ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf *

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf * ean@naevneneshus.dk Kendelse af 31. maj 2018 (J.nr. 17/01578) Afgift pålagt som følge af for sent indleveret årsrapport, stadfæstet Årsregnskabslovens 151 og 152. (Arne Nabe Poulsen, Susanne Nielsen, Jan Uffe Rasmussen) Ved af den 28. september 2017 har B på vegne af selskabets ejer, C klaget over, at Erhvervsstyrelsen under henvisning årsregnskabslovens 151, stk. 3, traf afgørelse om at pålægge ledelsen af A IVS en afgift på kr., da selskabet ikke rettidigt i medfør af årsregnskabslovens 138, stk. 1, 2. pkt. havde modtaget årsregnskabet for perioden 27. oktober december 2016 i henhold til styrelsens påkravsskrivelse af 8. juni Sagens omstændigheder: Årsrapport for A IVS for perioden 27. oktober december 2016 var ikke modtaget i Erhvervsstyrelsen inden den i årsregnskabslovens 138, stk. 1, 2. pkt., fastsatte frist på 5 måneder efter regnskabsårets udløb. På den baggrund sendte styrelsen i henhold til lovens 150 den 8. juni 2017 en skrivelse til selskabets ledelse, direktør C, med påkrav om at modtage årsrapporten senest 20. juni Styrelsen meddelte samtidig i brevet, at såfremt årsrapporten blev modtaget senere, ville ledelsen blive pålagt en afgift for overskridelse af indsendelsesfristen i medfør af årsregnskabslovens Endelig meddelte styrelsen i skrivelsen, at såfremt årsrapporten ikke blev modtaget senest den 6. juli 2017, ville styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet, jf. årsregnskabslovens 150, stk. 3. Den 1. september 2017 anmodede Erhvervsstyrelsen skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

2 - 2 - Erhvervsstyrelsen meddelte ved skrivelse af den 16. september 2016 skifteretten, at selskabet er genoptaget, og styrelsen tilbagekalder derfor anmodningen om tvangsopløsning. Ved skrivelse af 19. september 2017 pålagde styrelsen under henvisning til årsregnskabslovens 151, stk. 3, C at betale en afgift på kr. med henvisning til, at selskabets årsrapport blev indsendt efter udløbet af den frist, styrelsens havde fastsat i skrivelse af 8. juni I en af 28. september 2017 har klager anført: Jeg skriver på vegne af C, som er ejer af A IVS. Han er blevet alvorlig syg og hans regnskab blev derfor indtastet for sent. Se vedhæftede lægeerklæring. I anledning af klagen har Erhvervsstyrelsen i en af ankenævnet indhentet redegørelse dateret den 22. januar 2018 om sagens omstændigheder oplyst blandt andet: Ad ii) Klagesagens forløb I dette tilfælde er klagen af den 28. september 2017 og den dertilhørende dokumentation sendt direkte til Erhvervsankenævnet, uden at klagen forud herfor er behandlet i Erhvervsstyrelsen. Almindeligvis klages til Erhvervsstyrelsen i sager om afgiftspålæggelse. Denne mulighed fremgår af afgiftsmeddelelsen. Eventuelle afslag kan herefter påklages til Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet giver en frist til Erhvervsstyrelsen til at udarbejde en udtalelse med frist den 30. november Idet Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget klagen anmoder styrelsen om, at denne sendes til styrelsen. Erhvervsankenævnet sender klagen til styrelsen den 14. november I denne meddelelse uddyber Erhvervsankenævnet desuden klagen. Erhvervsstyrelsen anmoder om fristforlængelse til udarbejdelse af udtalelse. Erhvervsankenævnet giver fristudsættelse til den 14. december Erhvervsstyrelsen konstaterer, at den tilsendte dokumentation ikke er tilstrækkelig dokumentation til, at styrelsen kan fritage for afgiften. Når Erhvervsstyrelsen modtager klager af den karakter, som klagesagen vedrører, giver styrelsen i henhold til sin praksis en frist til at indsende yderligere dokumentation. Styrelsen kontakter derfor Erhvervsankenævnet med henblik

