Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005
|
|
- Monika Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDKAST 16. juni 2005 Ringkjøbing Amt Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i juni 2005
2 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: Udkast Dato: 16. juni 2005 Forfatter: Freddy Steen Petersen Kvalitetskontrol: Niels Lauge Sørensen Godkendt af: Tom Heron Sag nr. og filnavn: O:\SAG\01\420.05\rap\KE_feltrap_160605_udkast.doc
3 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL UNDERSØGELSESFORLØB HISTORISK REDEGØRELSE UDPEGNING AF KRITISKE STOFFER GRUNDVAND JORD UDFØRTE UNDERSØGELSER BOREARBEJDE Maskinboringer Håndboringer UDTAGNING AF JORD-/SEDIMENTPRØVER UDTAGNING AF VANDPRØVER Indledende vandprøvetagning Nyetablerede boringer ANALYSEPROGRAM FOR GRUNDVAND INDLEDENDE UNDERSØGELSER AF BANEGRAVE OG LAGUNESØER Lagunesøerne UNDERSØGELSESRESULTATER OMRÅDETS GEOLOGISKE OPBYGNING FORURENINGSUDBREDELSE I GRUNDVAND FORURENINGSFORHOLD I OVERFLADEVAND KONKLUSION OG ANBEFALINGER KONKLUSION ANBEFALINGER REFERENCELISTE
4 BILAG: 1. Situationsplan med boringsplaceringer 2. Borejournaler 3. Prøvetagningskemaer - vand 4. Analyseresultater - vand 5. Indmåling af boringer 6. Geologiske snit 7. Vandspejlsmålinger i banegrave, forbindelseskanaler og Nissum Bredning 8. Forureningsudbredelse i vand 9. Bruttoliste over kemiske stoffer 10. Optegnede isolinier for udvalgte parametre 2
5 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet for Ringkjøbing Amt af NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S. Nærværende rapport præsenterer og behandler feltarbejde og analyseresultater udført i perioden ultimo marts til maj Endvidere opstilles afsluttende er række anbefalinger til videregående aktiviteter på Knopper Enge. Den centrale del af Knopper Enge er afgrænset mod vest af det såkaldte Cheminovahul og mod øst af lagunesøerne samt en forbindelseskanal mellem de to lagunesøer. Den sydlige lagunesø omtales også som Harboøre Fjord og den nordlige lagunesø som Thyborøn Fjord. Beliggenheden af Knopper Enge fremgår af oversigtskort i figur meter 800 Knopper Enge "Cheminovahullet" Figur 1.1: Oversigtskort 1.1 BAGGRUND En tidligere undersøgelse i Cheminovahullet og på Knopper Enge udført i 2001 har påvist jord- og grundvandsforurening med kemiske forbindelser, som hovedsageligt er relateret til Cheminovas produktion 3
6 af pesticider. /1-4/. I sommeren 2001 nedlagde Fødevaredirektoratet fiskeriforbud for hele området på Harboøre Tange, herunder for banegrave og lagunesøer ved Knopper Enge. I efteråret 2003 indgik Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen en aftale med henblik på at forhindre en fortsat udsivning fra depotresterne til Vesterhavet. Som led i aftalen indgik ligeledes en undersøgelse af forureningsforholdene i Cheminovahullet og på Knopper Enge. Der er endvidere i 2004 og 2005 udarbejdet en række oplæg til undersøgelse af forureningsforholdene i Cheminovahullet og på Knopper Enge samt tilhørende recipienter. /5-7/. Som recipienter opfattes i denne forbindelse banegravene langs med den gamle landevej til Thyborøn, grøfter og nor på Knopper Enge samt lagunesøerne (Harboøre og Thyborøn fjorde). I et oplæg af 4. januar /7/ beskrives tre forskellige strategier i forhold til at vurdere, om forureningen i Cheminovahullet og på Knopper Enge kan medføre en uacceptabel påvirkning af miljøet i områdets recipienter. Den