Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers
|
|
- Tina Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers April 2011
2
3 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2011 ISBN-nummer Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside:
4
5 Indhold 1 RESUMÉ INDLEDNING DATAMATERIALE METODISKE OVERVEJELSER Repræsentativitet BESKRIVELSE AF EFFEKTMÅL LÆSEVEJLEDNING ARBEJDE OG ØKONOMI ALKOHOLMISBRUG STOFMISBRUG PSYKISK HELBRED FYSISK HELBRED FAMILIE OG SOCIALE RELATIONER KRIMINALITET...22 Resumé 5
6 1 Resumé Effektrapporten viser, at der er sket mange og store forbedringer på de variable, hvorpå vi har valgt at måle effekter. Klienternes situation er således gennemsnitligt markant bedre på tidspunktet for opfølgningen end ved indskrivningen. For domænet arbejde og økonomi har klienterne oplevet at have flere dage med betalt arbejde. Som en naturlig konsekvens af dette oplever de en lille stigning i deres arbejdsindkomst. Desuden er deres besvær med arbejdsmæssige problemer faldet, mens der hverken er en forbedring eller en forværring mht. deres besvær med økonomiske problemer. Klienterne oplever ligeledes forbedringer mht. deres alkoholmisbrug. Antallet af dage klienterne har et alkoholforbrug er faldet drastisk. Ligeledes er antallet af dage med alkoholoverforbrug. Desuden er klienternes udgifter til alkohol faldet. Klienterne oplever langt færre dage med alkoholproblemer, og som en følge af dette er deres besvær med alkoholproblemer også faldet markant. Hvad angår domænet stoffer/medicin er effekterne i en noget mindre størrelsesorden, hvilket alene skyldes, at det kun er ganske få klienter, der har et misbrug af stoffer/medicin udover deres alkoholmisbrug. Relativt er forbedringerne derfor flotte. Klienterne oplever at have færre dage med stof-/medicinproblemer. Deres udgifter til stoffer/medicin er faldet og de er mindre besværede af deres problemer med stoffer/medicin. Med hensyn til domænet psykisk helbred, har klienterne også oplevet forbedringer. Antallet af dage med psykiske problemer er faldet. Ligeledes er klienternes besvær med psykiske problemer. Det samme gør sig gældende for klienternes fysiske helbred. Her oplever de både at have færre dage med fysiske problemer og at have mindre besvær med deres fysiske problemer. Der er også sket forbedringer mht. klienternes familiære og sociale relationer. Klienterne oplever at have færre dage med konflikter med familien. Dog er der sket en forværring mht. konflikter med andre personer, således at klienterne nu oplever at have flere dage med konflikter med andre. Samtidig føler de dog mindre besvær mht. problemer med andre personer, ligesom de oplever at have mindre besvær med familiære problemer. Sidst men ikke mindst er der sket en forbedring mht. domænet kriminalitet, således at alvorligheden af klienternes kriminalitet er mindre på tidspunktet for opfølgningen end det var ved indskrivningen. 6 Resumé
7 2 Indledning Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af indsatsen i Alkoholbehandlingen i Randers Kommune i 2008 og Viden om effekten af alkoholbehandlingen kan spille en central rolle i flere henseender. Først og fremmest kan denne viden bruges motiverende i behandlingsøjemed. Klienterne kan få konkret viden om, hvilke forbedringer de kan forvente inden for de forskellige problemområder i løbet af den nærmeste fremtid, samtidig med at man kan forberede dem på at tackle de eventuelle forværringer, der kan opstå under behandlingsforløbet. Desuden kan viden om behandlingseffekten bruges til at vise samarbejdspartnere, chefer, presse mv. at behandlingen har en effekt, samt hvilke problemområder behandlingen har en effekt på. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. Da det blot er et mindretal af de klienter, der var i behandling i 2008 og 2009, som fik udfyldt en opfølgnings-asi, skal resultaterne fortolkes og videreformidles med stor forsigtighed. Der er dog, som det vil fremgå, foretaget en repræsentativitetsanalyse, hvori det diskuteres, om de klienter, der er lavet opfølgning på, er rimeligt repræsentative for alle klienter indskrevet i 2008 og I analysen er inkluderet opfølgninger efter både tre og seks måneder, ligesom der er anvendt data fra både 2008 og 2009 for at opnå et tilstrækkeligt antal udfyldte skemaer. Pålideligheden af data vurderes i afsnit 3.1. Indledning 7
