Referat af møde i Børne- og Familienetværket mandag den 25. februar 2008

Transkript

1 Referat af møde i Børne- og Familienetværket mandag den 25. februar Velkommen v/hanne Dollerup og Charlotte Veilskov Friis Charlotte bød velkommen til VISO og Ishøj kommune. 2. Oplæg og erfaringsudveksling vedrørende brug af VISO v/faglig leder, Marianne Engbo fra VISO. Kort oplæg fra VISO om hvilke sager de har haft indtil videre, samt konkrete eksempler. Det forventes at mødedeltagerne selv tager eksempler med, således at der kan ske en konkret forventningsafstemning om tilbud og karakteren af hjælp. Faglig leder Marianne Engbo og kontorchef Else Frydensberg holdt oplæg om VISO. VISO ønsker at give et oplæg om, hvad VISO er og hvad, det kan brugs til. Der var en kort præsentationsrunde af netværkets medlemmer for at give VISO et overblik over kommunerne og deres ansvarsområdet. VISO vil gerne høre mere om os og vores behov som kommuner. VISO vil gerne vide hvor skoen trykker og om vores erfaringer ved brug af VISO er der behov for justeringer? VISO har eksisteret ca. et år, så de er ikke fuldt etableret endnu. VISO s ønske er at være til nytte for kommunerne samtidig med, at de kan støtte brugerorganisationerne på bl.a. handicapområdet for at understøtte bevarelsen af de specialiserede faglige miljøer, og derved sikre de specielt udsatte borgere. VISO er organiseret under Servicestyrelsen og er delt op i: Center for Social Serivice og VISO Center for Social Service bidrager til kvalificeret og optimal løsning af de sociale serviceopgaver. VISO består af den nationale viden og specialrådgivningsorganisation, som bistår kommunerne og borgerne med gratis vejledende specialrådgivning og udredning. VISO består af 39 medarbejdere - flest socialrådgivere. Herudover er der ansat pædagoger, ergoterapeuter, jurister, Cand. Scient.pol. er, specialundervisningslærere, en neuropsykolog og administrativt personale. VISO er en netværksorganisation, som består af et leverandørnetværk, den centrale enhed (VISO) og videnscentre. VISO skal kunne formidle og samle viden. Typer af henvendelser: Det er typisk kommuner, der henvender sig til VISO. Kommunerne står for ca. 60% af henvendelserne. De resterende 25% er fra borgere og 15% fra private institutioner og regionale tilbud. Der efterspørges ofte, det der svarer til de tidligere amters specialrådgivning i enkeltsager. VISO peger ikke på konkrete tilbud mv., men de kan foreslå type af behandling mv. VISO råder til at gå på tilbudsportalen, når der skal søges tilbud til børn/unge. Det er kommunen, der har beslutningskompetencen, men VISO er med til at kvalificere kommunens beslutning. VISO har også en vejviserfunktion til f.eks. borgere, som ikke kender systemet, hvor der kan rettes henvendelse, hvis borgeren f.eks. er utilfreds med ydelser/sagsbehandler mv. Langt den største del af henvendelserne er fra kommunerne om specialviden. Sagsgang: Sagen modtages i den centrale enhed, der kigger på mulige leverandører. Er det en kommune, der henvender sig, vil det ske via dialog mellem VISO og kommunen. Når forventningerne er afstemt, finder VISO en leverandør til opgaven. Derefter laves en konkret aftale om, hvad der skal leveres af rådgivning/udredning. Herefter er VISO principielt ude af billedet. Når arbejdet er afsluttet, udarbejdes der en rapport til kommunen, VISO får en kopi til orientering. 13. marts af 6

