KVALITETSSTANDARDER Halsnæs Kommune - Social Service og Familier, Voksen- og Handicapområdet

Transkript

1 KVALITETSSTANDARDER Halsnæs Kommune - Social Service og Familier, Voksen- og Handicapområdet

2 Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune...5 Sagsbehandling...9 Sagsbehandlingstider...10 Klagevejledning...11 Fælles målgruppebeskrivelse til kvalitetsstandarder for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud...13 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand...16 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud...22 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud...27 Kvalitetsstandard for efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år...31 Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance...35 Kvalitetsstandard for ledsageordningen...41 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde...43 Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordningen...45 Kvalitetsstandard for støtte til merudgifter...48 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse...51 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud...53 Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberger...55 Kvalitetsstandard for støtte til individuel befordring...57 Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrug...58 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug...64 Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning...68 Kvalitetsstandard for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse...71 Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 3

4 Indledning Dette katalog samler Halsnæs Kommunes overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet og kvalitetsstandarder for kommunens indsats for udvalgte paragrafområder efter servicelovens afsnit 5, dele af sundhedsloven (misbrugsbehandling), lov om specialundervisning for voksne og lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Kvalitetsstandarderne giver borgerne og pårørende i Halsnæs Kommune et overblik over de ydelser kommunen kan tilbyde til voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Sammen med de overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet giver kvalitetsstandarderne en beskrivelse af Halsnæs Kommunes serviceniveau. Det politisk vedtagne serviceniveau udgør rammerne for tildeling af hjælp. Formålet med de overordnede principper og kvalitetsstandarder er at sikre ensartethed i visitation til de enkelte ydelser, og at der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede indsats og det, der konkret ydes støtte til. Principperne og kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for visitationsudvalg, ledere og medarbejdere. Principperne og kvalitetsstandarderne udgør den hovedvej, der beskriver Halsnæs Kommunes typiske tilbud, herunder formålet med indsatsen, målgruppe og kriterier for at modtage hjælp, indholdet i støtten samt omfang og varighed af indsatsen. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. Halsnæs Kommunes indsatser for handicappede og udsatte voksne baseres altid på en helhedsvurdering af borgerens situation. Den konkrete og individuelle vurdering af den enkelte borgeres behov tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser, kommunens økonomiske rammer og de prioriteringer og serviceniveauer, Byrådet har fastlagt. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108) er udviklet og revideret grundlæggende i forhold til de tidligere kvalitetsstandarder. De er revideret med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden, som Halsnæs Kommune som udgangspunkt anvender som metode i sagsbehandlingen. Metoden vil i de kommende år også blive tydeliggjort i andre kvalitetsstandarder, hvor det er relevant. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der altid foretages en vurdering af, i hvilket omfang hjælpen efter den sociale lovgivning kan suppleres med anden form for støtte, herunder støtte fra netværk, frivillige eller grupper og fra digitale løsninger. Ved at inddrage alle muligheder for støtte ønsker kommunen at skabe rammerne for, at borgeren i videst muligt omfang støttes og hjælpes til at tage ansvar for sit eget liv. De overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet er vedtaget af Byrådet den 22. juni Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108) er vedtaget af Byrådet den 18. september Kvalitetsstandarden for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse er vedtaget af Byrådet den 10. oktober Kvalitetsstandarden for social og lægelig behandling af stofmisbrug er vedtaget af Byrådet den 27. juni De øvrige kvalitetsstandarder i dette katalog er vedtaget af Byrådet den 15. januar Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 4

5 Overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune Byrådet har den 12. juni 2012 vedtaget en række grundlæggende og overordnede principper for indsatsen indenfor voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune. Det betyder, at både myndigheden, som visiterer til indsatser, og udførervirksomheder i Halsnæs Kommune arbejder efter disse principper. Der kan dog være forskelle i, hvor fremtrædende de enkelte principper vil være afhængigt af borgerens behov og indsatsens karakter. De overordnede principper er styrende for indsatser på voksen-handicapområdet. De er således med til at definere et overordnet serviceniveau på voksen-handicapområdet, som konkretiseres og operationaliseres i kvalitetsstandarder for de enkelte ydelser. Principperne er på denne måde et bindeled mellem på den ene side Handicap- og Psykiatripolitikken, der udstikker de helt overordnede målsætninger i Halsnæs Kommune, og på den anden side kvalitetsstandarderne, som mere specifikt udstikker rammerne for formål, målgruppe, indhold mv. for de enkelte paragraffer for voksenområdet i Lov om Social Service. Borgere Målgruppen for en særlig indsats på voksen-handicapområdet er voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Rehabilitering som udgangspunkt Som grundlæggende tankesæt arbejder vi i Halsnæs Kommune ud fra et rehabiliterende perspektiv. Det rehabiliterende perspektiv er under etablering og er på nuværende tidspunkt udviklet i forskellig grad i kommunens indsatser. Halsnæs Kommune har fokus på yderligere udvikling, således at det bliver det bærende perspektiv i alle faser af vores kontakt med borgere og i alle de indsatser, hvor det er muligt. Definition af rehabilitering Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger, at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger, og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ord handler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet MarselisborgCentret Rehabilitering som grundlæggende tankesæt medfører et øget fokus på et aktiverende, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende perspektiv på borgeren. Målet er, at borgeren i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 5

