Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU

Transkript

1 Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU

2 Foredragets indhold Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING Tre eksempler Danske børnekogebøgers historie ( ) Pædagogik & didaktik? Paradokser Kræsenhed vs. smagsintegritet Forskellige mål med smag i undervisningen Smagens didaktik DPU/AU KAREN WISTOFT 2

3 Aktuel pædagogisk forskning Haver til Maver: udbredelse, fagintegration og efteruddannelse Madkundskab i skolen (Madkamp) MIT Kokkeri (II) børnekogebog og madklubber Rammer om mad og måltider i grundskolen Smag for Livet s hovedområde LÆRING fx: Danske børnekogebøger Smag i naturen Smagsdidaktik systematik og teoriudvikling Tværprofessionelt samarbejde om mad og måltider i dagtilbud Vild MAD MADmovers DPU/AU KAREN WISTOFT 3

4 Kobling af flere aktuelle projekter DPU/AU KAREN WISTOFT 4

5 A) Haver til Maver DPU/AU KAREN WISTOFT 5

6 B) Mit kokkeri I+II DPU/AU KAREN WISTOFT 6

7 MIT Kokkeri II inkl. madklubber DPU/AU KAREN WISTOFT 7

8 C) Smag for Livet DPU/AU KAREN WISTOFT 8

9 Visionen Smagen er et fundamentalt livsvilkår for os alle; den er med os hver dag, hele dagen og gennem hele livet, og den er en forudsætning for et godt og sundt liv. Det er vores vision at åbne danskernes øjne for smagens betydning og gennem oplevelser og konkret viden at få skabt et fundament for mere bevidsthed omkring det at værdsætte og udfordre smagen i de daglige måltider DPU/AU KAREN WISTOFT 9

10 Smag for Livet s formål At fremskaffe og udnytte en forskningsbaseret viden til at skabe almen forståelse og praksis omkring smagen som et grundlæggende vilkår for det gode liv. At forståelsen udmøntes konkret i læring og undervisning At skabe et helhedsbillede af smagens betydning under overskriften Smag og formidling At dette helhedsbillede kommer til at virke som model og inspiration for udbredelse af viden, der kan skabe grundlag for en forståelse og daglig praksis omkring mad og smag i befolkningen DPU/AU KAREN WISTOFT 10

11 Tre fokusområder I. LÆRING II. GASTROFYSIK III. HÅNDVÆRK DPU/AU KAREN WISTOFT 11

12 Læring DPU/AU KAREN WISTOFT 12

13 Formål i hovedområde I: Læring At børn og unge lærer at tage ejerskab til smagen At skabe mulighedsbetingelser for - at børn og unge kan kommunikere om smag for - at være bevidste om, hvad de bruger smagen til i hverdagen for - at leve et bedre liv DPU/AU KAREN WISTOFT 13

14 Mål At undersøge hvordan børn og unge oplever smag, og hvad de ved om smag - gennem deres kommunikerede smagsoplevelser, viden og erfaringer DPU/AU KAREN WISTOFT 14

15 Hovedområde II: Gastrofysik DPU/AU KAREN WISTOFT 15

16 Hovedområde III: Håndværk DPU/AU KAREN WISTOFT 16

17 Danske børnekogebøger Formål: At få overblik over danske børnekogebøgers udvikling gennem de seneste 50 år hvad angår: Pædagogiske værdier inkl. opdragelsesværdier Eksplicitering af smag Forskydninger

18 Data 509 børnekogebøger identificeret og optegnet m fuld referenceliste i perioden Alle bøger hjemlånt til gennemsyn Magasin med fotos af forsider, kolofoner og optegning af pædagogiske værdier, layout og eksplicitering af smag.

19 Serie 1: egentlige børnekogebøger N=435 Antal udgivelser pr. 5. år

20 Starten på det hele Første danske børnekogebog 1847 af Madam Mangor Under synonymet "En bedstemoder Da det endnu ikke var anerkendt med kogebøger til børnene Anne Marie Mangor ( ) dansk forfatter af kogebøger

21 Periodens køkkensyn Det farlige køkken (70 erne) Det sunde (og grønne) køkken (80 erne) Det politiske køkken (90 erne) Det sanselige køkken (00 erne) Det unikke køkken (10 erne)

22 Periodens barnesyn Barnet som køkkenelev Det ikke-kompetente barn (70 erne) Barnet som køkkenassistent Det er sjovere at kunne selv (80 erne) Barnet som køkkenpartner Det kompetente/politiske barn (90 erne) Barnet som køkkenchef Det selvrådende barn (2000-) Barnet som køkkenkreatør Det kreative/uafhængige barn (2010-)

23 Periodens formål Kost Legeme Hygiejne Ernæring Sundhed Økologi Natur Fællesskab Sanselighed Nydelse Kærlighed Smag

24 Hvad er didaktik? Pædagogisk praksis: undervise, opdrage eller lære nogen noget Didaktik i klassisk forstand: undervisningslære Didaktik i nutidig forstand: refleksioner over pædagogisk praksis med tilhørende viden og begreber Didaktiske grundbegreber: undervisning og læring Smagsdidaktik: refleksioner over smagsundervisning og læring Hvad er smag? Hvad er relevante refleksioner når underviser man i/med smag? DPU/AU KAREN WISTOFT 24

25 Den pædagogiske autoritet Den pædagogiske autoritet ligger ikke over men i den pædagogiske situation (Løvlie, 1999: 22) Og alligevel ønsker mange indflydelse, styring eller ligefrem kontrol eller forskrifter for den pædagogiske situation Kontrollen og styringsrationaliteten er ofte selvforstærkende: Når det viser sig, at vi ikke kan styre læring eller andre mennesker, indfører vi ofte mere styring eller kontrol DPU/AU KAREN WISTOFT 25

26 Filosofisk paradoks Frihed Kontrol DPU/AU KAREN WISTOFT 26

27 Ex: Ny nordisk hverdagsmad Nudging Værdimanifest DPU/AU KAREN WISTOFT 27

28 Pædagogisk paradoks Læring Styring DPU/AU KAREN WISTOFT 28

29 Ex: Madskoler Mål og planer Læringsintention DPU/AU KAREN WISTOFT 29

30 Voksne skal ikke styre børns smag (Wistoft & Leer, 2015) DPU/AU KAREN WISTOFT 30

31 Kræsenhed eller smagsintegritet? DPU/AU KAREN WISTOFT 31

32 Kræsenhed Børn fødes med forskellig udrustning til at smage Børn kan forhandle smag, helt ned i 1 års alderen, velsmag/afsmag (Højlund, 2014) Mange voksne gør sig selv til smagsdommere og ved hvad der er det rette at spise styring af smag og måltider Kræsenhed er en voksenkonstruktion De kræsne børn oplever det om tungt at bære (Wistoft, 2015) DPU/AU KAREN WISTOFT 32

33 Smagsintegritet Børn er selvstændige individer med egen integritet, som smagen er en vigtig del af Integritet handler om barnets oplevelse af kvaliteten af motiverne for egne handlinger Smagsintegritet = barnets oplevelse af smag som kvalitet Kvaliteten af egne smagspræferencer ift. madvalg DPU/AU KAREN WISTOFT 33

34 Mål med smag i formidling og undervisningen? Der er forskel på, om målet er: a) at lære at smage (på alt) b) at lære smage (spise) det rette c) at lære at skelne mellem de fem grundsmage d) at lære at tilsmage og krydre maden e) at lære at eksperimentere med smag i nye retter f) at lære at bruge smag til at træffe begrundede/kvalificerede madvalg DPU/AU KAREN WISTOFT 34

35 Ex. Smag i madkundskab i skolen Fælles mål, læseplan og vejledning foreskriver: a. smag som didaktisk element b. smagsundervisning DPU/AU KAREN WISTOFT 35

36 Fire kompetenceområder I. Mad & sundhed II. Fødevarebevidsthed III. Madlavning IV. Måltider og madkulturer DPU/AU KAREN WISTOFT 36

37 Forskellige smagsbegreber A. Naturvidenskabeligt smagsbegreb B. Kulturelt smagsbegreb C. Pædagogisk smagsbegreb smag som noget, der er forankret i kulturelle og sociale (socialiserings-) processer smag som noget, der bliver skabt i samspillet mellem individuel erindring/erfaring og kollektive strukturer Smag som afhængig af mening, dvs. bevidsthed og ikke kun sensorik! DPU/AU KAREN WISTOFT 37

38 Smagens didaktik Hvad er smag? Hvordan underviser man i/med/for smag? Hvilke refleksioner er relevante? DPU/AU KAREN WISTOFT 38

39 Mening: bevidsthed og socialt Mening m smag er både noget individuelt (i bevidstheden) og noget socialt (i kommunikation) Vi kan ikke tillade os at se bort fra de individuelle smagsoplevelser eller smag i det sociale når det gælder børnenes læring DPU/AU KAREN WISTOFT 39

40 Læring = udvidet bevidsthed Eleverne må udvide deres bevidsthed (læring) om egen og andres smag Undervisningen må give dem plads til at opleve, udleve og værdsætte den nye bevidsthed DPU/AU KAREN WISTOFT 40

41 Smagssystematik (Qvortrup & Wistoft, 2017) DPU/AU KAREN WISTOFT 41

42 Viden og argumentation (Qvortrup & Wistoft, 2017) DPU/AU KAREN WISTOFT 42

43 Yderligere tre smagsdimensioner Den religiøse smag Den kærlig smag Den smarte smag DPU/AU KAREN WISTOFT 43

44 Smagsdidaktiske mål Smagskompetence At kunne skelne mellem de syv smagsdimensioner At kunne træffe begrundede madvalg Smagsmyndighed At kunne skelne mellem vidensog argumentationsformerne At kunne argumentere for sin smag DPU/AU KAREN WISTOFT 44

45 Tak for opmærksomheden! DPU/AU KAREN WISTOFT 45

46 Hvis I vil læse mere: Leer & Wistoft (2014). Børn skal ikke styres af de voksnes smag. Kronik, Berlingske, 20. november Leer & Wistoft (2015). Mod en smagspædagogik. # SMAG 4, SDU/UCL. Wistoft, K. (2016). En smagsdidaktik for Madkundskab. Wistoft & Qvortrup (2917). Hvad er smag og hvordan underviser man i og med smag? I Leer & Hedegaard (red.) Forståelser af smag. # SMAG, SDU/UCL. Wistoft & Qvortrup (2018). Smagens didaktik. Akademisk Forlag (udkommer januar 18)