endelige strategi for risikovurdering blev ikke fastlagt. I forbindelse med en supplerende undersøgelse uden for selve depotresterne ved Høfde 42 er der udført en selvstændig undersøgelse af forureningsforholdene i Cheminovahullet. Oplæg til undersøgelse af Cheminovahullet fremgår af /8/ og resultaterne fra undersøgelse præsenteret og behandlet i en foreløbig rapport, som er fremsendt til kommentering i Taskforcen. Det er således besluttet af Taskforcen, at forureningsforholdene på Knopper Enge samt tilhørende recipienter skal vurderes i en separat undersøgelse. Da Knopper Enge er udlagt som EU fuglebeskyttelsesområde såvel som Ramsar område er det af hensyn til fuglenes yngletid ikke muligt at udføre borearbejde i perioden fra den 1. april til 1. juli. Ringkjøbing Amt besluttede derfor, at et indledende borearbejde skulle udføres inden udgangen af marts De gennemførte aktiviteter er således ikke udført som led i et samlet undersøgelsesprogram for Knopper Enge samt tilhørende recipienter. 1.2 FORMÅL Det overordnede formål med de supplerende undersøgelser på Knopper Enge er at belyse, hvorvidt forureningskomponenter spredt med grundvandet fra høfdedepotet/ Cheminovahullet og/eller fra punkt- 4
7 kilder langs/ved Knoppervej kan medføre en uacceptabel belastning af miljøet på Knopper Enge samt tilhørende recipienter. Det overordnede formål kan opdeles i en række delformål: 1. At indhente supplerende viden om områdets overordnede geologiske opbygning. 2. At belyse forureningsforhold langs tidligere spildevandsledninger ved Knopper vej og ved den tidligere kommunale losseplads. 3. At belyse om opløst forurening spredes fra Cheminovahullet og ind under Knopper Enge. 4. At give en indledende afgræsning af forureningen i de terrænnære grundvandsmagasiner på selve Knopper Enge for en række udvalgte kemiske stoffer. 5. At vurdere om forurenet grundvand kan sive ud i nor og grøfter på overfladevand på Knopper Enge samt lagunesøerne. 6. At monitere kvaliteten af overfladevandet i banegravene, på Knopper Enge og i lagunseøerne. Undersøgelsesaktiviteterne, som afrapporteres i nærværende dokument, skal bidrage til at opfylde delformålene 1, 2, 3, 4 og 5. Det skal endvidere fremhæves, at den udførte undersøgelse ikke har til formål at tilvejebringe supplerende data i forhold til at beskrive dels potentialeforholdene i de sekundære grundvandsmagasiner på Knopper Enge og dels vandudvekslingen mellem de sekundære magasiner og områdets recipienter. 5
8 2 Undersøgelsesforløb Indledende aktiviteter Undersøgelserne blev indledt med tre parallelle aktiviteter: 1. Der blev udarbejdet en opdateret historisk redegørelse for Knopper Enge med henblik på at tilvejebringe et overblik over tidligere undersøgelsesresultater samt identificere evt. andre kilder til forurening. Resultaterne herfra fremgår af nedenstående kapitel Identifikation af de mest kritiske forureningskomponenter i og omkring Knopper Enge samt opstilling af analyseprogram for vandprøver i samråd med Cheminova og Ringkjøbing Amt. Det resulterende analyseprogram fremgår af kapitel Indledende udtagning af vandprøver fra samtlige eksisterende boringer på Knopper Enge. Udførelse af boringer Der er etableret følgende boringer: Filtersatte boringer etableret med Unimog øst for banegravene ud for Cheminovahullet til supplering af grundlaget for beskrivelsen af den geologiske opbygning samt belysning af forureningsniveau i de sekundære