Økologi og transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologi og transport"

Transkript

1 Økologi og transport Miljøbelastning ved transport af økologiske fødevarer ebog fra Forlaget Pegasi / Danmarks Aktive Forbrugere

2 Forord Transport af økologiske varer er et diskussionstema der bliver ved med at dukke op mange steder. Både til konferencer og andre slags professionelle debatter, men også blandt almindelige forbrugere. Hvor økologisk er en økologisk kiwifrugt fra New Zealand der er fløjet halvdelen af jorden rundt for at glide ned i en dansk indkøbskurv? Hvor økologisk er det at spise økologiske italienske tomater i januar måned når man skal lave sig en lækker salat med italiensk mozarella-ost? Er det miljømæssigt forsvarligt at få bragt sine økologiske grøntsager til døren i en kasse fra Årstiderne? Spørgsmålene og holdningerne er mange, og fælles for dem er at de i ringe grad baserer sig på fakta, da fakta på dette område er noget af en mangelvare. Når der i diskussionerne indrages noget der kunne være fakta, er det som regel vage hukommelsesforskydninger af en artikel om en undersøgelse som ingen rigtig kan huske hvem har lavet, for hvem og hvornår. Dette er baggrunden for at Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) med denne publikation søger at belyse den viden der faktisk eksisterer om emnet i Danmark og i udlandet. Som læser skal man tage forbehold for at virkeligheden kan have ændret sig på nogle punkter efter de beskrevne undersøgelser er lavet. Undersøgelsen og publikationen er støttet af Direktoratet for Fødevareerhverv. København, august 2003 Økologi og transport Miljøbelastning ved transport af økologiske fødevarer Udarbejdet af Danmarks Aktive Forbrugere / Jeppe Juul ebogen er økonomisk støttet af Fødevareministeriet og er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Aktive Forbrugere og Forlaget Pegasi. Tak til Årstiderne for brug af billede. Pegasi og Danmarks Aktive Forbrugere Forlaget Pegasi, København 2003 Denne ebog findes også i trykt form. Forlaget Pegasi

3 Indhold I/S Økoanalyses danske undersøgelse... 4 Grøn Informations udregninger... 7 Eating Oil En engelsk undersøgelse... 8 En velberejst yoghurt En tysk undersøgelse Økologisk E-handel varer bragt til døren Opsummering og konklusion Litteraturliste... 14

4 I/S Økoanalyses danske undersøgelse I 1996 lavede I/S Økoanalyse en undersøgelse for Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen omkring en almindelig husholdnings miljøbelastning. I korte træk viser undersøgelsen at ca. 1/3 af en families ressourceforbrug går til transport og opvarmning, 1/3 til beklædning, hygiejne, fritidsaktiviteter o.a. og 1/3 går til mad. 1 Kapitel 7 handler om fødevareområdet, og resultaterne gengives i det efterfølgende 2. Årstider, transport og fremstillingsformer Mange har en forstilling om at varer produceret i ens eget land pr. definition må være mindre miljøbelastende end varer der produceres andetsteds og transporteres hertil. Rapporten har kigget nærmere på flere forskellige produkter, heriblandt tomat, peberfrugt, salat og agurk. Energiforbruget for disse grøntsager til de når forbrugerne er gengivet i den følgende tabel hentet fra rapporten. 3 Figur 1 Energiforbrug ved produktion og transport 1 MJ/kg Tomat Peber Salat Agurk Væksthus Danmark 1) Gns ,2 Væksthus Holland 2) Friland Sydeuropa lastbiltransport Friland Sydeuropa + flytransport ) Kun energi til opvarmning. For salat er høstperioden hele året. For tomat, agurk og peber fra marts til november. 2) Samlet energiforbrug. For salat og peber er høstperioden hele året, for tomat er den fra marts til november. Og på nær december er høstperioden hele året for agurk. Som det tydeligt ses af skemaet, er der ingen entydig sammenhæng mellem hvilket land varen produceres i og så den samlede miljøbelastning i form af brugt energi. Forskellen ligger i den massive mængde ekstra energi der fx bruges i Danmark til opvarmning af væksthuse hvorfor det energimæssigt langt er at foretrække transport af sydeuropæiske frilandsprodukter frem for danske væksthusprodukter dyrket uden for den egentlige sæson. Selv hvis fx tomaterne flyves ind fra et sydeuropæisk land, er det samlede energiforbrug stadig dobbelt så højt ved de danske væksthustomater. 1 Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter, s Det skal bemærkes at der efter at rapporten udkom har været diskussion om den reelle miljøbelastning i forbindelse med udnyttelse af spildenergi og ved samtidig brug af renere energi. 3 Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter, s

5 I rapporten er der endvidere lavet en gennemsnitsberegning af energiomkostningerne ved forskellige former for grøntsagsproduktion. Figur 2 Energiforbrug ved produktion af grøntsager Grøntsager - friland 8 MJ/kg - drivhus 47 MJ/kg - importerede 19 MJ/kg - konserverede (glas eller dåse) 19 MJ/kg Som det fremgår, er det optimale også ved denne gennemsnitsbetragtning at købe danske frilandsprodukter, mens både importerede og konserverede produkter stadig har et betydeligt mindre energiforbrug end de danske grøntsager fra drivhus/væksthus. I rapporten bliver der også kigget nærmere på kartofler der som udgangspunkt er en frilandsgrøntsag. Nedenstående tabel viser det energiforbrug der går til kartofler der sælges omkring 1. juli der er i den tidlige ende af sæsonen hvor udbyttet er begrænset i forhold til den energi der bruges til produktionen. Den sydeuropæiske sæson starter generelt 1-2 måneder tidligere end i Danmark, hvorfor tabellen inkl. transport kommer til at se ud som følger. Udbytte er målt i tons pr. hektar (t/ha). Figur 3 Energiforbrug til dyrkning og transport af kartofler 4 Oprindelse Energiforbrug til dyrkning og transport MJ/kg Gammel dansk (35t/ha) 1,4 Ny dansk (5t/ha) 6,8 Middeltidlig italiensk (20t/ha) 6,3 Middeltidlig cypriotisk (20t/ha) 2,0 Som det ses er det miljømæssigt bedste valg at spise gamle danske kartofler og dernæst vælge sydeuropæiske kartofler transporteret med skib. Grundet den tidligere sæsonstart i sydeuropa er nye danske kartofler på dette tidlige tidspunkt i den danske sæson det energimæssigt mest ressourcekrævende. 4 Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter afsnit

6 Rapportens konklusioner Det vil altid være en fordel at vælge grøntsager fra friland Det vil altid være en fordel at vælge importerede tomater, peberfrugt og agurker fra sydeuropa frem for tilsvarende danske eller hollandske produkter væksthusgrøntsager. Selv når de transporteres med fly. I vintermånederne (fra november til april) vil det altid være en fordel at købe importeret salat e.l. frem for de tilsvarende danske og hollandske produkter. Resten af året (fra maj til oktober) vil det kun med sikkerhed være en energimæssig fordel hvis importen sker med lastbil. Det gælder normalt for sydeuropæiske varer, men kan ikke med sikkerhed siges for varer fra Israel og Gran Canaria. De gamle danske kartofler bør vælges først, også i juni og juli. Ved køb af nye kartofler er det energimæssigt hip som hap om man vælger de danske eller fx de italienske transporteret med lastbil. Derimod må kartofler fra fx Cypern foretrækkes hvis de er importeret med skib. Der er energi- og miljømæssigt noget at hente hvis forbrugerne vælger grøntsager efter årstid og oprindelsesland. Man kan ikke sige generelt at det altid er bedst for miljøet at vælge nationalt producerede grøntsager. 6

7 Grøn Informations udregninger Grøn Information har regnet på I/S Økoanalyses tal og søgt at omsætte energitallene til noget mere pædagogisk. Hvis man transporterer 1 kg grøntsager fra fx Spanien til Danmark, er energiforbruget (i 1996) udregnet til ca. 2,1 MJ hvilket svarer til energiforbruget af en 11 watts energisparepære der står tændt i ca. 54 timer. Hvis man tager udgangpunkt i et energiforbrug på ca. 65 MJ for 1 kg danske drivhustomater, svarer dette til at den samme 11 watts energisparepære skal stå tændt i ca timer. 5 Tilsvarende for agurker svarer energiforbruget ved 1 kg sydeuropæisk frilandsproduktion til den energi der skal til at drive et gennemsnitskøleskab i en lille uge (4,7 dage), mens produktionen af 1 kg danske drivhusagurker modsvares af et køleskab der kører i en lille måned (26,2 dage). Transporteres de sydeuropæiske agurker til Danmark med fly, stiger energiforbruget til 11 dage hvilket stadig er langt under den danske drivhusproduktion. 6 Det skal bemærkes at der har været en diskussion om tallene, da der til en del drivhusproduktion bruges såkaldt spildvarme fra decentrale kraftvarmeværker hvorfor den reelle miljøbelastning muligvis er lidt mindre end tallene som sådan viser 7. Der vil dog til stadighed være en betydelig forskel på frilandsproduktion og opvarmet drivhusproduktion. 5 Miljøvenlige grøntsager, Grøn Information nr. 42 februar 1996 (http://www.greeninfo.dk 13/ ). 6 Agurketid belaster miljøet, Grøn Information februar 2000 (http://www.greeninfo.dk 13/ ). 7 Se Dansk Erhvervsgartnerforenings bemærkninger marts 2000 på: samt under miljø (13/ ). 7

8 Eating Oil En engelsk undersøgelse I international sammenhæng refereres der altid til de engelske rapporter The Food Miles Report fra 1994 og Eating Oil fra De er udgivet af en kreds af miljø-, forbruger- og udviklingsorganisationer der er gået sammen i organisationen Sustain (tidligere kaldet The S.A.F.E. alliance) Eating Oil er den nyeste rapport og har dermed det mest opdaterede talmateriale. Alle tal refererer til transport til England. I rapporten er der bl.a. lavet en analyse på et større antal økologiske varer der sælges i London. De har opgjort rejseafstanden og på baggrund af transportformen udregnet den mængde CO-2 udledning der er forbundet med transporten af varen. Som det ses af nedenstående tabel er det i højere grad transportformen end nødvendigvis rejseafstanden der er afgørende for CO-2 belastningen (selvom der tydeligvis ofte også er en sammenhæng mellem transportafstand og det valgte transportmiddel). Eksempelvis er CO-2 belastningen mere end 25 gange højere for 1 kg blåbær fløjet til England fra New Zealand end 1,8 kg løg sejlet dertil. Figur 4 Økologiske transportafstande Transport Vare CO-2 i gram Afstand i km Skib Hollandsk agurk 0,5 kg Skib Dansk smør 0,5 kg Lastbil Italienske citroner 0,4 kg Lastbil Spansk peberfrugt 0,6 kg Lastbil Spansk selleri 0,6 kg Lastbil Spansk aubergine 1,2 kg Skib Australsk oksekød 1,6 kg Skib New zeelandske løg 1,8 kg Skib Washington State æbler 3 kg Lastbil Sicilianske kartofler 5 kg Skib 3 flasker New Zealandsk vin 3,6 kg Fly Argentinsk hvidløg 0,2 kg Fly Tanzania honning 0,5 kg Fly Zambianske svampe 0,5 kg Fly Kanyanske salatløg 0,6 kg Fly Californisk baby spinat 0,6 kg Fly Californiske kirsebær 0,6 kg Fly Guatemala brocolli 0,9 kg Fly Californiske jordbær 1 kg Fly Thailandske bønner 1 kg Fly Mexicanske Avocados 1,1 kg Fly Chilienske asparges 1 kg Fly Chilienske grapefrugt 1 kg Fly Mexicanske cherry tomater 1,8 kg Fly New Zealandske blåbær 1 kg Fly Sydafrikanske baby gulerødder 2 kg

9 Rapporten er i øvrigt meget interessant, men fokuserer i betydelig grad på de politiske handlinger forfatterne mener er nødvendige for at sikre en bæredygtig fødevareproduktion, og henleder bl.a. opmærksomheden på det tilsyneladende tåbelige i at importere produkter, der helt naturligt og rentabelt kan produceres i ens nærområde. Rapportens konklusion Økologisk produktion er den oplagte løsning for at forsøge at minimere energiforbruget i forbindelse med fremstilling, bearbejdning og transport af fødevarer. Som udgangspunkt er der ikke den store forskel i energiforbruget til transport af henholdsvis økologiske og ikke-økologiske varer. Der er ingen entydig sammenhæng mellem transportafstanden af det økologiske produkt og hvad der er mest miljømæssigt fornuftigt set i forhold til det samlede energiforbrug. Det er af stor betydning energimæssigt at købe fx frugt og grønt når det er produkternes sæson. Energiforbruget stiger betydeligt når det er uden for sæsonen. Der er massiv forskel på energiforbruget til transport afhængigt af transportformen der ofte bestemmes af hvilket produkt der er tale om. Kan det fx tåle at blive opbevaret i 2 uger? Vores nuværende energikilder kan afløses af mindre belastende hvilket igen vil minimere hele problemstillingen. 9

10 En velberejst yoghurt En tysk undersøgelse Stefanie Böge fra Wuppertal Instituttet har lavet en produktrelateret undersøgelse af den transportmængde et 150g jordbær-yoghurt glas indeholder. Hun har således kigget på transportmængden for alle dele der indgår i yoghurten og dens emballage, herunder: mælk, jordbærsyltetøj, sukker, glasset, papiretiketten, aluminiumslåget, papæsker og andet pap-emballage samt lim og plastic. Kortet viser hvor langt disse ingredienser er blevet transporteret (lastbil) i Tyskland. Set i forhold til hvor simpelt et produkt det er, så er transportafstandene bemærkelsesværdige. Den samlede rejseafstand for de brugte dele er km. Dette kan umiddelbart virke meget overvældende, men hvis man omregner det til transport pr. glas ved transport i lastbil, betyder dette at lastbilen har kørt 9,2m for netop dette ene glas (dette svarer til forbrug af 0,004 liter dieselolie). Om dette er meget eller lidt er lidt af en smagssag, men det er tydeligt at den samlede transportlængde er meget lang og sikkert kunne minimeres betydeligt med ekstra omtanke. Mere end halvdelen af transportlængden udgøres af transport af og til underleverandører til produktet (5,1m pr glas). 10

11 Økologisk E-handel varer bragt til døren En virksomhed som Årstiderne er efterhånden kendt af mange mennesker i Danmark. De leverer en kasse økologiske grøntsager direkte til din gadedør. Bestillingen foregår via internettet, og selve ordningen bygger på et abonnement på en eller flere kasser med fx grøntsager, ost, fisk kød e.l. Den slags virksomheder findes der flere af i Danmark, ligesom der også findes flere virksomheder der sælger kasser man selv skal hente hos fx hos Apotekerne eller på en Q8-tankstation. Ikke alle disse vareindkøbssystemer er baseret på økologiske varer, men de har efterhånden fået en pæn lille luns af det samlede marked. En af diskussionerne om økologi og transport har også været knyttet til denne slags ordninger. Essensen i diskussionen er om det virkelig er miljørigtigt at der kører en bil rundt og leverer varerne til én frem for at man selv henter varerne i en butik. Man kan gå til denne diskussion ud fra en individuel betragtning eller ud fra en samlet betragtning. Ud fra en individuel betragtning vil det formentlig ikke medføre en sænkning af energiforbruget til transport såfremt en forbruger der ikke bruger bil til at handle ind i men i stedet cykler eller går går over til at få sine varer bragt til døren. Hvis en forbruger, der normalt bruger en bil til at handle med, går over til at få varerne bragt vil det afhænge af en lang række faktorer som fx hvor mange andre i området der også får leveret, og om hvorvidt energiforbruget faktisk bliver mindre til transporten. Når sammenhængene på det individuelle plan bliver for komplicerede, er det ofte gavnligt at kigge mere overordnet på problemstillingen. Fredrik Orremo og Claes Wallin fra Lunds Tekniska Högskola har udgivet en rapport IT, mat och miljö om transportbelastningen i forbindelse med et skift fra at kunderne selv henter varer i butikkerne til at de bliver bragt til kundens dør. De har kigget nærmere på hvad det ville betyde hvis henholdsvis 10, 25 eller 50% af den svenske dagligvarehandel blev flyttet fra almindeligt salg til E-handel hvor varerne transporteres til forbrugerens dør, koblet med befolkningstætheden i de områder hvor denne type fjernsalg benyttes. Nedenstående tabel viser forskellene i transportenergiforbruget ved forskellige andele af e-handel set i forhold til det samlede salg. Figur 5 Ændring i energiforbruget med E-handel 8 Andel af E-handel Ændring i energiforbruget når leveringsruten er 50 km 90 km 10% -7% -5% 25% -18% -13% 50% -36% -26% 8 IT, mat och miljö, s. III 11

12 Der er ligeledes kigget på hvad dette betyder i CO-2 udslip. Figur 6 Ændring i CO-2 udslip 9 Andel af E-handel Ændring i kuldioxidudslippet når varevogn kører 50 km 90 km 10% -7% -4% 25% -17% -11% 50% -34% -21% Ligeledes har de kigget på hvordan regnskabet ændrer sig hvis man skifter gennemsnitsvarevognen ud med en el-dreven varevogn. Figur 7 Ændret energiforbrug ved el-bil 10 Andel af E-handel Ændring i energiforbruget når en el-bil kører 50 km 90 km 10% -9% -9% 25% -23% -22% 50% -46% -43% Som det ses tydeligt, er der utrolig store mængder energi og forurening at spare såfremt der bruges el-biler til transporten. Tallene tager udgangspunkt i svenske tal og svensk statistik for fx frekvensen af folk der tager bilen for at komme på arbejde eller handle ind, eller i hvor mange kilometer en indkøbstur koster ekstra hvis man fx er på vej hjem fra arbejdet. Tallene kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, men på baggrund af de benyttede svenske variable vurderes det at konklusionerne som sådan godt kan overføres til Danmark, og at det endda er sandsynligt at energibesparelserne i Danmark ved en sådan omlægning er endnu større end hvad der i undersøgelsen er påvist for svenske forhold IT, mat och miljö, s ibid s Fx er befolkningstætheden i Danmark betydeligt større end i Sverige, ligesom hovedstadsområdet som sådan er betydeligt større i Danmark end i Sverige. 12

13 Opsummering og konklusion Diskussionen om økologi og transport er vanskelig og har i mange år bølget frem og tilbage. Og det er svært at få klarhed over hvornår transport af økologiske fødevarer er bæredygtig eller ej. Der tegner sig dog et klart billede af at flytransport af økologiske fødevarer særdeles vanskeligt kan siges at være bæredygtig. Så længe økologiske varer er nicheprodukter på det globale, regionale og nationale marked, vil transportomkostningerne være større end når de opnår en større markedsandel. Med spredningen af forbrugerne til nicheprodukter følger pr. automatik også en større transportmængde pr. vare selvom denne også udjævnes en hel del af organiserede kæder med centrale lagre og velkoordineret logistik. Og med et forholdsvis begrænset antal producenter på globalt plan skal varerne også ofte alene af den grund transporteres længere for at komme til forbrugerne end når producenterne er mere spredt rent geografisk. Der er således en række startomkostninger i form af ekstra transport i forbindelse med at økologiske varer kommer ind på markedet. Dette kan sammenlignes med at de første vindmøller der blev produceret siges at have krævet mere energi at producere end der i sidste ende blev hentet ud af dem igen i form af vindenergi. Hvis man holder transport af økologiske varer op mod det konventionelle produktionssystem, ser det dog ud til at lang transport ikke nødvendigvis udgør et miljøproblem. Dette især hvis den økologiske vare bliver dyrket et sted hvor planten vokser i naturligt miljø og i sin naturlige sæson. Se fx det tidligere beskrevne eksempel med tomater. Og hvis man kigger på transport i forhold til at få varerne bragt til døren, er der oven i købet mulighed for store transportbesparelser. Når man skal vurdere om det ud fra en miljømæssig betragning er fornuftigt at købe økologiske varer fra fjerne lande, skal dette i høj grad gøres op individuelt af den enkelte forbruger. Der er ingen tvivl om at en økologisk kiwi fløjet ind fra New Zealand betyder en betydelig miljøbelastning sammenlignet med andre økologiske varer. Men hvis man som forbruger gerne vil have kiwifrugter fra New Zealand, er det stadigvæk mere bæredygtigt at vælge den økologiske frem for den ikke-økologiske. Det betyder, trods alle de store transportomkostninger, stadigvæk at jord omlægges til økologi i New Zealand. Økologi og global samhandel er ikke nødvendigvis modsætninger, men kræver omtanke. 13

14 Litteraturliste Bøger og rapporter Green, Maurice B Eating Oil Energy use in Food production Westview Press, Colorado 1978 Jones, Andy Eating Oil - Food supply in a changing climate Sustain, London 2001 Munksgaard, Jesper o.a. Transportindholdet i levnedsmidler et forprojekt AKF Forlaget, København 2001 Orremo, Fredrik og Wallin, Claes IT, mat och miljö Lunds Tekniske Högskola, 1999 Paxton, Angela The Food Miles Report - The dangers of long distance food transport The SAFE Alliance, London 1994 Toft, Jesper og Dall, Ole Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter Forbrugerstyrelsen, Rapport / Forbrugerstyrelsen, København 1996 Artikler Miljøvenlige grøntsager Grøn Information Nr. 42, februar 1996 Agurketid belaster miljøet Grøn Information, februar 2000 Vedrørende energi i dansk agurke produktion, Dansk erhvervsgartnerforening, marts 2000 De tre ovenstående artikler kan findes på det tidligere Grøn Information på The well-travelled yogurt pot, Stefanie Böge, Wuppertal Instituttet

15 Om forlaget Pegasi Pegasi er et forlag som primært fokusere på udgivelser omhandlende forbrug og miljø. Udgivelserne foretages i samarbejde med den grønne forbrugerorganisation Danmarks Aktive Forbrugere. Pegasi foretager også enkelte udgivelser som ikke omhandler forbrug og miljø. Om Danmarks Aktive Forbrugere Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) er en grøn forbrugerorganisation der aktivt arbejder for at sikre forbrugerne kvalitetsvarer som er produceret miljømæssigt forsvarligt. DAF organiserer forbrugerne, sådan at producenter og forhandlere kan få et mere kvalificeret modspil. DAF søger at nå målene gennem oplysning og direkte påvirkning af forbrugere, producenter, detailhandel, myndigheder og politikere. DAF er uafhængig af partipolitiske interesser og har ingen bindinger til erhvervslivet. DAF arbejder med intensive kampagner rettet imod en enkelt vare eller producent. Ved at opnå konkrete resultater på et enkelt område kan vi være med til at hæve den generelle standard. Kampagnerne foregår ved at der uddeles oplysende materiale til forbrugerne, laves aktioner samt føres dialog med producenter og butikker. DAF oplyser forbrugerne om forskellige miljø- og forbrugerrelaterede emner som fx sprøjtegiftrester i fødevarer, gensplejsning og tilsætningsstoffer. Dette sker bl.a. ved at udgive foldere og ved at drive hjemmesider. DAF deltager konstant i den offentlige debat om mindre miljøbelastende varer og produktionsmetoder. Dette sker gennem møder, udmeldinger i pressen og direkte kontakt til myndigheder og politikere. Samtidig føres der løbende dialog med producenter og forhandlere. DAF samarbejder både nationalt og internationalt med forskellige miljø- og forbrugerorganisationer for at promovere et bedre og mere ansvarlig forbrug. 15

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker 13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste

Læs mere

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2012 Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark GRØNTSAGER Alle varer er økologiske Citrongræs 20,00 kr pr. 100 g Uganda Gurkemejerod 15,00 kr pr. 100 g Peru Ingefær 10,00 kr pr. 100 g Peru Peberrod 20,00 kr pr. 100 g Danmark BLADGRØNTSAGER Bladselleri

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2013 Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2016

Pesticider i kosten 1. kvartal 2016 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2016 Pesticider i kosten 1. kvartal 2016 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Gode Råd til kost & eksempler på måltider

Gode Råd til kost & eksempler på måltider Gode råd (l kost & eksempler på mål(der 2016 Gode Råd til kost & eksempler på måltider Udarbejdet af: Prof. Bachelor i ernæring & sundhed & personlig træner & Pia Skovhøj personlig træner Indhold: Hvad

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011. Pesticider i kosten. 1. kvartal 2011. Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet

Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011. Pesticider i kosten. 1. kvartal 2011. Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011 Pesticider i kosten 1. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Alle fund af sprøjteresterne er under de sundhedsmæssige grænser, viser resultaterne

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 4. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 203 Pesticider i kosten 4. kvartal 203 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-64 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt,

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv.

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv. Elev 2002 - Forord Dagens 9. klasseelever er morgendagens forbrugere. Det er derfor interessant at undersøge deres holdninger til økologi og miljø sat i relation til deres forbrug og indkøb. De er en lidt

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen

Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse 3 Produktionsmuligheder 3 Fysiske og tekniske forhold.3 Forbrændingsanlæggets varmeproduktion...5

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1 Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere