DAGSORDEN TIL MØDE I PROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG. Onsdag d. 12. september 2012 kl ca Morgenmad og kaffe fra kl

Transkript

1 DI-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Kurt Thuesen Anne Jensen David Jensen 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (formand) Flemming Kristensen Mogens Lassen Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet Afbud fra: Leif Kloster Afbud fra: Anders Mortensen IF-Sekretariatet: Morten Møldrup Christina S. Hansen Eksterne: Philip Hinrichsen Martin Petersen (procesoperatør/cp Kelco) punkt 2-4 Henrik (teamleder/cp Kelco) punkt 2-4 DAGSORDEN TIL MØDE I PROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG Onsdag d. 12. september 2012 kl ca Morgenmad og kaffe fra kl hos CP Kelco ApS Ved Banen Lille Skensved Aud. 2 Man skal melde sig i Porten, hvor man bliver registreret Der er mulighed for parkering uden for Porten Bilagsliste: Bilag 1: Udkast til ny Praktikvejledning til procesoperatør uddannelsen Bilag 2: Sekretariatets udkast til SWOT for Uddannelsesdækning af Procesindustrien Bilag 3: Evaluering af Procesoperatørkonferencen 2012 Side 1 af 16

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat fra udvalgsmødet 29. juni Praktik uddannelsesarbejdet i CP Kelco 3. Udkast til ny Praktikvejledning 4. SWOT-analyse og handlingsplan 5. Diskussion af ny svendeprøve på Procesoperatørkonferencen 6. Status på udvalgets aktiviteter 7. Meddelelser 8. Mødeplanlægning Eventuelt Side 2 af 16

3 1. Indledning 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat (referat fra mødet 29. juni findes bagerst i mødematerialerne) A. Godkendelse af dagsorden og referat Referatet og dagsorden godkendes uden bemærkninger. 2. Praktik uddannelsesarbejdet i CP Kelco (diskussionspunkt) Kl FRA ansættelsesproces TIL udlært procesoperatør - Præsentation og diskussion af praktik uddannelsesarbejdet i CP Kelco v./kurt Thuesen 2. Praktik uddannelsesarbejdet i CP Kelco (diskussionspunkt) Fabrikken i Danmark er verdens største pektinfabrik, mens DuPont Danisco er nummer to. 98% er eksport. 400 medarbejdere og mere end 300 produkttyper. Eget kraftværk og rensningsanlæg. 1-2 elever/ny-udlærte procesoperatører deltager i diskussionen Kurt giver et oplæg om CP Kelco med fokus på praktikuddannelsen og med udgangspunkt i nedenstående punkter vi stiller spørgsmål undervejs. Hvilke elever (voksne/unge), og hvor mange? Den praktikansvarliges ansvar/rolle? Hvordan sikrer virksomheden, at eleven lærer det han skal i praktikken -introduktion i virksomheden og anlæg -opgaver med stigende sværhedsgrad -turnusplan og ophold i værksteder mv. -er der (større) opgaver, som alle elever tilstræbes at deltage i? Hvordan samarbejdes med skolen undervejs (herunder sikring af, at eleven får mulighed for at bruge det, som han har lært på skolen i den foregående skoleperiode etc.) Hvordan planlægges praktikrapporter herunder finde emner, lave problemformulering, sikre at eleven har de rigtige ressourcer til rådighed, kommentere praktikrapporter mv. Afslutningsvist: Hvad er de største udfordringer med at få praktikuddannelsen til at fungere optimalt! Krisen har påvirket omkostningsniveauet i form af stigende råvarepriser samt øget fokus på energiomkostninger. Stort fokus på proces-sikkerhed f.eks. ATEX problematik (eksplosionsfare ved støv). Kritisk udstyr på sikkerheds-plc, og ved fejl stopper anlægget. Har også analyseret håndtering af IPA (isopropylalkohol) til bunds. Martin Petersen er udlært procesoperatør den traditionelle ung-uddannelse. Henrik er først udlært IOP og videreuddannet til Procesoperatør, i dag er han teamleder. Praktikuddannelsen i CP Kelco - baggrund: Virksomheden har mange erfarne medarbejdere, som med tiden kom til at mangle et grundlæggende fundament i takt med, at produktionen blev mere kompleks og fokus på at gøre det bedre steg. År 2000 startede man op med IOP med 6 voksenelever ad gangen uden, at der blev ansat vikarer eller lign. I dag er 70% af medarbejderne IOP. I starten oplevede virksomheden usikkerhed/modstand, men efterhånden blev medarbejderne meget interesserede, da alle kunne se hvor det bar hen. Hvor man tidligere var 30 mand per skift er der i dag 13. I dag har alle forstået, at operatørjobbet kræver mere og mere. Timingen ift. uddannelsesindsatsen var god, da der samtidig skete megen udvikling, som betød, at jobbet ændrede sig. F.eks. større krav til dokumentation, da alt skal registreres ift amerikanske ejere. Proceskontrollen blev mere avanceret. Antal elever og ansættelse: CP Kelco har ca. 6 procesoperatørelever rullende, kun Side 3 af 16

4 ung-elever (heriblandt HTX/eux-elever). Anvender 15 mdrs forløb til at opkvalificere de dygtigste IOP til Procesoperatører ( overbygning ). Der opleves ikke problemer med at rekruttere egnede elever. Der ansættes meget få faglærte operatører ude fra. Virksomheden annoncerer efter elever og i samarbejde med skoler, og deltager også på uddannelsesmesser. Derpå samtaleforløb. Der ansættes både før og efter grundforløbet. Har også ansat i trainee forløb/for-praktik. EUD-eleven med HTX kom rundt i alle afdelinger inden han startede på skole. Elever indgår ikke i headcount dvs. som en del af bemandingen. Det har været gængs for ungdomselever i procesindustrien (dvs. også for Rockwool, Cheminova mfl.). Jobprofiler: Virksomheden har 4 jobprofiler: Operatør assistent produktionstekniker med ansvar for hel proceslinje (typisk en procesoperatør) samt teamledere (ofte procesoperatører). Alle kan gennemføre en IOP, men virksomheden ønsker ikke at tvinge ældre medarbejdere over 55år. Men vil de ældre medarbejdere gerne, har de fået IOP uddannelsen. Uddannelsesforløbet i virksomheden: Det er en væsentlig udfordring at følge praktikplanerne, som vi gerne vil. Situationen er, at når det brænder på, så kommer de voksne til at indgå i meget i driften, da ressourcerne er få: vi er ikke flere end vi skal være. Det er teamlederen, der har ansvaret for, at oplærings/uddannelsesplaner følges. Uddannelsesplaner er fordelt på uger. Alle eleverne kommer igennem de 9-10 forsk. funktioner på den afsatte tid. Der er tilfælde, hvor elever kommer til at hænge i en funktion i for lang tid, men eleverne lærer mindst lige så meget som hos Novo. Eleverne lærer det de skal, men ikke så struktureret, som vi gerne vil. De forskellige funktioner/procesafsnit er bl.a.: Fælde afsnit, tørring, mølleri, overvågning, centrifugehallen og sambehandlingsafsnit. Vedligehold, el og mekanisk: Side 4 af 16

5 Det er svært at sikre, at eleverne kommer ud sammen med smed og elektriker, da der kun er vedligehold om dagen, og eleverne følger et fast skiftehold (så hvis eleven er på nat på det tidspunkt, hvor det er mest relevant at han følger med vedligehold rundt, så opstår udfordringen). Også en udfordring, at det jo ikke er sikkert, at eleven er der, når smeden skal ud at reparere på et anlæg. Når det lykkes, så følger eleverne med og kigger dem over skulderen, og eleverne opmuntres til at spørge ind til det, som de ikke forstår. Sikkerhedsregler mv. gør, at eleverne f.eks. ikke må arbejde i el-tavler. Typisk beskrives læring i en rapport. Eleven lærer bl.a. at kunne kvalificere fejl på anlægget (overlevering), så han en anden gang f.eks. kan fortælle reparatøren, hvilket værktøj han skal tage med. Hvis en elev ønsker at følge smede og elektrikere mere ift at få selvtillid til eksamen, så efterkommes det som regel. Det er også en mulighed at bytte virksomhed med andre elever fra holdet, så man kan få det med som ikke er på virksomheden. Det er aftalt med Novo. Men kan ikke lade sig gøre ift CP Kelcos søsterfabrik i Tyskland. Praktikrapporter: Det kører godt med rapporterne, som skal afleveres til både teamleder og til Kurt som praktikansvarlig. Praktikopgaverne er et godt redskab til at måle elevernes niveau på. Her beviser de jo i hvilke udstrækning, at de kan forklare det både praktisk og teoretisk. Det er et godt styringsredskab. Der bør gøres mere ud af at anvende rapporterne i undervisningen. Herunder at eleven f.eks. præsenterer sin rapport for resten af holdet. Evaluering: Det er vigtigt løbende at følge op på eleven, når han er i andre produktionsafsnit eller værksteder ( er eleven engageret, lærer han det som han skal ), samt naturligvis at tage med ham over og få ham præsenteret. Der skal være en ansvarlig, som rapporterer tilbage om, hvordan det går. Vigtigt at få den tilbagemelding, så man kan rette til løbende ( er opgaverne optimale, eller spilder de tiden ). Det er vigtigt at få evalueret skoleopholdet, når eleven Side 5 af 16

6 er tilbage i virksomheden. Organisering af praktikansvaret: Der er ikke megen kontakt, når eleverne er på skole. 2 teamledere er mere ansvarlige end andre forstået på den måde, at de sidder i de LUU, og de er også med til de møder ml. elever og den praktikansvarlige, som afholdes med 6 ugers intervaller (Michael Helledi og Jens Lykner). Niveau/Progression i praktikuddannelsen: Vi kan søge inspiration i den måde, som Handel og kontor området arbejder med praktikmålene på. Der er lavet en opdeling i kende, kunne og beherske ift. de forskellige arbejdsopgaver. Hvert niveau udløser et antal point, og eleven skal så i løbet af sin praktik opnå i alt 145 point. Det er en måde at gå tættere på praktikuddannelsen, og en god anledning til at få diskuteret inden for hvilke områder, eleven skal være på hhv. basis, normal og udvidet niveau. Voksenelever: Her er en særlig udfordring, da virksomheden til tider bruger eleverne forkert. F.eks. ved hasteordrer og sygdom, så fraviger man den slagne vej. 3. Udkast til ny Praktikvejledning (diskussionspunkt) Kl Sekretariatet har på basis af forudgående diskussioner med skoler og udviklingsudvalg udarbejdet et udkast til en ny praktikvejledning (se bilag 1). 3. Udkast til ny Praktikvejledning (diskussionspunkt) Udkastet til praktikvejledningen er et godt udgangspunkt og meget anvendeligt som redskab for både erfarne og nye arbejdsledere/praktikansvarlige, som har det daglige ansvar. Indstilling: Det indstilles, at udvalget med udgangspunkt i formiddagens præsentation fra CP Kelco, egne erfaringer samt bilag 1 diskuterer udkast til praktikvejledningen og giver sekretariatet input til det videre arbejde. Udvalget forventer, at vejledningen vil blive brugt. De føler at de mangler et godt værktøj. Skemaerne kan man rette til ift. egen virksomhed. Det er en god tjekliste og værktøj ift oplæringsplan. Det bemærkes, at der er tale om et første udkast, som ikke er gennemarbejdet. Alle ideer og kommentarer er velkomne. Udvalget bedes særligt vurdere, om: 1. Der overordnet er noget, som mangler i praktikvejledningen (afsnit/hovedemner) 2. Skemaet med titlen Praktikperioden efter grundforløbet (praktikperiode 2) er en gangbar måde at konkretisere/ operationalisere uddan- Kan måske anvendes som tilbagemelding til skolen ifm afslutning af praktikperioder ( har vi nået de her ting ). Herunder med kende, kunne og beherske opdelingen. God måde at måle på, hvor langt vi er. Der er gode erfaringer med, at elever fører dagbog under praktikken. Side 6 af 16

7 nelsens praktikmål Det bemærkes i øvrigt, at det videre arbejde kan: Medføre at der udarbejdes en light version af praktikvejledningen ( how-to-do med huskelister mv.) betyde, at der udarbejdes nye/reviderede praktikmål. Fx har vi i dag en opdeling ml. produktion på enkle procesanlæg (procesarbejder, trin 1) og produktion på procesanlæg (procesoperatør, trin 2). Dette kan være vanskeligt at håndtere på virksomhederne fx på virksomheder, som udelukkende har højt-automatiserede, komplekse anlæg. Jeg har lavet nogle hovedoverskrifter til praktikmål, som styrer arbejdet. I kan se dem i de skemaer for hver af praktikperioder i afsnittet Procesoperatøruddannelsens praktikperioder. Hovedoverskrifterne er: -Produktion på procesanlæg (inkl. arbejdsorganisering) -Kvalitet (prøveudtagning, analyse, registrering og dokumentation) -Vedligehold (fejlfinding/retning, reparation, periodisk og forebyggende vedligehold) -Logistik -Forbedringsarbejde og optimering Bemærk også, at jeg i disse skemaer vil lægge et stort fokus på at skabe progression i form af stigende sværhedsgrad (dybde i praktikuddannelsen) inden for hvert af de overordnede praktikmål samt at der fra den første til den sidste praktikperiode løbende fyldes nye opgaver på (bredde i praktikuddannelsen) Den videre proces (udkast): Okt Sekretariatet udarbejder revideret udkast på basis af mødet samt evt. andre praktikvejledninger (IOP) og udsender til kommentering og supplering hos udvalgte faglærere/skolerepræsentanter. Nov Sekretariatet udarbejder nyt udkast på basis af mødet og udsender til kommentering på førstkommende LUUmøder samt listen over uddannelses/praktikansvarlige på de godkendte praktikvirksomheder med opfordring til evt. intern diskussion i virksomheden (f.eks. i regi af virksomhedens SU/Uddannelsesudvalg) Side 7 af 16

8 Dec Kort status på udvalgsmøde 6. dec. Der afholdes et arbejdsmøde med deltagelse af skolerepræsentanter og praktikansvarlige ultimo 2012, når praktikvejledningen er klar i en mere færdig version. Det forventes, at der til mødet deltager en repræsentant fra hver af de tre EUD skoler samt 4-5 praktikansvarlige. Jan/feb 2012 Praktikvejledning færdiggøres i sekretariatet og udsendes til de godkendte virksomheder samt LUU Frokost og rundvisning (kl ) Frokost og rundvisning (kl ) 4. SWOT-analyse og handlingsplan Kl (diskussions- og beslutningspunkt) Se bilag 2. IF afholder seminar d. 1. november. Formålet med seminaret er at få vedtaget en overordnet, strategisk handlingsplan for IF udvalget. For at få det bedste beslutningsgrundlag for vedtagelsen af ny handlingsplan er det vigtigt at tage pulsen på, hvad der er på spil i de enkelte UU. Alle udviklingsudvalg skal derfor forud for IF seminaret identificere de væsentlige problemstillinger og udfordringer inden for eget udvalgsområde. Resultaterne heraf skal vi bruge til at få opstillet en række konkrete bud på udviklingsaktiviteter, som skal indgå i udvalgets fremadrettede handlingsplan for procesområdet. Desuden vil resultaterne indgå det samlede diskussionsog beslutningsgrundlag, som skal ligge til grund for drøftelse af strategisk handlingsplan den 1. november på IF seminaret. Vi skal med andre ord lave et servicetjek af vores område for at se om vi er på rette vej i forhold til fremtidens udfordringer? 4. SWOT-analyse og handlingsplan Kl Udvalget havde følgende kommentarer til SWOT: En af de største trusler/svagheder mod amu systemet er, at virksomhederne oplever, at kurserne aflyses gang på gang: Der bruges mange ressourcer på at skaffe afløsere og bytte rundt ml. medarbejdere i produktionsteams. Det sender en dårlig signalværdi til virksomhederne, som derfor afholder egne uddannelsesaktiviteter. Problemet kan måske løses gennem en central booking af kurserne eller (udvalgte) garantikurser (leveringssikerhed), som udbydes med faste intervaller. Skolerne kan i dag se, hvornår hvilke skoler udbyder hvilke kurser på amukurs.dk. De må så indbyrdes aftale, hvem der afholder hvilke kurser. Det kan give virksomheder og medarbejdere en tryghed for, at kurserne afholdes og dermed også flere tilmeldinger (en positiv spiral). Unge-voksen spor med kortere praktik er en trussel, da ændringerne kan få konsekvenser for antallet af voksne, som får en IF. Det er en mulighed for udvalget at gå tættere på praktiksituationen. Overblik over antallet af praktikpladssøgende elever giver bedre mulighed for at få eleverne afsat. Det kan supplere skolernes arbejde. Evt. suppleret med oversigt over godkendte virksomheder, som ikke tager elever. Side 8 af 16

