Selvevalueringsrapport for:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsrapport for:"

Transkript

1 Vers. 6 ( ) til S- sn Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Kort præsentation af uddannelsen Sundhedsteknologi er en ingeniøruddannelse, der kombinerer viden om biologi og medicin med viden om matematik og teknik. Studerende opnår kompetencer til i samarbejde med bl.a. læger at udvikle, implemen- tere, anvende og forske i ny teknologi til forbedring af diagnosticering og behandling i sundhedssektoren. Studieformen på både bachelor- og kandidatuddannelsen er Problem Baseret Læring, en kombination af pro- blemorienteret projektarbejde med vejledning og kursusundervisning. I projektarbejderne samarbejdes med forskningsmiljøer på universitetet, sygehuse og/eller virksomheder. På den 3- årige bacheloruddannelse (180 ECTS) er de centrale fag matematik, anatomi og fysiologi, program- mering, måling og behandling af biologiske signaler. I projektarbejderne kombineres faglighederne ved analy- se og løsning af sundhedsfagligt relevante problemstillinger. På 5. semester bliver alle studerende tilknyttet kliniske afdelinger på Aalborg Universitets Hospital, hvor de gennem projektarbejde og kursusundervisning får indsigt i hvordan sundhedsteknologi anvendes. På 6. semester tilbydes valgfag og der udarbejdes et bachelor- projekt. Bacheloruddannelsen udbydes på dansk, men store dele af undervisningsmaterialet er engelsksproget. Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial eksamen eller tilsvarende med: Dansk A, En- gelsk B, Matematik A, Fysik B og Kemi C eller Bioteknologi A. Den 2- årige kandidatuddannelse (120 ECTS) bygger oven på bacheloruddannelsen og giver de studerende mulighed for at specialisere sig i f.eks. udvikling af hjælpemidler til handicappede, nye metoder og teknologier til måling af biologiske signaler, dataopsamling, diagnosticering af symptomer og sygdomme, behandling og rehabilitering samt metoder til implementering og anvendelser af ny teknologi i sundhedssektoren, herunder informationsteknologi. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk og de studerende opfordres til at danne projektgrupper på tværs af nationaliteter med engelsk som arbejdssprog. Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi giver direkte adgang. Civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi optog de første studerende i Der er siden 2005 dimitte- ret ca. 300 kandidater. Uddannelsernes studieordninger: 2

3 Indledning Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og - udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universite- tets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddan- nelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styr- kesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbej- det skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv be- vidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rappor- ten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalue- ringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreud- vikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrap- port fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannel- ser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevaluerings- cyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag 1 er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevalu- ering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det på- gældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbej- delsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersø- ges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan så- ledes tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/- lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bi- drage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalue- ringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/- lederne iføl- ge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgel- ser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selveva- lueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4

5 eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrap- port. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførel- sen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underover- skrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besva- res separat. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejds- partnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx modu- ler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens Kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 4 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgle tal for kvali- tet 2) Opbygning og forløb Da- ta/redegørel se Vurde- ring/suppleri ng 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udvik- let sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Data: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige Redegørelse: Supplering: niveau? SNF SL 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompe- Redegørelse: Supplering: tenceprofil? SNF SL 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod Redegørelse: Supplering: undervisning i de gymnasiale skoler? SNF SL 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrø- rende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelse: SL 3)Undervisningens og studiemiljøets kvali- tet 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervis- nings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør over- vejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL 4 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdæk- ningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 5) Pædagogik og pædagogisk kompe- tenceudvikling 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte viden- skabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæs- sigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Univer- sitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingspla- ner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Redegørelse: IL Redegørelse: IL Vurdering: SL/IL - Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 6) Nøgletal for rele- vans 7) Dialog med dimit- tender 8) Samarbejde og dialog med arbejds- markedet 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret- telæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan- nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og rele- vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannel- sens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg- gelse og/eller videreudvikling? Side 3-5 flyttes til bilag i den endelige rapport Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF Supplering: SL 6

7 Indhold Indledning... 3 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten... 4 Opsummering Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi og Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi:... 9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 9 Uddannelsernes opbygning... 9 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?. 24 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

8 Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

9 Opsummering Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi og Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi: [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenstående.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] Skal udfyldes I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomheds- punkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere [Indsæt det kvalitetsområde, handlingen vedrører; fx 1. Nøgletal for kvalitet.] [Beskriv i punktform hvert forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt som dette er identificeret i selvevalueringsrapporten.] [Henvis til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.] Uddannelsernes opbygning Fra uddannelsernes studieordninger er indsat uddannelsesoversigter: Uddannelsesoversigt for Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi 5 Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7- trinssskalaen eller bestået / ikke be- stået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (ingen censur ved skriftli- ge prøver og intern censur ved mundtlige prøver). Semester Modul ECTS- point Bedømmelse Prøve 1. Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde 5 Bestået/ikke bestået Intern Sundhedsteknologi projekt trinsskala Intern Grundlæggende programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern Matematik 1: Lineær algebra 5 7- trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern 2. Eksperimentel fysiologi trinsskala Ekstern 5 Uddannelsesoversigt, Studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet 2012, Version 2 - februar

10 Fysiologi i teori og praksis 5 Bestået/ikke bestået Intern Matematik 2: Calculus 5 7- trinsskala Intern Fagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler trinsskala Intern Elektroniske kredsløb 5 Bestået/ikke bestået Intern Anatomi og fysiologi 5 7- trinsskala Intern Matematik 3: Kontinuerte lineære systemer 5 7- trinsskala Intern 4. Behandling af fysiologiske signaler trinsskala Ekstern Digital signalbehandling 5 7- trinsskala Intern Digitale HW/SW systemer 5 Bestået/ikke bestået Intern Biofysik 5 Bestået/ikke bestået Intern 5. Klinisk teknologi trinsskala Ekstern Intern medicin og kirurgi 5 Bestået/ikke bestået Intern Fysik og klinisk teknologi 5 Bestået/ikke bestået Intern Biostatistik 5 7- trinsskala Intern 6. Design af sundhedsteknologiske systemer trinsskala Ekstern Objektorienteret programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern Informationssystemer (valgfrit) trins- skala Intern Modelleringsmetoder (valgfrit) Sundhedsteknologi i organisatorisk og virksomhedsperspektiv (valg- frit) Hvert kursus er 5 ECTS, der skal vælges 2 ud af 3 kurser. SUM

11 Uddannelsesoversigt for Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi 6 An overview of the ECTS credit breakdown for the various semesters by modules is shown in table form be- low. All modules are assessed through individual grading according to the 7- point scale or Passed/Not passed. All modules are assessed by external examination (external grading) or internal examination (internal grading or by assessment by the supervisor only). Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Biomedical signals and information point scale Internal Scientific methods and communication 5 Passed/Not passed Internal Elective Passed/Not passed Internal Elective Passed/Not passed Internal 2nd Biomedical (information) systems point scale External Elective Passed/Not passed Internal Elective Passed/Not passed Internal Elective Passed/Not passed Internal 3rd Applied biomedical engineering and in- formatics (can be combined with 4th semester into a 60 ECTS points Master s thesis) 30 or none 7- point scale Internal 4th Master s thesis point scale External (can be combined with project 3) or 60 Total 120 Elective courses 1.1 and 1.2 have to be chosen from 1.a Stochastic signals and processes 1.b Pattern recognition and decision support 1.c The semantics of clinical information systems 1.d Sensory systems and sensory- motor control Elective courses 2.1, 2.2, and 2.3 have to be chosen from 2.a Advanced Signal Processing 2.b Image analysis and computer vision 2.c Methods and models in clinical information systems 2.d Rehabilitation and assistive technology 2.e Physiologic modeling 6 Curriculum for the Master s Program in Biomedical Engineering and Informatics, Aalborg University

12 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport 7 ) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 8 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for ud- dannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredyg- tighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på stu- dienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrap- porten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrappor- ten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1A: KOT- optag på Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Uddannelse Sundhedsteknologi (Studienævnsrapport 2014, trukket i Qlikview, januar 2015) Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi har, jf. tabel 1A, oplevet et stigende optag over de sidste fem år. Ved optaget i 2014 var der en markant stigning i optaget (54). I Statusrapporten vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt står anført, at der har været iværksat en markedsføring specifikt på Sundhedsteknologi i 2013, hvilket mulig vil medføre et øget optag i fremtiden. Der er udarbejdet en profilbrochure for uddannelsen i 2013 og en specifik annoncering for Sundhedsteknologi i Future People. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand 9 SL: Optaget er i positiv udvikling. Jf. ovenstående har der igennem de seneste år været flere markedsføringstiltag i forhold til Sundhedsteknolo- gi. Udover uddannelsesbrochuren og deltagelse i Studiepraktik er der/har der været: udarbejdet en profilbro- chure, hvor Sundhedsteknologidimittender er portrætteret, et øget samarbejde med Future People (sammen- slutning af IT- uddannelser på danske universiteter), uddannelsesoplæg for Sundhedsteknologi på UUG (Ud- 7 Studienævnsrapporter og statusrapporter vedr. studienævnsrapporter udarbejdes jf. AAU s Procedure for studienævnsrapporter: 8 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til I selvevalueringsrapportens kommentarfelter anvendes forkortelserne SL for studieleder for School of Medicine and Health, SN for studienævnsformand/studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt og IL for institutleder for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. 12

13 dannelsesmesserne) samt demonstration af Oculus brille på AAU standen. I 2014 og 2015 er der desuden deltagelse i Unge forskere messen i Forum. Som et særligt tiltag, tilbyder School of Medicine and Health gymnasieelever/klasser at blive studerende for en dag på bl.a. Sundhedsteknologi. Generelt har det øgede fokus på tekniske uddannelser fra både regeringen og store faglige organisationer formodentlig medført øget interesse for samtlige tekniske uddannelse. Optaget er tilfredsstillende, men der er kapacitet til et større optag på Sundhedsteknologi. 11 af de 54 ansø- gere i 2014 blev optaget i 2. runde, dvs. på ledige studiepladser i løbet af august måned. Der er tradition for at projektvejleder spørger de nye studerende, hvorfor de har valgt at læse sundhedstekno- logi og her er det primært gode oplevelser i forbindelse med studiepraktik, uddannelsesmesser og personlige kontakter, der nævnes som årsag. Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Optag på Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / (Studienævnsrapport 2014, trukket i Qlikview, januar 2015) Optaget på kandidatuddannelsen har, jf. tabel 1B, været svingende. Det fremgår af Statusrapport vedr. Studienævnsrapport 2014 for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt, at en stor andel af de optagne er eksterne. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk, og derfor er det forventeligt at en del er eksterne. Der laves et specielt introduktionsforløb for de studerende i starten, således de eksterne studerende bliver introduceret til Problembaseret Læring (PBL). Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand SL: Optaget på kandidatuddannelsen har været lavt i en årrække. Det øges sandsynligvis med det øgede optag på bacheloruddannelsen. Der er kapacitet til et større optag af såvel interne som eksterne bachelorer, og der er stor efterspørgsel efter dimittenderne. Små årgange er kritiske i forhold til, at de studerende oplever at kunne danne projektgrupper med studerende med tilsvarende interesser. Der er de seneste år gennemført særlige introduktionsforløb til studieformen på AAU, introduktion af forsk- ningsmiljøerne og sociale aktiviteter for at integrere bachelorer fra andre universiteter og sikre at holdet af studerende på kandidatuddannelsen lærer hinanden at kende. På trods af at uddannelsen udbydes på en- gelsk, er der relativt få udenlandske ansøgere og studerende på uddannelsen. Antallet af udenlandske stude- rende har været lavt siden 2010, hvor AAU ligesom andre danske universiteter blev bedt om at skabe balance 13

14 imellem antallet af gæste- studerende og antallet af AAU- studerende som gennemfører semestre i udlandet. De udenlandske studerende, der optages, gennemfører typisk hele kandidatuddannelsen. Derudover optages enkelte bachelorer fra andre universiteter i Danmark. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 10 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem startår. Studieleder og studienævns- formand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte græn- seværdi: Frafaldsårsager skal som minimum søges afdækket, og opfølgende handlinger skal overvejes samt evt. igangsættes, hvis: Frafaldet på en bacheloruddannelse i et af de tre seneste opgjorte år er over 30 %. Frafaldet skal kommenteres, hvis der er en afvigelse på fem procentpoint i positiv eller negativ retning i forhold til det foregående år. Frafaldet på en kandidatuddannelse i et af de tre seneste opgjorte år er over 15 % eller mere end 1/3 højere end for hovedområdet på landsplan. Frafaldet skal kommenteres, hvis der er en afvigelse på fem procentpoint i positiv eller negativ retning i forhold til det foregående år. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skrift- ligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den se- neste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne pro- ces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Frafald på Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) % Frafald indenfor Frafald (Norm indenfor 4 år tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år Total ,0% 24 85,7% 4 14,3% 0 0,0% ,2% 13 54,2% 9 37,5% 2 8,3% ,9% 11 52,4% 10 47,6% 0 0,0% ,7% 18 66,7% 9 33,3% 0 0,0% ,5% 10 34,5% 7 24,1% 12 41,4% ,3% 2 5,3% 10 26,3% 26 68,4% ,7% 1 2,7% 6 16,2% 30 81,1% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 55 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) 10 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 11 Tabel 1A og 1C opgøres på forskellig vis. Tabel 1A opgøres pr. studieår ( ) og tabel 1C pr. startår. De forskellige opgørelsesperioder gør, at det angivne totalantal for optag på den enkelte årgang kan være forskelligt i tabellerne. 14

