WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

Transkript

1 WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG ASSISTENT

2 PROGRAM FOR WORKSHOP Velkomst Inklusion og eksklusion i relation til små udsatte børn og deres forældre Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. Deltagelse og kompetence samarbejde som potentiel barrierebryder Lars Ladefoged, ph.d.- stipendiat Debat i plenum Fremadrettede anbefalinger til forskning, praksis og myndighedsarbejde

3 INKLUSION OG EKSKLUSION I RELATION TIL SMÅ UDSATTE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d.

4 INKLUSION OG EKSKLUSION I RELATION TIL SMÅ UDSATTE BØRN OG DERES FORÆLDRE Samfundsmæssigt niveau: Velfærdsstaten, social-, sundheds- og uddannelsesmæssige beslutninger Institutionelt niveau: Velfærdsstatens professioner Børne- og forældreniveau

5 Hvordan kan vi forstå inklusion? Inklusion kan anskues som en social praksis, der konstituerer sig selv gennem både inklusions- og eksklusionsprocesser (Hansen, 2009, 2012). Social praksis forstås her som en praksis, der både producerer og reproducerer normer, værdier og rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer, der fører til specifikke sociale regler (Lave & Wenger, 2003; Bourdieu & Wacquant, 1996; Hansen, 2014, Petersen & Hansen in prepp).

6 UDSATTE BØRN OG DERES FORÆLDRE Mathiesen (1999) anvender begrebet sociale nødsituationer, der er karakteriseret ved et fravær af udviklingsbetingelser. Denne anvendelse af begrebet rummer en forståelse af børns problemer som knyttet til deres aktuelle konkrete deltagelse i deres liv og søger således derigennem at overskride determinerende og statiske forståelser af såvel tyngden som omfanget af udsatte børns livs- og udviklingsbetingelser. Mathiesen (1999) anvender begrebet pædagogiske nødsituationer, der henviser til, at barnets livssituation er karakteriseret ved et fravær af udviklingsbetingelser. I denne forståelse fokuseres der på barnets omsorgsrelationer som en basal udviklingsbetingelse, og det stiller krav til, at der på samme tid fokuseres på barnets mulighedsbetingelser for at udvikle omsorgsrelationer frem for at se på barnets sociale udsathed som en statisk tilstand

7 FORSKNINGSFELTET KNYTTET TIL UDSATHED TO DOMINERENDE FORKLARINGER Den strukturelle forklaringsramme angiver børns udsathed i relation til forældrenes socio-økonomiske placering i samfundet (SES) og trækker overvejende på samfundsøkonomiske og politiske forhold. Her udpeges beskrivelser af en opvækst præget af fattigdom, dårlige boligforhold, forældres mangelfulde uddannelse, samt manglende, eller lavtlønnet arbejde, herudover etnicitet, kultur og racetilhørsforhold (især for de amerikanske studier). Den individuelle forklaringsramme trækker på psykologiske og psykiatriske årsagsforklaringer, hvor barnets udsathed analyseres i relation til barnets adfærd (f.eks. testet gennem psykometriske testmetoder og diagnosebeskrivelser). Her udpeges barnets adfærd, som den primære årsagsforklaring på barnets udsatte livssituation.

8 ANALYSE AF INKLUSION OG EKSKLUSION 1. De udsatte børn og forældres livsvilkår og udviklingsmuligheder 2. Den sociale praksis, i dette tilfælde sundhedsplejen og daginstitutionen og børnenes/forældrenes relationer til denne praksis 3. De professionelles organisering af denne praksis og deres kompetencer til at arbejde i denne praksis.

9 Deltagelse & kompetence - samarbejde som potentiel barrierebryder Lars Ladefoged, ph.d.-stipendiat laje@edu.au.dk

10 Sundhedspleje og daginstitution i Tingbjerg Kendetegn ved området: Er overordnet betragtet som et særligt udsat boligområde Primært beboet af familier med anden etnisk oprindelse end dansk Høj andel af såkaldte type C daginstitutioner (Petersen, 2009; Petersen & Ladefoged, 2015) Særligt fokus på den styrkede indsats: Sundhedsplejens øgede besøgsfrekvens i familierne Øget samarbejde med daginstitutionerne i området

11 Forståelser af udsathed i området Udsathed er ikke særskilt forbundet med etnicitet I stedet er der tale om forskellige former for udsathed, når denne træder frem Etnisk danske Etniske minoriteter Enlige mødre Manglende uddannelse Overførselsindkomst Fraværende fædre Manglende overskud eller lyst til at fokusere på barnets sundhed, trivsel og udvikling Kulturelt betinget udsathed Særligt udfordret omkring 8 måneders alderen Mødre med begrænset viden om barnets kognitive til tilknytningsmæssige udvikling Mødre der ikke er bekendte med betydningen af daginstitutionen, og derfor ikke benytter muligheden

12 Hvorfor daginstitution? Vi ved blandt andet at: Børn som har været i daginstitutioner af høj kvalitet klarer sig bedre i deres efterfølgende skolegang. De har blandt andet højere koncentrationsevne og de deltager bedre i undervisningen (Christoffersen et al., 2014) Udsatte børn profiterer af den tidlige pædagogiske indsats, som daginstitutionen tilbyder. Det gælder særligt deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling (Petersen, 2006) ligesom sprogudvikling af tosprogede børn er en væsentlig opgave (Jensen et al., 2012; Petersen & Ladefoged, 2015).

13 Hjemmepasning som barriere for inklusion Problemet er aktuelt i området af flere årsager: Hjemmepasning er et kommunalt tilbud om at passe eget barn plus et - under tre år Nogle af disse børn færdes primært i netværk, hvor sprogudviklingen er præget af modersmålet Sammenholdt med, at sundhedsplejebesøg er et tilbud ikke en pligt er der børn, som typisk ikke ses af andre end familien fra de er 8 måneder og indtil de starter i børnehave Det er særligt problematisk vedrørende understimulerede børn Det er også et problem omkring sprogudvikling

14 Potentiel (sprog)-barriere for inklusion Sundhedspleje 0-8 måneder (prænatale indsatser) Ingen dansk sprogudvikling Vuggestue - Børnehave Social udviklingslogik Folkeskole (uddannelse/erhverv) Omsorgslogik Kompetence Deltagelse Læringslogik Forebyggelse Tidlig indsats Kompetence fører til deltagelse omsorg - læring kompensation udvikling socialisering sprogudvikling Livslang læring Demokrati Deltagelse fører til kompetence Læs mere om velfærdspolitiske rationaler, deltagelse og kompetence i Ljungdalh (2015)

15 En styrket indsats med afsæt i samarbejde Udvalgte gevinster ved den styrkede indsats: Sundhedsplejen kan afmystificere daginstitutionen det handler ofte blot om oplysning Sundhedsplejens deltager i tre-måneders samtalen og bidrager med et mere samlet billede af barnet Pædagogerne har fået bedre kendskab til sundhedsplejerskerne og deres funktion Øget frekvens af hjemmebesøg giver mere tid til konkrete anvisninger, råd og vejledning f.eks. omkring betydningen af daginstitutioner

16 Fremadrettede anbefalinger Ekstra hjemmebesøg gør en forskel for udsatte familier Fastholdelse og videreudvikling af mødregrupper gerne faciliteret af sundhedsplejenkan potentielt styrke mødrenes viden om deres børns udvikling Flere og særskilte indsatser for fædre kan være netværksskabende for fædre med anden etnisk herkomst end dansk Øget samarbejde kan potentielt styrke indsatsen overfor udsathed, og nedbryde eventuelle barrierer for inklusion

17 Forslag til diskussion Hvad er de største barrierer for samarbejde I oplever? Benytter I jer af særlige tiltag til at styrke samarbejde og/eller inklusion? Hvad bør forskningen interessere sig særligt for fremover? Hvilke anbefalinger skal vi tage med os videre herfra, i relation til forskning, praksis og myndighedsarbejde?

18 Links til publikationer Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier Forsknings- og vidensopsamling _Sundhedspleje_i_udsatte_boligomraader_-_web_-_2015.pdf Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier Forskningsrapport _Sundhedsplejens_indsatser_og_betydning_i_arbejdet_med_smaa_udsatte_boern_og_fa milier-_web.pdf

19 Referencer Christoffersen, M. N., Højen-Sørensen, A-K., Laugesen. L. (2014) Daginstitutionens betydning for børns udvikling En forskningsoversigt. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Jensen, N. R., Petersen, K. E., Wind, A. K. (2012) Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto-lignende områder. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Ljungdalh, A. K. (2015) Velfærdspolitiske rationaler i arbejdet med børn og unge. I: Petersen, K. B. (red.) Perspektiver på inklusion. København: DPU, Aarhus Universitet, Cursiv, 17. Petersen, K. E. (2006) Daginstitutionens betydning for udsatte børn En forskningsoversigt. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Petersen, K. E. (2009) Omsorg for socialt udsatte børn. En analyse af pædagogers kompetencer og pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i daginstitutionen. Ph.d.- afhandling. Institut for Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Petersen, K. E., Ladefoged, L (2015) Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

20 AARHUS UNIVERSITET