6 Definitionen af rehabilitering betoner, at indsatsen baseres på borgerens samlede livsituation og beslutninger. Det vil derfor være individuelt, hvad der udgør et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabiliteringsperspektivet og -tilgangen har relevans også i forhold til de borgere, hvor opgaven er at undgå, at borgerne mister færdigheder eller hvor opgaven er at udvikle nye færdigheder. At tænke i et rehabiliteringsperspektiv betyder forenklet, at vi gør tingene med borgerne og ikke for borgerne. Det betyder fx at Socialpsykiatrien i samværs- og aktivitetstilbuddet på Skjoldborg ikke længere serverer kaffe og mad for borgerne, men sammen med borgerne planlægger, handler og laver mad til aktiviteterne. At lave mad til møderne indgår på denne måde i et mål om fx at udvikle sociale færdigheder. Der vil naturligvis være nogle borgere, som vil have et livslangt støttebehov. For disse borgere vil fokus stadig i videst muligt omfang være på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Halsnæs Kommune vil støtte borgerne i at nå konkrete mål for et så selvstændigt liv som muligt med udgangspunk i deres livssituation. I de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt at støtte borgeren i at skabe udviklingsmuligheder for sig selv, kan der anlægge et stabiliserende perspektiv på indsatsen. Det vil sige, at Halsnæs Kommune støtter borgeren i at fastholde opnåede kompetencer. Med det rehabiliterende perspektiv som grundlæggende princip arbejder Halsnæs Kommune ud fra følgende principper: Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Vi arbejder med hjælp til selvhjælp med henblik på, at alle voksne så vidt muligt skal kunne klare sig selv, og vi møder borgerne med en positiv forventning om, at de er eller bliver i stand til at tage helt eller delvist ansvar for deres eget liv og udnytter deres individuelle udviklingsmuligheder. Vi sætter fokus på forebyggelse, som skal medvirke til, at muligheder kan udvikles og problemer løses med mindst mulig indgriben fra Halsnæs Kommune. Det betyder, at den indsats Halsnæs Kommune tilbyder i videst muligt omfang skal medvirke til at udvikle og/eller vedligeholde borgerens færdigheder. Eksempelvis støtter vi borgerne i at kunne yde omsorg for sig selv fremfor at give direkte omsorgstilbud. Ved bevilling af en indsats skal det fra begyndelsen tænkes ind, hvordan støtten kan nedtrappes og udfases, således at borgeren ikke fratages evnen til at mestre sit eget liv gennem et langt støtteforløb. I de tilfælde hvor der er behov for en langvarig eller omfattende indsats, er vi opmærksomme på at skabe grundlag for at mestre egne livsvilkår. Udgangspunktet er borgerens ressourcer, ønsker og mål. Borgeren og Halsnæs Kommunes medarbejdere tager sammen udgangspunkt i de ønsker og mål, som motiverer borgeren til en positiv udvikling mod at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Anders lider af en svær sindslidelse. Han er blevet tilbudt botilbud med døgnstøtte, men har takket nej til dette og får hjemmepleje fem gange i døgnet. Anders sidder med lukkede øjne i en meget mørk lejlighed og er meget svær at komme i kontakt med. Anders har et år tidligere mistet sin kone, og det eneste ønske han har for sit liv er, at kunne passe konens gravsted. Det ønske tager støtteforløbet sit udgangspunkt i Tre år senere er Anders stort set selvhjulpen. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 6

7 Mindst indgribende indsats. Halsnæs Kommune arbejder ud fra et princip om, at der skal tilbydes den mindst indgribende indsats, der løser borgerens behov. Dette betyder, at Halsnæs Kommune som udgangspunkt støtter borgerne i deres eget miljø med inddragelse af blandt andet de ressourcer, der er i borgerens familie og øvrige netværk. Det betyder også, at vi vurderer, om omfanget af støtte er gavnligt for borgeren i både et kort og længere tidsperspektiv. Familie og netværk er betydningsfulde. Familie og venners medvirken og interesse har ofte en afgørende betydning i forhold til at støtte borgeren i at mestre sit eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Derfor arbejder Halsnæs Kommune for, at indsatser på voksen-handicapområdet i videst muligt omfang er med til at fastholde og styrke borgerens netværk, når der er behov for dette, og når borgeren ønsker det. En indsats kan også have fokus på at motivere borgeren til at skabe kontakt til familie og venner eller på at udvikle nye netværk, fx med andre borgere i samme aldersgruppe eller samme livssituation. Det betyder, at familiens og netværkets ressourcer tænkes ind i indsatsen, som tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens ønsker til netværkets inddragelse. Mathilde er ung kvinde, som er fysisk handicappet. Mathilde spiller kørestolsbasket og vil gerne til træning to gange om ugen i Frederikssund. Halsnæs Kommune har bevilliget ledsageordning til træning en gang om ugen i henhold til kommunens serviceniveau, og familien kører Mathilde til træning den anden gang om ugen. Det betyder også, at Halsnæs Kommune indtænker tilbud fra frivillige i forhold til borgerens behov eksempelvis gennem frivillige sociale foreninger. Hvis der findes frivillige tilbud, der kan dække borgerens behov herunder behovet for at etablere netværk - prioriteres det meget højt, idet det frivillige netværk kan bibeholdes og udvikles uafhængigt af ændringer i støtten fra Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune vil i det kommende år udbygge sit samarbejde med frivillige foreninger og enkeltpersoner blandt andet indenfor rammerne af samarbejdet med Frivilligcenter Halsnæs. Fokus på at styrke og udvikle borgernes netværk betyder også, at Halsnæs Kommune prioriterer gruppetilbud fremfor individuelle tilbud, hvor det er muligt og relevant. Gruppetilbud kan medvirke til at etablere netværk, som borgerne kan trække på i andre situationer, og som kan bibeholdes, når støtten fra Halsnæs Kommune ophører eller ændres. Anvendelsen af gruppetilbud forventes at bidrage positivt til borgerens motivation og udvikling gennem sammenholdet og støtten til hinanden. Hanne og Karen bor på samme vej og er med til de samme netværksaktiviteter på Skjoldborg. Hanne har svært ved at tage offentlige transportmidler og har derfor brug for støtte til at komme til Skjoldborg. Karen har tendens til at isolere sig og har problemer med at tage initiativ, men hun er god til at benytte offentlig transport. Støttepersonen beder Karen om hjælp til at tage hånd om Hanne. Det betyder, at de begge kommer af sted med bussen, deltager i aktiviteter og følges hjem igen. En tidsafgrænset indsats med fokus på effekter. Det rehabiliterende perspektiv betyder, at der vil være fokus på, om en indsats har den forventede effekt. Dette medvirker til at sikre borgeren en målrettet indsats. Indsatsen revurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og i forhold til borgerens behov. En Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 7

8 indsats ændres, når formålet er opfyldt, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig at indsatsen ikke fører til den ønskede udvikling/ vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Nogle borgere vil have behov for længerevarende eller livslang støtte, men også her kan der undervejs være ændringer i behovene, fx når borgerne bliver ældre eller udvikler deres kompetencer. At en indsats er tidsafgrænset betoner, at ændringerne i borgernes behov følges, så indsatsen kan ændres tilsvarende. Voksenudredningsmetoden vil fremadrettet danne rammen for formulering af indsatsformål og indsatsmål samt opfølgning på disse. Karl er tilknyttet den beskyttede beskæftigelse på Sølager. Han kommer på Sølager to dage om ugen med det mål at lære at indgå i relationer på en arbejdsplads for at få dagliglivet i hjemmet til at fungere bedre. Antallet af dage på Sølager er tilpasset Karls mål og behov. En sammenhængende indsats. Det er vigtigt, at en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens ressourcer sker i et tæt samarbejde mellem de forskellige områder i Halsnæs Kommune. Det er en forudsætning, at mulighederne for at afhjælpe behovet med generelle og forebyggende indsatser er afprøvet. Mulighederne for at iværksætte indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet indgår i vurderingen af, hvilke indsatser der eventuelt skal igangsættes på voksen-handicapområdet. Halsnæs Kommune arbejder kontinuerligt på at udvikle koordineringen mellem områderne, så borgerne oplever en sammenhæng i indsatserne i deres liv og selv tager ansvaret for deres liv i videst muligt omfang. I de tilfælde, hvor der er behov for en indsats fra flere forskellige områder fungerer voksen-voksenhandicaprådgiveren som koordinerende rådgiver. Faglig og økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de løsninger, der afbalancerer økonomiske og faglige hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på, om indsatsen har den ønskede effekt og om der sker en fornuftig ressourceanvendelse indenfor kommunens økonomiske ramme. Det helt centrale bliver derfor systematisk vurdering af indsatsen og ressourceanvendelsen i forhold til de ønskede effekter. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås med en fornuftig ressourceanvendelse. Og der skal løbende følges op på om målene nås. Begreber (definitioner fra socialebegreber.dk) Indsats En eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud. Der er tale om en indsats, når 'nogen' leverer 'noget' til en modtager. En indsats vil typisk bestå af en eller flere ydelser, som leveres til én borger af ét tilbud, fx når et ambulant behandlingstilbud til voksne leverer misbrugsbehandling til en stofmisbruger eller når et socialpædagogisk opholdssted leverer socialpædagogiske behandling til et barn. En indsats kan dog også leveres til flere borgere på en gang, fx gruppebehandling, ligesom flere tilbud kan indgå i indsatsen til én borger. Ydelser Tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages. En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag. Tilbud Organisation, der leverer ydelser Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 8

9 Sagsbehandling Ansøgning og visitation En borger, der ønsker at ansøge om støtte skal henvende sig til Handicap- og Voksenafdelingen i Social Service og Familier. Henvendelser kan komme fra borgeren selv, men også fra pårørende, naboer, hospitalsafdelinger med flere. Når en borger henvender sig og ønsker hjælp, er det Halsnæs Kommunes ansvar at sikre, at vurderingen af hvorvidt borgerens behov kan løses efter den sociale lovgivning sker på et oplyst grundlag. Fra 2012 benytter Halsnæs Kommune Voksenudredningsmetoden i sagsbehandlingen. Afgørelser om støtte træffes af visitationsudvalget for Handicap og Voksen i Social Service og Familier. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, jf. lov om social service 1 stk. 3. Det betyder blandt andet, at hvis to tilbud er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælges det billigste tilbud. Halsnæs Kommunes serviceniveau, udtrykt i blandt andet de overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet og kvalitetsstandarder er del af afgørelsesgrundlaget, jf. lov om social service 138. Undtagelser fra denne proces for ansøgning og visitation vil fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. Vurdering af ressourcer og problemer - Voksenudredningsmetoden Afdækning af borgerens ressourcer og problemer er central for at vurdere typen og omfanget af støtte. For at kunne vurdere den enkelte borgeres funktionsniveau anvender Halsnæs Kommune fra 2012 Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens fysiske/psykiske funktionsevnenedsættelse eller sociale problemer påvirker mulighederne for at deltage aktivt i samfundet. Endvidere har udredningen fokus på omgivelsesfaktorernes betydning for hvordan borgeren kan klare dagligdagen. Ved hjælp af voksenudredningsmetoden afdækkes problemer, ressourcer, ønsker og prioriteringer. På baggrund af udredningen foretager voksen-handicaprådgiveren en samlet funktionsvurdering af borgerens behov for støtte. Den samlede vurdering angives på fem niveauer fra intet problem til fuldstændigt problem. En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem vurdering af problem og tyngden af støttebehovet eller den bevilgede støtte. Borgere med de mest omfattende problemer profiterer ikke i alle tilfælde af et større støtteomfang, da det kan være vanskeligt at tage fat i flere problemstillinger på én gang. Det kan snarere være gavnligt at få sat fokus på dem én ad gangen. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 9

10 Sagsbehandlingstider Nedenfor er en oversigt over sagsbehandlingstider på voksen- og handicapområdet. Sagsbehandlingstiden regnes fra Handicap- og Voksenafdelingen modtager en ansøgning om en ydelse på et konkret område, til der skal være truffet en afgørelse. Sagerne tilstræbes behandlet så hurtigt som muligt. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, orienteres borgeren om, grunden til forsinkelsen og hvornår borgeren kan forvente en afgørelse. Efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Gældende lovgivning Serviceloven 76 Sagsbehandlingstid Afgørelse skal træffes senest når den unge er 17½ år. Socialpædagogisk bistand Serviceloven 85 4 måneder Borgerstyret Personlig Assistance Serviceloven 96 7 måneder Ledsageordningen Serviceloven 97 4 måneder Kontaktperson til døvblinde Serviceloven 98 3 måneder Støtte- og kontaktpersonordningen Serviceloven 99 Støtte til merudgifter Serviceloven måneder Beskyttet beskæftigelse Serviceloven måneder Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven måneder Midlertidigt botilbud Serviceloven 107, stk. 1 Serviceloven 107, stk. 2 Der reageres som udgangspunkt indenfor 2 hverdage 4 måneder 6 måneder Længerevarende botilbud Serviceloven måneder Krisecentre og forsorgshjem Serviceloven 109 og 110 Afgørelsen er truffet øjeblikkeligt ved leders beslutning om at indskrive (eller ikke indskrive) borgeren. Individuel befordring Serviceloven uger (normalt 14 dage) Social og lægelig behandling af stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven dage Behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven dage Kompenserende specialundervisning Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Magtanvendelse på dag- og døgntilbud i Halsnæs Kommune Tilbud og handleplaner til hjemløse Koordinering af handleplan mellem Halsnæs Kommune og Kriminalforsorgen Lov om specialundervisning for voksne 1 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Serviceloven Serviceloven 141 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni og 3 8 uger (generelt) 4 uger (Kommunikationscentret) 4 måneder 8 uger 4 måneder 3 måneder Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 10

11 Klagevejledning Når borgeren modtager den skriftlige afgørelse vedlægges en klagevejledning. Hvis en borger er utilfreds med Halsnæs Kommunes afgørelse, har borgeren mulighed for at klage over afgørelsen. Det er en god idé at udnytte mulighederne for dialog med de ansvarlige ledere på området, inden der klages. Borgeren har mulighed for at klage skriftligt eller mundtligt. Hvis borgeren klager skriftligt skal klagen sendes til Halsnæs Kommune med digital post eller til Halsnæs Kommune, Social Service og Familier, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk. Hvis borgeren klager mundtligt skal der rettes henvendelse til Halsnæs Kommune, Social Service og Familier, Voksen og Handicap Afdelingen, som skal skrive klagen ned. Hvis der klages på andres vegne, er det nødvendigt med en skriftlig fuldmagt fra pågældende. Borgeren skal klage senest 4 uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen fra Halsnæs Kommune. Når klagen er modtaget af Halsnæs Kommune, vil afgørelsen blive vurderet igen indenfor 4 uger. Når sagen er genvurderet, får borgeren besked om, hvorvidt Halsnæs Kommune giver borgeren helt eller delvis medhold i klagen eller fastholder afgørelsen. Hvis Halsnæs Kommune fastholder afgørelsen, vil kommunen sende klagen og sagens akter til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil sende et kvitteringsbrev til borgeren. Heraf vil det fremgå, hvor længe styrelsen regner med, at det vil tage at behandle klagen. Den tid, sagsbehandlingen tager, kan svinge fra sag til sag. Det har betydning, hvad sagen handler om. Det har også betydning, om der er medsendt de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre sagen. Hvor klageadgangen er anderledes end ovenfor beskrevet, vil klageadgangen fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 11

12 I det følgende findes Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder, som udtrykker serviceniveauet på de enkelte paragrafområder. Halsnæs Kommune har valgt at anvende et format for kvalitetsstandarder udviklet af Social- og Integrationsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og fire projektkommuner, som et redskab til at underbygge styring og kvalitetsudvikling på det specialiserede socialområde. Kvalitetsstandarderne beskriver formålet med indsatsen, indhold i støtten, målgruppe og kriterier for at modtage støtte samt typisk omfang og varighed af indsatsen. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp til den enkelte borger. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 12

13 Fælles målgruppebeskrivelse til kvalitetsstandarder for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud Nedenfor gives en generel beskrivelse af målgrupperne som udgangspunkt for vurdering af støttebehovet i forhold til socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud (Lov om Social Service 85, 107 og 108). Den samlede målgruppebeskrivelse er udarbejdet, fordi der ofte er en sammenhæng i vurderingen af om, hvorvidt der er behov for støtte i form af at af de tre tilbud. I de enkelte kvalitetsstandarder præciseres hvilke målgrupper og tildelingskriterier, der særligt vil være i fokus for tildeling af hjælp efter denne paragraf. Niveauerne fra Voksenudredningsmetoden er brugt som udgangspunkt for beskrivelsen af målgrupperne (se side 9 for beskrivelse af Voksenudredningsmetoden). Den samlede funktionsvurdering af borgerens behov for støtte angives på fem niveauer: intet problem, let problem, moderat problem, svært problem og fuldstændigt problem. Målgruppebeskrivelsen beskriver typiske eller generelle udfordringer og ressourcer. Der vil altid ligge en individuel, konkret vurdering til grund for vurdering af problem og støttebehov for den enkelte borger. Det betyder også, at en borger med et svært problem ikke nødvendigvis har alle de beskrevne udfordringer, men at nogle af disse kan være udslagsgivende for vurderingen. Målgruppen for socialpædagogisk bistand, midlertidigt og længerevarende botilbud er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller som har særlige sociale problemer. Som udgangspunkt vil borgere der vurderes til at have intet problem eller let problem ikke være i målgruppen for socialpædagogisk bistand eller botilbud. Det vurderes, at disse problemer kan løses af borgerne selv, ved bistand fra deres netværk eller frivillige tilbud eventuelt med råd og vejledning fra Halsnæs Kommunes voksen-og handicaprådgivere. Borgere uden behov for socialpædagogisk bistand, midlertidigt eller længerevarende botilbud kan også være borgere som allerede modtager hjælp efter andre dele af lovgivningen, og hvis behov imødekommes her. Der kan eksempelvis være tale om alvorligt syge, som modtager praktisk hjælp i hjemmet til daglige gøremål, og udviklingshæmmede og/eller psykisk syge som allerede modtager socialpædagogisk bistand som en del af et dagtilbud. I alle tilfælde gælder, at det ved tildeling af støtte vurderes, om borgerens behov kan opfyldes med en mindre indgribende indsats. Intet problem Borgere med intet problem er kendetegnet ved, at de i al væsentlighed selv varetager daglige opgaver og klarer sig i eget hjem uden støtte. Borger med lette depressioner, livskriser i form af samlivsophævelse og ledighed eller boligproblemer, er som udgangspunkt ikke omfattet af målgruppen for støtte og henvises til at finde løsninger i eget netværk, hos den praktiserende læge, i boligforeninger og lignende. Oplysninger om frivillige netværk er tilgængelige på blandt andet Frivilligcenter Halsnæs hjemmeside hafri.dk. Let problem Borgere som har et let problem er kendetegnet ved, at de med en let indsats i form af eksempelvis en vejledende samtale med Halsnæs Kommunes voksen- og handicaprådgivere vil kunne varetage daglige opgaver og klare sig i eget hjem uden støtte. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 13

14 Borgeren med lette problemer vil typisk henvende sig og bede om hjælp til praktiske forhold i hjemmet, hjælp til kontakt til øvrige offentlige myndigheder og sundhedsvæsnet mv. Det behov borgeren henvender sig med vil kunne løses ved at aktivere borgerens egne ressourcer, familie, netværk og frivillige evt. på baggrund af den vejledende samtale med voksen-og handicaprådgiveren. Borgere som har et let problem kan eksempelvis være lettere udviklingshæmmede som klarer sig i eget hjem uden vedvarende støtte, blinde uden behov for løbende kontakt, psykisk syge som modtager behandling og klarer daglige opgaver samt andre borgere, som modtager ikke visiterede ydelser. Kontakten til borgere med lette problemer er fortrinsvis af rådgivende og enkeltstående karakter og har et stabiliserende formål. Voksen-og handicaprådgiveren vil ved lette problemer som udgangspunkt ikke være opsøgende. Moderat problem Borgere som har et moderat problem er kendetegnet ved, at de med nogen grad af professionel støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med et moderat problem vil ofte have behov for en professionel indsats af mindre eller større grad over en periode. Borgere med et moderat problem kan eksempelvis være senhjerneskadede, udviklingshæmmede og psykisk syge, der har et behov for at få motivation til og/eller øve konkrete aktiviteter og udvikling af egne ressourcer. Det kan også være unge, som har problemer på mange områder, som gør deres samlede problem komplekst, samtidig med at de evt. ikke er udredt for sindslidelser eller andet. Typisk vil borgerne have ressourcer som vil kunne aktiveres og/eller et netværk omkring sig, som de kan profitere af. Borgeren med moderate problemer kan have behov for udviklende støtte - hvis formål det er at gøre borgeren selvhjulpen og uafhængig af professionel indsats over tid - eller vedligeholdende støtte, som hjælper borgeren til at bevare færdigheder og ressourcer. I såvel det udviklende som det vedligeholdende arbejde kan støtte i grupper og andre netværk være en del af kommunens tilbud. Indsatsen for borgere med et moderat problem vil oftest være tilrettelagt så involvering af frivillig indsats, netværk, familie og borgerens egne ressourcer udgør den væsentligste del af indsatsen. Borgere med moderate problemer vil typisk have behov for socialpædagogisk støtte i eget hjem. Svært problem Borgere som har et svært problem er kendetegnet ved, at de med mere omfattende støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med svære problemer vil ofte have et længerevarende behov for støtte og formålet med støtten vil oftest være at fastholde og/eller udvikle borgerens mulighed for at blive i eget hjem. Borgere med et svært problem er ofte kendetegnet ved at have dobbeltproblematikker, som fx psykisk sygdom og misbrugsproblem, udviklingshæmmet og sindslidende. Ofte har borgeren en dårlig sygdoms-/funktionserkendelse eller er ikke velbehandlet. Borgerens ressourcer er oftest svære at aktivere. Borgerens netværk er oftest sparsomt, skrøbeligt og uden ressourcer eller belastet af problemer, som ligner borgerens egne. Borgere med svære problemer kan eksempelvis være udviklingshæmmede, hvis ressourcer ikke rækker til at klare sig i egen bolig uden støtte, psykisk syge hvis funktionsniveau er svingende, og social udsatte hvis generelle funktionsniveau er lavt, og som oplever at de i perioder mister fodfæste og ikke kan klare basale daglige funktioner som ernæring, påklædning og personlig hygiejne. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 14

