KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

Transkript

1 Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan for Trekantområdet. Sagsbehandler Klavs B. Thomsen Direkte telefon KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV Den 19. september 2016 blev et lovforslag om modernisering af Planloven sendt i høring. Hensigten med lovforslaget har været en modernisering af Planloven med det formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Lovforslaget er udarbejdet med baggrund i en politisk aftale mellem et flertal af folketingets medlemmer. Hovedelementerne i aftalen har været følgende: 1. Nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen 2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion 3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel 4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser 5. Andre initiativer I nedenstående gives en beskrivelse af de forventede planlovsændringer, som har betydning for kommuneplaner og lokalplaner, og en beskrivelse af, hvordan kommunerne kan håndtere de nye muligheder fremadrettet. Nye muligheder i kystnærhedszonen De nuværende regler, der gælder for kystnærhedszonen, som omfatter en zone på 3 km fra kysten, har til formål at friholde landets åbne og uberørte kystlandskaber for byggeri og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering. Det betyder, at der skal være en funktionel eller planlægnings-

2 mæssig begrundelse for bebyggelser eller tekniske anlæg. Der gælder desuden, at man ikke må lave en ny bebyggelsesfront langs kysten eller hindre offentlighedens adgang. Forslaget til en ny planlov giver mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvor der er større muligheder for at planlægge for byudvikling og tekniske anlæg. Områderne må ikke ligge helt ud til kysten, og skal ligge uden for områder med væsentlige natur-, miljø- og landskabsmæssige interesser. Udviklingsområderne kan dog åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten, f.eks. omkring byerne, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. I forlængelse af lovens ikrafttræden kan kommunerne ansøge staten om at få udarbejdet et landsplandirektiv, hvis man ønsker at udnytte de nye muligheder. Ansøgningen skal være baseret på en analyse af kystlandskabet ud fra landskabskaraktermetoden eller lignende metode. Første udpegning igangsættes efter lovens vedtagelse og derefter følges en kadence på 4 år, hvor nye udpegninger sker i forbindelse med kommunernes planstrategi. Lovforslaget lægger desuden op til, at der kan etableres op til nye sommerhuse i kystnærhedszonen, hvis kommunerne udtager arealer for mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kommuneplanerne. Kommunerne skal ansøge Erhvervs-og Vækstministeriet om udarbejdelse af landsplandirektiver, hvis muligheden ønskes udnyttet. Oprydning i arealreservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter Staten ønsker at rydde op i kommunernes arealreservationer til ferie-og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Der skønnes at være mere end 100 områder med arealreservationer, der ikke er lokalplanlagte. Målet er at få fjernet mindst halvdelen af reservationerne. Det skal ske ved at kommunerne får et pålæg om at gennemgå alle uudnyttede, kommuneplanlagte og lokalplanlagte arealreservationer til ferie-og fritidsanlæg med henblik på at ophæve uaktuelle reservationer. Kommunernes vurderinger vil blive gennemgået ud fra et sæt fælles retningslinjer, som er aftalt mellem KL og staten. Hvis der ophæves mindst 50 uaktuelle arealreservationer, vil der bliver åbnet op for et antal nye forsøgsprojekter for at fremme natur-og kystturismen. Antallet af forsøgsprojekter, som bliver mellem 0 og 15, fastsættes af aftalepartnerne. Der gives mulighed for som et led i forsøgsordningen at etablere nye sommerhusområder, som er fysisk integrerede med nye feriecentre med fælles faciliteter af en væsentlig størrelse. Kommunerne vil blive inviteret til at indsende ansøgninger. De ansøgte projekter skal knyttes til områder, hvor der er et betydeligt turistmæssigt potentiale og hvor projekterne kan bidrage væsentligt til at udvikle faciliteter Side 2

3 inden for kyst-og naturturisme. Projekterne skal bidrage positivt til den omkringliggende natur og til gode naturoplevelser. Omdannelseslandsbyer Kommunerne kan i kommuneplanen udpege op til to omdannelseslandsbyer pr. planperiode i områder, hvor der har været befolkningstilbagegang. Der kan ikke ske en egentlig byudvikling inden for omdannelseslandsbyerne, men der gives mulighed for at lave en langsigtet plan for omdanne landsbyen inden for afgrænsningen. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel Lovforslaget lægger op til større fleksibilitet i forhold til placering og størrelse af udvalgsvarebutikker. Alle byer skal fremover have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning. Derfor ophæves størrelsesbegrænsningen for udvalgsbutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker samt aflastningsområder. I forhold til områder til butikker med pladskrævende varegrupper vil der fremover ikke være fastsat en udtømmende liste for, hvilke varer der er pladskrævende. For dagligvarebutikker justeres størrelsesbegrænsningerne i opadgående retning. Dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker må efter lovforslaget være på 1200 m som det maksimale bruttoetageareal mod 1000 m² i dag, hvor man i beregningen af bruttoetagearealet kan fradrage op til 200 m² til personalefaciliteter m.m. I bymidterne og i bydelscentre vil den maksimale størrelse fremover være m² mod m² i dag. I aflastningsområder hæves størrelsesgrænsen til m². For byer over indbyggere kan kommunerne fremover selv fastsætte størrelsen af et bydelscenter ud fra størrelsen af den bydel, som centret skal betjene. I dag er grænsen sat til byer over indbyggere. I henhold til lovforslaget vil det fremover være muligt for kommunerne at udpege nye aflastningsområder til aflastning af bymidterne. Kravene vil være, at der et tilstrækkeligt kundegrundlag og der skal redegøres for, hvordan et evt. nyt aflastningscenter vil påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikterne samt, hvordan byens samlede oplandseffekt vil påvirke nabokommuner. Endvidere skal der redegøres for, hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med større vareudbud og lavere priser. Side 3

4 Kommunerne i Trekantområdet kan udnytte de nye muligheder for detailhandelsplanlægning ved udarbejdelse af kommuneplantillæg i den kommende planperiode. Planlægning for byvækst Formålet med lovforslaget er at give klarere rammer for kommunernes opgørelse af behovet for udlægning af nye arealer til byzone og faste regler for udlægning af disse. Udlæg af nye arealer til byformål i kommuneplanen vil fremover kun kunne ske, hvis der samtidig udtages et andet, tilsvarende areal fra kommuneplanen, der endnu ikke er udnyttet. Hvis kommunen ønsker at udlægge et nyt areal uden at kompensere med et tilsvarende areal, skal kommunen kunne dokumentere et behov et for yderligere udlæg i den 12-årige planlægningsperiode. Erhvervs-og Vækstministeren vil fastsætte nærmere regler om de metoder, som kommunerne skal anvende for at opgøre behovet. I særlige tilfælde kan ministeren ved hjælp af et landsplandirektiv afvige fra ovennævnte princip, hvis arealudlægget har afgørende betydning for den lokal vækst eller er af væsentlig national interesse. Et andet planlægningsprincip om, at byvækst skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende by (indefra og ud-princippet) fastsættes nu som lov. I særlige tilfælde vil princippet kunne afviges. Planlægning for produktionserhverv Hensigten med lovændringen er at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforurening overholdes, når kommunerne planlægger for miljøfølsom anvendelse, der ligger tæt på eksisterende eller planlagte produktionsvirksomheder. I forbindelse med lokalplanlægningen for sådant et udlæg, skal der i lokalplanen fastsættes bestemmelser, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende krav kan overholdes. Kommunerne skal endvidere udpege de erhvervsområder, der fremover helt eller delvist skal forbeholdes produktionsvirksomheder, og dermed friholdes for kontorbyggeri eller anden miljøfølsom anvendelse. Endelig fastsættes ved lov, at erhvervsområder med god tilgængelighed til motorveje forbeholdes logistik-og transportvirksomheder samt andre virksomheder med tunge godstransporter. Side 4

5 Kortere høringsfrister og andre administrative lettelser Høringsfrister Der indføres en differentieret høringsperiodemodel, der skal give mulighed for at forkorte minimumsfristerne for høringsperioden for visse planforslag. Høringsfristen for lokalplanforslag og forslag til mindre kommuneplantillæg kan reduceres til 4 uger. For forslag til kommuneplanen og mere omfattende kommuneplantillæg fastholdes en høringsperiode på minimum 8 uger. For lokalplaner af mindre betydning kan høringsperioden være mindre end 4 uger, men dog ikke under 2 uger. Høringsperioden for beslutninger om ophævelse af visse lokalplaner foreslås ændret fra mindst 8 uger til mindst 4 uger. Dispensationer Kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner udvides ved at tillade en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger til andre formål end lokalplanen ellers giver mulighed for. Dispensationen kan gives for 3 år med mulighed for at forlænge. Side 5