3 - 3 - på at opnå en fristforlængelse for styrelsens udtalelse, således klager kan få en rimelig frist til at indsende yderligere dokumentation. Erhvervsankenævnet giver derfor Erhvervsstyrelsen en frist til 19. januar 2018 til at udarbejde en udtalelse, således yderligere dokumentation kan indhentes. Klager får derefter en frist til den 12. januar 2018 til at indsende yderligere dokumentation. Klager indsender imidlertid ikke yderligere dokumentation, men anfører alene ved mail af den 28. december 2017, at C er blevet syg og indsender herudover den allerede eksisterende dokumentation. Ad iii) Klagens indhold Ifølge klager foreligger der særlige omstændigheder, som kan begrunde fritagelse for den pålagte afgift, jf. årsregnskabslovens 152. Det fremgår af klagen fra B, at: Han er blevet alvorlig syg og hans regnskab blev derfor indtastet for sent. Se vedhæftede lægeerklæring. Det fremgår af den uddybende mail fra Erhvervsankenævnet, at: Begrundelsen for, at klager har indbragt sagen er, at ejeren, C, er blevet pålagt en afgift iht. årsregnskabsloven på baggrund af for sent indberettet årsregnskab. Klager ønsker afgiftsfritagelse, og mener, at være omfattet af lovens bestemmelser om afgiftsfritagelse på grund af, at der efter klagers opfattelse foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en sådan fritagelse. Klagen begrundes således med sygdom hos C. I en fra klager af 28. december 2017 anføres, at: C har ikke en egentlig lægeerklæring, men den erklæring du fik, fortæller tydeligt hvor dårlig han er blevet. Omkring da han skulle indberette regnskaber, blev hans tilstand forværret og han kunne ikke overskue noget som helst og han glemte alt det han skulle. Den tilsendte dokumentation er ikke en lægeerklæring, men et brev fra X Kommune til C. I brevet beskrives et møde, der blev afholdt den 19. april 2017 i X Kommunes rehabiliteringsteam, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at C tilkendes førtidspension. I indstillingen anføres bl.a.: Under sygemeldingen har det således også været et mål og en forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet Det seneste år mest realistisk i et fleksjob.

4 - 4 - Sagsbehandler oplyser, at der siden sommeren 2016 har været talt om etablering af praktik. Der bliver tilknyttet virksomhedskonsulent og januar 2017 afholdes samtale med henblik på placering af skånsom praktik i hjemmet med velkendte opgaver. C oplever på trods heraf en stærk kroplig reaktion med stigning af sit blodtryk. Sagsbehandler vurderer, at det ikke var forsvarligt at etablere praktikforløbet, i stedet anmodes om lægelige oplysninger i form af LÆ 265. C blev sygemeldt den grundet apopleksi. December 2015 endvidere tilkommet iskæmisk hjertesygdom med ballondilatation og anlæggelse af stent på OUH marts Følges efterfølgende ved hhv. kardiologisk amb. Og neurologisk klinik. C starter et længevarende genoptræningsforløb den , som afsluttes Forløbet afsluttes da funktionsniveauet vurderes, at være stationært. I konklusionen vurderer ergoterapeut, at det ikke er ses realistisk, at C bliver i stand til at passe et arbejde igen. Der henvises til journal af den og status af den fra Træning og forebyggelse. I psykologisk undersøgelse af den beskrives, at det kognitive funktionsniveau her 1½ år efter genoptræning må forventes stabiliseret. Sundhedskoordinator vurderer ud fra oplysningerne, at der ses kognitive følger efter apopleksi med betydelige defekter trods et ihærdigt og langvarigt genoptræningsforløb med fokus på balance, udholdenhed samt træning af kognitive funktioner. C beskrives fortsat med usikker og ved visse bevægelser tendens svimmelhed. Adspurgt er C afsluttet fra hjerterehabiliteringsforløb. Er løbende blevet testet og der findes ikke hjertekramper, brystsmerter eller iskæmiske brystsmerter. Kardialt er beskrevet, at C er mindre udholdende, lettere kortåndet og at blodtrykket er noget labilt. Der foreligger LÆ 125 af den fra egen læge der på daværende tidspunkt bekriver, at arbejdsevne er udetydelig men der er håb og motivation om at genoptage tidligere arbejde. I LÆ 125 af den fra egen læge forventes grundet god motivation, at C gradvis vil kunne genoptage sit arbejde om end de kognitive defekter vil være en udfordring. Rehabiliteringsteamet har særligt lagt vægt på C s stigende blodtryk op til forsøg på etablering af praktik samt oplysninger i LÆ 265 af den

