser Skolerne har kunnet ansøge om midler til projekter indenfor de valgte indsatsområder der i gang sættes i skoleåret 2018/19. Formålet er, at disse indsatser skal give erfaringer lokalt, som kan anvendes i et bydækkende perspektiv. Mange skoler har inddraget udskolingslærere, uddannelsesambassadører og elever i, at søge om midler til projekter som de brænder for, f.eks. på Nørrebro, hvor fem skoler er gået sammen om at søge om midler til, at arbejde med satellitbilleder på opfordring af en engageret lærer og dennes elever. Alle skoler er involveret i en eller flere udskolingsindsatser. Der er lavet aftaler med 130 samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, virksomheder og lignende. Næsten pædagogisk personale er involveret og gange vil en elev deltage i en aktivitet der er gjort mulig med midlerne fra styrket udskoling f.eks. som deltager på KøbenhavnerAkademiet eller som besøgende på Det Kongelige Teater i forbindelse med Åben Skole. Ungdomskolens tech-undervisning er sammen med forvaltningens andet tilbud om bydækkende digitale fabrikationsværksted BUF X ved at blive placeret i Valby Idrætspark sammen med KFF Fablab (KKUs faciliteter kan ikke længere rummes på Skolen på Strandboulevarden grundet pladsudfordringer). Kultur- og Fritidsudvalget forventer at behandle sagen 11. oktober. Samtidig
3 drøftes det med en række uddannelsesinstitutioner, hvorvidt det andet bydækkende værksted kan placeres i sammenhæng med en. Nedenstående tabel viser hvor mange skoler, lærere, samarbejdspartnere og elever der deltager, i større eller mindre grad, i de forskellige indsatser: Aktivitetstal i styrket udskoling Skoler Samarbejdspartnere Pædagogisk personale Elever Intensive læringsforløb Talentcamps Åben skole Stærkere brobygning Erhvervspraktik Forældresamarbejde Udviklingspulje Samarbejdspuljen
4 Forandringsmodel: Styrket udskoling for Sølvgades skole (juni 2018) Udfordringer: Skriv i punktform hvilke udfordringer der ligger til grund for at styrke udskolingen, fx skolens gennemsnit ved afgangsprøverne er lavere, end man kunne forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale baggrund. Særligt i matematik uden hjælpemidler og naturfag. Store udsving gennem årene i resultaterne ved afgangsprøverne. Blandt forældrene og eleverne på Sølvgades Skole er der en dominerende kultur for at vælge en gymnasial uddannelse og vi ønsker, at flere skal have øjnene op for erhvervsuddannelserne ved at styrke den praktiske og erhvervsorienteret dimension i udskolingen. Grundlæggende forudsætninger INDSATSER AKTIVITETER DELMÅL/TEGN operationalisering af mål MÅL OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER MED AT STYRKE UDSKOLINGEN Vi deltager i UVM s rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fokus på at udfordre de fagligt dygtige og løfte de fagligt svage. Rammeforsøg med fokus på at udfordre de fagligt dygtige og løfte de fagligt svage Holddannelse og målrettede kurser Tværfagligt samarbejde i forhold til at løfte matematik og naturfag Progression i de nationale test og færre elever, der får under karakteren 4 i afgangsprøverne Alle elever skal minimum opnå karakteren 4 til afgangsprøverne Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver skal blive bedre, især for de fagligt svageste elever Til at håndtere skolens udfordringer og som en del af rammeforsøget, har vi sat os som mål at ved afgangsprøven i 2020, skal alle elever på Sølvgades Skole opnå højest mulig karakter, dog minimum karakteren 4 i de enkelte bunde prøvefag. Der kan dog være enkelte særlige forhold, hvor en karakter under 4 eller at eleven går op til afgangsprøven, er en succes. I sådanne tilfælde, skal det blot være tydeligt for alle, hvad målet er. Styrkelse af overgangen til de praktiske og erhvervsorienterede Fælles standarder for faglig progression Erhvervspraktik og praktikpladser for eleverne i 7. klasse samt åben skole forløb Klar, Parat uddannelse i samarbejde med UUvejlederen (praksisnært kompetenceudviklingsforløb) Tidlig bevidsthed og bedre opfølgning på faglige indsatser Bedre forebyggelses- og beredskabsplaner for faglige indsatser i RC Samarbejdsaftaler med åben skole forløb og praktikpladser til eleverne i 7. klasse Medarbejdernes viden om og arbejde med elevernes valgparathed, karrierelæring og kendskab til ne, herunder særligt erhvervsuddannelserne styrkes Udarbejdelse af en konkret læseplan for matematik og dansk med tilhørende actioncards, der beskriver, hvem der gør hvad i forhold til særlige faglige indsatser Styrkelse af elevernes praktiske og erhvervsrettede kompetencer, så flere vælger en praktisk og erhvervsorienteret Alle ved, hvordan de skal handle i forhold til faglige indsatser og der er en klar ansvarsfordeling mellem ressourcecenteret og fagteams. Overgangen til ne skal styrkes