8 3 Datamateriale Effektrapporten er baseret på data fra Alkoholbehandlingen i Randers. Data er indsamlet i 2008 og 2009 i forbindelse med den grundige udredning og dertilhørende opfølgninger, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Der foretages løbende ASI-opfølgninger, der skal give et overblik over klientens problemområder på forskellige tidspunkter i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende klient, så der kan tages hensyn til problemer, som ikke var synlige ved indskrivning, ligesom fokus kan flyttes væk fra problemer, som viser sig ikke længere at være relevante. Der laves opfølgninger efter 3, 6, 12 og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Dette for at sikre, at klienten ikke har brug for yderligere behandling samt for at vurdere evt. behov for efterbehandling. I de statistiske beregninger, der ligger til grund for denne rapport, indgår alene indskrivnings- og opfølgningsdata for klienter indskrevet i alkoholbehandlingen, der er lavet enten 3 eller 6 mdr. opfølgning på. I 2008 og 2009 er der udfyldt 278 indskrivningsskemaer, hvorimod antallet af 3 og 6 mdr. opfølgningsskemaer kun er 39. Effekterne er således beregnet på data for blot 39 klienter. I næste afsnit vil vi vurdere, hvad det betyder for resultaternes pålidelighed. 3.1 Metodiske overvejelser Da der ikke er udfyldt opfølgningsskemaer for alle klienter indskrevet i 2008 og 2009, er der foretaget en repræsentativitetsanalyse. Det er gjort for at vurdere, i hvilket omfang analysen kan generaliseres til at sige noget om alle klienter indskrevet i løbet af de to år. Hvis det skal være muligt, skal de klienter, der indgår i analysen, være repræsentative i forhold til alle klienter indskrevet i perioden. Analysen er foretaget ved at sammenligne de klienter, der er lavet opfølgning på, med de klienter der blot er lavet indskrivning på. Denne sammenligning er foretaget som en signifikanstest på udvalgte variable bestående af en subjektiv og en objektiv variabel for hvert domæne samt udvalgte baggrundsoplysninger. På den måde kan man sige, at vi tester, hvorvidt de 39 klienter, der er lavet opfølgning på, i praksis kan betragtes som en tilfældig stikprøve, eller om der er en systematik i, hvem der blev lavet opfølgninger på (fx de klienter med færrest problemer) Repræsentativitet Det overordnede billede af analysen er, at der ikke er forskel på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til en lang række områder, herunder alder, erhverv, indtægt, sociale og kriminelle forhold problemer i forhold til alkoholmisbrug samt problemer i forhold til stofmisbrug. Der ses dog betydelige forskelle mellem opfølgningsgruppen og populationen i forhold til enkelte områder. Således er der signifikant flere i opfølgningsgruppen, som angiver at have lærlinge-, EFG- eller HG-uddannelse samt kortere videregående uddannelse som højst færdiggjorte erhvervsuddannelse. Omvendt er andelen af klienter, der er specialarbejdere eller som har en mellemlang videregående uddannelse mindre i opfølgningsgruppen end i populationen. Herudover ses en markant forskel i klienternes samlivssituation (andelen af enlige er mindre i opfølgningsgruppen). Derudover er andelen af klienter, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, samt klienter der angiver at have anden indtægt som væsentligste indtægtskilde større i opfølgningsgruppen. Omvendt er andelen af (førtids-)pensionister mindre. Endvidere er færre af klienterne i opfølgningsgruppen psykisk belastede, og der er færre i denne gruppe, der er blevet fysisk mishandlet samt 8 Datamateriale
9 seksuelt misbrugt. Sidst men ikke mindst adskiller opfølgningsgruppen sig fra populationen, ved i gns. at have haft 2 år mere med et alkoholoverforbrug. Der kan dog ikke gives et entydigt svar på spørgsmålet om opfølgningsgruppens repræsentativitet i forhold til populationen. Der er et enkelt spørgsmål, hvor der er signifikant forskel mellem grupperne, og der er en række spørgsmål, hvor forskellene godt nok ikke er signifikante, men stadig ganske markante. I forhold til spørgsmål, hvor klienternes uddannelsesmæssige baggrund kan spille ind, må resultaterne læses med det in mente. Hvad angår de resterende områder, kan det diskuteres, om resultaterne er umiddelbart overførbare til resten af populationen. Nogle vil hævde, at adskiller den undersøgte gruppe sig blot på få variable, så adskiller gruppen sig i det hele taget, og man vil derfor ikke kunne generalisere nogen resultater. 3.2 Beskrivelse af effektmål Med de effektmål, der er opstillet i denne rapport, ønsker vi at måle effekten af at være i alkoholbehandling. Hvorvidt vi gør det bliver beskrevet lidt senere i dette afsnit. Indledningsvis vil vi forklare, hvordan vi måler effekten. Det gør vi ved at angive ændringen på et givent spørgsmål. Dette kan fx være ændringen i hvor besværet klienterne føler sig af alkoholproblemer fra indskrivning til opfølgning. Effekten for dette område beregnes derfor ved at trække klienternes grad af besvær ved opfølgningen fra klienternes grad af besvær ved indskrivningen. Hvis en klient vurderer sig som en 3 er på ASI-skalaen gående fra 0 (slet ikke besværet) til 4 (meget besværet) for besvær med alkoholproblemer ved indskrivning og som en 1 er ved opfølgningen har klienten således forbedret sig 2. Hvor der er sket små ændringer, kan det ikke udelukkes, at ændringerne blot er udtryk for en vis variation i svarene. På denne måde er vi dog ikke sikre på, at vi måler effekten af behandlingen. Da vi ikke kender den kontrafaktiske situation, ved vi ikke, hvad der ville være sket med klientens problemer, hvis han/hun ikke var kommet i behandling. Vi måler således ændringen, mens klienten er i behandling. I denne periode spiller en lang række andre forhold ind (fx motivation, familieforhold, arbejdsforhold og mange andre faktorer). Effektmålet er dog alligevel vigtigt, hvis vi skal tilvejebringe viden om, hvad der virker, og hvordan noget virker. Fx bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen, ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på hvad og hvordan noget virker. Dertil skal tilføjes, at det må forventes, at behandlingsarbejdet er en meget vigtig faktor bag ændringerne. Datamateriale 9
10 4 Læsevejledning Rækkefølgen af områderne følger rækkefølgen i målgrupperapporten, således at første afsnit omhandler arbejde og økonomi. Dette er gjort, så det er nemt at orientere sig i forhold til at kunne sammenholde resultaterne med målgrupperapporten. Inden præsentationen af effekterne kommer her en vejledning til forståelse af de grafiske præsentationer af resultaterne. Figur 1 er et eksempel på et spørgsmål, hvorpå klienterne som samlet gruppe har oplevet en gennemsnitlig forbedring. Hele den vandrette søjle viser klienternes samlede gennemsnit på en given variabel ved indskrivningstidspunktet. I dette tilfælde et spørgsmål, hvor klienternes gennemsnitlige besvær på indskrivningstidspunktet var 1,1 (den blå og den grønne søjle lagt sammen). Den blå del af søjlen viser klienternes samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet (her 0,8). Endelig illustrerer den grønne del af søjlen den gennemsnitlige forbedring i klienternes samlede gennemsnit på variablen (fra 1,1 til 0,8 altså 0,3). Figur 2 viser en situation, hvor der er forekommet en gennemsnitlig forværring. Denne figur skal læses en smule anderledes. Her angiver den blå del af søjlen det samlede gennemsnit ved indskrivningstidspunktet (her 0,8). Den røde del viser den gennemsnitlige forværring (her 0,21). Således er det samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet steget til 1 (det blå og det røde lagt sammen). 4.1: Gennemsnitlig forbedring 0,8 0,3 Forbedring : Gennemsnitlig forværring 0,8 0,21 Forværring Læsevejledning
11 5 Arbejde og økonomi Rapporten indledes med at se på alkoholbehandlingens effekter inden for områderne arbejde og økonomi. Vi ved fra målgrupperapporten hvilket ligeledes fremgår af nedenstående diagrammer at arbejde og økonomi, er områder hvor klienterne kun i mindre grad føler sig besværede. Figuren viser, at det gennemsnitlige antal dage klienterne har haft arbejde mod betaling de seneste 30 dage forud for indskrivningen er 10,6. Ved opfølgningen er dette antal steget til 11,1. Klienterne har dermed i gennemsnit 0,5 dage mere med betalt arbejde, hvilket er en positiv udvikling. 5.1: Ændring i antal dage med arbejde mod betaling (de seneste 30 dage) 10,6 0, Ved indskrivningen var den gennemsnitlige arbejdsindkomst 6.618,90 kr. mens arbejdsindkomsten på opfølgningstidspunktet var steget til 6.708,30 kr. Der er således tale om en meget lille stigning. Forklaringen på dette er, at der er tale om et samlet gennemsnit for alle de klienter, der er lavet opfølgning på. Nogle har mistet deres job, mens andre er kommet i job. Der er således en lille overvægt af klienter, som enten arbejder mere eller som er kommet i arbejde. 5.2: Ændring i arbejdsindkomst (de seneste 30 dage) 6618,9 89, Der er sket en forbedring mht. klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer. De to ovenstående figurer taget i betragtning er det ikke overraskende, at figuren viser, at der er sket en forbedring. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med arbejdsmæssige problemer 1,3 på ASI-skalaen fra 0 (slet ikke besværet) til 4 (meget besværet). På trods af at klienterne ikke i særlig høj grad føler sig besværede på dette domæne, er der på opfølgningstidspunktet, sket en klar forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær Arbejde og økonomi 11
12 således faldet til 0,8. Mens forbedringen både mht. antal dage med arbejde mod betaling og arbejdsindkomsten er meget beskeden, er ændringen i klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer, udgangspunktet taget i betragtning, anseelig. 5.3: Ændring i besvær med arbejdsmæssige problemer 0,8 0, Modsat den markante ændring i klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer, er der ikke sket nogen ændring i deres besvær med økonomiske problemer. Både ved indskrivningen og ved opfølgningen var klienternes gennemsnitlige besvær med økonomiske problemer 1 (svarende til lidt besværet). 5.4: Ændring i besvær med økonomiske problemer 1, Overordnet set er domænet arbejde og økonomi ikke det område, hvor klienterne oplever at være mest besværede. Alligevel er der forekommet forbedringer på alle kategorierne, når der ses bort fra graden af besvær med økonomiske problemer. 12 Arbejde og økonomi
13 6 Alkoholmisbrug Alkoholmisbrug er traditionelt det domæne klienterne har størst problemer og mest besvær med. Som det ses i de følgende diagrammer er det et område, hvor der på opfølgningstidspunkterne er sket markant forbedring, hvilket ikke er så overraskende idet behandlingen primært sigter mod netop dette domæne. Figur 6.1 viser den gennemsnitlige ændring i antal dage klienterne har haft et alkoholforbrug de seneste 30 dage. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit hele 20 dage med et forbrug af alkohol. På opfølgningstidspunktet var dette faldet til 3,9 dage. Klienterne har derfor gennemsnitligt 16,1 færre dage med alkoholforbrug ved opfølgningen. 6.1: Ændring i antal dage med alkoholforbrug (de seneste 30 dage) 3,9 16, Det samme billede tegner sig for det gennemsnitlig antal dage de seneste 30 dage, klienterne har haft et alkoholoverforbrug. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 15,9 ud af 30 dage med alkoholoverforbrug. Dette er ved opfølgningen faldet til blot 1,3 dag. Der er således sket en forbedring på hele 14,6 dage, hvilket er en utrolig flot fremgang. 6.2: Ændring i antal dage med alkoholoverforbrug (de seneste 30 dage) 1,3 14, Som en naturlig følge af, at klienterne både har færre dage med alkoholforbrug og alkoholoverforbrug, er deres udgifter til alkohol mere end halveret. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit de seneste 30 dage, brugt kr. på alkohol. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 686,40 kr. til 505,60 kr. Alkoholmisbrug 13