magasiner. Filtersatte boringer etableret med Unimog langs med Knoppervej på Knoppe Enge til supplering af grundlaget for beskrivelsen af de grundvandshydrauliske forhold samt belysning af forureningsniveau i de sekundære magasiner. Korte filtersatte håndboringer placeret langs med Knoppervej til belysning af forureningsniveau i det øvre sekundære magasin. Korte filtersatte håndboringer placeret til belysning af forureningsudbredelsen omkring mulige hotspots ved den tidligere kommunale losseplads og på Knopper Enge. Korte filtersatte håndboringer placeret til belysning af forureningsniveau på den mere centrale del af Knopper Enge svarende til en placering væsentligt nedstrøms for den kommunale losseplads og Cheminovahullet. 6
9 Øvrige feltundersøgelser Der er gennemført et antal målinger af vandstanden i en række banegrave og forbindelseskanalen mellem lagunesøerne. Endvidere er der nedpresset sedimentoptagere i de to banegrave beliggende umiddelbart øst for Cheminovahullet med henblik på at belyse dybden af gravene samt koten for oversiden af det indskudte ler-/gytjelag. 7
10 3 Historisk redegørelse Knopper Enge er mod vest afgrænset af de såkaldte banegrave, som ligger langs den tidligere landevej til Thyborøn. Mod øst er Knopper Enge afgrænset af lagunesøerne samt den såkaldte forbindelseskanal. Knopper Enge er i tidens løb blevet forurenet fra flere kilder, bl.a.: Siden etablering af nedsivningsanlægget for urenset slamholdigt spildevand i en klitgryde ved Høfde 42 i 1953 er der foregået en spredning af forureningskomponenter med såvel overfladevand som grundvand fra Cheminovahullet til henholdsvis banegrave og Knopper Enge. I 1960 erne er der sket en række brud (og/eller lækage) på Cheminovas spildevandsledninger, som har ledt giftigt spildevand fra virksomheden til Vesterhavet. Brudene har primært fundet sted langs Knoppervej. Sådanne spildsteder kan stedvis have medført egentlige punktkilder for forurening af Knopper Enge, ligesom det vides at et grøftesystem umiddelbart nord for Knoppervej er blevet markant forurenet. I tilknytning til den offentlige losseplads beliggende ved Knoppervej er der påvist høje forureningskoncentrationer i grundvandet. Lossepladsen medfører en forureningspåvirkning med stoffer, som ikke hidrører fra Cheminovas produktion i 1950 og 1960 erne. Ved en række lejligheder er der sket en spredning af kviksølv fra Gl. Fabrik i forbindelse med henholdsvis egentlige eksplosioner og ved vindbåren spredning af pulverblandinger opmagasineret på udearealer. Spredning har medført en diffus forurening med kviksølv i et større område. Cheminovas nuværende og gamle fabriksarealer, som er beliggende på østsiden af Thyborøn og Harboøre Fjorde (omtales også som lagunesøerne) er begge massivt forurenede. Det er ikke afklaret om en grundvandsbåren forurening fra disse arealer kan spredes i retning af lagunesøerne. Der er ved udarbejdelsen af den historiske redegørelse taget udgangspunkt i relevant sagsmateriale hos Ringkjøbing Amt bl.a. Høfde 42- sagen og sager vedrørende Cheminovas nuværende og tidligere produktionsarealer. Cheminovas tekniske arkiv indeholder ikke gamle 8
11 sagsakter fra den aktuelle periode. Endvidere har NIRAS interviewet en lokal person, som er født på Knopper Enge i 1940 erne. 9