5 Forandringsmodel: Styrket udskoling for Oehlenschlægersgades Skole ( ) Udfordringer: Skriv i punktform hvilke udfordringer der ligger til grund for at styrke udskolingen, fx Skolens socioøkonomiske karaktergennemsnit skal løftes, således at der kommen en positiv effekt vedvarende Skolens uddannelsesparathedsvurderinger ligger under kommunegennemsnittet Skolens karaktergennemsnit for de 20% fagligt svageste skal fortsat løftes Skolens trivsel, særligt støtte og inspiration, skal nærme sig kommunegennemsnittet Grundlæggende forudsætninger Skolen har igennem flere år scoret lavt ift. inddragelse og medindflydelse på undervisningen i den nationale trivselsundersøgelse. Lærere og ledelse oplever ligeledes et behov for en styrkelse af elevernes vedholdenhed og udholdenhed, både i selvstændig opgaveløsning og valgparathed. Skolen ønsker at fortsætte den positive udvikling med at løfte skolens 20% svageste. INDSATSER AKTIVITETER DELMÅL/TEGN Elevfokuseringssamtaler for 7 9. Helhedsorienteret fokus med kobling til Læring der ses 2 samt Københavnerakademiet. Læringskultur Igennem samarbejdet med KA at udvikle en model for en fast læringslejrskole på 7. årgang Ny afdelingsorganisering Skolen har fra skoleåret 2018/19 indført ny afdelingsorganisering med en udskoling fra Årgangslærerne tildeles tid til faste tilbagevendende elevfokuseringssamtaler med deres kontaktelever igennem skoleåret. Elevfokuseringssamtaler kobles til UPV Deltagelse i Københavnerakademiet både lærere og drenge i 8. klasse 2 lærere og 10 elever samt lærer fra 7. årgang Udvikling og afholdelse af læringslejrskole for skolens 7. årgang med ekstern konsulent og Kattingeværk Udskolingslærerne overtager eleverne allerede fra 5. årgang indtil afgangsprøven operationalisering af mål Elever oplever tydelig læringsledelse i hverdagen og kan registrere egen læringsprogression Eleverne bliver bedre til at reflektere over egen læring og evner at sætte sig realistiske delmål. Lærerne får et tydeligere billede af den enkelte elevs udfordringer og potentialer, således at den enkelte elev udfordres i tilstrækkelig grad. KA-værktøjer implementeres og tilpasses til læringskulturen på OEH. Flere elever fastholdes i læringsdagsordnen og styrker årgangens læringskultur Elever oplever tydelig læringsledelse i hverdagen og kan registrere egen læringsprogression Bedre trivsel og tryghed for den enkelte elev og derigennem bedre undervisning MÅL Eleverne præsterer bedre til afgangsprøverne således at skolens socio-økonomiske effekt forbedres løbende. Elevernes valg af kvalificeres og uddannelsesparathed forbedres. Stærkere læringskultur Bedre trivsel og faglige resultater OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER MED AT STYRKE UDSKOLINGEN Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver skal blive bedre, især for de fagligt svageste elever Den københavnske folkeskole skal gøres endnu mere attraktiv for de ældste elever Formativ Feedback Fortsættelse af indsatsen fra 2017/18 med i dansk og matematik. Videreudvikling af FF til Københavns Åbne Gymnasium Styrket overgang til Ungdomsuddannelse Samarbejde med Københavns Åbne Fortsat deltagelse i FF samt udvidelse til at omfatte samarbejde med KG i dansk, engelsk og matematik. Undervisning i engelsk 2 lektioner ugentligt på KG for 9. årgangs elever Tydeligere tråd i den faglige progression igennem skoleårene og videre til de gymnasiale Højnelse af det faglige niveau indenfor dansk, engelsk og matematik Eleverne bliver mere afklaret ift. valg af. Højnelse af det faglige niveau og tydeligere sammenhæng i fagenes progression Overgangen til ne skal styrkes
6 Udfordringer: Skriv i punktform hvilke udfordringer, der ligger til grund for at styrke udskolingen, fx 30 % af eleverne opnåede ikke 2 eller mere i dansk og matematik. Resultaterne i skriftlige fag er ikke gode nok Hvordan forbliver vi Københavns bedste skole til at holde eleverne på Elevtrivslen ligger kun på københavner gennemsnit. Eleverne i udskolingen har et for højt fravær (8,1 %). Antallet af uddannelsesparate skal forøges. (nuværende status) Grundlæggende forudsætninger I udskolingen har vi en stor procentdel af eleverne som har udfordringer i forhold til sproget (læsning, ordforrådstilegnelse og skriftlighed). Derudover har en større elevgruppe, der ikke er motiveret for uddannelse endnu. Det ser vi i UPV en og det ser vi i elevfraværet samt i elevtrivselsmålingen. Forandringsmodel: Styrket udskoling for Tagensbo skole ( ) INDSATSER AKTIVITETER DELMÅL/TEGN operationalisering af mål -Flexsibel holddannelse Udeskole DSA kursus Kvalitetssikring -Gruppevejledning Samarbejde