14 6.3: Ændring i udgifter til alkohol (de seneste 30 dage) 505,6 686, Også mht. til det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er der sket en markant forbedring. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 15,6 ud af 30 dage med alkoholproblemer. Dette er på opfølgningstidspunktet faldet til 2,1 dage. Hvis man alene havde set på data for 3. mdr. opfølgningen ville man formentlig have set en mindre markant forbedring her. Det er forventeligt at klienterne ved opfølgningen efter tre måneder stadig har en del dage med alkoholproblemer, selvom forbruget af alkohol er markant reduceret på dette tidspunkt. Denne tendens skyldes abstinenser og trang. 6.4: Ændring i antal dage med alkoholproblemer (de seneste 30 dage) 2,1 13, Alkohol er det største problemområde for klienterne i Alkoholbehandlingen i Randers. Derfor er det positivt at der er sket en markant forbedring mht. klienternes alkoholproblemer. Ved indskrivningen var klienternes besvær med alkoholproblemer 2,9 på ASI-skalaen fra 0 (slet ikke besværet) til 4 (meget besværet). Ved opfølgningen var dette faldet med 1,8 til 1,1. Således føler klienterne sig på opfølgningstidspunktet lige så lidt besværede af deres alkohol problemer, som af deres økonomiske problemer. 14 Alkoholmisbrug
15 6.5: Ændring i besvær med alkoholproblemer 1,1 1, Alkoholmisbrug 15
16 7 Stofmisbrug Følgende diagrammer viser, at der generelt er meget få klienter, der udover problemer med alkohol, har stof-/medicinproblemer. Eksempelvis viser figur 7.1., at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit havde 0,6 dage med stof-/medicinproblemer, hvilket er mindre end én dag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at årsagen til at værdierne er så lave er, at figurerne viser gennemsnitsværdier for alle klienter, der er lavet opfølgning på. Idet ganske få af disse har et stof- /medicinmisbrug, er værdierne meget lave. Selvom antallet af dage med stof-/medicinproblemer er meget lavt, er der sket en relativt stor forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige dage med stof-/medicinproblemer halveret, så det er helt nede på 0,3 dage. Det tyder således på, at behandlingen har en positiv virkning på klienter, der har et stof-/medicinmisbrug. 7.1: Ændring i antal dage med stofproblemer (de seneste 30 dage) 0,3 0, Som en naturlig følge af at det gennemsnitlige antal dage, hvor klienterne har haft et stof- /medicinmisbrug, er halveret, har klienterne også haft færre udgifter til stoffer/medicin. På indskrivningstidspunktet havde klienterne i gennemsnit brugt 189,30 kr. på stoffer/medicin de seneste 30 dage. På tidspunktet for opfølgningen var dette faldet med 142,40 kr. til 46,90 kr. Det er en betydelig forbedring. 7.2: Ændring i udgifter til stoffer (de seneste 30 dage) 46,9 142, Nedenstående figur viser, at medicin/stoffer ikke er et område, der i særlig høj grad besværer klienterne. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med medicin/stoffer kun 0,3 på ASI-skalaen. Graden af besvær er på opfølgningstidspunktet faldet med 0,2 til 0,1. Denne 16 Stofmisbrug
17 gennemsnitligt lille ændring dækker over markante forbedringer hos de få klienter, der har et sidemisbrug. 7.3: Ændring i besvær med medicin/stoffer 0,1 0, Stofmisbrug 17
18 8 Psykisk helbred I forskningslitteraturen om behandling af alkoholmisbrug bliver psykiske problemer typisk nævnt som en af de mest hæmmende faktorer for en succesfuld behandling. Derfor er det positivt at se, at klienternes psykiske helbred er forbedret. Figur 8.1 viser, at klienterne havde 11,5 ud af 30 dage med psykiske problemer ved indskrivningen. Det er på opfølgningstidspunktet forbedret med 5,1 dage, hvorefter klienterne angiver at have 6,4 dage med psykiske problemer de seneste 30 dage op til opfølgningen. 8.1: Ændring i antal dage med psykiske problemer (de seneste 30 dage) 6,4 5, Ligesom der er sket forbedring mht. antal dage med psykiske problemer, er klienternes besvær med psykiske problemer forbedret. På indskrivningstidspunktet var klienternes gennemsnitlige besvær med psykiske problemer 1,7 på ASI-skalaen. På tidspunktet for opfølgningen var dette faldet med 0,4, så det gennemsnitlige besvær nu var 1,3. 8.2: Ændring i besvær med psykiske problemer 1,3 0, Psykisk helbred
19 9 Fysisk helbred Figur 9.1 viser klienternes gennemsnitlige antal dage med fysiske problemer. Dette var på tidspunktet for indskrivningen 11,1 ud af 30 dage. Ved opfølgningen er antallet af dage med fysiske problemer forbedret med 1,6 dag og er således faldet til 9,5 ud af de seneste 30 dage op til opfølgningen. I denne forbindelse skal man holde sig for øje, at der er tale om en gennemsnitlig forbedring. En nærmere analyse af data viser således, at den lave gennemsnitværdi dækker over, at nogle klienter har oplevet en forbedring mens andre har oplevet en forværring. Således har nogle klienter oplevet en forbedring på flere dage end de 1,6 dage, mens andre har oplevet forværringer. Man kunne forestille sig at klienter, der har oplevet forbedringer, har haft fysiske problemer forårsaget af deres alkoholmisbrug. Omvendt kunne man forestille sig at de klienter, der oplever en forværring, har fysiske problemer som en følge af, at de enten har reduceret deres alkoholmisbrug eller helt er stoppet med at indtage alkohol. Dette kunne fx være følelsen af trang eller abstinenser. 9.1: Ændring i antal dage med fysiske problemer (de seneste 30 dage) 9,5 1, Tendensen med det relativt beskedne fald i antal dage med fysiske problemer går igen i graden af besvær med fysiske problemer, som det fremgår af figur 9.2. Ved indskrivningen var klienterne i gennemsnit besværet 1,7 på ASI-skalaen. Den gennemsnitlige grad af besvær er ved tidspunktet for opfølgningen forbedret sig med 0,4 og ligger således på 1,3. 9.2: Ændring i besvær med fysiske problemer 1,3 0,4 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Fysisk helbred 19
20 10 Familie og sociale relationer Diagrammet viser det gennemsnitlige antal dage, klienterne har konflikter med familien. Ved indskrivningstidspunktet var dette 3 ud af de seneste 30 dage. Dette er forbedret med 1,1 dag, således at klienterne ved opfølgningstidspunktet i gennemsnit har haft 1,9 dage med konflikter med familien de seneste 30 dage. Denne forbedring kan bruges i det motiverende arbejde med klienten, idet det viser, at klienterne gennem deres behandling for deres alkoholproblemer kan forvente forbedringer ift. familielivet. 10.1: Ændring i antal dage med konflikter med familien (de seneste 30 dage) 1,9 1, Nedenstående figur viser ændringen i antal dage med konflikter med andre personer. Dette er det eneste af de områder, der er beregnet effekt på, hvor der er sket en forværring. Klienterne havde på indskrivningstidspunktet 0,2 ud af 30 dage med konflikter med andre personer end familien. Dette er ved opfølgningen steget til 1 dag ud af 30 dage. Om end det er en forværring er den relativt lille. Hvad baggrunden er for, at klienterne oplever at have flere konflikter med andre, er svært at sige. En hypotese kan være, at de klienter, der primært har indtaget alkohol i sociale fællesskaber, oplever problemer i forbindelse med at bryde ud af fællesskabet efter påbegyndelsen af alkoholbehandlingen. 10.2: Ændring i antal dage med konflikter med andre personer (de seneste 30 dage) 0,2 0, I tråd med at klienterne oplever at have færre dage med konflikter med familien, er der sket en forbedring ift. deres besvær med familiære problemer. Figur 10.3 viser således, at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit var besværet 1,1 på ASI-skalaen. Ved opfølgningen har dette 20 Familie og sociale relationer
21 forbedret sig med 0,4 og ligger således på 0,7. I gennemsnit er klienterne således nu et sted i mellem slet ikke og ubetydeligt besværede af deres familiære problemer. 10.3: Ændring i besvær med familiære problemer 0,7 0, Selvom der er sket en forværring mht. antallet af dage med konflikter med andre, er der sket en forbedring ift. klienternes besvær med problemer i forhold til sociale relationer. Ved indskrivningen angav klienterne i gennemsnit at være besværet 0,4 på ASI-skalaen. Dette er ved opfølgningstidspunktet halveret, således at besværet kun udgør 0,2. Dette kunne tyde på, at klienterne, selvom de har flere dage med konflikter med andre, ikke føler sig mere besværede herved. 10.4: Ændring i besvær med problemer i forhold til sociale relationer 0,2 0, Familie og sociale relationer 21
22 11 Kriminalitet Effektrapporten afsluttes med at kigge på effekter på alvorligheden af klienternes kriminalitet. Alvorligheden af klienternes kriminalitet var i gennemsnit ved indskrivningen 0,9 på ASI-skalaen. Ved opfølgningen var dette faldet med 0,6 til 0,3. Således er der også for dette domæne sket en gennemsnitlig forbedring, som er ganske markant. 11.1: Ændring i alvorlighed af kriminalitet 0,3 0, Kriminalitet
23
24 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.
Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter
Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),
Læs mereEffektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg
Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereMålgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus
Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Januar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig
Læs mereMålgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper
Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Marts 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet
Læs mereMålgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg
Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Februar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for
Læs mereASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1
ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.
Læs mereASI forsorg Solvang
ASI forsorg 2015 - Solvang CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen
Læs mere! "# $"%% &&! ' &( ''') )* & + ),,, &&, &-%%.
! "# $"%% &&! ' &( ''') )* & + ),,, &&, &-%%. Indhold!"#$ 1 %&'(!'&%&) 3 -)"/ 3 -)0! 1 4 * +(%!&,!&!"-))#&' 5 0)"2 5 0)- 5 0)0 6 0)34&! 6 0)#4 7. #''&&!("!/)!01!1 9 3)"5 9 3)- 10 3)06 11 3)37! 12 2 (+/0/(3/)",/4%"-#)
Læs mereEvaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang
Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen
Læs mereResultatdokumentation på børneområdet
Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus
Læs mereResultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011
Resultatdokumentation på børneområdet Juli 11 Resumé Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for tilbud for udsatte børn i Aarhus Kommune for hele 1. Der afrapporteres særskilt på følgende
Læs mereASI Forsorg Solvang 2014
ASI Forsorg Solvang 2014 Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen af ASI forsorgsskemaerne for Solvang i 2014. Om undersøgelsen Resultaterne neden for er sammenfattet på baggrund
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereMålgrupper og effekter i perioden 2009-2014
Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereResultatdokumentation for Fenrishus 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland
Resultatdokumentation for Fenrishus 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Fenrishus
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereResultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland
Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Ulriksdal
Læs mereStatusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Center Basen
Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling
Læs mereMålgrupperapport, 2009
Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010 Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereResultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015
Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård,
Læs mereSTATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014
STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende
Læs mereArbejdsmiljøet generelt
20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE
TRIVSELSUNDERSØGELSE Designskolen Kolding 2018 Forfattere: Malene Skov Dinesen og Lars Dinesen, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Side 0 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 ARBEJDSGLÆDE,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereUngeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring
Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde
Læs mereAlkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
Læs mereResultatdokumentation for Holmstrupgård 2014
Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård Psykiatri
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereResultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap
Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereResultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland
Resultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation
Læs mereEvaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere
Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Oktober 2012 Kathrine Bang Laursen & Ane Feldskov Resumé og hovedkonklusioner
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af
Læs mereINDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013
INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereEvaluering af Udsatte-team Aarhus
Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereKvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d april 2012
Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d. 24.- 27. april 2012 Anette Søgård Nielsen, områdechef, Behandlingscenter Odense Hvad er kvalitet i alkoholbehandlingen? Videnskabelig
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereMålgruppeanalyse Bilagsrapport 1
Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereAFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden
AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereResultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014
Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereKvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2015
Resultatdokumentation for Hald Ege 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2015 Psykiatri og
Læs mereResultatdokumentation 2011 Området for udsatte børn
Resultatdokumentation 2 Området for udsatte børn April 212 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Resume I denne rapport er det muligt at se afrapporteringen af resultatdokumentation på området for udsatte
Læs mereResultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014
Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård,
Læs mereBiblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015
Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereKL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015
KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mereINDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereTillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE
Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium
Læs mereMål- og Strategiproces
Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mere