Økologi og transport
|
|
- Gustav Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologi og transport Miljøbelastning ved transport af økologiske fødevarer ebog fra Forlaget Pegasi / Danmarks Aktive Forbrugere
2 Forord Transport af økologiske varer er et diskussionstema der bliver ved med at dukke op mange steder. Både til konferencer og andre slags professionelle debatter, men også blandt almindelige forbrugere. Hvor økologisk er en økologisk kiwifrugt fra New Zealand der er fløjet halvdelen af jorden rundt for at glide ned i en dansk indkøbskurv? Hvor økologisk er det at spise økologiske italienske tomater i januar måned når man skal lave sig en lækker salat med italiensk mozarella-ost? Er det miljømæssigt forsvarligt at få bragt sine økologiske grøntsager til døren i en kasse fra Årstiderne? Spørgsmålene og holdningerne er mange, og fælles for dem er at de i ringe grad baserer sig på fakta, da fakta på dette område er noget af en mangelvare. Når der i diskussionerne indrages noget der kunne være fakta, er det som regel vage hukommelsesforskydninger af en artikel om en undersøgelse som ingen rigtig kan huske hvem har lavet, for hvem og hvornår. Dette er baggrunden for at Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) med denne publikation søger at belyse den viden der faktisk eksisterer om emnet i Danmark og i udlandet. Som læser skal man tage forbehold for at virkeligheden kan have ændret sig på nogle punkter efter de beskrevne undersøgelser er lavet. Undersøgelsen og publikationen er støttet af Direktoratet for Fødevareerhverv. København, august 2003 Økologi og transport Miljøbelastning ved transport af økologiske fødevarer Udarbejdet af Danmarks Aktive Forbrugere / Jeppe Juul ebogen er økonomisk støttet af Fødevareministeriet og er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Aktive Forbrugere og Forlaget Pegasi. Tak til Årstiderne for brug af billede. Pegasi og Danmarks Aktive Forbrugere Forlaget Pegasi, København 2003 Denne ebog findes også i trykt form. Forlaget Pegasi
3 Indhold I/S Økoanalyses danske undersøgelse... 4 Grøn Informations udregninger... 7 Eating Oil En engelsk undersøgelse... 8 En velberejst yoghurt En tysk undersøgelse Økologisk E-handel varer bragt til døren Opsummering og konklusion Litteraturliste... 14
4 I/S Økoanalyses danske undersøgelse I 1996 lavede I/S Økoanalyse en undersøgelse for Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen omkring en almindelig husholdnings miljøbelastning. I korte træk viser undersøgelsen at ca. 1/3 af en families ressourceforbrug går til transport og opvarmning, 1/3 til beklædning, hygiejne, fritidsaktiviteter o.a. og 1/3 går til mad. 1 Kapitel 7 handler om fødevareområdet, og resultaterne gengives i det efterfølgende 2. Årstider, transport og fremstillingsformer Mange har en forstilling om at varer produceret i ens eget land pr. definition må være mindre miljøbelastende end varer der produceres andetsteds og transporteres hertil. Rapporten har kigget nærmere på flere forskellige produkter, heriblandt tomat, peberfrugt, salat og agurk. Energiforbruget for disse grøntsager til de når forbrugerne er gengivet i den følgende tabel hentet fra rapporten. 3 Figur 1 Energiforbrug ved produktion og transport 1 MJ/kg Tomat Peber Salat Agurk Væksthus Danmark 1) Gns ,2 Væksthus Holland 2) Friland Sydeuropa lastbiltransport Friland Sydeuropa + flytransport ) Kun energi til opvarmning. For salat er høstperioden hele året. For tomat, agurk og peber fra marts til november. 2) Samlet energiforbrug. For salat og peber er høstperioden hele året, for tomat er den fra marts til november. Og på nær december er høstperioden hele året for agurk. Som det tydeligt ses af skemaet, er der ingen entydig sammenhæng mellem hvilket land varen produceres i og så den samlede miljøbelastning i form af brugt energi. Forskellen ligger i den massive mængde ekstra energi der fx bruges i Danmark til opvarmning af væksthuse hvorfor det energimæssigt langt er at foretrække transport af sydeuropæiske frilandsprodukter frem for danske væksthusprodukter dyrket uden for den egentlige sæson. Selv hvis fx tomaterne flyves ind fra et sydeuropæisk land, er det samlede energiforbrug stadig dobbelt så højt ved de danske væksthustomater. 1 Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter, s Det skal bemærkes at der efter at rapporten udkom har været diskussion om den reelle miljøbelastning i forbindelse med udnyttelse af spildenergi og ved samtidig brug af renere energi. 3 Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter, s
5 I rapporten er der endvidere lavet en gennemsnitsberegning af energiomkostningerne ved forskellige former for grøntsagsproduktion. Figur 2 Energiforbrug ved produktion af grøntsager Grøntsager - friland 8 MJ/kg - drivhus 47 MJ/kg - importerede 19 MJ/kg - konserverede (glas eller dåse) 19 MJ/kg Som det fremgår, er det optimale også ved denne gennemsnitsbetragtning at købe danske frilandsprodukter, mens både importerede og konserverede produkter stadig har et betydeligt mindre energiforbrug end de danske grøntsager fra drivhus/væksthus. I rapporten bliver der også kigget nærmere på kartofler der som udgangspunkt er en frilandsgrøntsag. Nedenstående tabel viser det energiforbrug der går til kartofler der sælges omkring 1. juli der er i den tidlige ende af sæsonen hvor udbyttet er begrænset i forhold til den energi der bruges til produktionen. Den sydeuropæiske sæson starter generelt 1-2 måneder tidligere end i Danmark, hvorfor tabellen inkl. transport kommer til at se ud som følger. Udbytte er målt i tons pr. hektar (t/ha). Figur 3 Energiforbrug til dyrkning og transport af kartofler 4 Oprindelse Energiforbrug til dyrkning og transport MJ/kg Gammel dansk (35t/ha) 1,4 Ny dansk (5t/ha) 6,8 Middeltidlig italiensk (20t/ha) 6,3 Middeltidlig cypriotisk (20t/ha) 2,0 Som det ses er det miljømæssigt bedste valg at spise gamle danske kartofler og dernæst vælge sydeuropæiske kartofler transporteret med skib. Grundet den tidligere sæsonstart i sydeuropa er nye danske kartofler på dette tidlige tidspunkt i den danske sæson det energimæssigt mest ressourcekrævende. 4 Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter afsnit
6 Rapportens konklusioner Det vil altid være en fordel at vælge grøntsager fra friland Det vil altid være en fordel at vælge importerede tomater, peberfrugt og agurker fra sydeuropa frem for tilsvarende danske eller hollandske produkter væksthusgrøntsager. Selv når de transporteres med fly. I vintermånederne (fra november til april) vil det altid være en fordel at købe importeret salat e.l. frem for de tilsvarende danske og hollandske produkter. Resten af året (fra maj til oktober) vil det kun med sikkerhed være en energimæssig fordel hvis importen sker med lastbil. Det gælder normalt for sydeuropæiske varer, men kan ikke med sikkerhed siges for varer fra Israel og Gran Canaria. De gamle danske kartofler bør vælges først, også i juni og juli. Ved køb af nye kartofler er det energimæssigt hip som hap om man vælger de danske eller fx de italienske transporteret med lastbil. Derimod må kartofler fra fx Cypern foretrækkes hvis de er importeret med skib. Der er energi- og miljømæssigt noget at hente hvis forbrugerne vælger grøntsager efter årstid og oprindelsesland. Man kan ikke sige generelt at det altid er bedst for miljøet at vælge nationalt producerede grøntsager. 6
7 Grøn Informations udregninger Grøn Information har regnet på I/S Økoanalyses tal og søgt at omsætte energitallene til noget mere pædagogisk. Hvis man transporterer 1 kg grøntsager fra fx Spanien til Danmark, er energiforbruget (i 1996) udregnet til ca. 2,1 MJ hvilket svarer til energiforbruget af en 11 watts energisparepære der står tændt i ca. 54 timer. Hvis man tager udgangpunkt i et energiforbrug på ca. 65 MJ for 1 kg danske drivhustomater, svarer dette til at den samme 11 watts energisparepære skal stå tændt i ca timer. 5 Tilsvarende for agurker svarer energiforbruget ved 1 kg sydeuropæisk frilandsproduktion til den energi der skal til at drive et gennemsnitskøleskab i en lille uge (4,7 dage), mens produktionen af 1 kg danske drivhusagurker modsvares af et køleskab der kører i en lille måned (26,2 dage). Transporteres de sydeuropæiske agurker til Danmark med fly, stiger energiforbruget til 11 dage hvilket stadig er langt under den danske drivhusproduktion. 6 Det skal bemærkes at der har været en diskussion om tallene, da der til en del drivhusproduktion bruges såkaldt spildvarme fra decentrale kraftvarmeværker hvorfor den reelle miljøbelastning muligvis er lidt mindre end tallene som sådan viser 7. Der vil dog til stadighed være en betydelig forskel på frilandsproduktion og opvarmet drivhusproduktion. 5 Miljøvenlige grøntsager, Grøn Information nr. 42 februar 1996 ( 13/ ). 6 Agurketid belaster miljøet, Grøn Information februar 2000 ( 13/ ). 7 Se Dansk Erhvervsgartnerforenings bemærkninger marts 2000 på: samt under miljø (13/ ). 7
8 Eating Oil En engelsk undersøgelse I international sammenhæng refereres der altid til de engelske rapporter The Food Miles Report fra 1994 og Eating Oil fra De er udgivet af en kreds af miljø-, forbruger- og udviklingsorganisationer der er gået sammen i organisationen Sustain (tidligere kaldet The S.A.F.E. alliance) Eating Oil er den nyeste rapport og har dermed det mest opdaterede talmateriale. Alle tal refererer til transport til England. I rapporten er der bl.a. lavet en analyse på et større antal økologiske varer der sælges i London. De har opgjort rejseafstanden og på baggrund af transportformen udregnet den mængde CO-2 udledning der er forbundet med transporten af varen. Som det ses af nedenstående tabel er det i højere grad transportformen end nødvendigvis rejseafstanden der er afgørende for CO-2 belastningen (selvom der tydeligvis ofte også er en sammenhæng mellem transportafstand og det valgte transportmiddel). Eksempelvis er CO-2 belastningen mere end 25 gange højere for 1 kg blåbær fløjet til England fra New Zealand end 1,8 kg løg sejlet dertil. Figur 4 Økologiske transportafstande Transport Vare CO-2 i gram Afstand i km Skib Hollandsk agurk 0,5 kg Skib Dansk smør 0,5 kg Lastbil Italienske citroner 0,4 kg Lastbil Spansk peberfrugt 0,6 kg Lastbil Spansk selleri 0,6 kg Lastbil Spansk aubergine 1,2 kg Skib Australsk oksekød 1,6 kg Skib New zeelandske løg 1,8 kg Skib Washington State æbler 3 kg Lastbil Sicilianske kartofler 5 kg Skib 3 flasker New Zealandsk vin 3,6 kg Fly Argentinsk hvidløg 0,2 kg Fly Tanzania honning 0,5 kg Fly Zambianske svampe 0,5 kg Fly Kanyanske salatløg 0,6 kg Fly Californisk baby spinat 0,6 kg Fly Californiske kirsebær 0,6 kg Fly Guatemala brocolli 0,9 kg Fly Californiske jordbær 1 kg Fly Thailandske bønner 1 kg Fly Mexicanske Avocados 1,1 kg Fly Chilienske asparges 1 kg Fly Chilienske grapefrugt 1 kg Fly Mexicanske cherry tomater 1,8 kg Fly New Zealandske blåbær 1 kg Fly Sydafrikanske baby gulerødder 2 kg
9 Rapporten er i øvrigt meget interessant, men fokuserer i betydelig grad på de politiske handlinger forfatterne mener er nødvendige for at sikre en bæredygtig fødevareproduktion, og henleder bl.a. opmærksomheden på det tilsyneladende tåbelige i at importere produkter, der helt naturligt og rentabelt kan produceres i ens nærområde. Rapportens konklusion Økologisk produktion er den oplagte løsning for at forsøge at minimere energiforbruget i forbindelse med fremstilling, bearbejdning og transport af fødevarer. Som udgangspunkt er der ikke den store forskel i energiforbruget til transport af henholdsvis økologiske og ikke-økologiske varer. Der er ingen entydig sammenhæng mellem transportafstanden af det økologiske produkt og hvad der er mest miljømæssigt fornuftigt set i forhold til det samlede energiforbrug. Det er af stor betydning energimæssigt at købe fx frugt og grønt når det er produkternes sæson. Energiforbruget stiger betydeligt når det er uden for sæsonen. Der er massiv forskel på energiforbruget til transport afhængigt af transportformen der ofte bestemmes af hvilket produkt der er tale om. Kan det fx tåle at blive opbevaret i 2 uger? Vores nuværende energikilder kan afløses af mindre belastende hvilket igen vil minimere hele problemstillingen. 9
10 En velberejst yoghurt En tysk undersøgelse Stefanie Böge fra Wuppertal Instituttet har lavet en produktrelateret undersøgelse af den transportmængde et 150g jordbær-yoghurt glas indeholder. Hun har således kigget på transportmængden for alle dele der indgår i yoghurten og dens emballage, herunder: mælk, jordbærsyltetøj, sukker, glasset, papiretiketten, aluminiumslåget, papæsker og andet pap-emballage samt lim og plastic. Kortet viser hvor langt disse ingredienser er blevet transporteret (lastbil) i Tyskland. Set i forhold til hvor simpelt et produkt det er, så er transportafstandene bemærkelsesværdige. Den samlede rejseafstand for de brugte dele er km. Dette kan umiddelbart virke meget overvældende, men hvis man omregner det til transport pr. glas ved transport i lastbil, betyder dette at lastbilen har kørt 9,2m for netop dette ene glas (dette svarer til forbrug af 0,004 liter dieselolie). Om dette er meget eller lidt er lidt af en smagssag, men det er tydeligt at den samlede transportlængde er meget lang og sikkert kunne minimeres betydeligt med ekstra omtanke. Mere end halvdelen af transportlængden udgøres af transport af og til underleverandører til produktet (5,1m pr glas). 10
11 Økologisk E-handel varer bragt til døren En virksomhed som Årstiderne er efterhånden kendt af mange mennesker i Danmark. De leverer en kasse økologiske grøntsager direkte til din gadedør. Bestillingen foregår via internettet, og selve ordningen bygger på et abonnement på en eller flere kasser med fx grøntsager, ost, fisk kød e.l. Den slags virksomheder findes der flere af i Danmark, ligesom der også findes flere virksomheder der sælger kasser man selv skal hente hos fx hos Apotekerne eller på en Q8-tankstation. Ikke alle disse vareindkøbssystemer er baseret på økologiske varer, men de har efterhånden fået en pæn lille luns af det samlede marked. En af diskussionerne om økologi og transport har også været knyttet til denne slags ordninger. Essensen i diskussionen er om det virkelig er miljørigtigt at der kører en bil rundt og leverer varerne til én frem for at man selv henter varerne i en butik. Man kan gå til denne diskussion ud fra en individuel betragtning eller ud fra en samlet betragtning. Ud fra en individuel betragtning vil det formentlig ikke medføre en sænkning af energiforbruget til transport såfremt en forbruger der ikke bruger bil til at handle ind i men i stedet cykler eller går går over til at få sine varer bragt til døren. Hvis en forbruger, der normalt bruger en bil til at handle med, går over til at få varerne bragt vil det afhænge af en lang række faktorer som fx hvor mange andre i området der også får leveret, og om hvorvidt energiforbruget faktisk bliver mindre til transporten. Når sammenhængene på det individuelle plan bliver for komplicerede, er det ofte gavnligt at kigge mere overordnet på problemstillingen. Fredrik Orremo og Claes Wallin fra Lunds Tekniska Högskola har udgivet en rapport IT, mat och miljö om transportbelastningen i forbindelse med et skift fra at kunderne selv henter varer i butikkerne til at de bliver bragt til kundens dør. De har kigget nærmere på hvad det ville betyde hvis henholdsvis 10, 25 eller 50% af den svenske dagligvarehandel blev flyttet fra almindeligt salg til E-handel hvor varerne transporteres til forbrugerens dør, koblet med befolkningstætheden i de områder hvor denne type fjernsalg benyttes. Nedenstående tabel viser forskellene i transportenergiforbruget ved forskellige andele af e-handel set i forhold til det samlede salg. Figur 5 Ændring i energiforbruget med E-handel 8 Andel af E-handel Ændring i energiforbruget når leveringsruten er 50 km 90 km 10% -7% -5% 25% -18% -13% 50% -36% -26% 8 IT, mat och miljö, s. III 11
12 Der er ligeledes kigget på hvad dette betyder i CO-2 udslip. Figur 6 Ændring i CO-2 udslip 9 Andel af E-handel Ændring i kuldioxidudslippet når varevogn kører 50 km 90 km 10% -7% -4% 25% -17% -11% 50% -34% -21% Ligeledes har de kigget på hvordan regnskabet ændrer sig hvis man skifter gennemsnitsvarevognen ud med en el-dreven varevogn. Figur 7 Ændret energiforbrug ved el-bil 10 Andel af E-handel Ændring i energiforbruget når en el-bil kører 50 km 90 km 10% -9% -9% 25% -23% -22% 50% -46% -43% Som det ses tydeligt, er der utrolig store mængder energi og forurening at spare såfremt der bruges el-biler til transporten. Tallene tager udgangspunkt i svenske tal og svensk statistik for fx frekvensen af folk der tager bilen for at komme på arbejde eller handle ind, eller i hvor mange kilometer en indkøbstur koster ekstra hvis man fx er på vej hjem fra arbejdet. Tallene kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, men på baggrund af de benyttede svenske variable vurderes det at konklusionerne som sådan godt kan overføres til Danmark, og at det endda er sandsynligt at energibesparelserne i Danmark ved en sådan omlægning er endnu større end hvad der i undersøgelsen er påvist for svenske forhold IT, mat och miljö, s ibid s Fx er befolkningstætheden i Danmark betydeligt større end i Sverige, ligesom hovedstadsområdet som sådan er betydeligt større i Danmark end i Sverige. 12
13 Opsummering og konklusion Diskussionen om økologi og transport er vanskelig og har i mange år bølget frem og tilbage. Og det er svært at få klarhed over hvornår transport af økologiske fødevarer er bæredygtig eller ej. Der tegner sig dog et klart billede af at flytransport af økologiske fødevarer særdeles vanskeligt kan siges at være bæredygtig. Så længe økologiske varer er nicheprodukter på det globale, regionale og nationale marked, vil transportomkostningerne være større end når de opnår en større markedsandel. Med spredningen af forbrugerne til nicheprodukter følger pr. automatik også en større transportmængde pr. vare selvom denne også udjævnes en hel del af organiserede kæder med centrale lagre og velkoordineret logistik. Og med et forholdsvis begrænset antal producenter på globalt plan skal varerne også ofte alene af den grund transporteres længere for at komme til forbrugerne end når producenterne er mere spredt rent geografisk. Der er således en række startomkostninger i form af ekstra transport i forbindelse med at økologiske varer kommer ind på markedet. Dette kan sammenlignes med at de første vindmøller der blev produceret siges at have krævet mere energi at producere end der i sidste ende blev hentet ud af dem igen i form af vindenergi. Hvis man holder transport af økologiske varer op mod det konventionelle produktionssystem, ser det dog ud til at lang transport ikke nødvendigvis udgør et miljøproblem. Dette især hvis den økologiske vare bliver dyrket et sted hvor planten vokser i naturligt miljø og i sin naturlige sæson. Se fx det tidligere beskrevne eksempel med tomater. Og hvis man kigger på transport i forhold til at få varerne bragt til døren, er der oven i købet mulighed for store transportbesparelser. Når man skal vurdere om det ud fra en miljømæssig betragning er fornuftigt at købe økologiske varer fra fjerne lande, skal dette i høj grad gøres op individuelt af den enkelte forbruger. Der er ingen tvivl om at en økologisk kiwi fløjet ind fra New Zealand betyder en betydelig miljøbelastning sammenlignet med andre økologiske varer. Men hvis man som forbruger gerne vil have kiwifrugter fra New Zealand, er det stadigvæk mere bæredygtigt at vælge den økologiske frem for den ikke-økologiske. Det betyder, trods alle de store transportomkostninger, stadigvæk at jord omlægges til økologi i New Zealand. Økologi og global samhandel er ikke nødvendigvis modsætninger, men kræver omtanke. 13
14 Litteraturliste Bøger og rapporter Green, Maurice B Eating Oil Energy use in Food production Westview Press, Colorado 1978 Jones, Andy Eating Oil - Food supply in a changing climate Sustain, London 2001 Munksgaard, Jesper o.a. Transportindholdet i levnedsmidler et forprojekt AKF Forlaget, København 2001 Orremo, Fredrik og Wallin, Claes IT, mat och miljö Lunds Tekniske Högskola, 1999 Paxton, Angela The Food Miles Report - The dangers of long distance food transport The SAFE Alliance, London 1994 Toft, Jesper og Dall, Ole Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter Forbrugerstyrelsen, Rapport / Forbrugerstyrelsen, København 1996 Artikler Miljøvenlige grøntsager Grøn Information Nr. 42, februar 1996 Agurketid belaster miljøet Grøn Information, februar 2000 Vedrørende energi i dansk agurke produktion, Dansk erhvervsgartnerforening, marts 2000 De tre ovenstående artikler kan findes på det tidligere Grøn Information på The well-travelled yogurt pot, Stefanie Böge, Wuppertal Instituttet
15 Om forlaget Pegasi Pegasi er et forlag som primært fokusere på udgivelser omhandlende forbrug og miljø. Udgivelserne foretages i samarbejde med den grønne forbrugerorganisation Danmarks Aktive Forbrugere. Pegasi foretager også enkelte udgivelser som ikke omhandler forbrug og miljø. Om Danmarks Aktive Forbrugere Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) er en grøn forbrugerorganisation der aktivt arbejder for at sikre forbrugerne kvalitetsvarer som er produceret miljømæssigt forsvarligt. DAF organiserer forbrugerne, sådan at producenter og forhandlere kan få et mere kvalificeret modspil. DAF søger at nå målene gennem oplysning og direkte påvirkning af forbrugere, producenter, detailhandel, myndigheder og politikere. DAF er uafhængig af partipolitiske interesser og har ingen bindinger til erhvervslivet. DAF arbejder med intensive kampagner rettet imod en enkelt vare eller producent. Ved at opnå konkrete resultater på et enkelt område kan vi være med til at hæve den generelle standard. Kampagnerne foregår ved at der uddeles oplysende materiale til forbrugerne, laves aktioner samt føres dialog med producenter og butikker. DAF oplyser forbrugerne om forskellige miljø- og forbrugerrelaterede emner som fx sprøjtegiftrester i fødevarer, gensplejsning og tilsætningsstoffer. Dette sker bl.a. ved at udgive foldere og ved at drive hjemmesider. DAF deltager konstant i den offentlige debat om mindre miljøbelastende varer og produktionsmetoder. Dette sker gennem møder, udmeldinger i pressen og direkte kontakt til myndigheder og politikere. Samtidig føres der løbende dialog med producenter og forhandlere. DAF samarbejder både nationalt og internationalt med forskellige miljø- og forbrugerorganisationer for at promovere et bedre og mere ansvarlig forbrug. 15
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereHELE VERDEN I KØKKENET
LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs merePesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet
Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mere*2011
Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,
Læs mereTal om gartneriet 2010
Tal om gartneriet 2010 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION...8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 EKSPORT... 6 HOLLAND... 7 TABELLER... 8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion... 8 Tabel 2 - Areal med
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights
Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereNotat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker
13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske
Læs mereFarvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød
Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING
Læs mereTal om gartneriet 2008
Tal om gartneriet 2008 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereTal om gartneriet 2016
Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereTal om gartneriet 2007
Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereTal om gartneriet 2015
Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107
Læs merePesticidrester i fødevarer resultater for 2004
Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereDet økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer
Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mereKolde facts for friskere fødevarer.
2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereKonference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet
Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet
Læs mereFair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika
Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier
Læs mereForbrugerpanelet om lokale fødevarer
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereFuture food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker
Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereMarkedsanalyse. 22. okt. 2018
Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og
Læs mereCO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.
1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereTomater - teori. Historie
Tomater - teori Tomaten (Solanum lycopersicum på latin) er en natskyggeplante og er blandt andet i familie med peberfrugt, chili, aubergine og kartofler. Tomaten kendes og bruges som en grønsag, men det
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereInviter klimaet med på middag
Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereFradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.
Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.9.2014 C(2014) 7127 final ANNEXES 1 to 4 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING om yderligere midlertidige ekstrordinære støtteforanstaltninger for producenter
Læs merePesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2011
Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2011 Pesticider i kosten 3. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Pesticidkontrol af fødevarer Fødevarestyrelsen undersøger hvert
Læs mereKostplan 1. Trimester, Dag 1
Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid
Læs mereFlere danske grøntsager
25. juni 219 219:1 Flere danske grøntsager Steffen Møllenberg og Karsten Larsen De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 1 år siden. En stor del af de producerede
Læs mereSelvkærlig Hormonbalance. En uges madplan
Selvkærlig Hormonbalance En uges madplan MADPLAN 1 TIL KØDSPISEREN Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgen Grøn Grøn Middag Omelet med bid i. Asiatisk inspireret salat - med steak fra
Læs mereKampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning
Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ostekødboller og spinatsalat med blåbær, feta og mandler
Mandag 27.08.18 Ostekødboller og spinatsalat med blåbær, feta og mandler Tirsdag 28.08.18 Smørstegt baconkål Onsdag 29.08.18 Laksebidder i flødesovs med broccoli Torsdag 30.08.18 Salat med limekylling
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereThomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016
Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.
Læs mereSportSSkoeneS Co aftryk 2 1
Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk
Læs merefdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereKolde facts for friskere fødevarer.
Kolde facts for friskere fødevarer. siemens-home.dk Siemens. Fremtiden flytter ind. Hold hovedet koldt og sænk dine energiudgifter. Det var med stor forbløffelse, at folk kiggede ind i det første køleskab
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs merePesticider i kosten 1. kvartal 2012
Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2012 Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereAfsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Læs mereBLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark
GRØNTSAGER Alle varer er økologiske Citrongræs 20,00 kr pr. 100 g Uganda Gurkemejerod 15,00 kr pr. 100 g Peru Ingefær 10,00 kr pr. 100 g Peru Peberrod 20,00 kr pr. 100 g Danmark BLADGRØNTSAGER Bladselleri
Læs mereKOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN
KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereHenrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj
1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs merePesticider i kosten 1. kvartal 2013
Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2013 Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i
Læs mereVANDET VI SPISER 3. Hvor kommer maden fra?
VANDET VI SPISER 3 Hvor kommer maden fra? Mennesker sætter store mængder mad til livs hver dag. Alligevel er det lidt af et mysterium for de fleste, hvor maden egentlig kommer fra. I gamle dage, hvor mange
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs merePesticider i kosten 1. kvartal 2016
Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2016 Pesticider i kosten 1. kvartal 2016 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol
Læs mereFra FN mål til bæredygtig mad i Sorø?
Fra FN mål til bæredygtig mad i Sorø? Lørdag den 10.8.2019 kl.10 på Sorø bibliotek Idemager og Husholdningsøkonom, Pens. lektor Anne Grete Rasmussen, FruGrøn.dk fra Sorø Disposition Fra FN mål til Sorø
Læs mereNotat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien
Københavns Ejendomme og Indkøb Økonomiforvaltningen Notat Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien Den 7. august bad
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mere