Evaluering af projekt K lar til nye muligheder

Transkript

1 Evaluering af projekt K lar til nye muligheder Udarbejdet af LB Analyse for Fonden Femern Belt Development Februar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og projektets idé Sammenfatning Fremadrettede anbefalinger Rammen for evalueringen Tidligere evalueringer COWI Virkemidler og effekter i udvalgte projekter støttet af vækstforum Implement Consulting Group - Evaluering i relation til Vækstaftale Metodereview af Evaluering i relation til Vækstaftale Opsamling på tidligere gennemførte evalueringer Deltagernes egne evalueringer Konjunktursituationen og øvrige eksterne forhold af betydning Fokus på kernegruppen af virksomheder Evaluering af projektet Informationsindsats og videnspredning Vurdering af informationsindsatsen Fokus på projektets fremdrift og projektets effektkæde Etablering og rekruttering (input) Projektets aktiviteter og muligheder (proces) I hvilken grad har projektet ført til forandringer og forbedring (output) Projektets resultater og effekter (outcome) Fremadrettede anbefalinger Metode og fremgangsmåde

3 1 Indledning og projektets idé Denne rapport gengiver resultaterne af evalueringen af projektet Klar til nye muligheder. Evalueringen er gennemført af LB Analyse i begyndelsen af 2015 og har haft fokus på at vurdere projektets resultater og effekter og samtidig at opstille en række anbefalinger til fremadrettet handling. I 2010 blev projektet Klar til Femern Bælt 2012 igangsat med henblik på at klæde lokale virksomheder bedre på til at udnytte de erhvervsmæssige muligheder, som Femern Bælt- forbindelsen skaber for Region Sjælland. Starten på etableringen af Femern Bælt- forbindelsen blev imidlertid udskudt fra 2012 til 2014 og siden yderligere udskudt til Som konsekvens heraf blev projektets fokusområdet udvidet til at omfatte de store anlægsopgaver, der er planlagt i Region Sjælland de næste 10 år. Samtidig blev projektet forlænget til oktober 2014 under navnet Klar til nye muligheder. Projektets tidshorisont er sidenhen forlænget til 31. marts Klar til nye muligheder indeholder fire overordnede projektaktiviteter: Information og løbende formidling af relevant viden til virksomhederne Kompetenceudvikling for alle niveauer i virksomhederne Økonomiske udviklingsperspektiver Etablering af virksomhedsnetværk Målgruppen i projektet er virksomheder i Region Sjælland, der kan se et potentiale i at indgå et udviklingssamarbejde. De relevante virksomheder er hovedsagelig beliggende bygge- og anlægssektoren samt inden for servicebranchen, men virksomheder fra en bred vifte af brancher har været involveret i projektets aktiviteter. Projektet har som formål at sikre virksomhederne den optimale udnyttelse af de muligheder, der opstår i forbindelse med store anlægsbyggerier, så der både i anlægsfasen og på længere sigt kan skabes øget vækst og beskæftigelse. Projektet har særligt fokus på opkvalificering og udvikling, dels gennem fagligt opkvalificerende kurser af top- og mellemledere samt medarbejdere, dels ved håndholdte virksomhedsforløb med fokus på udvikling af hele virksomheden. Denne evaluering er ikke den første evaluering, der er gennemført af projektet. Tidligere er der gennemført to eksterne evalueringer, samt en række interne deltagerevalueringer af konkrete aktiviteter i projektet. Dette forhold har haft betydning for valg af tilgang og metode i denne evaluering, hvor der i overvejende grad fokuseres på at indsamle kvalitativ viden fra de virksomheder, der har været mest intensivt med i projektet. Disse virksomheder benævnes i evalueringen som kernevirksomheder. Med udgangspunkt i ovenstående er det hensigten med evalueringen at vurdere, hvorvidt de opstillede mål er opfyldt, samt at kortlægge hvad der har fungeret godt i projektet, og hvilke udfordringer der har været i projektperioden. Dette gøres i praksis ved at fokusere på: 1 Hvad har tidligere evalueringer vist, og hvordan har deltagerne evalueret projektet? 2 Hvad har eksterne faktorer haft af betydning for projektets muligheder for at realisere målsætningerne? 3

4 3 Hvordan er det faktisk gået med rekrutteringen af deltagere og virksomheder til projektet? 4 I hvilket omfang er projektet kommet kernevirksomhederne til gode? 5 På hvilken måde er kompetenceniveauet i kernevirksomhederne blevet styrket, fx i form af nye samarbejdsflader? 6 Hvilke konkrete resultater kan der identificeres i forhold til projektets opstillede mål? 7 Hvilke forklaringsfaktorer er der på den faktiske målopfyldelse? Denne rapport er struktureret på den måde, at der i kapitel 2 gives en sammenfatning af evalueringens resultater og konklusioner. Kapitel 3 beskriver, hvilken ramme evaluerings skal ses inden for og giver et kort resumé af de tidligere evalueringer af projektet. I rapportens fjerde kapitel evalueres projektets fire hovedaktiviteter ud fra en effektkæde- model, mens der i kapitel 5 opstilles en række fremadrettede anbefalinger. Til sidst i rapporten findes et metodebilag. 4

5 2 Sammenfatning I de gennemførte fokusgruppeinterviews siger virksomhederne selv, at de er klar til nye muligheder og dermed at deltagelse i projektet har haft en positiv værdi for dem. Helt overordnet er det evalueringens konklusion, at Klar til nye muligheder er et projekt, der er rigtigt tænkt i den forstand, at projektet tilbyder nogle aktiviteter af høj kvalitet, som er efterspurgt af regionens virksomheder. Og som på sigt forventes at bidrage til både vækst og beskæftigelse. Dertil kommer, at det vurderes, at der har været både eksterne og interne udfordringer undervejs i projektets levetid. Både de positive elementer og udfordringerne uddybes i det følgende. Evalueringen konkluderer, at projektet i overvejende grad har indfriet de opsatte aktivitetsmål. I forhold til aktivitetsmålene om antal gennemførte forløb, antal virksomheder, antal kompetenceløft og forløb om ledelsessparing har projektet overopfyldt målsætningerne betydeligt. Kun i forhold til antal netværksdeltagere er målsætningen ikke nået. Gennemgangen af de informationstiltag, der er gennemført i projektperioden viser, at det er lykkedes at få betydelig omtale af projektet i medierne. Særligt i forbindelse med projektets opstart var der stor interesse i de lokale medier om, hvilke muligheder projektet gav for erhvervslivet. Eksempelvis var der i perioden over 130 artikler i lokale medier og knap 40 artikler i landsdækkende medier, der beskæftigede sig med projektets indhold. I forhold til kommunikation til projektets interessenter (deltagere og andre interesserede), er der opbygget to hjemmesider, og der er alene i projektperioden fra 2013 og frem udsendt 41 nyhedsbreve og 104 nyhedsartikler til de ca personer, der abonnerer på projektets nyhedsbrev. Alt i alt vurderes det, at informationsindsatsen har været professionelt grebet an, og at det er lykkedes at skabe synlighed om projektet og kommunikere til alle projekteks interessenter. Ser man på projektets opstart og rekruttering, er det evalueringens konklusion, at projektet rent personalemæssigt har haft de fornødne kompetencer til at styre og drive projektet. Der var i projektets første periode en udfordring med at få rekrutteret deltagere til de forskellige aktiviteter, men efterhånden som man fik justeret på tilgang og koncept, lykkedes det at få deltagere med i projektets aktiviteter. Og i flere tilfælde blev der igangsat så mange forløb, at det har oversteget de forventninger, der blev formuleret i projektets oprindelige ansøgning. I forhold til projektets aktiviteter og de muligheder, som projektet stiller til rådighed for deltagerne, konkluderer evalueringen for det første, at kvaliteten af de udbudte aktiviteter har været høj og at aktiviteterne særligt i anden projektperiode har været relevante for deltagerne. Relevans skal i den sammenhæng forstås sådan, at der er et behov for kompetenceudvikling på alle niveauer i regionens SMV er. I forhold til timingen af projektets aktiviteter er det vurderingen, at der har været en række udefrakommende forhold, som har gjort det vanskeligt, at komme i mål med projektets overordnede målsætninger. Udskydelsen af anlægsstarten på Femern- forbindelsen har åbenlyst gjort det vanskeligere at få konkrete ordrer som underleverandører til Femern- forbindelsen i projektperioden. Samtidig har de generelle, økonomiske konjunkturforhold gjort, at 5