15 Herudover er også borgere med svære progredierende lidelser, hvis forløb kan være uforudsigeligt. Disse borgere vil ofte over tid udvikle et fuldstændigt problem. Borgere med et svært problem kan i nogle tilfælde have behov for støtte hele døgnet på grund af eksempelvis behov for fysisk hjælp om natten, risiko for selvskadende adfærd og lignende. Indsatsen overfor borgere med et svært problem vil som oftest være en fuld professionel indsats som eventuelt understøttes af familie og netværk. Borgeren med svære problemer modtager oftest professionel støtte fra flere forskellige tilbud, og der vil være behov for at koordinere indsatsen dels mellem de enkelte kommunale tilbud men også med sundhedsvæsnet. Borgere med svære problemer vil afhængig af de specifikke behov typisk have behov for socialpædagogisk støtte i eget hjem eller et midlertidigt botilbud. Fuldstændigt problem Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Oftest vil der være behov for støtte kontinuerligt i løbet af døgnet. Borgere med et fuldstændigt behov kan være kendetegnet ved at være udviklingshæmmede med få intellektuelle ressourcer, svært hjerneskadede, svært psykisk syge hvor behandling ikke virker, borgere med dobbeltproblematikker som svær sindslidelse og misbrug, samt socialt udsatte borgere som ikke kan klare basale daglige funktioner, som er nødvendige for at opretholde livet. Behovet for den kombinerede støtte kan være længevarende, hvor der ikke er udsigt til en forbedring af funktionsniveauet. Eller det kan være midlertidigt fx hos psykisk syge borgere som i en periode har særlige behov for omfattende støtte til at klare dagligdags opgaver, men hvor der er forventning om at funktionsniveauet igen kan bedres. Borgere med et fuldstændigt problem er typisk kendetegnet ved at have behov for et botilbud. Der kan også være tale om individuelt tilrettelagt støtte i eget hjem, som i al væsentlighed har samme indhold som et botilbud. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 15

16 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand Lovgrundlag Servicelovens 85: 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formål Vejledningen til Servicelovens 85 punkt 22: "Formålet med indsatsen efter 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner". I Halsnæs Kommune er formålet med hjælp efter 85 at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder og funktionsniveau på en sådan måde, at hjælpen altid støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. Indhold Den socialpædagogiske bistand har fokus på at støtte borgeren i selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder. Støtten vil have fokus på udvikling af borgerens ressourcer gennem eksempelvis at motivere og/eller øve konkrete færdigheder med borgeren. Indholdet i støtten tilrettelægges med den enkelte borger i forhold til indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles for indsatsen på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Den socialpædagogiske bistand vil normalt tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder: Støtte og vejledning til at strukturere hverdagen Motivering og støtte til at udvikle/vedligeholde dagligdags kompetencer og kunne varetage praktiske opgaver som oprydning og rengøring af boligen, tøjvask, indkøb, madlavning og personlig omsorg. Støtte til at tilrettelægge og overskue egen økonomi Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 16

17 Støtte til forståelse af offentlige breve og kontakt med offentlige myndigheder, læger, arbejdssted mv., herunder brug af digitale medier. Motivering og støtte til at opbygge og fastholde netværk og andre sociale relationer samt deltage i aktiviteter, herunder støtte til at benytte offentlig transport. Motivering til at fastholde eller modtage behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem, herunder støtte til at holde aftaler hos læge, tandlæge, psykolog mv. Sammenfattende er indholdet præget af en målrettet indsats i forhold til at understøtte borgerens arbejde med at blive så selvhjulpen som muligt. Der ydes en helhedsorienteret tilgang. Den socialpædagogiske bistand kan gives i grupper/enkeltvis i kommunens lokaler eller til borgeren i hjemmet. Herudover har støttepersonerne mulighed for at yde rådgivning og støtte pr. telefon og mail. Når det vurderes, at borgeren kan profitere af et gruppetilbud, prioriteres dette fremfor individuel støtte. Det giver mulighed for at etablere relationer til andre borgere, opbygge et netværk og styrke motivationsarbejdet. Hvis støttepersonen møder borgeren i hjemmet sker dette ud fra en vurdering af, at borgeren ikke vil kunne profitere af anden form for støtte. Ydelser der ikke indgår i støtten: Ydelser jf. Servicelovens 83, 84, 86 og 97 herunder praktisk og personlig bistand, madordning og ledsagelse der ikke har et pædagogisk formål. Lægelig, fysiurgisk, psykologisk eller sygeplejemæssig behandling eller behandling udenfor det etablerede behandlingssystem. Opgaver uden borgerens deltagelse. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen for støtten er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller borgere med særlige sociale problemer som bor i eget hjem, i bofællesskaber eller i særlige tilfælde til borgere, der bor i botilbud. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp til udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder med henblik på at tage mest muligt ansvar for eget liv. Ved vurdering af støttebehovet tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens funktionsevne. Støtte efter 85 kan typisk gives til borgere der vurderes at have moderat, svært eller fuldstændigt problem (se de fulde målgruppebeskrivelser i indledningen til kvalitetsstandarderne). En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 17

18 Moderat problem Borgere som har et moderat problem er kendetegnet ved, at de med nogen grad af professionel støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med et moderat problem vil ofte have behov for en professionel indsats af mindre eller større grad over en periode. Borgeren med moderate problemer kan have behov for udviklende støtte, hvis formål det er at gøre borgeren selvhjulpen og uafhængig af professionel indsats over tid, eller vedligeholdende støtte, som hjælper borgeren til at bevare færdigheder og ressourcer. I såvel det udviklende som det vedligeholdende arbejde kan støtte i grupper og andre netværk være en del af tilbuddet. Indsatsen for borgere med et moderat problem vil oftest være tilrettelagt så involvering af frivillig indsats, netværk, familie og borgerens egne ressourcer udgør den væsentligste del af indsatsen. Svært problem Borgere med svære problemer vil normalt have et mere vedvarende behov for støtte og formålet med støtten efter 85 vil oftest være at fastholde og/eller udvikle borgerens mulighed for at blive i eget hjem - evt. i kombination med andre tilbud om støtte. Indsatsen overfor borgere med et svært problem vil som oftest være en fuld professionel indsats som eventuelt understøttes af familie og netværk. Borgeren med svære problemer modtager oftest professionel støtte fra flere forskellige dele af den offentlige forvaltning, og der vil være behov for at koordinere indsatsen mellem de enkelte kommunale tilbud og evt. også med sundhedsvæsnet. Fuldstændigt problem Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje og bistand samt ledsagelse. Støtte efter 85 i eget hjem vil i disse tilfælde ofte blive etableret som alternativ til et botilbud. Det er ofte borgere, hvor der enten er behov for yderligere afklaring af evt. botilbud eller borgere, hvor der er forventning om at støtten i eget hjem i løbet af en kortere periode kan nedtrappes pga. forbedring i funktionsniveau. Det kan eksempelvis være svært psykisk syge, som oplever svingende funktionsniveau eller borgere, der for nylig har været ude for en ulykke, hvor der kan forventes bedret funktionsniveau. Også for borgere med fuldstændige problemer vil der ofte være behov for at koordinere indsatsen mellem de forskellige Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 19

19 kommunale tilbud og med sundhedsvæsenet. Støtte efter 85 gives efter en vurdering af, om det som alternativ er muligt at støtte borgeren i andre ordninger fx anden lovgivning, samværs- og aktivitetstilbud, mentorordning, ledsagelse, visiteret klubtilbud eller ved henvisning til frivillige organisationers tilbud. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete, individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af en 141 handleplan, såfremt borgeren ønsker denne udarbejdet. Udgangspunktet er at støtten er midlertidig. Fastsættelse af støttens omfang sker med udgangspunkt i de forløb, som tilbydes af Halsnæs Kommunes eget støttekorps i Voksenstøtte. Det skal understreges, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem vurderingen af problemet (moderat, svært, fuldstændigt) og intensiteten/omfanget af støtten. Ved fastsættelse af støttens omfang lægges der ud over funktionsvurderingen også vægt på borgerens udviklingsmuligheder, borgerens ressourcer til at arbejde med problemet samt ønske om at modtage støtte. Eksempelvis vil det ofte være sådan, at selvom borgeren har flere komplekse problemstillinger, vil han/hun ikke kunne magte at arbejde med dem alle på én gang. Voksenstøtte tilbyder følgende standardforløb. For alle forløb gælder at støtte-kontaktpersonen i samarbejde med borgeren tilrettelægger, hvordan støtten udmøntes. Vurderingsforløb: et 3-måneders forløb, hvor der etableres en relation til borgeren og dannes et udvidet overblik over borgerens funktionsniveau, netværk og sociale situation. Vurderingsforløb anvendes i de situationer, hvor der er tvivl om ovenstående, og hvor det ikke på anden måde er muligt at lave denne vurdering. Kontakten vil typisk udgøre 1 ugentlig kontakt til borgeren. Vurderingsforløbet afsluttes med en faglig vurdering og indstilling. Udviklingsforløb: et 3-12 måneders forløb, hvor der arbejdes målrettet i forhold til de opstillede indsatsformål og indsatsmål. Kontakten vil i et standardforløb typisk udgøre 1 ugentlig kontakt. Vedligeholdelsesforløb: et længerevarende forløb, hvor der arbejdes målrettet i forhold til de opstillede indsatsformål og indsatsmål. Kontakten vil i et standardforløb typisk udgøre 1 ugentlig kontakt. Afslutningsforløb: Et 3-6 måneders forløb, hvor borgeren udsluses/ afsluttes fra den socialpædagogiske bistand. I forløbet vil der typisk være 1-2 kontakter pr. måned og mulighed for telefonisk kontakt herudover. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 21

20 Individuelle forløb: Forløb, der ikke kan løses indenfor standardforløb ovenfor. Kontakten mellem borger og støtteperson kan være i form af gruppetilbud, individuel kontakt og telefonisk/mailkontakt. I helt særlige tilfælde kan Halsnæs Kommune bevare kontakten med en borger under en længerevarende indlæggelse, men som hovedregel ophører støtten indtil borgeren igen er udskrevet. Ved tildeling af støtten og vurdering af støttens omfang tages hensyn til eventuelle andre ydelser, hvor borgerens behov for socialpædagogisk bistand bliver eller kan tilgodeses. Det kan være i dagtilbud, ledsageordning, uddannelsestilbud mv. Nogle borgere får visiteret støtte efter 85 på andre vilkår end beskrevet i denne kvalitetsstandard. Det drejer sig om borgere, der visiteres til 107-lignende eller 108-lignende tilbud, dvs. bofællesskaber og opgangsfællesskaber som Trekløveret. Borgere, der modtager 85 støtte i disse tilbud, vurderes typisk som liggende indenfor målgruppen for midlertidigt botilbud ( 107) eller længerevarende botilbud ( 108). 85 støtte til disse borgere iværksættes og reguleres med henblik på at understøtte og udvikle borgeren i botilbuddet og i sammenhæng med andre ydelser borgeren eventuelt modtager, som fx praktisk hjælp efter Servicelovens 83. Opfølgning på støtten Indsatsen vurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og borgerens behov. En indsats afsluttes som udgangspunkt, når formålet er opfyldt. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig at støtten ikke fører til den ønskede udvikling/ vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Hvis borgeren ikke deltager aktivt, vil voksenhandicaprådgiveren løbende vurdere, om støtten skal fortsætte eller om borgeren kan hjælpes på anden vis. Såfremt det viser sig, at støtten ikke har et vedligeholdende eller udviklende sigte vil voksen- handicaprådgiveren som udgangspunkt foretage en vurdering af, hvorvidt behovet kan løses på anden vis efter den sociale lovgivning. Der følges op på indsatsen efter 3 måneder. På baggrund heraf vurderer Voksen- og Handicapafdelingen, hvor ofte skal gøres status og aftaler dette med leverandøren. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for den plan der er lagt, kontakter leverandøren Voksen- og Handicapafdelingen. Herefter revurderes planen i samarbejde med borgeren. Mindst en gang om året revurderer voksen-handicaprådgiveren støtten, hvor der foretages en vurdering af om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 22

21 Omkostninger for borgeren Støtte efter 85 er uden borgerbetaling. Der kan dog være egenbetaling forbundet med deltagelse i aktiviteter. Såfremt borgeren støttes til indkøb, frisør eller lignende betaler borgeren selv for varer og tjenesteydelser. Levering af ydelsen Borgeren har ikke frit valg med hensyn til leverandør. Halsnæs Kommunes eget støttekorps i Voksenstøtte leverer som udgangspunkt ydelsen. Halsnæs Kommune kan vælge at anvende private leverandører eller leverandører fra andre kommuner. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om socialpædagogisk bistand træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Social Service og Familier. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 er op til 4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingstiden anvendes til at afprøve om andre typer støtte, fx personlig og praktisk bistand, kunne være tilstrækkelig og imødekomme borgerens behov. Herudover bruges tiden til at udrede borgerens funktionsniveau efter Voksenudredningsmetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 23

22 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Lovgrundlag Servicelovens 107: 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk.2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidige ophold 1. til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2. til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Formål Formålet med støtte efter 107 er at sikre en midlertidig boligmæssig ramme for borgere med en betydelig funktionsnedsættelse, hvor der tilbydes målrettet støtte med henblik på afklaring, udvikling eller stabilisering af borgerens funktionsevne. Det er en forudsætning, at dette ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig. Hensigten er: At udvikle eller genskabe borgerens evner til at kunne klare tilværelsen i egen bolig, evt. med støtte. At afklare hvilken boform, der er hensigtsmæssig for borgeren fremadrettet, og eventuelt hvilken støtte borgeren har behov for, for at klare tilværelsen i egen bolig. At sikre borgere midlertidig bolig i de situationer hvor borgeren ikke kan klare sig i egen bolig på grund af nedsat funktionsevne, når der ikke er andre muligheder f.eks. i familien. Der er ikke tale om herberglignende tilbud og ophold på krisecenter; der henvises til Serviceloven 109 og 110. Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om, at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. Indhold Indholdet i støtten tilrettelægges med den enkelte borger i forhold til det indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp Kvalitetsstandarder Halsnæs Kommune Social Service og Familier, Voksen og Handicap 24