15 Nøgletallene for frafald på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi indikerer, jf. tabel 1C, at frafaldet (in- denfor normeret tid plus et år) for de seneste tre opgjorte år ( ) har ligget over den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse i et de seneste tre opgjorte år ikke må over- skride 30 %. Frafaldsandelen fra 2011 og frem er foreløbige frafaldstal. I Statusrapporten vedr. studienævnsrapport 2014 for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt står anført, at de specifikke årsager eller relation til, hvornår de studerende falder fra, ikke er kendt. Studienævn og Skole vil undersøge årsager til frafald og mulige tiltag nærmere. På den baggrund bedes studieleder og studienævnsformand kommentere på frafaldet på bacheloruddannel- sen samt redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på, som beskrevet i statusrapporten. Kommentar studieleder og studienævnsformand SL: Det vurderes, at frafaldet har vist faldende tendens siden højdepunktet i Årsager til frafald vurderes at være komplekse og individuelle og dermed vanskelige at systematisere. Studienævnet har selvstændigt fulgt op på frafald. Der har været et frafald på >20% for startårene 2011 og 2012 (større end landsgennemsnittet, men mindre en fakultetsgennemsnittet for Campus Aalborg). For de sidste fem startår ( ) så vi, at i 2010 og 2011 skete der ikke frafald i løbet af 1. studieår, men fra 2012 og fremefter er frafaldet i løbet af første studieår mellem 5 % og 15 % jf. egne tal fra studieadmini- strationen på 1. studieår - svarende til frafaldet på flertallet af de øvrige ingeniøruddannelser. En detaljeret frafaldsanalyse for foråret 2014 og efteråret 2014 er angivet i studienævnets statusrapport vedr. studienævnsrapport Her optrådte 12 (ud af aktuel bestand på 121 pr ) studerende som røde i trafiklysrapporterne, og 4 (ud af aktuel bestand på 121 pr ) studerende som gule. 12 Semesterkoordinatorerne på første semester har de seneste tre år fulgt systematisk op på frafald, ved at kon- takte de studerende der stopper, eller som de hører overvejer at stoppe. Formålet er at finde ud af, hvorfor de vælger at stoppe. Den mest udbredte forklaring er ønsket om at skifte til en anden uddannelse. Tilsvarende er i de senere år oplevet flere nye studerende på Sundhedsteknologi, som har været startet på en anden ud- dannelse tidligere. Studienævnet igangsatte desuden i 2014 udvikling af procedurer udover trafiklysrapporterne for opfølgning og tidlig indsats for frafaldstruede studerende, som vil fortsætte i Studienævnet vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere tiltag. Fakultetets redegørelse Tabel 1D: Frafald på Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm Frafald % Frafald Aktiv indenfor 3 år indenfor 3 år Total % Aktiv indenfor 3 år indenfor 3 år Rød studerende, der er mere end 15 ECTS-point bagud i forhold til det forventede (men som har bestået mindst ét modul indenfor de seneste 24 måneder). Gul studerende, der er mere end 5 og mindre end 15 ECTS-point bagud i forhold til det forventede. Jf. AAU s Procedure for vejledning af frafaldstruede studerende: 13 Tabel 1B og 1D opgøres på forskellig vis. Tabel 1B opgøres pr. studieår ( ) og tabel 1D pr. startår. De forskellige opgørelsesperioder gør, at det angivne totalantal for optag på den enkelte årgang kan være forskelligt i tabellerne. 15

16 tid+1år) ,9% 31 96,9% 0 0,0% 1 3,1% ,7% 25 89,3% 1 3,6% 2 7,1% ,0% 24 96,0% 1 4,0% 0 0,0% ,5% 15 93,8% 1 6,3% 0 0,0% ,9% 10 76,9% 0 0,0% 3 23,1% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 15 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Frafaldet ligger, jf. tabel 1D, lavt på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi for alle de opgjorte år. Fakultetet vurderer ikke, at studieleder og studienævnsformand behøver forholde sig skriftligt til frafaldet, jf. tabel 1D. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 14 uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for gennemførelse for uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi: Andelen af studerende som gennemfører en bacheloruddannelse indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 66 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på hovedområdet på landsplan. Andelen af studerende som gennemfører en kandidatuddannelse indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år må ikke være under 85 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på ho- vedområdet på landsplan. Hvis nøgletallene for gennemførelse indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævns- formand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kil- den. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra den- ne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Gennemførelse på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger for startårene 2008 og 2009, jf. tabel 1C, lavere end den af fakultetet fastlagte grænseværdi, hvor andelen af studerende på en bacheloruddannelse, der har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år, ikke må ligge under 66 %. For startårene 2008 og 2009 ligger gennemførselsandelen på 54,2 % og 52,4 %. 14 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 16