5 - 5 - Rehabiliteringsteamet ligger vægt på, at egen læge i LÆ 265 af den betoner, at der er frygt for nye kredsløbsmæssige komplikationer, som ikke er ubegrundet. Egen læge vurderer, at funktionsniveauet ikke lader sig bedre. De væsentligste gener er mentalt udtræt bar med lav stresstærksel, hurtigt tab af overblik samt en ikke ubegrundet frygt for nye kredsløbsmæssige komplikationer. Sagens retlige omstændigheder Det fremgår af årsregnskabslovens 8, stk. 2, at hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister. Videre fremgår det af årsregnskabslovens 138, stk.1, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B uden ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten, skal indsende denne til Erhvervsstyrelsen. Ydermere fremgår, at årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, og at der ikke kan dispenseres fra disse frister, medmindre der er tale om virksomheder under konkurs eller rekonstruktionsbehandling, jf. 140 og 141. Årsregnskabslovens 150, stk. 1, fastslår, at Erhvervsstyrelsen sender et brev med påkrav til virksomhedens øverste ledelse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport, hvis årsrapporten ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen, når fristen i 138, stk. 1, er udløbet. I årsregnskabslovens 150, stk. 2, fremgår det, at der i påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen. Hvis årsrapporten modtages i styrelsen senere end den frist, der gives i påkravsbrevet, fremgår det af årsregnskabslovens 151, stk. 1-3, at Erhvervsstyrelsen pålægger hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i 138, stk. 1. Den udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned, i alt kr. for 2. påbegyndte måned og i alt kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre kr. pr. ledelsesmedlem. Endelig gælder efter årsregnskabslovens 152, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder kan fritage et ledelsesmedlem helt eller delvis for betaling af afgift efter 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last. I bemærkningerne til årsregnskabslovens 152 (jf. lovforslag L 138 FT 2000/01) anføres: Det foreslås, at retstilstanden efter den gældende årsregnskabslovs 62, stk. 7, 2. pkt., videreføres således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan fritage

6 - 6 - det enkelte ledelsesmedlem eller filialbestyrer helt eller delvist for betaling af afgift efter 151. Det er dog en forudsætning, at den pågældende konkret kan dokumentere over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. ( ) Fra administrativ praksis vedrørende afgiftsfritagelse kan endvidere nævnes, at hvor forsinkelsen skyldes visse ganske upåregnelige forhold, kan dette efter en konkret vurdering give hel eller delvis afgiftsfritagelse. Dette gælder navnlig alvorlig sygdom, som medfører dokumenteret længerevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre, at årsrapporten trods hindringen blev aflagt og indsendt så hurtigt som muligt til styrelsen, således at forsinkelsen ikke kan lægges den pågældende til last. Fritagelsesmuligheden efter bemærkningerne tænkes således anvendt på ganske upåregnelige forhold. Derudover er fritagelsesmuligheden generelt betinget af, at forholdet kan dokumenteres over for styrelsen. Endelig fremgår det, at alvorlig sygdom, som medfører dokumenteret længerevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen, kan begrunde afgiftsfritagelse. Erhvervsstyrelsens udtalelse Ifølge styrelsens praksis for afgiftsfritagelse i henhold til årsregnskabslovens 152 forudsætter afgiftsfritagelse begrundet med sygdom, at ledelsesmedlemmet har været ramt af dokumenteret længerevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristen udløb. Hvis sygdommen er indtrådt længe før indberetningsfristens udløb, anses sygdommen ikke for at udgøre en upåregnelig omstændighed, men derimod et forhold som ledelsesmedlemmet har haft mulighed for at tage højde for i forhold til at sikre, at virksomhedens årsrapport indberettes rettidigt. Desuden skal pågældende have gjort alt, hvad der var muligt for at sikre, at årsrapporten trods hindringen blev aflagt og indsendt så hurtigt som muligt til styrelsen, således at forsinkelsen ikke kan lægges den pågældende til last. Dokumentationen for sygdommen kan ifølge styrelsens praksis være i form af lægerklæring eller lignende. Ifølge brevet fra X Kommune til C, som klager har indsendt som eneste dokumentation, har C været sygemeldt siden d. 10. juli 2015 og har efterfølgende været i et behandlingsforløb. Klageren anfører dog, at C s tilstand forværres omkring det tidspunkt, da han skulle indberette. Det er efter styrelsens vurdering ikke dokumenteret, at der er tale om sygdom, som er indtrådt op til indberetningsfristens udløb. Tværtimod har klager været sygemeldt i en periode på næsten 2 år forud for fristens udløb. På

7 - 7 - den baggrund er det styrelsens opfattelse, at klager ikke har godtgjort, at der er tale om et upåregneligt forhold. Erhvervsankenævnet har i en tidligere kendelse fastslået, at afgiftsfritagelse forudsætter, at sygdommen ikke er indtrådt længe før, regnskabet skulle indsendes, jf. herved kendelse af 26. januar 2010 (j.nr ). Ydermere finder Erhvervsstyrelsen ikke, at klager har godtgjort, at C har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre, at årsrapporten trods dennes sygdom blev indberettet rettidigt til styrelsen. Samlet set vurderer styrelsen ikke, at det kan lægges til grund, at der er tale om et ganske upåregneligt forhold, der kan medføre afgiftsfritagelse. Erhvervsstyrelsen vurderer derfor, at der ikke er grundlag for afgiftsfritagelse. Klager har ikke fremsendt yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: Det følger af årsregnskabslovens 8, stk. 2, 4. pkt., at ethvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de i årsregnskabsloven fastsatte frister. Årsrapporten skulle ifølge lovens 138, stk. 1, være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Som sagen foreligger oplyst, var årsrapporten ikke modtaget i Erhvervsstyrelsen inden for den i årsregnskabsloven lovfæstede indsendelsesfrist, og styrelsen sendte derfor en påkravsskrivelse den 8. juni 2017 til virksomhedens digitale postkasse med anmodning om indsendelse af årsrapporten senest den 20. juni Af brevet fremgår det, at hvert medlem af den øverste ledelse ville blive pålagt en afgift, hvis ikke virksomheden indsendte årsrapporten inden for fristen. Som oplyst fremgår det af årsregnskabslovens 152, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder helt eller delvis kan fritage et ledelsesmedlem for betaling af en afgift efter 151, stk. 3, hvis den pågældende kan godtgøre at have

8 - 8 - søgt at fremme indsendelsen mv., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. Erhvervsankenævnet tiltræder med den af Erhvervsstyrelsen anførte begrundelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en afgiftsfritagelse, jf. årsregnskabslovens 152, idet bemærkes, at den af klager indsendte indstilling fra rehabiliteringsteamet i X Kommune ikke dokumenterer, at klager har været uarbejdsdygtig i den pågældende regnskabsperiode i et omfang, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af den pålagte afgift for ikke rettidig indsendelse af årsrapporten. Ankenævnet stadfæster herefter Erhvervsstyrelsens afgiftsmeddelelse dateret den 19. september I ankenævnets afgørelse har Arne Nabe Poulsen, Susanne Nielsen og Jan Uffe Rasmussen deltaget. Jan Uffe Rasmussen formand for ankenævnet