9 En måde at arbejde med dette er ved at lave en såkaldt SWOT-analyse. Bogstaverne i SWOT står for Strenghts (Styrker), Weaknesses (Svagheder), Opportunities (Muligheder) og Threats (Trusler). Når vi på mødet skal diskutere dette, tager vi udgangspunkt i vores Uddannelsesdækning af Procesindustrien. I kan i bilag 2 læse lidt mere om SWOT-analysen samt finde sekretariatets indledende bud på de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som kendetegner den måde, som vi pt. uddannelsesdækker procesindustrien på. Bilag 2 ridser også op, hvad vi konkret skal diskutere (se indstillingerne) Det er en mulighed at opkvalificere undervisere gennem virksomhedspraktik samt at virksomhederne bidrager med gæsteundervisere. Det er en mulighed at skabe større positiv omtale af procesoperatøruddannelsen. Alle mediernes historier handler om krise og udflytning. De unge inspireres ikke til at tage en eud, da dem der rådgiver peger på gymnasiet og ingeniøruddannelser. Man kan appellere til de unge ved at slå på procesoperatørernes arbejde med ny teknologi. Præsentation på uddannelsesmesser og DM i Skills som præsentationsfag 2014 nævnes som en mulighed, men kræver mange ressourcer og penge (150m til kr med velvilje fra leverandører). Teknologi/udstyr skal være state-of-the-art (ellers dårlig signalværdi), og man skal kunne vise noget (kontrolrum med styring, regulering og overvågning). Der kræves gode elev ambassadører. Mht uddannelsesmesser er det erfaringen fra Uddannelseskaravanen, at forældrene trækker de unge væk fra håndværkerfagene ( kom og se, du kan også blive tandlæge ). De unge er mere opsøgende uden forældrene. Det nævnes, at der inden for transportområdet er bevilliget en del penge til pc spil, som kan bruges i folkeskolens ældste klasser ( et forsøg på at nå målgruppen ). Spiller indeholder både konkurrence og læring. Spillet skal også kunne spilles på nettet og anvendes i eud til at nå de fastsatte kompetencemål. Spillet er færdigudviklet til foråret og kan derpå præsenteres i udvalget. Det er en mulighed at ændre procesoperatør titlen. I dag er man procesoperatør, hvis man som ufaglært bare passer en proces, og titlen skaber også forvirring ift procesteknolog uddannelsen. Omvendt ved mange efterhånden, hvad en (faglært) procesoperatør er, og andre udvalg har så vidt vides ikke haft den store succes med navneskifte (struktør jord og beton). Svaghed/trussel at flere og flere virksomheder fravælger amu til fordel for leverandørkurser, som kan tilbyde den på nyt udstyr. Udvalget prioriterer nedenstående 3 aktiviteter: En samlet styrkelse af praktikuddannelsen, herunder kursus for oplæringsansvarlige Større leveringssikkerhed i amu (garantikurser) Forbedre procesoperatøruddannelsen image (få solgt det gode produkt) Side 9 af 16

10 5. Diskussion af ny svendeprøve på Procesoperatørkonferencen (orienterings- og beslutningspunkt) Kl Den nye svendeprøve Modellen for den nye svendeprøve blev diskuteret på Procesoperatørkonferencen d. 22. august A. Den skriftlige prøve: Det ønskes, at den skriftlige prøve afholdes fredagen forud for svendeprøveuge (tirs-tors). Dermed får alle elever ens forudsætninger for at forberede sig til den mundtlige overhøring den følgende tirsdag (hvis den skriftlige prøve afholdes mandag i svendeprøveugen, vil de elever, der skal op tirsdag formiddag være stillet dårligere mht. forberedelsestid end de elever, der skal op om eftermiddagen) De nye opgavesæt skal efter implementering af den nye svendeprøve som i dag bestå af 25% multiple choice samt 75% problemløsningscase. Problemløsningscasen tager fortsat udgangspunkt i en case, hvor en konkret produktion beskrives. Det nye er, at: der kun skal være 4 delopgaver, hvor der i dag er en fælles case beskrivelse med 5-8 delspørgsmål. Baggrunden er, at de nye delopgaver bliver mere udfordrende at løse og tidsmæssigt mere krævende. Samtidig skal eleven have mulighed for at tage notater undervejs, som udgør en væsentlig del af elevens grundlag for at forberede sig til den mundtlige overhøring Alle 4 opgaver vægter ens, dvs. 18,75% af det samlede opgavesæt. For at sikre at den samlede problemløsningscase ikke får en faglig slagside og dermed ikke dækker/kommer rundt om alle uddannelsens kerneområder, skal hver delopgave tage udgangspunkt i et af de fire områdefag MEN det skal samtidig tilstræbes, at hver delopgave inddrager eller kombineres med et eller flere af de øvrige områdefag/ uddannelsesområder. Det fordrer, at faglærere med forskellige specialer laver delopgaver/opgavesæt i fællesskab og understøtter den tværfaglighed, som er et af procesoperatøruddannelsens særkender. Hver delopgave består af en kort tekst samt evt. diagrammer/tegninger, og formuleres som 5. Diskussion af ny svendeprøve på Procesoperatørkonferencen Udvalget ønsker en revurdering af den praktiske prøves længde. Det nævnes, at eleverne har gjort rent og ryddet op efter 5 timer. Driftsprøven nævnes som den, det er sværest at bedømme individuelt. Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre, at skuemestrene får et bedre billede af eleverne til driftsprøven kan det sættes i system? En mulighed er at indføre muligheden for at trække elever ud individuelt undervejs i den praktiske prøve for at skabe et bedre individuelt bedømmelsesgrundlag. Det træner eleverne i at præsentere det de har lavet. Det skal så primært foregå ml. den 4. og 6. time. Udvalget ønsker generelt, at den nye ordning/svendeprøve implementeres hurtigst muligt. Det vurderes, at elever også er interesserede i at komme over på den nye ordning. Udvalget havde ikke yderligere kommentarer til svendeprøven. Side 10 af 16

11 et 2-delt spørgsmål. Første del af spørgsmålet er styret/lukket, mens anden del af spørgsmålet er åbent. Dvs. en konkret kerne-del samt en åben del formuleret i eet spørgsmål. Eksempler herpå er: -Er du set ud fra et økonomisk og energimæssig virksomhedssynspunkt enig med reparatøren i, at det er motoren fra Moll der skal indkøbes og monteres, og er der noget du vil undersøge/kontrollere for at forebygge at den nye motor ikke brænder af igen? -Hvis der skal anvendes kalk Ca(OH)2 til fældningen af phosphat, hvor meget skal der så anvendes til fældning af PO4-3 pr. døgn i gennemsnit, og hvilke andre alternativer kunne være relevante? Der skal ikke indgå helt åbne spørgsmål som Foreslå en forbedring af vedligeholdelse, proces, produkt eller hygiejne og beskriv hvordan du som anvarlig for ændringen, dagligt ville sikre at der var tale om en forbedring? Forbedringselementet og forretningsforståelse koblet til proces og/eller anlæg skal indgå i en eller flere delopgaver Dele af selve case beskrivelsen kan være formuleret på engelsk, men sprog-elementet må ikke blokere for løsningen af delopgaverne Der var udbredt enighed om, at den nye type problemløsningscases er en styrkelse af svendeprøven, da: De i højere grad vil ligne procesoperatørens dagligdag Dækker bedre de tidligere kompetencemål (innovation og forretningsforståelse) Større fokus på elevens evne til at kvalificere/argumentere for forslag Der risiko for at opgaverne bliver matematikopgaver i forklædning reduceres - nogle underspørgsmål i problemløsningscasene i dag kan have karakter heraf ( hvis man kender den rigtige formel, kan man løse opgaven ) Huskepunkter: Der skal findes en god måde at indikere kvalitetsniveauet af delopgavebesvarelserne ( gøre regnskab ), så det samlede resultat af problemløsningscasen kan summeres op til f.eks. karakteren er ml. 4 og 7. B. Mundtlig overhøring: Flere skuemestre er bekymrede for om de bare bliver Side 11 af 16

12 passive tilhørere til den mundtlige overhøring, da de ikke får mulighed for at få de skriftlige svendeprøver ind under huden Denne diskussion blev landet på, at skuemestrene dels deltager i stikprøvekontrollen, og dels har de første 5 min. af den mundtlige overhøring til at orientere sig i, hvor eleven har mangler i den skriftlige besvarelse (ud fra lærernes rettelser) og endelig, at skuemestrene jo også er med i tilblivelsen af opgavesættene. Endelig er det faglæreren, der er eksaminator og har førertrøjen på. Der var også et meget stort ønske om at afholde en prøveeksamen med frivillige elever. Dette skyldes også, at der er og ved ændringer altid vil være nogle usikkerheder, som er gode at få dækket af inden det er alvor. Og der skal opnås en fælles forståelse af, hvordan det skal køre. Hvad gør man f.eks. hvis eleven finder informationer fra virksomheden/nettet, som er i modstrid med det, som der er undervist i og bringer det med til den mundtlige overhøring? Er 20 min. nok tid det kræver disciplin af eksaminator! C. Driftsprøve: Samtlige tilstedeværende skuemestre samt alle skoler ønsker at bevare 6 timers driftsprøve. Baggrunden er: Hvis kun 4 timer vil det ikke være muligt at få tjekket de elever, hvis teoretiske niveau man efter skriftlig og mundtlig prøve stadig er lidt usikker på. Dette vægtede højt hos skuemestrene. Der er af tidsmæssige årsager alligevel ikke mulighed for at køre et fejlfindingshold efter driftsprøven Ingen elev kan gemme sig i mere end 5 timer (men det kan han på fire) De 6 timer muliggør to forskellige produkter ved skift/overlevering Flere anlæg tager tid om nå starte op og nå stabil drift (kunne løses ved varm overlevering, så eleverne ikke selv starter op, men opstart af anlæg er en del af arbejdet) Ved en sammenhængende produktion, hvor produktet flytter ml. tre anlæg, kan det vanskeligt nås på 4 timer Der er forståelse for, at der kan være perioder, som er Side 12 af 16

13 spildtid f.eks. ved opstart af anlæg (ultrafiltrering, destillationskolonne), men opgaven bør så her være at få udnyttet den bedst muligt til at udfordre eleverne Eleverne skal også udfordres efter opstart ved f.eks.: Omstilling til hasteordre Forstyrrelser f.eks. at der nu skal produceres 80% sprit og ikke længere 90% Simuleret pludselig sygdom Mv. Skolerne har allerede redskaberne i form af ad hoc opgaver mv. disse skal bringes mere i spil! Indstilling: Det indstilles, at driftsprøven fortsat har en varighed af 6 timer. D. Fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse: Max 2 krævende fejl og 1-2 mindre mekaniske fejl. Huskepunkter: Omgængere og industrioperatører der fortsætter som procesoperatørelever kommer hurtigere til at skulle til svendeprøve, som så ser anderledes ud (evt. undtagelsesbestemmelser) E. Den videre proces: 1) Skolerne kan allerede nu begynde at indfase den åbne del i form af, at eleverne bedes om en konklusion på beregningerne ( er det et rimeligt strømforbrug hvorfor/hvorfor ikke ) 2) Skolerne udarbejder ny version af opgavesættene, som fremadrettet tjener som eksemplariske sæt, som nye sæt skal ligne 3) Diverse spørgsmål afklares med MBU (paritet, ikrafttræden for elevhold optaget under tidligere ordninger mv.) 4) Der aftales tidspunkt for prøveeksamen evt. som temaet på Procesoperatørkonferencen 2014 (afhænger af, om elever med start august 2010 eller 2011 skal til den nye svendeprøve, eller om det først bliver relevant med senere hold). Prøveeksamen bør ligge tidligst 3-6 mdr før det går løs for alvor, så det er i frisk erindring, men der stadigvæk er tid til at justere ind Indstilling: Det indstilles, at udvalget beslutter, om svendeprøveændringerne ønskes at træde i kraft for elever optaget Side 13 af 16

14 fra august 2010 eller august 2011? Indstilling: Det indstilles, at udvalget støtter ønsket om afholdelse af prøveeksamen. Der vil være tale om aflønning af op til 12 skuemestre i 1 dag samt forplejning. 6. Status på udvalgets aktiviteter Kl Nye AMU-kurser Energiforbedringer og beregninger i procesind. godkendt. Se AMUkurs.dk for udbudsdatoer 6. Status på udvalgets aktiviteter Udvalget tilslutter sig, at tilkobles som valgfrit specialefag. Udvalget havde ingen øvrige kommentarer. Ønsker UU kurset som del af kataloget over valgfrie specialefag? Håndtering af uheld og ulykker (3 dage) er godkendt. Se AMUkurs.dk for udbudsdatoer Nedenstående 2 kurser forventes godkendt september Begge kurser er som følge af tidligere diskussioner i udviklingsudvalget beskrevet mere åbent - dermed forstået, at f.eks. kursus kan tilrettelægges med fokus på de specifikke afvigelser og relevante regler og procedurer, som deltagerne på et givet hold og dermed også virksomhederne har mest nytte af. Det er ligeledes tanken, at kurserne kan kombineres med eksisterende 2 dages kurser (til en fuld uge). Det gælder f.eks.: Anvendelse af 5-S modellen for operatører Forebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører Systematisk problemløsning for operatører Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Miljø- og energiforbedringer i industrien Montage og justering af sensorer i procesindustri Produktionskemi for operatører Identifikation i procesindustriel produktion Produktion for operatører i procesindustrien (3 dage) Kursusbeskrivelse Deltageren kan med baggrund i viden om produktionsflow og -processer samt tilhørende produktionsudstyr i procesindustrien producere de planlagte produktionsordrer samt gribe ind ved afvigelser fra normal drift (for Side 14 af 16

15 eksempel afvigelser på flow, temperatur, tryk, niveau, kvalitet, produktionstekniske nøgletal m.v.). Endvidere kan deltageren ved drift af produktionsanlæg arbejde efter gældende regler og procedurer for eksempelvis produktion, kvalitet, sikkerhed, hygiejne, miljø og energi samt registrere/dokumentere produktionsdata. Endelig kan deltageren kommunikere fagligt om produktionsmæssige forhold med kollegaer, driftsledelse og andre faggrupper. Målgruppe AMU-kurset henvender sig primært mod ufaglærte operatører, der har - eller søger - arbejde inden for procesindustrien Effektivisering for operatører i procesindustrien (3 dage) Deltageren kan, med baggrund i teoretisk viden og praktisk erfaring med produktionsflow, -processer og - udstyr samt enkelt komponenter i procesindustrien, effektivisere den daglige produktion med hensyn til eksempelvis spild, materiale- og energiforbrug, miljøbelastning og kapacitetsudnyttelse m.v. Endvidere kan deltageren observere, identificere og vurdere typiske produktions-/procesfejl med hensyn til for eksempel kvalitet, mængde, tidsforbrug, differencer i målinger, afvigelser i råvare og tilsætningsmaterialer, fejl i recepter/forskrifter m.v.. Endelig kan deltageren afhjælpe produktions-/procesfejl direkte ved anlægget og/eller rapportere videre samt efterfølgende indgå i dialog med driftsledelse, andre faggrupper og specialister m.v. om løsning og forebyggelse af problemet, så situationen/fejlen ikke gentages/genopstår. Målgruppe AMU-kurset henvender sig primært mod erfarne, ufaglærte operatører inden for procesindustrien. For øvrige kurser under udvikling henvises til referat fra 29/ Procesoperatørkonferencen Vi afholdt den årlige Procesoperatørkonference d. 22. august med deltagelse af 6 ud af 11 skuemestre samt repræsentanter fra de tre EUD-skoler. Claus Eskesen deltog som repræsentant for Udviklingsudvalget. Se Evaluering af konferencen som bilag 3. Supplering af skuemesterkorpset Side 15 af 16

16 3F har udpeget procesoperatør Rasmus Winther, som er ansat på Pronova i Kalundborg. Dermed har vi i dag 6 skuemestre fra DI hhv. 3F 7. Meddelelser 7. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Det er regeringens mål at styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne, skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser til de unge, der gerne vil gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er derfor nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg, der skal finde løsninger i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Desuden ønsker regeringen at videreføre midler, der især skal gå til at styrke kvaliteten af uddannelserne. Kommissorium for udvalg om erhvervsuddannelser samt kompetencegivende uddannelser på faglært niveau i voksen- og efteruddannelsessystemet findes her: DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2012/Aug/~/media/UV M/Filer/Udd/Erhverv/PDF12/120827%20Kommissorium %20for%20udvalg%20om%20erhvervsuddannelser.ash x Formandskabet orienterer om ovenstående, herunder hvad dette arbejde får / kan få for IF s uddannelser. Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra sekretariatet Meddelelser fra Formandskabet Der strammes op på udlicitering grundet sagerne med AMU svindel. Det betyder, at det kun er den udbudsgodkendte skole, som må markedsføre kurserne. Endvidere kan private udbydere ikke afholde kurser som virksomhedsforlagt undervisning Meddelelser fra udvalgets medlemmer Poul Erik meddeler, at 23 medarbejdere har fået tilbudt en IOP-uddannelse og 6 en lageruddannelse ifm. lukning af mejeriet i Hjørring. Udfordringen er generelt at få information om forestående lukninger, så dele af praktikken kan tages i virksomheden. Meddelelser fra sekretariatet Sekretariatet skal inden 1/10 indsende ansøgning til Undervisningsministeriet vedr. procesoperatørers adgang til yderligere Korte Videregående Uddannelser (KVU). Sekretariatet ansøger om direkte adgang til automationsteknolog, driftsteknolog/offshore og energiteknolog. I forvejen er procesoperatøruddannelsen adgangsgivende til: Laborant med krav om matematik C og enten kemi C eller naturfag C Miljøteknolog med krav om biologi C og Kemi C og Matematik C Procesteknolog Professionsbachelor i eksport og teknologi 8. Mødeplanlægning Mødeplanlægning 2012 A. Næste ordinære møde Sidste udvalgsmøde 2012 afholdes 6. december fra kl i Industriens Uddannelser. Der er bestilt julefrokostbord på Husmanns Vinstue kl Mødeaktivitet 2013 Der planlægges med 4 møder i 2013 datoer fremsendes ultimo Eventuelt 9. Eventuelt Side 16 af 16