APV: Vi har lige afsluttet en APV for arbejdet på skolerne, hvor sundhedsplejerskerne føler, de trives godt.

Transkript

1 Årsrapport 2011

2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under dagtilbud. Dette har medført et stort kvalitetsløft i samarbejdet med da ginstitutionerne, hvor vi får mange henvendelser omkring børns trivsel og hygiejne. For samarbejdet med pladsanvisningen, har det betydet, at vi er blevet bedre til, at få børn med specielle behov skrevet op tidligere. De fælles ledelsesmøder har betydet en stor indsigt i, hvor vi i sundhedsplejen kan målrette vores yde lser bedre. Fra ca. 1. marts 2012 skal sundhedsplejen og områdeleder sidde i samme hus, det vil styrke samarbejdet og kunne være med til at skabe en fælles linje omkring bør ns trivsel. Sundhedsplejen be står af 15 sundhedsplejersker som svarer til 12,5 fuldtidsstillinger. En sekretær på 20 timer og en leder på 37 timer. Vi har lavet 7 underretninger på småbørn og 11 underretninger på skolebørn, samt 2 bekymringsskrivelser og 2 opfølgningsbreve. Det er en stigning i underretninger, som hænger sammen med en intensiveret indsats overfor børn og unge med særlige behov. Vi har fået 409 fødsler i 2011, hvilke er et fald på 30 fødsler. De frigjorte ressourcer fra færre familier, har vi brugt til - At vi lever op til den nye fødeplan ifølge sundhedsaftalerne mellem KL og ministeriet. Det betyder, at vi skal give første besøg på 7. dagen i stedet for 10.dagen til nybagte forældre. Dette medfører ofte et ekstra besøg, fordi børnene ikke er kommet i trivsel på 7. dagen. - Frederikssund får to nye privatskoler, hvor en sundhedsplejerske er startet på et samarbejdet omkring vores tilbud. APV: Vi har lige afsluttet en APV for arbejdet på skolerne, hvor sundhedsplejerskerne føler, de trives godt. MUS: Viser, at vi har stor arbejdsglæde og har stor faglig stolthed. Vi oplever en sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Sundhedsplejerskerne føler de har gode muligheder for faglig udvikling og de får brugt deres kompetencer godt. I 2011 har vi arbejdet med følgende i vores udviklings plan Sundhedsplejerske profil: Sundhedsplejen har i 2011 udarbejdet en sundhedsplejerskeprofil. Vi har på 4 temadage i 2011 udarbejdet en sundhedsplejerskeprofil, som vi mener, skaber den røde tråd for os. Det har været et stort arbejde men har været meget værdifuldt for os. Profilen ligger på Dansk Sygepleje Råds hjemmeside, som den første i landet Dette har givet os mulighed for at se på alle vores tilbud. Det har gjort sundhedsplejen mere tidssvarende i for hold til nye lovkrav, ressourcer og nærområdets behov. For at kunne videreudvikle vores tilbud, evaluerer vi hvert år alle vores tilbud. Dette betyder, at vi hurtig kan opfange ændrede behov eller ønsker fra bor gerne.

3 Arbejdet med profilen har betydet, der er kommet en større sammenhæng i vores tilbud fra graviditet til udskolinge n i 8. k lasse. Vi har lavet en samlet skoleplan for alle vores ydelser, som er sendt til alle skoleledere, så de ved, hvilke tilbud vi giver.(se bilag 2) Hjerterummet: En mødregruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner: Vi har lavet 330 samtaler med E.P.D.S. (spørgeskema til at finde efterfødselsreaktioner). 42 havde brug for ekstra støttende samtaler og 26 kvinder havde brug for længere varende hjælp. Vi har haft 12 kvinder i gruppeforløb fra 6 til 12 måneder. Antallet af kvinder med efterfødselsreaktioner ligge r stabilt på omkring 10 %. På grund af sundhedsplejens efteruddannelse kan vi selv klare opgaven, som betyder, at vi ikke henviser kvinderne til psykolog. Vi har op levet et stigende antal fædre, der også gerne ville udfylde skemaet. Dette har vi gjort på 20 fædre. Vi laver ikke screening på fædre, da vi ikke har noget tilbud til dem, men hvis fædrene spøger, har vi indtil nu lavet det. Følgende udsagn fra kvinderne der gik i gruppen i Det var en god hjælp og dejligt med et frirum. Her er det ok at have det dårligt. Og man kan se, at der er andre, der også har det hård. Det er godt at kunne dele med andre, så gruppen er bedre end psyko log. En omsorgsfuld gruppe. Jeg vil savne gruppe n rigtig meget. Den har fået mig til at indse mange ting. N u er det tid til at smide sutteklude n væk. Det er ok a t lytte til sin krop, og det er ok at lave lister både med de gode og dårlige ting. Jeg skal have rygraden helt på plads. Ung mødregruppe: Vores tilbud om ung mødregruppe er meget populær. Vi samarbejder med uddannelse vejleder, jobcenter, brandstationen, tandplejen og familieafdelinge n, så de unge mødre føler, vi er med til at skabe en sammenhæng. Vi har haft 4 grupper med i alt 31 mødre og børn. Vi har til tider venteliste, men prøver at få dem i gruppe, og det er lykkedes. Klar til barn: Vi har i flere år haft tilbuddet, men vi har stadigvæk for få tilmeldinger. Vi får ca. 3 forældre par tilmeldt pr. hold. Vi har prøvet at samle holdene for at få flere med pr. hold. Det betød, at nogen ikk e ko m med, fordi der var for langt mellem holde ne. I år vil vi tilbyde holde ne 4 gange, men vi holder kun møde rne 3 gange i stedet for 4. Vores erfaring viser, at vi skal have 5-6 forældrepar pr. hold ellers sker der ingen dynamik i gruppearbejdet. Vi ser tilbudde t som meget væsentlig, da flere rapporter for servicestyrelsen viser, at mange børn stadigvæk er udsat for omsorgssvigt og vold i hjemmene. Børnegrupper for børn med forældre der er ramt af psykisk sygdom eller misbrug: Gruppe rne ledes af en familiekonsulent og en sundhedsplejerske. Vi har en børnegruppe for de 7 til 9 årige og en børnegrupper for de 10 til 13 årige. Vi har haft 24. børn i gruppertilbud i Tilbuddet er meget pop ulært og bliver evalueret meget positivt af både af børn og forældre, vi har 11 børn på venteliste, hvilke er lang flere end vi kan klare. Åben Anonym rådgivning: Der er to sundhedsplejersker, som har samtaler i Åben anonym rådgivning. Det ka n både være en enkel samtale eller et forløb på 5 samtaler.

4 Ny fødeplan for region Hovedstaden herunder ny svangreomsor g (sundhedsaftalerne): Vi har rykket vores første besøg på senest 10. dagen frem til 7. dagen for at kunne overholde sundhedsaftalerne. Vi har fundet ressourcerne fra de færre antal fødsler, vi har modtaget. KL og ministeriet arbejder på, at lægge et barselsbesøg på 3. dag for tidlig udskrevne. Det vil højst sandsynligt blive af en sundhedsplejerske. Nye retningslinjer for sundheds styrelsen: En opstramning af lovgivningen har medført, at vi skal have en underskrift fra forældre til alle samtaler med skolebørn. De ledende sundhedsplejersker har forsøgt at få ændret denne retningslinje, da det vil gå ud over børn med særlige behov. Et skøn viser allerede nu, at vi ikke ser ca. 3 børn i hver klasse. Dette giver ikke besparelse af ressourcer, fordi vi bruger tiden på at rykke for underskrifter. Konsulentfunktionen: Vi kan mærke en kraftig stigning af henvendelser fra daginstitutionerne om spørgsmål vedrørende sundhed og sygdom, hvilket er meget glædeligt. Det samarbejde vil betyde, at vi sammen styrker børn udvikling og sunde liv. Hygiejnetilsyn: Vi har fået udarbejdet en hygiejnetilsynsrapport, som vi er gået i gang med som tilbud til alle institutioner. Ind og ud skoling: Er nu fuld implementeret, og i den forbindelse har vi lavet en årsoversigt til skolerne, som viser alle vores tilbud i skolen. Dette er udsendt til alle skoler, så lærere og skoleleder kan følge med i, hvilke tilbud deres elever får af os. Udvidet samarbejde med SSP: Som noget nyt er sundhedsplejersken kommet med i et udvidet samarbejde med SSP. Det handler om at få fat i unge mennesker, der begynder at afprøve grænser eks med alkohol, stoffer, kriminalitet osv. Gruppen mødes ca. hver 3. måned og diskuterer, hvilke problemstillinger der er for tide n i område t, og hvordan vi kan forebygge. Der er nedsat en gruppe i hver bydel bestående af: En fra politiet Socialrådgiver fra familieafdelinge n En lærer fra skolen En sundhedsplejerske Lederen fra ungdomsskolen En ko nsulent fra SSP Misbrugsgruppe under SSP: Den ledende sundhedsplejerske er kommet med i en arbejdsgruppe omkring unge og misbrug, hvor vi arbejder med at få dannet en fast gruppe, som kan rådgive de unge omkring misbrug. Ideen er, at vi reagerer, før de unge kommer ud i et misbrug.

5 BUFO: Frederikssund Kommune har i 2011 har nogle svære sager omkring seksuel misbrug. BUFO teamet har fået udbygget deres samarbejde med po litiet og med SISU (en specielgruppe fra servicestyrelsen), som skal hjælpe kommunerne med at takle disse meget alvorlige sager. Vi har ligeledes i BUFO udarbejdet et skema, hvor vi kan følge sagerne, så vi hele tiden lærer af vores tidligere erfaringer. SISU mener, der sidder 2 i hver klasse, som har været udsat for vold eller seksuelt misbrug. Dette har medført en stor opmærksomhed, så vi fremover bliver bedre til at finde disse børn. Implementering af BTI: Her har sundhedsplejen en stor udfordring, da vores elektroniske fagsystem ikke kan få BTI skemaerne lagt ind, så vi fortløbende kan skrive i dem. Elektroniske løsninger: - Fået installeret et IT system så sundhedsstyrelsen direkte kan trække statistisk materiale fra vores fagsystem. Dette gælder for hele landet. - Utilsigtede hændelser: Vi har fået implementeret vores utilsigtede hændelser, og vi har indberettet 6 utilsigtede hændelser i Alle handlede om for sent modtaget fød selsanmeldelser, som bevirker, at familierne først får besøg på 8-12 dagen. - I 2012 skulle region hovedstadens hospitaler kunne sende vores fødselsanmeldelser elektronisk direkte til vores fagsystem, det vil betyde, at vi kan overholde sundhedsaftalen om at give besøg senest 7. dagen. Ny udda nnelse til sundhedsplejerske : Den nye uddannelse får stor betydning for kommunerne, da de studerende skal ansættes i prakt ikperioden til en sygeplejerskes grund løn. Aftalen er underskr evet af alle borgmestrene i regionen. Udgiften til lønnen er jeg ved at forhandle med Paw og øko nomiafdelinge n om. Det er endnu uvis om, vi får en stude rende, der skal starte her til foråret. Udviklingsområder for 2012: - Ny organisering af områdeledelse i daginstitutioner betyder et nyt lederteam, som vi ser meget frem til. - Udvikling a f et livsstilsbesøg til 2½ bør n. Besøget skal som formål lærer forældre om det første NEJ og lære at takle den frustration det medfører. At få livsstilsbesøg til et 2½ års besøg, da vi mener at de problemstillinger vi hyppigst støder på er, at forældre i dag har meget svært ved det første nej. Vi ser følgende emner, som kan være aktuelle; overvægt, undervægt, dårlig motorik. Bliver beskrevet i udviklingsplanen for Besøget skal forebygge over- og undervægt og dårlig motorik, som allerede starter i måneders alderen. - Et sundhedshus hvor alle vores aktiviteter kan være. - Mødregrupper - Konsultationer - børnegrupper - sundhedseksperimentariet

6 Bilag 1 Hygiejnetilsyn daginstitution/skoler i Frederikssund Kommune Dato: Institution: Tilstede: Udført af: Evt. opfølgningsdato: Husk regelmæssigt håndvask kan mindske sygdom med 30%. Håndsprit til skovtur o.l. Efter toiletbesøg Før/efter mad/drikke Fra ude til inde også når de kommer Efter at pudse næse Sidetallene nedenfor henviser til Hygiejne i daginstitutioner fra sundhedsstyrelsen 2009 Fokusområder Observationer Forslag Opfølgning Dato Garderobe/Indgang (s. 35 og 41) Inde/ude og overtræks sko Gu lvet Vådt overtøj/varmeskab Dørgreb/gelænder Opholdsrum (s.41) Opbevaring af legetøj/afvask Borde/under borde Møbler/vaskbare/hele Madrasser Puder/sengetøj Tøjdyr Udluftning Dørgreb Gu lv Udluftning/hyppighed Affaldsspande med låg Vinduer/fugt

7 Badeværelser/toilet (s.46) Toilet/potter Vandhaner/armatur Håndvaske Sæbebeholder/papirhåndklæder Pusleborde/aftørres Dørgreb Udluftning Gu lve Affaldsspande med låg Ved diarre lægges barnets tøj i plasticpose og lukkes Køkken (s. 45,85 og 111) Udsugning Overflader/borde/vægge gulve Køleskab reng. 1 gang ugnt Opbevaring af madvarer Karkklude/opvaskebørste Affaldsspand med låg Sutter/flasker Personalerum/kontor (s.35) Telefon Computer/tastetur Borde Gu lv Dørgreb Værksteder (s.49) Udluftning/ventilation Opbevaring af materialer Giftfrie materialer Vask Sovesteder Inde/ ude (s. 34,71 og 11) Læfo rhold Fugt Madrasser/sengetøj Krybber/seler

8 Håndvask (s. 45,48,84,100,110 og 135) Procedure/Hyppighed Undervisning af børnene Håndsæbe/papirhåndklæder Sprit til ude eller på ture Fugtighedscreme Sygelighed (s.24,41,75,93 og 122) Hyppighed/børnene Hyppighed/ voksne Forebyggelse Sundhedsstyrelsen vejledning Forældre information Sundheds plejen tager udgangs punkt i sundhedsstyrelsen anbefalinger - Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. - Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. - Sundhed miljø og hygiejne. I pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark

9 Bilag 2 Sundhedsplejens tilbud til skolebørn Børnehaveklasse. Indskoling: Sundheds/helbredssamtale med barn og forældre, hvor fokus er på barnets udvikling, trivsel og skolestart. Undersøgelse af syn, hørelse, vægt og højde. 1. klasse: Sundhedscirkus. Børnene undervises a 2 timer i 4 dage i følgende emner: 1. dag - Holde sig rask da gen 2. dag - Mad og måltider 3. dag - Venskabs- og familiedagen 4. dag Aktivitet og afslapningsdagen Når børnene selv arbejder aktivt med disse emner, kan de meget bedre forstå og huske, den viden de får. 3. klasse: Sundhedssamtalen enke ltvis eller i grupp er. Især trivsel og hvorda n vi har det med hinanden fylder meget. 5. klasse: Sundhedssamtale. Undervisning i pubertet og menstruation. 7. klasse: Sundhedseksperimentariet. Der er ca. 28 forskellige opgaver, hvor de unge går rundt og arbejder med forskellige opgaver omkring sundhed, alkohol, kondital osv. 8. klasse. Udskoling: Sundhedssamtale, vægt, højde, s ynsprøve og farvesyn efter be hov. Emner som erhvervsvalg, ungdomskultur og livsstil vil være aktuelle. Åben konsultation. Sundhedsplejersken kan altid kontaktes af lærere, forældre, hvis der er behov. Sundhedsplejersken kan tilbyde forskellige sundhedspædagogiske aktiviteter i emner, som den enkelte lærer og sundhedsplejerske aftaler.