6 en række virksomheder har kæmpet med drift og overlevelse og dermed ikke har haft det fornødne overskud til at tænke på kompetenceudvikling og netværksdannelse, der har en tendens til at virke på længere sigt. Som opfølgning på evalueringen af de muligheder, som projektet har stillet til rådighed for deltagerne, er der foretaget en vurdering af, i hvilken grad disse muligheder har skabt grobund for forandringer i virksomhederne. Her er den overordnede konklusion, at dette forhold til en vis grad er ude af projektets hænder og afhænger af, hvorvidt virksomhedsrepræsentanterne rent faktisk prioriterer at bruge den viden de har opnået, når de eksempelvis efter et kompetenceudviklingsforløb vender tilbage til virksomheden. Der er dog to pointer fra de gennemførte fokusgruppeinterviews, som er væsentlig i den forbindelse. For det første, at projektet giver mulighed for at gennemføre kompetenceforløb i en skala, hvor mange medarbejdere eller ledere kan komme på kursus sammen. Derved er det vurderingen, at muligheden for efterfølgende at implementere den viden, der er opnået, er større end hvis der kun havde været enkelte medarbejdere på kursus. For det andet er det en gennemgående tilbagemelding fra fokusgruppeinterviewene, at virksomhederne har fået styrket deres forretningsgrundlag, og at de selv vurderer, at de er godt rustet til at deltage i konkurrencen om nye ordrer og aftaler, når de store anlægsarbejder og afledte opgaver heraf går i gang. Evalueringen af projektets resultater og effekter viser overordnet set to ting. For det første har udskydelsen af Femern- forbindelsen gjort det vanskeligt at finde eksempler på virksomheder, der allerede på nuværende tidspunkt har fået konkrete ordrer som leverandør eller underleverandør til store anlægsinvesteringer. Der kan peges på enkelte ordrer ifm. fremrykkede anlægsinvesteringer, men generelt er det konklusionen, at eksterne forhold har betydet, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at sige noget endegyldigt om, hvorvidt projektet vil resultere i nye ordrer og øget beskæftigelse i SMV er i Region Sjælland. For det andet indikerer gennemgangen af projektets effektkæde, at der er sandsynlighed for, at projektets aktiviteter på sigt vil skabe vækst og beskæftigelse i regionens virksomheder. Dette skyldes, at projektets aktiviteter rammer et reelt behov, at projektet særligt i anden projektperiode har været godt administreret og styret. Og at aktiviteterne har været gennemført i høj kvalitet, og at virksomhederne efterfølgende tilkendegiver, at de har haft gavn af deltagelsen. Samlet set peger disse forhold i retning af, at der er skabt gode forudsætninger for at lykkes med de langsigtede målsætninger og dermed opnå økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter. Opsamlende vurderes det, at projektet har været relevant for virksomhederne og at de gennemførte kompetenceudviklingsforløb har styrket virksomhedernes forretningsgrundlag, så de i dag står bedre rustet end før deres deltagelse i projektet. Samtidig kan der peges på nogle udfordringer, som man i lignende indsatser i fremtiden skal søge at imødekomme. I tabellen herunder samles op på positive elementer og udfordringer i projektet. 6

7 Positive elementer Projektet rammer et reelt behov i regionens SMV er Solide kompetencer til projektstyring og administration og kommunikation hos FBD og deres samarbejdspartnere Aktivitetsmålene er i overvejende grad opfyldt og i flere tilfælde overopfyldt Kvaliteten og relevansen af projektets aktiviteter vurderes højt af deltagerne Virksomhederne vurderer selv, at de indsigter, de har erhvervet vil føre til forandringer. Blandt pga. størrelsen og ambitionsniveauet i aktiviteterne De håndholdte forløb vurderes meget positivt af virksomhederne Udfordringer I startfasen var det vanskeligt at få rekrutteret deltagere Eksterne forhold som udsættelsen af anlægsstarten på Femern- forbindelsen og den generelle, økonomiske konjunktursituation har vanskeliggjort gennemførelsen af projektet i især 2011 og 2012 Resultaterne om vækst og beskæftigelse har ikke vist sig endnu (som en konsekvens af udskydelse af anlægsstarten) De håndholdte forløb er omkostningstunge at gennemføre Netværksaktiviteterne har ikke opnået det forventede antal deltagere og det har været vanskeligt at sikre videreførelsen af netværkene 2.1 Fremadrettede anbefalinger På baggrund af den gennemførte evalueringsproces er der opstillet fire konkrete anbefalinger til fremadrettede handlinger. Anbefalingerne er beskrevet mere udførligt i rapportens femte kapitel. 1 Fortsæt med de håndholdte forløb Det anbefales, at man arbejder videre med den model, der er udviklet i projektet, hvor man på den ene side tilbyder noget, som virksomhederne føler ejerskab til, og som de kan se nytten af på relativ kort sigt, og på den anden side får udviklet en type af ydelser, der kan nå ud til et stort antal virksomheder. 2 Øget fokus på ledelsessparing Det anbefales, at eventuelle fremtidige indsatser bygger videre på de erfaringer, projektet har opnået med ledelsessparing i SMV er, og at denne aktivitet udbydes igen til regionens virksomheder, hvor behovet fortsat vurderes at være stort. I den forbindelse er det oplagt at søge inspiration og eventuelt at koordinere indsatsen med det tværregionale projekt Vækst via Ledelse. 3 Mere facilitering og fokus på forankring i etablerede netværk Det anbefales, at man videreudvikler netværksaktiviteten og udbyder den igen i fremtiden i en modificeret udgave med fokus på forankring af samarbejdet. 4 Mere forpligtende virksomhedssamarbejder Det anbefales at se på netværksaktiviteterne som et nødvendigt første skridt på vej mod egentlige konsortier. Netværkene har i den forbindelse en vigtig funktion i forhold til at skabe kendskab og tillid mellem virksomhederne. Men det vil i mange tilfælde kræve langt mere forpligtende samarbejdsformer at blive i stand til at byde ind på opgaver ifm. de store anlægsinvesteringer. 7