med ungdomsuddannels erne. (Udeskole) Valgfag Læringssamtaler Lær at lære Intensivt læringsforløb 7. årgang (Avid) Skolen prioriterer ressourcer til udeskole. To lærere af fem timer ugentligt. Prioriterer ressourcer i udskolingen således at der er ekstra lærer i Dansk, mat og engelsk. Kursusforløb af DSAvejledere Skolen indkøber evalueringssystem i mat og udvikler to årlige fagkonferencer Gruppevejledning for 7. og 8. årgang i samarbejde med UU-vejleder Samarbejde med ne. (Udeskole) Syv læringssamtaler årligt af 15 min. Per elev. Fokus på aktiv deltagelse i egen læreproces. AVID tre lærere til fem timer ugentlig Udskolingens lærer uddannelse i lær at lære metodikken. Lærere og elever er ugentlig på udeskole, som en del af et læringsforløb. Eleverne og lærere oplever, at der aktivt arbejdes med stilladseringen før-under og efter. UV-differentiering og elever er i faglig progression. Aktionslæringsforløb ift. DSA. Medarbejderne benytter evalueringssystemet og der bliver afholdt faglige konferencer med afsæt i disse. Skemalægges og eleverne oplever at arbejde med deres personlige og sociale forudsætninger. Eleverne bliver bevidste om de forskellige (Valgparathed). Eleverne tilbydes udover boglige valgfag på NG, praksis-musiske valgfag. Læringssamtaler skemalægges og afholdes. De udvalgte elever benytter studieteknikker i almen uv. og kender deres udviklingpotentiale Udskolingen bruger aktivt studieteknikkerne og de syv karaktertræk i undervisningen. MÅL Antallet af elever der opnår 2 eller mere i dansk og mat skal stige. De skriftlige karakterer skal stige. Antallet af Uddannelsesparate elever stiger samtidig med at eleverne motivation for læring specielt i 9. kl. stiger. Elevtrivslen stiger. Antallet af Uddannelsesparate i 8. og 9. kl. stiger. Elevfraværet falder til under kbh-niveau. OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER MED AT STYRKE UDSKOLINGEN Skolen udvælger hvilke af følgende målsætninger indsatserne særligt skal ramme: Antallet af elever der opnår 2 eller derover skal stige samtidig skal vi forbedre vores skriftlige karakterer. Vi skal bibeholde vores gode overgange til ne og forblive i toppen i forhold til antal elever på efter 15 mdr. Trivslen skal ligge over gennemsnittet på kommuneplan og elevfraværet skal mindskes fra vores nuværende 8,1 %. Der skal etableres samarbejder med virksomheder, foreninger og Musikskolen mv.
Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mere9. februar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Thea Hviid Lavrsen. Bilag 3. Forslag til udmøntning
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 9. februar 2018 Bilag 3. Forslag til udmøntning Løft til udskolingen udmøntning af 220 mio. kr. (2018-2021) I budgetaftalen for
Læs mereKapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereBilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 28. januar 2019 Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereHøjmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereSkoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereNotat om trivselsundersøgelsen 2015 i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Notat om trivselsundersøgelsen 2015 i Københavns Kommune Trivselsundersøgelsen blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereTil Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 3. maj 2018 Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov I juni 2017 indgik regeringen
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet
Pitstop Pitstop er et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb for udvalgte fokuselever i. eller. klasse. Forløbet er bygget op omkring lektioner /ugentligt i 1 uger (i alt lektioner) med
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereKvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet
Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereMÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår
Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som: Understøtter alle elever i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 1. november 2018 Tendenser på specialområdet Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereUddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse
Gruppens medlemmer Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Formanden for arbejdsgruppen er Jesper Okholm, Sct. Jørgens Skole
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune
Læring og Udvikling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Side 1 af 22 Besvarelse af 10-dages forespørgsel om udviklingen i læseresultater og i resultaterne for hhv. dansk og matematik for afgangsklasserne på de
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mere