12 4 Udpegning af kritiske stoffer 4.1 GRUNDVAND Som en indledende aktivitet i undersøgelsesforløbet, er der opstillet et analyseprogram, som sikrer, at undersøgelsen dækker de relevante stoffer med hensyn til spredning med grundvandet og mulig påvirkning af recipienter i området. For en ordens skyld bør nævnes, at analyseprogrammet ikke indeholder forureningsparametre, som er specifikke for den tidligere kommunale losseplads. Potentielt kritiske stoffer Der er i samarbejde mellem Ringkjøbing Amt, Cheminova og NIRAS udarbejdet en bruttoliste med de kemiske forbindelser, som kan forventes at forekomme i den grundvandsbårne forurening, jf. bilag 9. De mest kritiske forureningskomponenter er efterfølgende identificeret på basis af kendte stofkoncentrationer i grundvand og overfladevand i området, gældende og potentielle vandkvalitetskrav for overfladevand, opløselighed, nedbrydelighed og mulig dannelse af problematiske nedbrydningsprodukter. De herved identificerede potentielt kritiske stoffer fremgår af Tabel 4.1 Parameter CAS Nr. Stofgruppe Ethyl-parathion (EP3) Færdigvare, Organofosfat Ethyl-sulfotep Mellemprodukt, organofosfat EP-2 syre Mellem- og nedbrydningsprodukt, organofosfat MP2-syre; EP1; MP ; ; Mellem- og nedbrydningsprodukt, organofosfat MCPA Hormonmiddel 4-Cl-2-cresol Mellemprodukt og nedbrydningsprodukt af hormonmiddel (MCPA) Triestre (ikke de mest kritiske) Nedbrydningsprodukter af organofosfater Kviksølv Arsen Indikatorparametre Tabel 4.1: Potentielt kritiske stoffer i udsivningen fra "Cheminovahullet" På basis af Tabel 4.1 er der udvalgt indikatorparametre, som karakteriserer grundvandsforureningen og som vurderes at være velegnet til at afgrænse forureningsudbredelsen. Indikatorparametrene skal afspejle stof- 10
13 grupper, som forefindes forrest i forureningsfanen eller som kan sive ud i grøfter, norene, søer og lagunesøer i forureningsfanerne. Indikatorparametrene er således udvalgt med henblik på: At kortlægge udbredelsen af potentielt kritiske stoffer. At reducere analyseomfang og -omkostninger. At opnå en praktisk fordeling af det nødvendige analysearbejde mellem Cheminovas laboratorium og Steins Laboratorium. Analyseprogrammet indeholder således følgende indikatorparametre: MP1, EP1, MP2-syre og P2-syre (alle vandprøver) Triestre (udvalgte vandprøver) Færdigvarerne parathion, methylparathion og malathion samt stofferne ethylsulfotep og aminoparathion (udvalgte vandprøver) Chlorphenoxypakke med stoffer relateret til hormonmidler (udvalgte vandprøver) Kviksølv (udvalgte vandprøver) Arsen (udvalgte vandprøver) Udførte analyser Som udgangspunkt har det været planlagt at analysere for indhold af ovennævnte indikatorparametre i to tempi. Cheminovas spildevandslaboratorium har således udført en indledende screening for udvalgte indikatorparametre. På baggrund af de indledende analyseresultater var det herefter planen, at Ringkjøbing Amt, Cheminova og NIRAS i fællesskab skulle udvælge et mindre antal vandprøver til analyse for udvalgte indikatorparametre hos Steins Laboratorium. Det har af praktiske årsager ikke været muligt at udføre den sidste analyserunde inden for afleveringsfristen for nærværende afrapportering. De udtagne vandprøver er således kun analyseret af Cheminovas spildevandslaboratorium i henhold til en indledende screening. Laboratorievalg Cheminovas spildevandslaboratorium har analyseret vandprøver med detektionsgrænser, som er angivet i nedenstående Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. 11
14 Stofgruppe Triestre 1-2 Færdigvarer m.v. : -Parathion -Methyl-parathion -Malathion -Ethy-lsulfotep -Amino-parathion Cheminova Detektionsgrænse (µg/l) 1-2 MP1 og MP2-syre 100 EP1 og EP2-syre 100 Tabel 4.2: Detektionsgrænser for Cheminovas spildevandslaboratorium 4.2 JORD Der er ikke planlagt udført analyser af forureningsindhold i jordprøver i forbindelse med den indledende undersøgelse. 12
15 5 Udførte undersøgelser 5.1 BOREARBEJDE Maskinboringer I perioden fra 21. marts til den 22. marts 2005 blev der etableret 6 boringer med Unimog. I boringerne VK33, VK34, VK35, VK36 og VK37 er der etableret 1 meter filterinterval henholdsvis over og under et indskudt ler-/gytjelag. I boring VK38 er der kun etableret et meter filterinterval under det indskudte ler-/gytjelag. Der er endvidere etableret et filterinterval ca. 0-1 m.u.t. i boringerne VK33, VK34 og VK35, som er placeret umiddelbart øst for banegravene. Filteret under det indskudte ler-/gytjelag benævnt A; filteret umiddelbart over ler-/gytjelaget er benævnt B og filteret fra 0-1 m.u.t. er benævnt C. Boringsplaceringer fremgår af bilag 1. Borejournaler med jordlagsbeskrivelse, angivelse af tegn på forekomst af forurening samt filtersætning fremgår af bilag 2. En oversigt over de nye boringer er vist i tabel 5.1. Boring nr. Dybde (m.u.t.) VK33 6,0 VK34 5,0 VK35 5,0 VK36 5,0 VK37 5,0 VK38 5,0 Tabel 5.1: Oversigt over boringer Boringerne er udført af Glibstrup A/S, Oksbøl med 6" snegl under tilsyn af NIRAS. Under borearbejdet er jordlagene beskrevet af den tilsynsførende geolog fra NIRAS. Filterboringer er udbygget med ø 63 mm PEH. Data i forbindelse med indmåling af boringerne fremgår af bilag Håndboringer I perioden fra 30. marts til den 1. april 2005 blev der etableret 41 håndboringer med filtersætning fra 0-1 m.u.t. samt fra 1-2 m.u.t. Boringerne er benævnet VK39 til VK79. VK39 har dog kun ét filter fra 0,5-1,5 m.u.t. 13
16 I samme periode blev der etableret filtre fra 0-1 m.u.t. ved boringerne VK03, VK04, VK06, VK08, VK19, VK20 og VK21. Boringerne VK39 til VK79 er etableret som afgrænsende boringer og filtersatte over det indskudte lerlag. Boringerne blev udført af NIRAS med 3" snegl fra 0-1 m u.t. Fra 1-2 m u.t. blev boringerne udført ved nedramning af ø63 blindrør uden spids. Efter nedramning blev røret lukket med tætsluttende låg og trukket op, der var derefter muligt at filtersætte med ø32 PEH filter. Filtrene i henholdsvis 0-1 m u.t. og 1-2 m u.t. er således etableret i to separate borehuller placeret umiddelbart ved siden af hinanden. Boringsplaceringer fremgår af bilag 1. Der er ikke udarbejdet borejournaler for boringerne. Data i forbindelse med indmåling af boringerne fremgår af bilag UDTAGNING AF JORD-/SEDIMENTPRØVER Under udførelse af boringerne VK33 til VK38 er jordlagene beskrevet af den tilsynsførende geolog. Der er typisk udtaget jordprøve for hver meter gennemboret lagserie samt fra overgangen ved det indskudte ler-/gytjelag. Jordprøverne, der er opbevaret i redcap-glas, er efterfølgende afleveret til opbevaring hos Cheminova. Der er ikke foretaget analyser af de udtagene jordprøver. 5.3 UDTAGNING AF VANDPRØVER Indledende vandprøvetagning Der er udtaget vandprøver fra 25 filtre fra boringer udført ved tidligere undersøgelser. Vandprøverne er udtaget i perioden fra 12. januar til 10. februar Vandprøverne er udtaget med 12V-dykpumper (Whale) efter en kort forpumpning (min. 3 gange vandvolumenet i filterrør/gruskastning). I forbindelse med vandprøvetagningen er der i udvalgte filtre foretaget måling af ledningsevne, temperatur, redoks potentiale, ph samt iltindhold i felten. Data fra vandprøvetagningen fremgår af bilag Nyetablerede boringer Der er udtaget vandprøver fra alle nyetablerede filtersatte boringer. Vandprøverne er udtaget i perioden fra 30. marts til den 1. april Vandprøverne er i ø63 filter udtaget med 12V-dykpumper (Whale) efter en kort forpumpning (min. 3 gange vandvolumenet i filter- 14
17 rør/gruskastning). Vandprøverne udtaget i ø32 filtre er udtaget med vakuum pumpe efter en kort forpumpning. 5.4 ANALYSEPROGRAM FOR GRUNDVAND Alt analysearbejde er udført af Cheminova og analyseresultater fra de udtagne vandprøver fremgår af bilag 4. Vandprøverne er udtaget fra 3 forskellige filterniveauer, hvor A-niveauet er placeret umiddelbart under det indskudte ler-/gytjelag, mens B- og C-niveauerne er placeret henholdvis 0-1 m.u.t. og 1-2 m.u.t. svarende til en placering over det indskudte ler-/gytjelag. 5.5 INDLEDENDE UNDERSØGELSER AF BANEGRAVE OG LAGUNE- SØER Lagunesøerne Som omtalt i kapitel 1 og 3 er der etableret en række langstrakte banegrave beliggende mellem den gamle landevej og den gamle jernbane til Thyborøn. I det følgende omtales banegravene beliggende umiddelbart øst for Cheminovahullet som henholdsvis sydlige og nordlige banegrav. Den sydlige banegrav ligger syd for Knoppervej og den nordlige banegrav ligger nord for det såkaldte Kulhus. Banegravene, der er etableret i 1940 erne, er indbyrdes forbundet af rør, hvilket har medført, at der tidligere har foregået en markant afstrømning af overfladevand og terrænnært grundvand via banegravene. Systemet med banegravene var endvidere forbundet med lagunesøerne via udgravede kanaler. I perioden hvor områdets landmænd har passet kanaler, rørforbindelse mellem banegravene og de udgravede grøfter på Knopper Enge, er der foregået en markant afdræning af overfladevand. I dag vedligeholdes det omtalte afdræningssystem ikke, hvorfor overfladevand og terrænnært grundvand ikke afdrænes i samme omfang som tidligere. Sedimentsøjler fra banegrave Der er udtaget sedimentsøjler i den nordlige og sydlige banegrav med henblik på at vurdere dels den aktuelle dybde af banegravene og dels om det indskudte ler-/gyjelag er gennemgravet i forbindelse med anlæg af gravene. Tabel 5.2 beskriver de udtagne sedimentsøjler. 15
18 Sydlige banegrav Dybde Beskrivelse 0-0,7 Vandsøjle 0,7-1,0 Rødder fra tagrør og mudder, sortbrunt 1,0-1,5 Sand, mudret, brunligt, 1,5-2,7 Sand, ml, gråt, velsorteret, intakt 2,7-3,3 Silt/ler nedre (med organiske partier og sneglehuse) 3,3-3,5 Sand, fin, velsorteret, gråt Nordlige banegrav Dybde Beskrivelse 0-0,7 Vandsøjle 0,7-1,0 Rødder fra tagrør og mudder, sortbrunt 1,0-1,4 Sand, mudret, brunligt, 1,4-2,5 Sand, ml, gråt, velsorteret, intakt 2,5-2,8 Silt/ler nedre (med organiske partier og sneglehuse) Tabel 5.2: Beskrivelse af sedimentsøjler udtaget i henholdsvis den sydlige og nordlige banegrav. Sedimentsøjlerne er udtaget ved at banke et plastrør ned i bunden relativt tæt ved søbredden. Vandstanden var henholdsvis 0,77 m DNN i den sydlige banegrav og 0,88 m DNN i den nordlige banegrav i forbindelse med udtagning. Plastrøret blev banket henholdsvis 3,5 og 2,5 meter under vandstandsniveau for den sydlige og nordlige banegrav. Måling af vandstand i banegravene. I forbindelse med undersøgelsen af Cheminovahullet er der etableret fire målestationer i banegravene. