Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv

Transkript

1 Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv Underviseropgave 4.1. Livshistorie walk and talk Forklarende tekst, evt. formål Walk and talk kan bruges til både at motionere i skoletiden og samtidig arbejde med fagligt indhold. En gåtur lægger naturligt op til, at man snakker sammen, og spørgsmålene nedenfor hjælper til, at eleverne får fokus på en faglig opgave.ved at bevæge kroppen frigør eleven energi, så idéer og tanker løber lettere. Øvelsen kan bl.a. bruges til at repetere viden om aktiviteter og livskvalitet. Forberedelse Forbered en rute, der varer ca minutter. Udlevér evt. et Krak -kort til eleverne. Lad evt. eleverne selv fremstille kort med spørgsmål og svar fra kapitlet eller brug kategorierne med spørgsmål og svar, som du finder på de nedenstående sider i denne pdf. Vejledning til underviser 1. Del eleverne i grupper med tre i hver. 2. Hver gruppe får et sæt kort. Et sæt kort indeholder fem spørgsmål fra kategorien om livshistorie, fem spørgsmål fra kategorien om borgerens resurser og fem spørgsmål fra kategorien om hverdagens meningsfulde aktiviteter (se print). 3. Eleverne i gruppen vælger hver én af de tre kategorier.

2 4. Gruppen starter med, at en elev læser et spørgsmål op fra sin kategori. De to andre i gruppen har nu chancen for at svare på spørgsmålet. 5. Den elev, der først kan svare på spørgsmålet, vinder kortet. 6. Hvis ingen af eleverne kan svare på spørgsmålet, læser eleven svaret op og lægger kortet bagest i sin bunke. 7. Turen går nu videre til den næste elev etc. 8. Den elev, der har vundet flest kort, når gåturen er slut, har vundet spillet. Fremlæggelse eller præsentation Evt. opsamling i plenum. Links, søg viden Evt. et Krakkort med rutebeskrivelse. Opsamling Når eleverne er samlet efter gåturen, kan du lade eleverne svare på spørgsmålene i klassen.

3 Underviseropgave 4.2. Livshistorie - walk and talk spørgsmålskort til eleverne Udprint, udklip og udlevér nedenstående spørgsmåls- og svarkort til eleverne. Kategori: Livshistorie Hvorfor fortæller mange borgere den samme historie igen og igen? De ordner alle begivenhederne fra deres liv og sætter dem i den rette sammenhæng. Hvad kan du bruge livshistoriebogen til? Hvordan kan du bruge din viden om borgerens personlige aktiviteter fra hans livshistorie? Hvorfor er det godt at lade borgeren fortælle historier om sig selv? Hvad er et piktogram? Den er et redskab, som du kan bruge til at fastholde borgernes identitet. Ved fx at skaffe kogebøger fra gamle dage og tale om, hvilke retter borgeren har været glad for. Det hjælper borgeren til at holde fast i, hvem han/hun er, og giver en god struktur og fornemmelse for hans/hendes livshistorie, både for dig og ham/hende. Det er billeder, der bruges til at beskrive genstande, begreber, situationer, følelser og personer.

4 Kategori: Borgerens resurser Hvorfor er det vigtigt at have fokus på borgerens resurser? Det hjælper dig med at få øje på, hvad borgeren kan, i stedet for at se på, hvad han ikke kan. Hvad vil det sige at være kreativ? At du kan se nye og alternative måder at udføre aktiviteter på. Hvorfor er det nogle gange godt selv at gå i gang med en aktivitet i stedet for at spørge borgeren? Ved selv at gå i gang med en aktivitet kan du måske inspirere og lokke borgeren til at være med i aktiviteten. Hvorfor kan det være fornuftigt at lade borgeren hjælpe til og være ekspert? Det kan fremkalde en følelse hos borgeren af stadig at kunne bruges til noget. Hvad kan der ske, hvis borgeren ikke får udfordringer eller ikke er med til at udføre hverdagsaktiviteter i løbet af sin hverdag? Borgeren kan risikere at komme ind i en ond cirkel af hjælpeløshed, hvor han/hun får svært ved at udføre selv de mest basale personlige aktiviteter.

5 Kategori: Hverdagens meningsfulde aktiviteter Hvorfor skal du være opmærksom på borgerens tidligere vaner og rutiner i hverdagen? De kan gøre borgerens hverdag tryg og forudsigelig. Hvad er det tredje fælles? Hvorfor er det vigtigt at styrke identiteten hos borgere med demens? En betegnelse for aktiviteter, som du og borgeren begge har interesse i og kan være fælles om. Fordi borgere med demens kan miste fornemmelsen af sig selv og deres personlighed. Hvordan kan du invitere borgeren til aktiviteter gennem omgivelserne? Ved fx at sætte dug, tallerkner og bestik frem, lade strygebrættet stå fremme, lade kost og fejebakke stå fremme eller stille kurve fyldt med forskellige ting frem. Hvad er idéen med aktivitetskurve? At gøre de ting, som du og borgeren skal bruge til aktiviteter, let tilgængelige.