8 3 Rammen for evalueringen Dette kapitel har til formål at sætte rammen for evalueringen. Dette gøres ved kort et gennemgå, hvilke evalueringer der tidligere er gennemført af projektet, og hvilke tilgange og metoder de har anvendt. Endvidere sættes fokus på, hvilke væsentlige begivenheder både interne og eksterne, der har været med til at præge projektet og dets muligheder for succes i perioden 2010 og frem til i dag. Til sidst i kapitlet beskrives tilgangen for denne evaluering, og hvordan den skal ses som komplementær i forhold til det øvrige arbejde der er gennemført. 3.1 Tidligere evalueringer Følgende afsnit opsummerer resultater og fremgangsmåde for to evalueringer, der tidligere er foretaget af FBD s aktiviteter. I 2013 udarbejdede COWI en evaluering af Klar til Femern Bælt som en del af en samlet rapport om udvalgte projekter, der har modtaget støtte fra det sjællandske vækstforum. I foråret 2014 har Implement Consulting Group udarbejdet en interessentanalyse og en evaluering af FBD s aktiviteter. FBD har, efter Implements evaluering blev offentliggjort, fået udarbejdet et metodereview, som fokuserer på en række udfordringer i forholdet mellem Implements baggrundsanalyser og konklusioner COWI Virkemidler og effekter i udvalgte projekter støttet af vækstforum COWI konkluderer, at projektet har nået de opstillede aktivitetsmålsætninger angående opkvalificering af deltagere og indgåelse af partnerskabsaftaler. Evalueringen fokuserer derudover på projektets langsigtede effekter. Her konkluderer COWI bl.a., at halvdelen af virksomhederne har positive forventninger til projektets effekt på deres fremtidige omsætning, mens 35 procent forholder sig positivt i forhold til, at projektet vil påvirke ansættelsen af nye medarbejdere. Endelig vurderes det, at projektet på tidspunktet for evalueringen har bidraget til skabelsen af mindst 13 nye jobs og 14 mio. kroner i øget omsætning hos de virksomheder, der deltager i undersøgelsen. Metode COWI s evaluering er baseret på en survey- undersøgelse. Et spørgeskema er sendt til 600 virksomheder, hvoraf 98 har besvaret, hvilket giver en svarprocent på 16 procent. Således er de afgivne svar forbundet med betydelig usikkerhed i forhold til at estimere projektets samlede effekter. Derudover er evalueringens konklusioner udelukkende baseret på virksomhedernes egne, rapporterede forventninger. Uddybede pointer i evalueringen 1 Projektets største udfordring har været, at Femern- forbindelsen ikke blev påbegyndt i Sammen med den generelle samfundsøkonomiske situation, vanskeliggjorde det virksomhedsrekrutteringen. 2 Projektets tilbud til virksomhederne om individuel sparring med en konsulent resulterer ofte i, at virksomhederne går ind i nye netværk. 3 Tilbagemeldingerne fra virksomheder, der indgår i netværk, er ikke entydigt positive der er en del virksomheder, der mener, at netværkene er for ukonkrete og ofte løber ud i sandet 8

9 4 43 procent af virksomhederne forventer, at projektet i udmønter sig i et forbedret potentiale for vækst, mens 11 procent fortæller, at projektet allerede har ført dette med sig 5 Deltagerne i undersøgelsen forventer en gennemsnitlig stigning i årlig omsætning på 1,9 mio. kr. som følge af deres deltagelse i projektet Implement Consulting Group - Evaluering i relation til Vækstaftale 2 Implement Consulting Group har gennemført en interessentanalyse samt en evaluering af de resultater og effekter projektet har opnået de seneste tre år, bl.a. med henblik på at vurdere relevante, fremtidige indsatser. Implement vurderer, at der er et sammenfald mellem de aktiviteter, der vurderes at være mest behov for blandt interessenterne og de områder, hvor FBD vurderes at have de stærkeste kompetencer, nemlig videndeling og informationsaktiviteter. Evalueringen indikerer, at FBD har kompetencer og ressourcer til at indsamle og sprede viden samt danne rammerne for samarbejde mellem aktører, der kan fremme vækst og beskæftigelse i Region Sjælland. Samtidig vurderes det dog, at indholdet i Vækstaftale 2 dækker et bredere spektrum af aktiviteter, end hvad brugere og interessenter anser som FBD s hidtidige kerneindsatser. Metode Evalueringen er udarbejdet med afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, et antal interview med brugere og interessenter samt to miniworkshops med FBD. Den webbaserede spørgeskemaundersøgelse er sendt til i alt respondenter, hvoraf 350 respondenter har svaret. Der er foretaget 35 telefoninterviews af cirka 45 min. varighed. Uddybede pointer i evalueringen 1 Det generelle billede fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at den største del af respondenterne vurderer kvalitet og relevans af FBD s aktiviteter som mellem eller nogenlunde. Videndelings- og informationsaktiviteter vurderes bedst, idet 33 procent vurderer kvaliteten af disse aktiviteter som høj. Erhvervsudviklingsaktiviteterne vurderes dårligst, idet kun 24 procent vurderer kvaliteten som høj. 2 Gennem de uddybende telefoninterviews giver særligt private virksomheder udtryk for, at den tid de har investeret i informationsmøder og netværksaktiviteter arrangeret af FBD endnu ikke har indfriet noget forretningsmæssigt potentiale, hvilket navnligt tilskrives udskydelsen af Femern- byggeriet. 3 Private virksomheder i rollen som underleverandører efterspørger viden og overblik over tidsplan og forretningsmæssige muligheder forbundet ved de store anlægsbyggerier i regionen. 4 FBD har særligt stærke kompetencer i forhold til videndeling, interessevaretagelse og netværksskabelse. Når det gælder tværgående aktiviteter inden for det arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske er FBD s primære styrke således evnen til at agere tovholder for tværgående netværk Metodereview af Evaluering i relation til Vækstaftale 2 Som nævnt er der udarbejdet et metodereview, der gennemgår fremgangsmåde og konklusioner i Implement Consulting Groups interessentanalyse og evaluering. Reviewet har forskellige ankepunkter, hvoraf nogle er rettet mod den metodiske del af evalueringen, mens andre er rettet mod evalueringens substantielle tolkninger. 9

10 1 Det påpeges, at spørgeskemaundersøgelsen udgør et spinkelt datagrundlag med en svarprocent på 13. Det går ud over repræsentativiteten og betyder samtidig, at nogle svarfordelinger baserer sig på et meget lille antal respondenter. 2 Det påpeges, at der er en manglende opmærksomhed på, hvilke målgrupper, der vurderer de givne spørgsmål. Forskellige aktiviteter er relevante for forskellige aktører, og evalueringen overser, at kvaliteten af FBD s opgaveløsning vurderes positivt af de aktørgrupper, som den pågældende ydelse primært er rettet imod og/eller er relevant for. Ligeledes har en lang række respondenter svaret ved ikke eller har ikke deltaget i aktiviteter (med FBD). Da disse respondenter ikke er udeladt, påvirker det svarfordelingen betydeligt. 3 Det er vurderingen, at der er tale om en fejlagtig fortolkning, når det konkluderes, at videndeling og informationsaktiviteter er eneste aktivitetskategori, hvor der er overlap mellem vækstaftale- tilbud fra FBD, kompetencer hos FBD og interessenternes behov. 4 I forhold til sammenfatningens konklusion om, at erhvervsudvikling, interessevaretagelse og tværgående aktiviteter bedst varetages af andre aktører, synes dette ikke underbygget af analyserne, der ligger til grund for sammenfatningen. 3.2 Opsamling på tidligere gennemførte evalueringer Der er foretaget to evalueringer af FBD s aktiviteter, resultater og effekter. Fælles for dem begge er, at de tager et kvantitativt afsæt. Implement supplerer deres dataindsamling med en række telefoninterviews og to workshops med FBD, men fundamentet i begge evalueringer er en spørgeskemaundersøgelse udsendt til en bred vifte af respondenter. På den baggrund påpeges i begge evalueringer en generel tilfredshed i forhold til kerneaktiviteterne i projekt Klar til nye muligheder. Evalueringerne forholder sig positivt til projektets muligheder for at opnå langsigtede effekter vedrørende vækst og beskæftigelse, om end udsættelsen af Femern- tunnelen udpeges som en negativ faktor for projektet, der som minimum udskyder de langsigtede effekter. Af begge evalueringer fremgår det imidlertid også, at det er svært at sige noget håndfast om projektets isolerede effekt på baggrund af virksomheders og deltageres besvarelser. Det er samtidig væsentligt at bemærke, at de to evalueringer i nogen grad har skudt med spredehagl i forhold til udvælgelsen af respondenter. Svarprocenten er lav, og i begge tilfælde er det svært at sige noget om, i hvilket omfang respondenterne har deltaget i projektet, hvorvidt de er repræsentative, og om FBD s kernevirksomheder er inkluderet i undersøgelsen. 3.3 Deltagernes egne evalueringer Foruden de eksterne evalueringer gennemført af COWI og Implement foreligger der også en række vurderinger fra de personer, der har deltaget på kurser afholdt i regi af projektet. De enkelte kurser er evalueret af deltagerne på en skala fra 1-5 hvor 5 er bedst. Figur 3.1 herunder opsummerer evalueringerne af top- og mellemlederkurserne gennemført i 2011 og 2012 og giver et billede af de gennemsnitlige deltagervurderinger. Generelt har kurserne fået positive tilbagemeldinger, hvor størsteparten af kurserne opnår en vurdering over 4. Bedst er vurderingen af kurserne personaleleder 2, leder 3 og leder 4 med en samlet score tæt på 5. Laveste vurdering tilfalder kurset Certificering 1, som vurderes til en gennemsnitlig score på 3,13. 10

11 Figur 3.1 Deltagernes gennemsnitlige vurdering fordelt på kurser Personaleleder 2 Leder 3 Leder 4 Udvikling 8 Målreket udvikling 7 Strategi 2 Målreket udvikling 2 Ejer 4 Prostyring 2 Projekt 6 Målreket udvikling 3 Udvikling 10 Målreket udvikling 4 Ejer 2 Projektleder 3 Projekt 7 Udvikling 9 Prostyring 1 Salg 3 Projekt 4 Ejer 5 Lean 5 Projektleder 2 Projekt 5 Cerjcifering 1 3,13 4,79 4,77 4,60 4,48 4,45 4,44 4,40 4,37 4,36 4,34 4,26 4,23 4,22 4,20 4,13 4,12 4,02 4,02 4,00 3,93 3,91 3,90 3,89 3,58 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af deltagernes egne evalueringer. Figur 3.2 viser den samlede deltagervurdering af kurserne fordelt på henholdsvis år 2011 og Det fremgår, at vurderingerne samlet set er meget positive, og kurserne er vurderet højt på alle de undersøgte parametre. Forskellen mellem 2011 og 2012 er minimal, og der kan ikke på baggrund af figuren siges noget om udviklingen af kursernes kvalitet fra 2011 til

12 Figur 3.2 Deltagernes gennemsnitlige vurdering af samtlige kurser Hvad er din oplevelse af underviserens indsats? 4,5 4,7 2. Hvordan vurderer du jlrekelæggelsen af kurset (variajon, sammenhæng, pædagogik mv.)? 4,2 4,4 3. Hvordan vurderer du de prakjske forhold omkring kurset (informajon, lokaler, forplejning)? 4,0 4,0 4. Hvordan vurderer du at kurset har bidraget jl din/din virksomheds udvikling i forbindelse med de kommende forretningsmuligheder i relajon jl Femern Bælt forbindelse. 3,9 3,9 5. Hvordan vurderer du dit/din virksomheds samlede udbyke af kurset? 4,0 4,2 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af deltagernes egne evalueringer. 3.4 Konjunktursituationen og øvrige eksterne forhold af betydning Et projekt af en størrelse og karakter som Klar til nye muligheder er uundgåeligt påvirket af en række ydre faktorer, der vanskeligt kan forudses. Den generelle samfundsøkonomiske udvikling, omfanget af offentlige projekter og tidshorisonten for disse projekter er eksempler på eksterne forhold, der har haft indvirkning på projektet. Samtidig er projektforløbet karakteriseret ved en række centrale, interne forhold; udvidet fokus, organisatoriske omlægninger og forlængelse af projektets levetid. Tidslinjen på næste side giver en oversigt over afgørende begivenheder i projektets levetid af både intern og ekstern karakter. 12

13 Interne%forhold% Klar%-l%Femern% Projektet( Klar( -l( Femern ( starter( i( januar( ( m e d( p l a n l a g t( afslutning( i( december( 2012( Nyt%fokus% Projektets(fokus(udvides( -l(også(at(omfa>e(store( byggee(og(anlægsopgaver( 2010,%%%% november% Grøn%linje% Projektets(fokus(udvides( -l(også(at(omfa>e(energie( og(klimainvesteringer( Klar%-l%nye%muligheder% Projektet(skiFer(navn(fra( Klar(-l(Femern (-l( Klar( -l(nye(muligheder.( ProjekMorlængelse%-l%2014% Organisatorisk(omlægning(af( projektets(administra-on(og( rekru>ering,(samt(fokus(på( udvikling(af( håndholdte ( forløb(( COWI( Evaluering(af( virkemidler(og(effekter( Implement( Evaluering(og( interessente analyse( ProjekMorlængelse% Projektperioden( forlænges( i( første( omgang(-l( den( 31.( december(2014( ProjekMorlængelse%-l%2015% Projektet(forlænges(-l(marts( 2015.(Fokus(er(på(netværk,( etablering(af(en(eller(flere( kommercielle(netværksgrupper( samt(afslutningen(af(projektet.(( 2016% 2020% 2021%?% 2021F23% Eksterne%forhold% 2010,%%%% januar% 2011,% december% Udsæ8else% Transportministeriet( beslu>er( at( udsæ>e( begyndelsen(af(byggeriet( af(femern(bælt(fra(2012( -l(2014( 2012,%% februar% 2012,%%%%% marts% % Nega-v%beskæPigelsesudvikling% Under(finanskrisen(faldt(den( private(beskæfigelse(med(over( (personer(i(Region(Sjælland.( Siden(er(den(private(beskæFigelse( faldet(yderligere(med(mellem(500( og(1.000((personer(hvert(år.( 2012,% december% 2013,%%% november% Brancheudvikling% ByggeE(og(anlægsbranchen(er( vig-g(i(region(sjælland.(det(er(et( konjunkturatængigt(erhverv.( BeskæFigelsen(inden(for( frems-llingserhvervene(på( området,(ofe(underleverandører( af(byggematerialer,(er(faldet(med( næsten(40(procent(over(de( seneste(-(år( % 2014,%%% maj% 2014,%%% august% 2014,% oktober% % Frem-dige%tendenser( Kommende( store( offentlige( byggee( og( anlægsprojekter( forventes( at( kunne( lede( -l( øget( beskæfigelse( for( serviceerhvervene( på( op( -l( 6.000( personer( i( Region( Sjælland( Forventet% åbning%af% statsfængsel% på%falster% Forventet% åbning%af%ny% Storstrømsbro% Forventet%åbning% af%femern%bælt%% Nedrivning%af% gammel% Storstrømsbro% % 13

14 3.5 Fokus på kernegruppen af virksomheder Denne evaluering har valgt en metodisk og analytisk tilgang til projekt Klar til nye muligheder, hvilket adskiller sig fra de tidligere, eksterne evalueringer. Hvor de to tidligere evalueringer via spørgeskemaundersøgelser har indsamlet informationer hos en meget bred kreds af respondenter, er fokus i denne evaluering at se nærmere på, hvordan de mest deltagende virksomheder har oplevet projektet. Vi introducerer således begrebet kernevirksomheder som en betegnelse for de virksomheder, der har været mest intensivt med i aktiviteter i projektet. Konkret har vi udvalgt virksomhederne efter, hvor meget de har investeret som medfinansiering (via timer) i projektet. Definition af en kernevirksomhed Begrebet kernevirksomhed er en betegnelse for de virksomheder, der har været mest involveret i projekt Klar til nye muligheder. Konkret er involveringen målt via virksomhedernes medfinansiering (antal timer) til projektet. Ud fra dette udvælgelseskriterium er der identificeret knap 60 virksomheder, der har bidraget til projektet med en medfinansiering på mellem ca kr. og ca. en million kr. Virksomhederne, der har bidraget med en medfinansiering i dette økonomiske spænd, er blevet kontaktet med henblik på deltagelse i et fokusgruppeinterview eller et personligt interview om deres oplevelser med og vurderinger af projektet. Tilgangen med fokus på kernevirksomheder betyder, at det antal virksomheder/personer, som denne evaluering bygger på er væsentligt mindre end det antal, der har udgjort det potentielle datagrundlag i de tidligere eksterne evalueringer. Konkret er gruppen af kernevirksomheder ca. på 60 virksomheder, hvoraf vi i evalueringsprocessen har været i kontakt med ca. halvdelen. Der er flere årsager til, at tilgangen med fokus på kernevirksomheder er valgt i evalueringen. For det første har vi en hypotese om, at denne gruppe af virksomheder har synspunkter om projektets aktiviteter, der systematisk adskiller sig fra de mange virksomheder, der kun perifert har medvirket i projektet. For det andet har vi ønsket at tage hensyn til de virksomheder, der tidligere har modtaget flere surveys om projektet. Vi mener, det vil være en unødig belastning af disse virksomheders tid at udsende endnu en survey til dem. Desuden indikerer de lave svarprocenter fra tidligere undersøgelser, at denne tilgang sandsynligvis vil give et spinkelt datagrundlag at arbejde med. Endelig for det tredje, mener vi, der er en indholdsmæssig pointe i at fokusere på kvalitative informationer i kraft af viden fra seminarer og interviews for at opnå en bedre forståelse af, hvad der har virket i projektet, og hvor der har været udfordringer. 14

15 4 Evaluering af projektet Beskrivelsen i dette kapitel er todelt. For det første er der en række opgørelser og vurderinger vedrørende de samlede resultater i projektet baseret på opstillede målsætninger. For det andet er der en række vurderinger baseret på input fra repræsentanter fra kernevirksomheder i projektet. Projekt: Klar til nye muligheder Titel: Klar til nye muligheder Projektperiode: Fra 1. januar 2010 til 31. marts Samlet budget: Ca. 37 mio. DKK, heraf ca. 18 mio. DKK fra EU s Socialfond og 2,7 mio. kr. fra Region Sjælland. Tilsagnsmodtager: Fonden Femern Belt Development Projektet består af fire hovedaktiviteter, der er uddybet i tekstboksen herunder. Projektets fire hovedaktiviteter 1. Information Information handler om løbende formidling af relevant viden til virksomhederne om forløb og muligheder omkring hele anlægsfasen i Femern Bælt projektet. 2. Kompetenceudvikling Tilrettelæggelse og gennemførelse af relevante uddannelsesprogrammer for alle niveauer i virksomhederne med henblik på at forberede disse til en aktiv deltagelse i Femern Bælt projektet samt at virksomhederne gennem et større kendskab til hinanden får mulighed for at etablere samarbejdsflader i form af konsortier, joint ventures eller mere uformelle samarbejdsstrukturer. 3. Etablering af virksomhedsnetværk Fokus på at binde virksomhederne sammen, således at man især på lang sigt med udgangspunkt i det samarbejde der bliver i anlægsfasen - og de virksomheder der vil etablere sig i korridoren, bliver en støre synergi mellem virksomhederne og på længere sigt skaber grundlag for vidensdeling. Initiativet tager således sigte på at bygge bro mellem eksisterende virksomheder i regionen men også at tiltrække nye virksomheder til regionen 4. Økonomiske udviklingsperspektiver Fokus på at skabe et bæredygtigt fundament for udvikling af fælles erhvervsfremmeinitiativer mellem offentlige og private erhvervsfremmeorganisationer/brancheorganisationer. Fundamentet vil her være at skabe en fælles forståelse af de udfordringer regionen samlet set står overfor i relation til at skabe vækst gennem etablering af nye strategiske samarbejder, herunder etablering af nye erhvervsklynger på aksen mellem metropolregionerne Hamburg og Øresunds- regionen. 15

16 Den første aktivitet vedrørende informationsindsatsen betragtes som en tværgående indsats, der er aktuel i alle de øvrige tre aktiviteter og som er gældende i hele projektets levetid. Derfor beskrives informationsindsatsen særskilt i afsnittet herunder, hvorefter de tre øvrige aktivitetstyper beskrives og vurderes ud fra en effektkæde- tankegang. 4.1 Informationsindsats og videnspredning Projektets informationsindsats og videnspredning omhandler den løbende formidling af relevant viden til virksomhederne om forløb og muligheder omkring hele anlægsfasen i Femern Bælt- projektet og de øvrige store anlægsbyggerier i Østdanmark. Indsatsen omfatter både den direkte kontakt til relevante virksomheder og udbredelse af information gennem en aktiv PR- indsats. I evalueringen af projektets informationsindsats og videnspredning fokuseres på to overordnede forhold: I hvilket omfang er det lykkedes at skabe direkte virksomhedskontakt til relevante virksomheder? Har FBD formået at skabe opmærksomhed om projektet gennem medieomtale og deres hjemmeside? I forhold til at skabe kontakt til relevante virksomheder har FBD både henvendt sig direkte og gennem informationsmøder, nyhedsbreve og annoncering. FBD har i begyndelsen af projektet haft phonere engageret til at tage den indledende kontakt med virksomheder i regionen. Derudover har FBD løbende afholdt en række informationsmøder, som har været velbesøgte. Der er blevet reklameret i lokale aviser, ligesom der generelt har været stor medieopmærksomhed omkring informationsmøderne. FBD har samtidig udsendt en række nyhedsbreve, ligesom den dansk- tyske informationsavis Femern Belt Direkt har været anvendt til at dele information blandt regionens borgere og virksomheder. Avisen udkom i regionen med et oplag på som tillæg til lokalaviserne. Femern Belt Direkt er udgivet mellem 2008 og I forhold til at få generel opmærksomhed er det lykkes FBD at skabe stor mediebevågenhed omkring Femern- forbindelsens potentielle erhvervsudviklingsmuligheder for erhvervssektoren i Region Sjælland. FBD har således været på dagsordenen i både landsdækkende og lokale medier samt en række medlems- og fagblade. Blandt de landsdækkende medier tæller eksempelvis Berlingske Tidende, Jyllands Posten og Børsen, ligesom Danmarks Radios P4 og TV2 har kørt historier om FBD. Samtidig har FBD fået omtale i en række internetbaserede medier, blandt andre Epn, Erhvervsbladet og Altinget. Størst har opmærksomheden imidlertid været i lokale aviser og dagblade, eksempelvis Lolland- Falster Folketidende og lokalaviser i Køge, Ringsted, Roskilde og Kalundborg. Størstedelen af omtalen i lokalaviserne uddyber mulighederne for, at virksomheder i regionen kan deltage i afklaringssamtaler, lederuddannelse og andre arrangementer gennem FBD. Endelig har der været omtale i medlems- og fagblade, heriblandt Dansk Industris medlemsblad, Byggeriets Dagblad og Dansk VVS. Sammenlagt var FBD omdrejningspunkt for 187 historier i perioden I figur 4.1 herunder ses en sammentælling af projektets optræden i medierne i perioden

17 Figur 4.1 Antal artikler, radio- eller tv- programmer som omhandler FBD i perioden Lokale medier Landsdækkende medier Medlems- og Fagblade Radio og TV N=186 Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af materiale stillet til rådighed af FBD. Som det fremgår af ovenstående optælling, satsede projektet de første år på at opnå et bredt gennemslag i medierne gennem interviews, debatindlæg og annoncering. Dette blandt andet for derigennem at tiltrække virksomheder til projektet. Fra 2013 og frem til projektets afslutning i starten af 2015 har projektet i højere grad satset på kommunikationsindsatser inden for projektets deltagerkreds i form af nyhedsbreve og nyhedsartikler sendt til målgruppen bestående af partnervirksomheder, interesserede virksomheder samt journalister på eksterne medier. I den periode er der således udsendt 41 nyhedsbreve, der typisk har indeholdt 2-3 artikler, der har orienteret modtagerne om kursustilbud, udviklingen i forhold til de store bygge- og anlægsprojekter samt viden om projektets fremdrift. Yderligere er der i perioden produceret 104 nyhedsartikler, som er udsendt via nyhedsbrevene til knap abonnenter. Ud over medieomtalen har en del af informationsindsatsen været opbygningen af hjemmesiderne og som afsæt til at dele viden om projektet, om de deltagende virksomheder samt om de muligheder, projektet tilbyder. På klartil.dk er det blandt andet muligt at læse om de enkelte forløb lederuddannelser, medarbejderuddannelser mv. samt om netværksdannelse og om eksisterende netværk. Hjemmesiderne har samtidig en nyheds- og pressefunktion, som løbende opdaterer besøgende om nyheder, initiativer og muligheder i regionen af både politiske og praktisk karakter. Det er samtidig muligt at tilmelde sig de elektroniske nyhedsbreve. Endvidere har femern.info temaer om 17

18 forbindelsens betydning for andre brancher, heriblandt vedvarende energi, turisme, transport og logistik mv Vurdering af informationsindsatsen På baggrund af den betydelige medieomtale samt de velbesøgte informationsmøder og andre informationstiltag, som eksempelvis udsendelse af nyhedsbreve, vurderes det, at FBD har haft succes med at formidle relevant viden til virksomhederne om forløb og muligheder i Klar til nye muligheder. Gennem medier og møder har FBD formået at skabe en bevidsthed hos de enkelte virksomheder om, at kompetenceudviklingen generelt og specifikt ved Femern Bælt forbindelsen byder på en lang række muligheder for dem. 4.2 Fokus på projektets fremdrift og projektets effektkæde Den overordnede tilgang i evalueringen af projekt Klar til nye muligheder er at anskue projektet som en række af forskellige tiltag, der tilsammen skal muliggøre de ønskede effekter. Jo flere succesfulde delelementer et projektforløb består af, jo større sandsynlighed er der for, at projektet i sidste ende vil levere resultater og effekter vedrørende vækst og beskæftigelse. Den første vigtige præmis, for om projektet medfører de ønskede effekter, er, at projektet er gennemført som forudsat i projektansøgningen. Nedenfor er en oversigt over opfyldelse af de aktivitetsmål, som viser fremdriften af projektets målsætninger. Aktiviteter Gennemførte forløb Opkvalificerede deltagere Antal virksomheder Kompetenceløft for medarbejdere Kompetenceløft for top- og mellemledere Ledelsessparrings- forløb Oprindeligt mål Justeret mål Resultat Kommentar Målsætningen er opfyldt. Der har i perioden været afviklet kurser eller uddannelsesforløb fordelt på medarbejdere, top- og mellemledere. Det er i alt 778 flere end målsætningen Målsætningen er opfyldt. Sammenlagt har personer deltaget i et forløb og dermed overstiger resultatet målsætningen om deltagere Målsætningen er opfyldt. Der er indgået partnerskabsaftaler med 443 virksomheder, og dermed er den justerede målsætning fra 2012 nået Den justerede målsætning er opfyldt. I alt har 847 deltaget i et forløb Målsætningen er opfyldt. Sammenlagt har 517 top- og mellemledere deltaget i et forløb Målsætningen er opfyldt. Resultatet overstiger målsætningen betydeligt idet 52 har deltaget i et ledelsessparringsforløb / 18

19 Etablering af netværk (antal netværks- deltagere) Opkvalificerede deltagere ift. nye jobfunktioner virksomhedstilpassede udviklingsforløb Målsætningen er delvist opfyldt. 400 Det har ikke været muligt at indsamle data om denne målsætning, hvorfor resultatet er uvist. Oversigten viser, at projektet på den ene side mere end opfylder aktivitetsmålene for aktiviteterne: Gennemførte forløb, opkvalificerede deltagere, antal virksomheder, kompetenceløft for medarbejdere, top- og mellemledere og ledelsessparringsforløb / virksomhedstilpassede udviklingsforløb. På den anden side er aktivitetsmålet for etablering af netværk ikke helt opfyldt. Endelig har det ikke været muligt at indsamle data vedrørende målsætningen om opkvalificerede deltagere ift. nye jobfunktioner. Samlet har projektet i det store og hele gennemført de aktiviteter, som det var forudsagt i projektansøgningen. Dernæst kan vi gå videre til at se på projektets effektkæde. Figur 4.2 herunder illustrerer, hvordan et projekt kan opdeles i input, proces, output og outcome. Det er med udgangspunkt i de fire led i projektet, at denne evaluering samler viden ind fra en række repræsentanter fra kernevirksom- hederne i projektet. Dette gøres konkret ved, at der formuleres spørgsmål til hvert led i effektkæden, og at disse spørgsmål drøftes med deltagerne i fokusgruppeinterviews og interviews. Figur 4.2 Projektets effektkæde INPUT& PROCES& Etablering+af+ ini-a-v+ Erkendelse+af+behov+hos+ poten-elle+deltagere+og+ investering+i+deltagelse+ (Deltagelse)+ Gennemførsel+af+projektet.+ Anvendelse+af+værktøjer,+ redskaber+m.v.+ (Ak>viteter)+ Nye+indsigter,+rela-oner+ og+kompetencer+ +(Muligheder)+ OUTPUT& Konkrete+resultater.+Fx+ændring++i+markedsposi-on,+ nye+produkter,+ydelser+eller+ forbedret&forretningsgrundlag+ (Forbedring)& Nye+måder+at+agere+på.+Ændring+af+strategi,+nye+prioriteringer,+ nye+måder+at+udvikle+m.v.+ (Forandring)& OUTCOME& Ændring+i+de+deltagende+virksomheders+økonomiske+ performance+ (Effekt)+ RingeIiIvandetIeffekt +i+virksomheder+relateret+-l+deltagerne+i+ projektet (Afledt&effekt)& Kilde: LB Analyse

20 4.3 Etablering og rekruttering (input) Erfaringerne fra en lang række af gennemførte evalueringer er, at igangsættelse af projekter ofte tager et antal måneder, hvilket bl.a. kan afhænge af, om der er opstået forsinkelser i ansøgnings- eller bevillingsprocessen, og om der efter modtagelsen af tilsagnet skal gennemføres en ansættelsesprocedure for at finde en kvalificeret projektleder. Det er afgørende for projektets gennemførelse, at projektet kommer godt fra start og er tænkt grundigt igennem. Projektet Klar til nye muligheder har været forankret i et sekretariat hos FBD, der har haft til opgave at forestå administrationen og styringen af projektet, rekrutteringen af deltagere til projektet og sikre leveringen af de rette kompetencetilbud mv. til deltagerne samt forestå formidling og videndeling om projektets fremdrift og resultater. Igennem hele projektperioden har der været to gennemgående medarbejdere med bl.a. projektledererfaring og kompetencer inden for styring af større strukturfondsprojekter. Der er tale om et stort og kompleks projekt, hvor der bl.a. har været meget administrativt arbejde med bl.a. at indhente dokumentation for den gennemførte indsats i overensstemmelse med de retningslinjer, som var udstukket for tilskuddet til projektet. Ligeledes er der arbejdet indgående med at informere om fremdriften i projektet til virksomheder og offentligheden. Projektet har krævet et stort administrativt ressourcetræk, og det er vurderingen, at der har været de nødvendige ressourcer til rådighed for sekretariatet til at kunne løse opgaven på tilfredsstillende vis, da virksomhederne vurderer, at de er blevet mødt af et serviceorienteret og kompetent sekretariat. Ser vi på rekrutteringen og screening af deltagere til projektet har der i projektperioden været anvendt to forskellige tilgange. I første del af projektet (fra 2010 til 2012) blev deltagerne primært rekrutteret via store informationsmøder forskellige steder i regionen, hvor der blev orienteret om perspektiverne for den nye Femern forbindelse samt mulighederne for at få sin virksomheds kompetencegrundlag opgraderet og muligheden for at deltage i netværk med andre virksomheder. Antagelsen herfor var, at virksomhederne kunne forbedre sine konkurrencefordele i forhold til nye ordrer og leverancer vedrørende etableringen af Femern forbindelsen. Målgruppen var særligt virksomheder inden for bygge og anlæg samt servicevirksomheder. Det var i de første år af projektets levetid imidlertid vanskeligt at få rekrutteret et tilstrækkeligt antal virksomheder og personer til at deltage i projektet ved hjælp af den valgte fremgangsmåde. De udbudte virksomhedsforløb skiftede karakter i 2012, hvor man i højere grad begyndte at tilpasse forløbene til de enkelte virksomheder. Fra at have haft karakter af en mere standardiseret pakkeløsning, blev de enkelte virksomhedsforløb justeret og tilpasset. De skræddersyede udviklingsforløb gjorde det muligt at tilrettelægge aktiviteterne efter den enkelte virksomheds udfordringer og ønsker. Aktiviteterne kunne være målrettet såvel lederen som hele den restende organisation samt kurser for medarbejderne. Forløbene afvikledes typisk over en periode på 3-6 måneder og faldt under temaer som styringsmodeller, forretningsforståelse, projektstyrings- modeller m.m. Den samlede finansiering pr. virksomhed ligger typisk på omkring timer inkl. forberedelse og opfølgning Det er vurderingen, at denne ændring i fremgangsmåde for rekruttering af virksomheder til projektet, og den efterfølgende håndtering af de virksomheder, som ønskede at deltage, var en 20

21 nødvendig og rigtig beslutning, da der herfra skete en stigning i antallet af deltagere. Deltagelse i et projekt er således set fra en virksomheds side en investering, selvom den evt. kun skal medfinansiere sin deltagelse med de timer, den anvender i projektet. Deltagelse indebærer imidlertid administrative byrder og naturligvis tid. Denne investering skal vejes op imod indholdet i den indsats, virksomheden kan blive en del af. Projektet skal så at sige indeholde et tilbud, som virksomhederne finder tilstrækkeligt attraktivt til, at de finder det relevant at deltage. Via den direkte henvendelse til virksomhederne har det været muligt reelt at forbedre virksomhedernes beslutningsgrundlag for evt. deltagelse ved bedre at kunne forklare og drøfte projektets tilbud i forhold til de udfordringer og muligheder, som virksomheden står overfor. Det var en klar tilbagemelding fra de gennemførte fokusgruppeinterviews, at virksomhederne er meget tilfredse med, at de er blevet kontaktet direkte af FBD, da de ikke selv er opmærksomme på de tilbud, der byder sig i det offentlige erhvervsfremmesystem. Ligeledes fremhæver flere, at muligheden for at kunne skræddersy indsatsen til virksomhedens behov er en afgørende forudsætning både for virksomhedernes deltagelse i projektet og virksomhedernes vurdering af projektets relevans og kvalitet. Virksomhederne oplever et serviceorienteret sekretariat hos FBD, hvor man er villig til at lytte til virksomhedernes behov og ønsker. Rationalet for virksomhederne til at deltage i projektet knytter sig naturligt til at fremtidssikre virksomhedens udviklingsmuligheder, så de er bedre rustede til kampen om nye ordrer og kontrakter. Motivationen for virksomhedernes deltagelse i projektet er imidlertid forskellig fra virksomhed til virksomhed, da den knytter sig til virksomhedens forretningsmodel. Derfor anvender virksomhederne tilbuddene til at arbejde med mange forskellige elementer i forhold til deres udfordringer, som fx strategiudvikling af virksomheden, skabelse af en fælles kultur i virksomhedens ledelsesgruppe gennem fælles efteruddannelsestiltag og sparring af virksomhedsejer til at håndtere et generationsskifte. Det er erfaringen fra andre evalueringer, at det ikke er usædvanligt, at det viser sig sværere at rekruttere og rekruttere de rette - deltagere end forventet, og at man måske ender med at have nogle lidt andre deltagere end forventet, der måske ikke matcher den oprindelige målgruppe helt præcist. En gennemgang af de deltagende virksomheders branchetilhørshold viser dog, at projektet har været i stand til at rekruttere virksomheder inden for bygge og anlæg og servicevirksomheder i overensstemmelse med projektets målsætning. 4.4 Projektets aktiviteter og muligheder (proces) Selve processen, hvorigennem man søger at tilføre deltagerne i et projekt nye indsigter, er kernen i projektet. I Klar til nye muligheder har virksomheder kunnet opnå tilskud til at igangsætte følgende aktiviteter: Uddannelse af medarbejdere og ledere Udvikling af hele virksomheden Sparring til topledere Deltagelse i netværksaktiviteter 21

22 De kernevirksomheder, der deltog i de gennemførte fokusgruppeinterviews, har alle gennemført én eller flere aktiviteter. Når de gennemførte aktiviteter skal vurderes, og hvilke nye muligheder det medfører for virksomhederne, kan det gøres på følgende fire parametre: Kvaliteten af de gennemførte aktiviteter Aktiviteternes relevans for virksomhederne Timingen og tidspunktet for gennemførelsen af aktiviteterne Hvorvidt aktiviteterne har givet deltagerne nogle nye, brugbare kompetencer eller indsigter Kvaliteten af de gennemførte aktiviteter For det første vurderes det, om der har været den nødvendige kvalitet i aktiviteterne. Ved kvaliteten i aktiviteterne forstås, om de forløb, der er gennemført over for virksomhederne, har haft et tilstrækkeligt fagligt niveau og har været tilpasset de udfordringer, som virksomhederne står overfor. Det er en gennemgående tilbagemelding fra de afholdte fokusgruppeinterviews, at de gennemførte kompetenceaktiviteter har været af stor værdi for virksomhederne. Virksomhederne finder det særligt attraktivt, at det har været muligt at gennemføre efteruddannelse i stor skala, således at det har været muligt at gennemføre tiltag for en hel medarbejdergruppe og / eller hele topledelsen. Det har givet god mulighed for at sikre en samlet opkvalificering, men det har også givet mulighed for, at medarbejderne løbende har kunnet drøfte den opnåede viden og læring fra forløbene. Virksomhederne fremhæver, at de gennemførte forløb har haft et højt fagligt niveau. Særligt fremhæves, at det er en styrke ved forløbene, at det har været muligt at designe forløbene til de udfordringer, som virksomhederne står overfor og i forhold til medarbejdernes erfarings- og kompetenceniveau. Dette skal ses i modsætning til, at der også i projektet er tilbudt færdige pakkeløsninger, hvilket virksomhederne ikke fandt særlig attraktivt. Videre er det også blevet fremhævet som positivt, at det er muligt at gennemføre forløbene ude på virksomheden, hvilket muliggør, at forløbene har kunnet indpasses i virksomhedernes praktiske hverdag. Vedrørende netværksforløbene blev virksomhederne faciliteret af en ekstern konsulent, som bl.a. skulle sikre, at en tovholder, blandt de deltagende virksomheder, tog over, når forløbet med den eksterne konsulent var afsluttet. Virksomhedernes vurdering af de gennemførte netværksaktiviteter er mere blandede. På den ene side finder virksomheder det vigtigt at blive bedre til at indgå i netværk og samarbejde med andre virksomheder. Flere peger på, at den bedste læring i forhold til virksomhedens udfordringer og muligheder på udvalgte område opnås i samspil med andre virksomheder. På den anden side er netværksforløbene kendetegnet ved, at det til trods for, at der blev valgt tovholdere blandt virksomhederne til at drive netværkene videre, ikke lykkedes at få skabt ejerskab blandt virksomhederne til at fortsætte netværkene. Virksomhederne var tilfredse med, at der var en ekstern tovholder til at drive netværkene og sikre det faglige niveau i de gennemførte aktiviteter. Virksomhederne peger på, at til trods for, at de fandt netværkene relevante, blev de ikke tilstrækkeligt prioriteret, når de blev indhentet af en travl hverdag. Forløbene viser, at for at kunne 22