CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

Transkript

1 CO 2 -regnskab 2016 For virksomheden Jammerbugt Kommune

2 Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder

3 CO 2 -regnskab for Jammerbugt Kommune 2016 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål for kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter Jammerbugt Kommune sig som virksomhed til at nedbringe CO 2 -udslippet med 2% om året frem til Jammerbugt Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening baserer sig på et basisår, som kommunen har fastsat til 2008 det sidste hele år før borgmester-erklæringen blev underskrevet.

4 CO 2 -regnskab for Jammerbugt Kommune CO 2 -regnskabet viser, at der fra 2015 til 2016 er sket et fald i CO 2 -udledningen på 2,4 %. n basisåret (2008) har Jammerbugt Kommune mindsket CO 2 -udledningen med 17,7 %, dvs. at Jammerbugt Kommune overholder aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Såfremt de 2 %, som aftalen lyder på, indekseres, skulle Jammerbugt Kommune mindst have sparet 14,9 % siden basisåret. Der er som nævnt sparet 17,7 %, hvilket bevirker at kommunen overholder aftalen. Se graf for det totale CO 2 -udslip herunder. De kommunale bygninger, tekniske anlæg og vejbelysning stod i 2016 for en udledning på ca. 5264,5 ton CO 2. Derudover havde kommunen en CO 2 -udledning fra kørsel på 847 ton CO 2. I alt udledte Jammerbugt Kommune som virksomhed 6111,4 ton CO 2 i 2016, hvilket pr. ansat i kommunen svarer til 2350,5 kg. CO 2. Pr. indbygger svarer det til 158,4 kg. CO 2. Varmeforbruget i de kommunale bygninger og tekniske anlæg er siden 2015 faldet med 6,7 % målt i MWh. Elforbruget er tilsvarende faldet med 5 %. Samtlige kategorier på nær materielgårderne har mindsket varmeforbruget. På lignende vis er det samtlige kategorier på nær specialinstitutioner og materielgårde, der har mindsket elforbruget. Ton Totale CO 2 -udslip Totale CO2-udslip Indekseret i forhold til 2008 Datagrundlaget er behæftet med en vis usikkerhed, idet indtastningerne i energistyringsprogrammet Minenergi hovedsageligt beror på manuelle aflæsninger. Denne usikkerhed kan minimeres ved at implementere fjernaflæsning. I øjeblikket er der 7 bygninger, der har fjernaflæste målere.

5 Gennemgang af de forskellige kategorier Kategorien Administrationsbygninger har sænket CO 2 -udslippet med 4,6 %. Varmeforbruget i denne type bygninger er mindsket med 1,5 %. Elforbruget er også faldet med 3 %. Fjerritslev rådhus har øget deres varmeforbrug med 22,3 %. Det skyldes dels flere medarbejdere og dels at styringen på ventilationsanlægget var gået i stykker, hvorfor anlægget kørte hele døgnet. Det er repareret i Da Fjerritslev administrationsbygning er opvarmet vha. CO 2 - neutral fjernvarme, giver det sig ikke til udtryk i kategoriens CO 2 -udledning. Bygningskategorien har mindsket CO 2 -emissionen siden 2015 med 4,3 %. Varmeforbruget er tilsvarende faldet med 8,7 % og elforbruget med 8,2 %. Som det ses af figuren på side 11, udgør skolernes CO 2 -udledning 26 % af den samlede bygningsmasses udslip. Årsagerne til det faldende forbrug er følgende; Ulveskov Skole lukkede som en del af Aabybro Skole i sommeren 2016 (tidligere blev skolen benyttet til Aabybro Skoles CTU (Center for Trivsel og Undervisning)9. Derefter er den overgået til sprogundervisning for Social, Sundhed og Beskæftigelsesforvaltningen. Derfor er skolen flyttet over i kategorien lukkede skoler / borgerhuse. Den er for sammenligningens skyld tillige flyttet i 2015-regnskabet. Desuden lukkede den gamle Aabybro skole på Kærvej ned i maj Disse bygninger belaster derfor ikke CO 2 -regnskabet mere, hvilket er medvirkende til den lavere emission sammenlignet med 2015-regnskabet. Halvrimmen skole er desuden flyttet over i den kategori, der indbefatter de lukkede skoler og borgerhuse, da den allerede i 2014 lukkede ned for almindelig skolegang. For sammenligningens skyld er den også flyttet i 2015-regnskabet. Kulturskolen flyttede fra deres egen bygning på Lundbakvej i Pandrup til Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt samt til Jetsmark Skolecenter, afdeling Pandrup i Skolens varmeforbrug er steget, men ikke elforbruget. Kultur- og Erhvervscenteret indgår ikke i CO 2 -regnskabet. nes andel af de kommunale bygningers varmeforbrug udgør 47 % i 2016 og 10 % af elforbruget (se figurerne på side 11 og 12). Kategorien kulturinstitutioner - indeholdende kulturskolen og bibliotekerne har mindsket varmeforbruget med 3,6 %, mens elforbruget er mindsket med 23,6 % - det giver en samlet CO 2 -reduktion på 18,3 % siden Som tidligere nævnt flyttede kulturskolen fra Lundbakvej til Pandrup skole i 2016, hvilket er medvirkende til det store fald. Desuden fik biblioterne opsat LED-belysning ultimo 15, hvilket tydeligt ses på elforbruget. Således har Brovst bibliotek f.eks. mindsket elforbruget med 41 % i 2016 sammenlignet med 15. I kategorien lukkede skoler / borgerhuse er CO 2 -udslippet faldet med 12,7 %, varmeforbruget er faldet med 12 % og elforbruget er faldet med 20,6 %. En af årsagerne hertil er Ulveskov Skole, der som nævnt lukkede som en del af Aabybro Skole i sommeren Hvad angår den kategori indeholdende daginstitutioner er deres CO 2 -emission faldet med knap 2 %, her er det varmeforbruget der er faldet med 3,4 %, mens elforbruget er faldet 1,4 %. -kategorien har mindsket CO 2 -udslippet med 2,5 %. Her er både varme- og elforbrug faldet, med henholsvis 0,7 % og 4,4 %. Specialinstitutions-kategorien har reduceret CO 2 -udslippet med 4 %. Varmeforbruget er faldet med 8,6 %, hvorimod elforbruget er steget med 1,6 %. Bofællesskabet Skipper Clement i Aabybro lukkede i maj, hvilket er en af årsagerne til kategoriens reducerede varmeforbrug. Jammerbugt Kommune År 2016

6 Kategorien indeholdende idrætsanlæg har reduceret CO 2 -udledningen med knap 2 %. Varmeforbruget er faldet med 12 % og elforbruget med 6 %. Det er Gjølhallen, der har reduceret forbruget en del. Kategorien med andre kommunale bygninger, hvori tandklinikkerne bl.a. er, har reduceret deres CO 2 -udledning med 10 %. En af årsagerne hertil er, at Brovst og Fjerritslev tandklinikker har reduceret åbningstiden til hver anden uge, således at de nu holder åbent på skift, en uge ad gangen. Fjerritslev tandklinik har dog taget et rum mere i brug, og har derved ikke reduceret deres elforbrug lige så meget som Brovst tandklinik har. Varmeforbruget er faldet med 7,6 % og elforbruget med 0,7 %. Tekniske anlæg Kategorien er har øget CO 2 -udslippet med 12 %. Både elforbrug og varmeforbrug er steget, henholdsvis 3,8 og 20,8 %. Renseanlægget i Aabybro, på Viaduktvej 30, der lukkede sidste år er blevet til en stilleplads for materielgårdene, og der er derved påbegyndt et varmeforbrug, hvilket er årsagen til den store stigning i varmeforbrug, men har omvendt reduceret elforbruget voldsomt, idet et renseanlæg selvfølgelig bruger væsentlig mere strøm, end en stilleplads for en materielgård gør. Fjerritslev materielgård har igen oplevet et fald i varmeforbruget, hvilket skønnes skyldes overgangen i eldreven varmenpumpe, som omtalt i sidste års rapport. n i Aabybro blev i 2016 lavet om til administration for genbrugspladsen i Brovst, og er derfor flyttet over i den kategori, men sammenlignet med dens funktion i Kategorien Genbrugspladser har mindsket CO 2 -udslippet med 10,3 %. Dette skyldes hovedsageligt Fjerritslev genbrugsplads, der fra september 2015 begyndte at indberette hele pladsens elforbrug, og ikke kun bygningens, hvilket gav en voldsom stigning i elforbruget. Dette forbrug er igen kun opgjort på bygningsniveau, hvilket er årsagen til det store fald på 44 %. Genbrugspladserne fået en bygning mere, idet, som nævnt ovenfor, materielgården i Brovst overgik til admninistration for genbrugspladserne, de har øget elforbruget markant. Kategorien Renseanlæg har mindsket deres CO 2 -udledning med 9,3 %. Som nævnt i regnskabet fra 2015 lukkede Aabybro Renseanlæg pr. 1. februar 2015, og Pandrup Renseanlæg overtog Aabybro Renseanlægs mængder derved øgede renseanlægget sit forbrug med 16 % i 2015 regnskabet. Derfor er deres elforbrug faldet i år med 9,1 %. Kørsel CO 2 -udledningen fra Vej og Parks kørsel er steget siden Dette kan skyldes at Vej og Park har fået flere opgaver, der geografisk ligger placeret længere væk end sidste år. CO 2 -udledningen fra plejepersonalet kørsel er som følge af aftalen med Toyota om flere hybridbiler igen faldet. I 2016 blev de sidste 16 blier leveret, således at aftalen nu er fuldt implementeret. Hvad gør vi for at nedbringe forbruget? I 2016 blev der opsat LED-belysning på en række skoler, heriblandt Brovst og Nørhalne skoler, samt på Aabybro tandklinik. Derudover er der investeret i varmestyring på et par børnehaver og en ny styring af ventilationen på Fjerritslev Skole. Disse projekter har alle en tilbagebetalingstid på 10 år eller derunder, og er investeringer der hurtigt ses på forbruget - således giver de LED-projekter, der er opsat i 2016 en samlet kwh-besparelse på knap pr. år. Ultimo 2015 blev der installeret LED-belysning på bibliotekerne (med undtagelse af Aabybro Bibliotek, da det senere flyttede adressse), Fjerritslev administrationsbygning, Børnehaven Gl. Dalhøj og Børnehaven Aaby, Anlægsvejen. Det ses tydeligt i elforbruget, der på både Brovst og Pandrup bibliotek er reduceret med henholdsvis 41 og 36 %. Dette er sket, som et led i planen om at 30 % af den kommunale bygningsmasse skal have installeret LED-belysning inden udgangen af de 30 % er opnået. Hybridbiler Hjemmeplejen havde allerede 18 hybridbiler i deres flåde, og yderligere 24 hybridbiler blev leveret i De sidste 16 stk. blev som nævnt ovenfor leveret i Det vil, når aftalen er fuldt implementeret, spare kommunen for 800 kg. CO 2 pr år pr bil. Dette svarer til 31,7 ton pr. år.

7 Hvad kan der gøres fremover for at nedbringe forbruget? I 2017 fortsættes investeringerne i LED-belysning. Derudover investeres der i varmestyring og ventilationsprojekter. Fjernaflæsning og aktiv styring planlægges som nævnt videreført til også at omfatte andre bygningstyper. I forhold til forbrug og besparelsespotentialer kan det anbefales at installere fjernaflæsning og at kortlægge og optimere CTSanlæggene på skolerne, idet det er denne del af den kommunale bygningsmasse, der bidrager mest til det samlede varmeforbrug (jævnfør figuren på side 11). Disse projekter er omkostningstunge og kan ikke forventes finansieret via konto for energibesparelser. Jammerbugt Kommune År 2016

8 Det procentuelle forhold i CO 2 -udledningen mellem 2015 og ,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Indeks for udviklingen i CO 2 -udledningen (indeks 2008 = 100) Indeks Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg

9 Det procentuelle forhold i varmeforbruget mellem 2015 og ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Administrationsbygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Indeks for udviklingen i varmeforbruget (indeks 2008 = 100) Indeks Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Jammerbugt Kommune År 2016

10 Det procentuelle forhold i elforbruget mellem 2015 og Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Indeks for udviklingen i elforbrug (indeks 2008 = 100) Indeks Administrationsbygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg 10

11 Fordelingen af CO2-udledning efter type bygning Genbrugspladser 1% Vejbelysning 17% Administrationsbygninger 8% 26% Rensningsanlæg 18% 2% Andre kommunale bygninger 3% 3% 3% 2% 8% Borgerhuse (lukkede skoler) 5% 4% Fordelingen af varmeforbrug efter type bygning (MWh) Andre kommunale bygninger 4% 3% 5% 4% 2% Administrations-bygninger 9% 4% 15% 47% Borgerhuse (lukkede skoler) 7% Jammerbugt Kommune År

12 Fordelingen af elforbrug efter type bygning (MWh) Renseanlæg 46% Administrations-bygninger 13% 10% Borgerhuse (lukkede skoler) 2% 9% Genbrugspladser 1% 2% Andre kommunale bygninger 2% 5% 5% 2% 3% 12

13 Jammerbugt Kommune År

14 Skematisk oversigt over CO 2 -udledning og varmeforbrug fordelt på type bygning Samlet CO 2 -udledning fra el & varme (ton CO 2 /år) CO 2 -udledning fra varme (ton CO 2 /år) Varmeforbrug (Mwh/år) Kommunale bygninger i alt Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Fritids- og ungdomsklubber Andre kommunale bygninger Tekniske anlæg i alt Rensningsanlæg Genbrugspladser Vejbelysning I alt for hele kommunen CO 2 -udledning fra benzin og diesel (ton CO 2 /år) Tjenestekørsel i alt 847 Plejepersonalekørsel 138 Leaset bil 2 Privat bil Vej og park 706 Firmakøretøj 165 Privat bil Skematisk oversigt over CO 2 -udledning, sammenlignet med tidligere regnskaber 2008 samlet CO 2 -udledning fra el og varme (ton CO 2 /år) 2015 samlet CO 2 -udledning fra el og varme (ton CO 2 /år) 2016 samlet CO 2- udledning fra el og varme (ton CO 2 /år) % forhold mellem 2015 og 2016 % forhold mellem 2008 og 2016 Kommunale bygninger i alt ,3-17,5 Administrationsbygninger ,6 1, ,3-33,9 Borgerhuse (lukkede skoler) ,7 Fritids- og ungdomsklubber ,9-14, ,9-19, ,5-25, ,1 17, ,3 50, ,9-54,5 Andre kommunale bygninger ,1 52,0 Tekniske anlæg i alt ,3-26, ,3 0,6 Rensningsanlæg ,3-25,9 Genbrugspladser ,3 8,9 Vejbelysning 1293, ,2-29,7 14

15 Skematisk oversigt over CO 2 -udledning og elforbrug fordelt på type bygning CO 2 -udledning fra el (ton CO 2 /år) Elforbrug (Mwh/år) Kommunale bygninger i alt Administrationsbygninger Borgerhuse (lukkede skoler) 0 1 Fritids- og ungdomsklubber Andre kommunale bygninger Tekniske anlæg i alt Rensningsanlæg Genbrugspladser Vejbelysning I alt for hele kommunen Skematisk oversigt over relativ CO 2 -udledning, pr. ansat og pr. indbygger Relativ CO2- Pr. ansat Pr. indbygger udledning pr. ansat CO 2 - CO 2 - CO 2 - CO 2 - CO 2 - og pr. indbygger 2016 udledning udledning udledning udledning udledning fra varme fra el (kg fra benzin fra varme fra el (kg (kg CO 2 /ansat og diesel (kg CO 2 / CO 2 CO 2 /ansat/ /år) (kg CO 2 / indbyg- /indbygår) ansat/år) ger/år) ger/år) CO 2 - udledning fra benzin og diesel (kg CO 2 / indbygger/år) Kommunale bygninger 753,2 502,3 50,8 33,8 Tekniske anlæg 27,5 391,7 1,9 26,4 Vejbelysning 350,0 Tjenestekørsel 325,8 22,0 I alt 780,8 1244,0 325,8 52,6 60,2 22,0 Ansatte 2600 Indbyggere Jammerbugt Kommune År

16 Forudsætninger for CO 2 -beregningen Der er medtaget 84 kommunale bygninger i Jammerbugt Kommunes CO 2 -regnskab, derudover indgår kommunens gadelys i regnskabet. Fjernvarmeforsyningen i Jammerbugt Kommune består af 12 værker. 6 værker er naturgasfyrede, 1 er på naturgas/ solenergi, 4 er flisfyrede og V. Hjermitslev varmeværk (biogas og bioolie) er lukket, og byen får nu varme vha.træpiller, som derfor stadig regnes for at være CO 2 -neutrale, på samme måde som biogas og bioolie. Emissionsfaktorerne fra fjernvarmen er beregnet efter værkernes oplyste varmeproduktion og ledningstab samt brændselstype i Ved elforbrug er der brugt den i 2008 angivne standardværdi for vestdanmark på 0,449 kg CO 2 /KWh. Denne standardværdi vil blive brugt hvert år, for at kunne sammenligne CO 2 -udledningen fra el år for år. Plejepersonalet har som nævnt fået hybridbiler af mærket Toyota Yaris. De udleder 75 g. CO 2 pr. km. De resterende biler er dieseldrevne, og er både 1,4 og 2,0 motorer. Modellen på 1,4 l. udleder 99 g. CO 2 pr. km, og det antages at de modeller på 2,0 l. på udleder 120 g. For de dieseldrevne biler er der derfor regnet med et gennemsnit på 109,5 g. Det forventes at hver bil kører pr. år. CO 2 emissionen fra plejepersonalets kørsel i egne biler er beregnet ud fra, at FDM har skønnet gennemsnitsalderen for personbiler i 2007 til 9,1 år. Det betyder, at den gennemsnitlige CO 2 -udledning fra privatbiler kan sættes til ca. 178 g. pr. km (Teknisk baggrundsrapport fra Danmarks Naturfredningsforening, pkt. 4.3). CO 2 -emmisionen fra Vej og Parks biler er beregnet ud fra oplysninger om hvor mange liter brændstof Vej og Park har købt, ganget med en emissionsfaktor for diesel og benzin. Befolkningstallet i kommunen er fra Danmarks Statistik. Antal ansatte i kommunen er lig med antal årsværk. 16