2 VISO har et har et tilbud om rådgivning til alle relevante fagpersoner f.eks. sagsbehandlere, støtte/kontaktpersoner mv. Der var spørgsmål til, hvor grænsen går i forhold til borgerhenvendelser. Borgere kan få støtte og rådgivning er de utilfredse/ønsker at klage, henvises de til den normale sagsgang for klager. Der er altid særlig opmærksomhed på borgerens kontakt til kommunen. Der gøres meget for at rådgivningen gives i samarbejde med kommunen. Det vil blive en meget overordnet rådgivning i sager, hvor kommunen ikke er inddraget. VISO har lempet i forhold til definitionen på de komplekse sager. Der har været 2700 henvendelser (både børn/unge og voksenområdet) på ca. 13 mdr. Ikke alle disse henvendelser er gået videre til leverandører. Mange henvendelser klares via telefonisk dialog mellem central enhed og henvender. Der var spørgsmål til, hvad VISO skal bruge af baggrundsmateriale for at tage en sag op. VISO har brug for en sagsfremstilling/faglig vurdering noget at forholde sig til dette kan f.eks. være en 50 undersøgelse. VISO har behov for at vide, hvad det er vi har brug for. VISO råder til telefonisk henvendelse i første omgang. Der er altid en vagt på. En del af henvendelserne vedrører sociale sager vedrørende seksuelle overgreb, familier med anden etnisk baggrund mv. Der er ofte rådgivning til barn, forældre og sagsbehandlere vedrørende handicappede og udsatte børn, ofte har barnet været gennem børnepsykiatrisk afdeling, hvor der ikke er stillet en diagnose. VISO udarbejder ikke en udredning uden, det er kommunen, der har bedt om det. Der var spørgsmål til om leverandører giver kommuner besked på om en sag eventuelt skulle have været hos VISO der er ingen faste aftaler, men flere leverandører opfordrer til at kommunen kontakter VISO, hvis det er en meget kompleks sag. VISO skal have samtykke fra borgeren for at gå ind i sagen. Borgeren kan henvende sig anonymt, men kommunen kan ikke henvende sig uden borgerens samtykke. VISO giver rådgivning i konkrete enkeltsager. Ankestyrelsen ser en VISO udredning som en forlængelse af en 50 undersøgelse ved tvangssager. Der er anbringelsessager, hvor borgeren ikke ønsker VISO inddraget, men efter beslutning om tvang er taget, kan sagsbehandlerne rette henvendelse til VISO uden forældrenes samtykke. Der var drøftelse af kurser, undervisning og temadrøftelser især i forhold til ADHD. Temadrøftelserne ønskes for at få et fælles grundlag for kommunerne også i forhold til hjemmetræning af hjerneskadede børn. VISO har tæt samarbejde med departementet bl.a. omkring strategi om ADHD. VISO ønsker at komme igen til Børne- og Familienetværket med jævne mellemrum, for at have tæt dialog og for at følge udviklingen på området. VISO kommer også gerne ud til den enkelte kommune til drøftelser, også gerne af konkrete sager. Efter VISO var gået blev punktet afsluttet med en drøftelse af VISO s tilbud om at komme igen. Der var enighed om, at det er en længere proces, vi alle skal igennem for at lære at bruge VISO. VISO var meget lydhør over for vores behov og ønsker. Det er væsentligt, at vi klæder VISO på til udarbejdelse af strategier for konkrete diagnoser. Det må være vores opgave som netværk at være med til at påvirke og øge indflydelse. Der blev efterlyst en evaluering af tilbudsportalen, hvem står for det? Hanne og Trine stiller spørgsmål til VISO og følger op på næste møde i netværket. 3. Opfølgning på praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen v/charlotte Veilskov Friis Vi drøfter konklusionerne fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse Anbringelse af børn og unge er der behov for, at vi stiller skarpt på noget i fremtiden. Er vi enige i det billede pressen tegner af området, kan vi ligge en strategi for reaktion også set i lyset af ministerens handlemønster i forhold til øget kontrol, uddannelse mv. Praksisundersøgelsen er vedlagt som bilag. 13. marts af 6

3 Charlotte Veilskov Friis opfordrede til, at drøftelsen bliver med fokus på vores eget billede af området. Hvidovre kommune har været med til at levere materiale til rapporten. Hvidovre oplever ikke at have været nok inddraget i udarbejdelsen af rapporten. Deres kommentarer er ikke blevet indarbejdet i den endelige rapport. Rapporten giver anledning til gode drøftelser i rådgivergrupperne i kommunerne, rapporten kan bruges til at få en god proces i gang. Er der noget vi skal kigge efter i sømmene. I forhold til pressen er det interessant at få pressen til at sætte den positive historie på dagsordenen. Halsnæs kommune har haft en helside artikel i Frederiksborg Amts Avis om en sagsbehandlers dagbog for at sætte fokus på sagsbehandlerens arbejde. Rapporten har kun været i medierne en dag, og faktisk er 98% af sagerne i orden. Det er væsentligt at påpege, at Ankestyrelsen var kun uenig i 3 afgørelser ud af 143. Som følge af rapporten skal Karen Jespersen på besøg i Rødovre kommune for at følge en sagsbehandlers arbejde en dag. Rapporten er med til at sætte fokus på skriftlighed i sagsbehandlingen, som bl.a. tvinger os til at komme igennem alle aspekter i sagen. Ishøj kommune har iværksat kursusforløb om 50 undersøgelsen, så undersøgelsen udarbejdes før, der drages konklusioner i sagen. Den sætter samtidig fokus på balancegangen mellem skriftlighed og sagsbehandlerpraksis. En måde at øge indflydelse på i forhold til kravstilleren - ministeriet mv. er at komme med input til, hvad der måles på. Hvis vi hører, der skal udarbejdes nye lovforslag, kan vi som netværk melde aktivt ind med forslag. Der kan evt. rettes henvendelse til Ankestyrelsen, om det i fremtiden er muligt at skrive ud fra den anerkendende vinkel i stedet for at fokusere på fejl og mangler. Der var en drøftelse af, hvad vi kan gøre for at sikre faglighed og kvalitet i sagsbehandlingsarbejdet, kan de nye sagsstyringssystemer hjælpe? Der blev stillet forslag om en faglig drøftelse med ministeriet, KL, Ankestyrelsen mv. 4. Forældrebetaling for special-dagtilbud (Specialbørnehaver og special SFO) v/hanne Dollerup. Opfølgning på henvendelse og svar fra Velfærdsministeriet. Vedlagt eksempel på fortolkning Friplads i specialgrupper fra Halsnæs Kommune. Der blev udleveret et redigeret notat fra Halsnæs kommune om fortolkning af Friplads i specialgrupper. Det redigerede notat vedlægges referatet. 5. Nyt fra KKR v/hanne Dollerup Inspirationsnotat vedr. strategier på social- og specialundervisningsområdet. Bilag vedlagt. Inspirationsnotatet indeholder strategier i forhold til de samarbejdsaftaler, der ligger på området. Der drøftes bæredygtighed, nærhed, specialisering mv. samt bilaterale aftaler og regionsaftaler. Netværk 4 og 5 (på specialundervisningsområdet) er ved at indgå samarbejdsaftale for at dække hele området. Hvert netværk er nødt til at tage drøftelsen. Det er svært at tage stilling, da der ikke er fuldt overblik over, hvilke pladser, der er brug for. Det er en udfordring, hvis de højst specialiserede pladser lukkes ned. Vi kan ikke forvente, at politikerne tager stilling, men det må forventes, at der indgås samarbejdsaftaler. Foreløbig har der været flere drøftelser på specialundervisningsområdet, der skal ligeledes tages en drøftelse på det sociale område. 13. marts af 6

4 Hovedpunkter fra mødet i Udvalget for Børn- og Kultur den 14. december Der har været drøftet specialundervisning og visitation. Sundhedsaftaler inddrager 0-18 års området. Det skal afklares på direktørniveau, hvorledes det skal indgå. 1. maj redegørelsen. Der blev uddelt en oversigt over redegørelse, rammeaftaler og sammenfatninger som kommuner og regioner skal udarbejde, samt bemærkninger hertil. Der er et håb om, at det i fremtiden bliver lettere at indberette. Mange kommuner har valgt DUBU fra, men det kan eventuelt tages om på et senere møde, om der findes en lettere måde at indberette på. Notat uddelt på mødet sendes ud med referatet. Pixiudgave af regeringsgrundlaget. Bilag vedlagt. Der var fremsendt en sammenskrivning af regeringsgrundlaget på børne- og kulturområdet til inspiration. Der var spørgsmål til familievejledning til familier med handicappede børn. 6. Ny lovgivning Servicepunkt v/charlotte Veilskov Friis Intet nyt. Lovforslag om hjemmetræning af handicappede børn blev drøftet. Der er mange dilemmaer, og det er en meget dyr foranstaltning. Forældreansvarsloven giver også udfordringer i forhold til samtykke og internationale forpligtelser, dette punkt sættes på til et kommende dagsorden. Børne- og Kulturchefforeningen har meldt ind i forhold til regelforenkling. 7. Puljer fra Socialministeriet Servicepunkt v/charlotte Veilskov Friis Er der kommuner, der har aktuelle projekter i gang? Oversigt over puljer er vedlagt som bilag. Der var intet til dette punkt. 8. Punkter til kommende møder Har lagt punkter ind fra BKF foreningen. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov på et tidligere var denne under ny lovgivning. Der blev foreslået et oplæg. Tilbud på ungeområdet Hvad gør vi med børn over 17 år, som ikke vil samarbejde. Der har været en dialog med ankenævnet og der foreligger en grundig beskrivelse. Koordinatorer ungdomssanktioner Oplæg om familieværksted, hvor familierne kan komme ind fra gaden v/susanne Bloch Jespersen Hillerød Kommune. Rådgivende tilbud til familier f.eks. PMT, herunder Campbell instituttets evaluering af metoder. Hvordan går det med udarbejdelsen af den nye psykiatriaftale mellem kommunerne og regionen, efter den gamle aftale med amtet er ophørt netværksregi. Erfaringsudveksling på drift af kommunale døgninstitutioner v/jeanette Poulsen fra Gentofte Kommune (2008) Nyt værktøj til sagsbehandlere DUBU Metode og it-system til udsatte børn og unge. Ledelsesnotat i et tværfagligt felt. Lean drøftelser. Erfaringsudveksling vedr. faglige fora for afdelingsledere. Nedenfor 5 fokuspunter fra Børne- og Kulturchefforeningen: Attraktive arbejdspladser: 13. marts af 6

5 Uddannelse og efteruddannelse Arbejdets indhold og omfang Tværfaglighed sammenhæng mellem social,- special- og normalområde Distrikts- og økonomimodeller, der motiverer til inkluderende løsninger Fortsat fokus på opgaver, som er overtaget fra amterne: Fastholdelse af kvalitet i opgaveløsningen Indholdsmæssig og organisatorisk sammenhæng til øvrige kommunale opgaver Børnehandicapområdet - her under familievejledning VISO bidrage til udvikling og kommunal anvendelse Samarbejde mellem kommuner og med regionen om opgaveløsningen Udviklingsråd Dokumentation i forhold til opgaveløsningen på området: Praksisundersøgelse Anbringelsesstatistik Kvalitetsreform DUBU Afbureaukratisering af det sociale børne-/ungeområde. Forældrenes evne til at tage ansvar for deres eget og deres børns liv. Forældreansvarsloven giver udfordringer i forhold til samtykke og internationale forpligtelser, dette punkt sættes på til en kommende dagsorden. Oplæg om regelforenkling. 9. Eventuelt Herunder vært for mødet i den 17. september Værten for mødet i september bliver Rudersdal kommune. Der blev stillet forslag om, at værtskommunen altid giver et kort oplæg om deres kommune, særlige tiltag mv. Charlotte tog opfordringen op og fortalte kort om Ishøjs nye centerstruktur. Centerstrukturen betyder, at kommunen er opdelt i 15 centret i modsætning til de gamle forvaltninger. Kommunen har udarbejdet en undersøgelse af underretningerne, hvad gør man, når man modtager en underretning. Der er ansat en sociolog, der kan følge op på tallene på området. Undersøgelsen kan punktere myten om at Familiecentret ikke handler på underretningerne, men sætter også fokus på en utilstrækkelig dialog mellem Familiecenter og skoler/institutioner. Ishøj kommune har også oplevet rekrutteringsproblemer, så der er ansat 5 rådgivere med anden faglig baggrund; pædagoger fra døgnområdet, cand.mag. og bachelor i pædagogik. De nyansatte viser et stort engagement, men stiller store krav til introduktionsprogrammer. Der har været stor personaleudskiftning, de nye rådgivere får en mentor i en 2 mdr. periode, hvor de kobles på en erfaren medarbejder. Der afholdes derudover undervisning i 50 mv. De første erfaringer er overordentligt positive. Det giver god dynamik og en anderledes dialog, når der kommer nye faggrupper i teamet. 13. marts af 6

6 Streetteamet er opnormeret, så det også bruges som støtte- kontaktpersoner og til at sætte fokus på forskellige problemstillinger i små grupper, der tilpasses det aktuelle behov. Der er sat mere fokus på brug af den sundhedsfaglige konsulent. Alle nyansatte har intromøder med konsulenten. Det har resulteret i, at rådgiverne er begyndt at bruge de sundhedsfaglige rådgivere oftere. Derved bliver rådgiverne bedre til at fokusere på børnenes helbredstilstand. Der var afbud fra: Jeanette Poulsen, Gentofte, Elly Mørkeberg, Allerød, Mette Sonniks, Allerød 25. februar 2008/tk 13. marts af 6