17 Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. gennemførsel på ba- cheloruddannelsen jf. tabel 1C. Kommentar studieleder og studienævnsformand SL: På baggrund af de lave optagelsestal vil gennemførselstiderne fluktuere kraftigt, afhængigt af den enkelte årgang. Med det øgede optag forventes problemet at blive mindre. Med indførelse af semesterbeskrivelser 15 vil de studerende nemmere kunne lave en forventningsafstemning og planlægge deres uddannelse. Skolen arbejder med øget information om uddannelsen, således at studeren- de får bedre muligheder for at matche forventninger. Det sker via bl.a. hjemmeside og profilbrochurer, såle- des at studieindhold og relevans bliver mere synligt. Effekterne af kvalitetssikringspolitikken og fremdriftsreformen er svære at vurdere i forhold til studieeffektivi- tet og gennemførelse. I forhold til gennemførelse på de seneste fem dimittendårgange ( ) er der ingen bemærkninger. Fakultetets redegørelse Gennemførelse på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Andelen af studerende som gennemfører kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi på normeret tid plus et år ligger, for de seneste tre opgjorte år ( ) jf. tabel 1D, på hhv. 89,3 %, 96 % og 93,8 %. Ifølge fakultetets fastsatte grænseværdi for gennemførelse, skal der reageres, hvis andelen af studerende som gennemfører en kandidatuddanne indenfor normeret tid plus et år, i et af de seneste tre opgjorte år, ligger under 85 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på hovedområdet på landsplan 16. Dermed ligger gennemførselsandelen for kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi indenfor de fastsatte grænseværdier. På denne baggrund vurderer fakultetet ikke, at studieleder og studienævnsformand behøver at forholde sig skriftligt til gennemførelsen på kandidatuddannelsen jf. tabel 1D. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 17 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem år. Studie- leder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakul- tetet fastsatte grænseværdi: Effektiviteten må ikke være mindre end: STÅ pr. studerende (BA): 0,85 STÅ pr. studerende (KA): 0,85. Hvis nøgletallene for effektivitet indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk, eller som ønskes iværksat for at 15 Jf. AAU s Procedure for udarbejdelse af semesterbeskrivelser: 16 Gennemførelse på hovedområdet på landsplan: Teknisk videnskab/naturvidenskab: svarende til AAU s startår 2008: 74%, 2009: 74 % og startår 2010:66 %. 17 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 17

18 afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporter- ne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1E: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 51, ,73 11/12 56, ,81 12/13 72, ,84 13/14 78, ,92 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi indikerer, jf. tabel 1E, at effektiviteten i 2010/11, 2011/12 og 2012/13 har ligget under den af fakultetet fastsatte grænseværdi på mindst 0,85. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. effektivitet på bache- loruddannelsen i Sundhedsteknologi for de nævnte år. Kommentar studieleder og studienævnsformand SL: Studieeffektiviteten har været lavere end 0,85 for årene I den forbindelse kan det være hensigtsmæs- sigt at se på den faglige progression, niveau og/eller gennemførselsprocenter. Årgangen som startede i 2010, var de første studerende der fulgte den nuværende studieordning. Studieord- ningen blev godkendt i 2010 på baggrund af en positiv akkreditering af den tidligere studieordning og et krav fra fakultetet om at omlægge alle studieordninger til en ny model med færre og større kursusmoduler (5 ECTS) var således året, hvor alle kursusmodulerne blev ændret ved at flere mindre kurser blev lagt sammen i 5 ECTS moduler. Årgangen som startede i 2011 har haft ekstraordinære udfordringer med at bestå eksamener i kursusmoduler. Studienævnet har på baggrund af tal for studieeffektiviteten i flere omgang diskuteret og iværksat initiativer for at forbedre effektiviteten på denne årgang. De studerende på årgang 2011 er blevet tilbudt ekstra under- visning og støtte, og ca. 20 procent af de studerende som startede i 2011 valgte i 2012 eller i 2013 at forlænge deres studietid for at indhente ikke- beståede eksamener. De blev dermed tidligt i deres bacheloruddannelse selvvalgt forsinket i forhold til normeret studietid. Den efterfølgende årgang i 2012 var større i antal, men der er fortsat en mindre gruppe af de studerende som har udfordringer med at bestå eksamener i kursusmoduler af 5 ECTS. Studienævnet iværksatte i 2014 en analyse af studieeffektiviteten, for at afklare om der var belæg for at æn- dre i studieordningen eller undervisningens tilrettelæggelse. Analysen viste, at det er en meget lille gruppe 18

19 studerende, som har en generelt lav studieeffektivitet, mens flere hænger med et enkelt kursusmodul grund- fag som f.eks. anatomi eller matematik. Der har særligt på første studieår været fokus på forbedring af undervisningens tilrettelæggelse på baggrund af de relativt mange ikke- beståede eksamener. Fakultetets redegørelse Tabel 1F: Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 49, ,90 11/12 42, ,93 12/13 25, ,90 13/14 34, ,87 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi indikerer, jf. tabel 1F, at effektiviteten de seneste fire opgjorte år har ligget stabilt over den af fakultetet fastsatte grænseværdi på 0,85. Fakultetet vurderer på denne baggrund, at det ikke er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallene for effektivitet på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, jf. tabel 1F. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør aftales opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis være vedrø- rende beståelsesprocenter, karakterniveauer, etc. [Studieleder/studienævnsformand] Kommentar studieleder og studienævnsformand SL: Ingen yderligere kommentarer. Nøgletallene for studieeffektivitet på første studieår er særligt vigtige, fordi de gør det muligt at sammenligne holdet på Sundhedsteknologi med andre hold ingeniørstuderende. Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For bacheloruddannelser bør redegørelsen som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i til- rettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangs- krav. For kandidat- og masteruddannelser bør redegørelsen indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger ovenpå de(n) typiske adgangsgiven- de uddannelse(r)s faglige niveau og indhold. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen, som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Kommentarer studienævnsformand og studieleder 19

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K))

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K)) Juni 2015 Sagsnr.: 2015-412-00196 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K)) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Dato: 13.05.2016 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00003 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Civilingeniør,

Læs mere

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016 Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Line Kousholt Caspersen Telefon: 99 40 96

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering

Læs mere

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Vers. 6 (21.04.15) til S- sn 28.04.15 V7/WJ V8/(20.05.15)/WJ Sagsnr.: 2015-412- 00196 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Studienævn for Sundhed, Teknologi

Læs mere

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Studienævn: Musik Opdateret: 13-10-2017 09:35:28 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.10... 5 Kandidatoptag... 5 Bachelor: Frafald første

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :35:28

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :35:28 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: -1-217 9:35:28 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.1... 5 Kandidatoptag... 5 Bachelor: Frafald

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT)

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Juni 2015 Sagsnr.: 2015-412-00196 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S-SN) School of Medicine and Health

Læs mere

Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi

Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53 Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret 12-10-2016 09:50:53 Oversigt over valg Fields Studienævn Campus Values Socialt Arbejde Aalborg Rapporten er udskrevet af ADM\cbe, 12.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi

Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016 Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Line Kousholt Caspersen Telefon: 99 40 96

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Studienævn: Sundhed, Teknologi og Opdateret 13-10-2016 15:36:10 Oversigt over valg Fields Studienævn Fakultet Values Sundhed, Teknologi og Rapporten er udskrevet af ADM\lkc, 14.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Esbjerg) Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige

Læs mere

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Kandidatuddannelsens overordnede struktur foreslået af arbejdsgruppen: Sem Modul ECTS 1. Tema: Eksperimentel forskning

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Dato: 13.05.16 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00004 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2015

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2015 Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Christina Buhl Telefon: 99 40 75 45 E-mail:

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Uddannelse: Musik Opdateret :03:51

Uddannelse: Musik Opdateret :03:51 Uddannelse: Opdateret 09-10-2014 11:03:51 Rapporten er udskrevet af ADM\lvt, 20.10.2014 Oversigt over valg Fields Fakultet Campus Studienævn Values HUM Aalborg Side 1 af Nøgletal for Uddannelse, Campus

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin Sagsnr.: 2014-413-00110 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin Studienævn for Medicin School of Medicine and Health

Læs mere

Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg

Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Line Kousholt Caspersen Telefon: 99 40 96

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Dato: 13.05.16 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00005 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG)

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG) SELVEVALUERINGSMØDE FOR B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG) K A N D I D AT U D D A N N E L S E N I

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i Bæredygtigt Design

Bachelor- og kandidatuddannelsen i Bæredygtigt Design Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Uddannelsessekretariatet Dokument dato:15-03-2018 Dokumentansvarlig: Nis Ovesen Senest revideret: 15-03-2018 Senest revideret af: Sara Marie Jensen Sagsnr.:

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat

Læs mere

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13.

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SEPTEMBER 2017 Deltagere Jørgen Rasmussen, Ekstern faglig ekspert, AARCH Thomas

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologier Studienævn for Elektronik og IT School of Information and Communication

Læs mere

[Uddannelsernes godkendte titler]

[Uddannelsernes godkendte titler] Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Uddannelsessekretariatet Dokument dato: 25.8.2017 Dokumentansvarlig: Sebastian Bue Rakov Senest revideret: 25.8.2017 Senest revideret af: Sebastian Bue Rakov

Læs mere

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Sagsnummer: 218-4-999 Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: 16-1-218 14:57:32 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 Kandidatoptag... 5 Kandidat: Frafald

Læs mere

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ICTE OG MASTERUDDANNELSEN I ICT

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ICTE OG MASTERUDDANNELSEN I ICT SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ICTE OG MASTERUDDANNELSEN I ICT SCHOOL OF ICT / STUDIENÆVN FOR ELEKTRONIK OG IT 7. SEPTEMBER 2016 Dagsorden 10.00: Velkomst, præsentation af dagsorden, deltagere

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Vers. 6 (21.04.15) til S- sn 28.04.15 Sagsnr.: 2015-412- 00196 Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health

Læs mere

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette

Læs mere

Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health. Aalborg Universitet

Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health. Aalborg Universitet Sagsnr.: 2014-413-00111 Selvevalueringsrapport for: Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health Aalborg Universitet Juni 2014

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt. Opdateret :34:36

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt. Opdateret :34:36 Studienævn: Sundhed, Teknologi og Opdateret 08-10- 10:34:36 Rapporten er udskrevet af ADM\sbr, 08.10. Oversigt over valg Fields Fakultet Campus Studienævn Values SUND Aalborg Sundhed, Teknologi og Side

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :57:32

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :57:32 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Sagsnummer: 2018-412-01031 Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: 16-10-2018 14:57:32 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.10...

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette

Læs mere

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bachelor i sundhedsteknologi Kandidat i sundhedsteknologi

Selvevalueringsrapport for: Bachelor i sundhedsteknologi Kandidat i sundhedsteknologi Selvevalueringsrapport for: Dato: 09-05-2018 Sagsnr.: 2018-412-00784 Bachelor i sundhedsteknologi Kandidat i sundhedsteknologi Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health Det

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Kvalitetsenheden www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 15-09-2017 Sagsnr.: nr. 2017-412-00361 Notatet er gældende fra oktober 2017 og nøgletallene

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (Midlertidig udgave gældende for efteråret 2018) Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Revideret dato: 21-06-2018

Læs mere

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Vers. 6 (21.04.15) til S- sn 28.04.15 V7 (11301515) /WJ V8(19.05.15)/LMJ V9 (20.03.15)/WJ Sagsnr.: 2015-412- 00196 Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik (SI) Studienævn for

Læs mere

Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (SPC)

Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (SPC) Mødereferat Emne: Selvevalueringsmøde for kandidatuddannelser i Aalborg under SN for Elektronik og IT: Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer Civilingeniør, cand.polyt. i regulering

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELORUDDANNELSEN I IT, KOMMUNIKATIONS- OG MEDIETEKNOLOGI

SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELORUDDANNELSEN I IT, KOMMUNIKATIONS- OG MEDIETEKNOLOGI SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELORUDDANNELSEN I IT, KOMMUNIKATIONS- OG MEDIETEKNOLOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SEPTEMBER 2017 Deltagere Kim Normann Andersen, Ekstern faglig

Læs mere

B AC H E L O R U D D AN N E L S E N I P R O D U K T- O G D E S I G N P S Y K O L O G I

B AC H E L O R U D D AN N E L S E N I P R O D U K T- O G D E S I G N P S Y K O L O G I SELVEVALUERINGSMØDE FOR B AC H E L O R U D D AN N E L S E N I P R O D U K T- O G D E S I G N P S Y K O L O G I K AN D I D AT U D D AN N E L S E N I P R O D U K T- OG D E S I G N P S Y K O L O G I SCHOOL

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :35:28

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :35:28 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: 131020 09:35:28 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.10... 5 Kandidatoptag... 6 Bachelor:

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Bachelor i teknoantropologi (Aalborg og København) Kandidat i teknoantropologi (Aalborg og København)

Bachelor i teknoantropologi (Aalborg og København) Kandidat i teknoantropologi (Aalborg og København) Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Kvalitet og strategi Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 (revideret oktober 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser

Læs mere

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014 KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt

Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt Deltagere: Lars Hvilsted Rasmussen, Dekan Bodil Brander Christensen, Sekretariatschef (Ordstyrer) Jeppe Emmersen, Studieleder Line Maj Jensen, Skolesekretær Winnie Jensen, Studienævnsformand Pia Britt

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Model for uddannelsesevaluering på Arts Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 22-08-2017 Sagsnr.: 2017-412-00305 Selvevalueringsrapport for: Bachelor i medialogi (Aal) Bachelor i medialogi (Kbh) Kandidat i medialogi (Aal) Kandidat i medialogi (Kbh) Kandidat i medialogi (Esb)

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN

PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN Nedenstående er et tillæg til AAUs overordnede procedure for evaluering af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab (ICTE) (København) Studienævn for Elektronik og IT School

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 21-8-215 Sagsnr.: 215-412-195 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i software Kandidatuddannelsen i it-design og applikationsudvikling Kandidatuddannelsen i informatik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Procesplan for arbejdet med at øge studieintensiteten på SUNDs uddannelser

Procesplan for arbejdet med at øge studieintensiteten på SUNDs uddannelser Procesplan for arbejdet med at øge studieintensiteten på SUNDs uddannelser På baggrund af resultaterne fra Studiemiljøundersøgelsen 2016, som indikerer at 36 % af respondenterne i indeværende undersøgelse

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører årlige uddannelsesredegørelser

Læs mere

Uddannelsesredegørelser for [institut]

Uddannelsesredegørelser for [institut] D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesredegørelser for [institut] Afrapportering og studieår Afrapportering 2018 for studieåret 2016-17 Institutleder

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesevaluering på Arts

Uddannelsesevaluering på Arts Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Referat af studienævnsmødet, Sociologi den 4. november 2015

Referat af studienævnsmødet, Sociologi den 4. november 2015 Referat af studienævnsmødet, Sociologi den 4. november 2015 Referatet skal godkendes på det næstkommende studienævnsmøde d. 16. december 2015. Til stede: Trond Beldo Klausen, Jakob Skjøtt-Larsen, Anja

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :52:47

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :52:47 Studienævnsrapport for EVU AALBORG UNIVERSITET Sagsnummer: 2018-412-01031 Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: 24-10-2018 12:52:47 1 Indhold Optag på åben uddannelse... 3 Forskningsdækning,

Læs mere

Fakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.

Fakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år. Målbare standarder for 2018-2019 for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet KU s obligatoriske Datadefinition kvalitetsparametre Standarder for kvantitativt materiale Frafald BA Opgøres pr. 1. oktober som

Læs mere

Referat af møde i studienævn for elektronik og it's aftagergruppe d. 6. juni 2016, kl på Aalborg Universitet

Referat af møde i studienævn for elektronik og it's aftagergruppe d. 6. juni 2016, kl på Aalborg Universitet Referat af møde i studienævn for elektronik og it's aftagergruppe d. 6. juni 2016, kl. 9.00-15.00 på Aalborg Universitet Studienævn for Elektronik og IT Fredrik Bajers Vej 7, B1 9220 Aalborg Ø Telefon:

Læs mere

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LYD- OG MUSIKTEKNOLOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13.

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LYD- OG MUSIKTEKNOLOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LYD- OG MUSIKTEKNOLOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SEPTEMBER 2017 Deltagere Jan Larsen, Ekstern faglig ekspert, DTU Michael Hoby

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSERNE I MEDIALOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 6.

SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSERNE I MEDIALOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 6. SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSERNE I MEDIALOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 6. SEPTEMBER 2017 Deltagere Tobias Andersen, DTU, ekstern faglig ekspert Michael

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Semesterevaluering for 2. semester Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Semesterevaluering for 2. semester Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Semesterevaluering for 2. semester Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Svarprocent Ikke-gennemført 3 8,1% Nogen svar 2 5,4% Gennemført 32 86,5% I alt 37 100,0% Spørgsmål til projektmodulet: Eksperimentel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere