Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

Transkript

1 Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

2 Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35% Fremtid? 2 ud af 5 år har omfattende forekomst

3 Røde nåle = udseende i nordmannsgran CSNN (Current Season Needle Necrosis) Rødspidssyndrom Kabatina Nadelbräune Starter som gulfarvning Rødfarvning Røde nålespidser Røde pletter/bånd Udbredt rødfarvning Nåletab af skadede nåle

4 Viden og pejlemærker Lokalitetsforskelle Symptom ses i juli Sydlig eksponering Sol og varme udløser Skygge forebygger Tidligere ramte træer får røde nåle igen Svampemidler forebygger ikke Begrænset målelig effekt på Ca i nåle Sydowia polyspora ses ved røde nåle (og andre steder) Hyppigst på de bedre jordtyper Vækstkraftige, vel- og sent gødskede træer rammes oftere K-rige gødninger er almindeligst Symptomerne minder om Ca-mangel i andre afgrøder

5 Mulige årsager - To teorier, der kan spille sammen Begge teorier antager at ugunstige vejrbetingelser udløser skaderne Svampe teorien Skaderne skyldes svampen: Sydowia Polyspora Næringsstof teorien Skaderne opstår grundet kalcium (Ca) mangel i nye nåle Kombinationen Pektinskelet

6 Intern bagvedliggende årsag.. Knivskarp afgrænsning ikke sol, Ikke luftforurening (NOx og ozon), men det kommer inden fra..

7 Calcium teorien Baggrund og virkemåde Ca mangel oprindeligt koblet til CSNN Positiv effekt af CaCl 2 og skyggenet Jordbrug Beslægtede symptomer Ca giver sundhed, vigtigst efter N Optages passivt med jordvandet Hæmmes af NH4-N og K Lavt ph i jord favoriserer NH4-N Nitrifikation hæmmes Transporteres passivt i træet Ca kan ikke flyttes rundt i planten Bindemiddel i cellevægge & midtlamel Lav transpirationen i fugtigt vejr Ensbetydende med lav tilførslen af Ca Temperatur 2012: Juni 12,7 o C mod 14,2 o C Nedbør 2012; 98 mm mod 43 mm Efterfølgende varmt og tørt vejr udsætter de ufærdige celler for udtørring og svampeangreb.

8 Hvad gør vi... (med begrænsede midler) AFPRØVNING AF: K-fattige gødninger NH4-N-fattige gødninger Tilførsel af Ca til nåle Absicinsyre Kalkning Biologisk fjernelse af K Sundhedstimulanter/- svampehæmmere

9 Ingen anbefalinger, men måske Holde igen med K-rige gødninger Satse mere på nitrat-n end på ammonium-n Tilføre kalk eller jordbrugskalk Tilførsel af kalcium Øger ph og forbedrer nitrifikationen Tilfør kalcium lige før knopbrydning

10 Effekt af lokalitet 1997 data - plustræafkom % træer med CSNN Blå: skov Rød: landbrugsjord lokalitet

11 Proveniens forskelle Danske og direkte importer fra USA data fra 1997, gennemsnit 11 lokaliteter Old Baldy Mt. Cowlitz Randle West Centralia Mt. St. Helens Marys Peak F.479 Rye Nørskov F.587 Ulborg Overgaard, dept.2 F.480 Frijsenborg %

12 Proveniens forskelle 29 Danske nobilis frøkilder - data fra 1997 FP.623 C.E.Flensborg pltg F.432 Det Grønske, Randbøldal afd. 19b F.587 Ulborg, Fejsø afd.514 F.403 Linå Vesterskov afd. 109d+127d F.545(del) Bidstrup Jyll., F.535 Staurby skov afd. 37 Ulborg Katborg afd. 51 F.479Rye Nørskov, Loftbjerg afd.315 F.412 Rye Nørskov Hejnæs afd. 305d Ulborg, Stråsø afd. 128 F.516 Sorø, Grydebjerg afd. 508c F.480 Frijsenborg, Hagsholm afd. 314 F.404 Linå Vesterskov div afd. F.681 Mølleskoven Rye Nørskov afd. 50 F.402 Overgård afd.6 F.401 Frijsenborg, Hagsholm afd.107 F.588 Ulborg Fejsø afd. 409 Overgård afd.2 Ulborg, Ølgryde afd.230 F.459 Frijsenborg, Gl Dyrehave afd.404a Frijsenborg, Hagsholm af.316 F.404(del) Linå Vesterskov afd. 16e F.443 Klosterheden Hornet afd. 468b Knagelbjerg skov afd.26 Rye Nørskov afd. 55 F.458 Frijsenborg, Nårup skov afd. 651b F.486 Rathlousdal Merkær afd. 505 F.487 Rathlousdal Merkær afd. 507 Pas på afkom af F.240b Frijsenborg, se Kåringsfortegnelsen

13 Arvelighed og forædling FP plustræfamilier 4 provenienser kun en lokalitet % træer med CSNN - avlsværdier FP623 C.E.Flensborg F402 Overgård F516 Sorø, Grydebjerg F404 Linå Vesterskov 0

14 Nobilis sammenfatning Undgå USA provenienser Afkom af F.240b Frijsenborg Markjorder el. lign. størst problem Stor træ-træ og år-år variation tabere stabile Stærk genetisk faktor I nye frøplantager er taberne væk (ikke podet) Størst problem i juletræer aftager med alder (?)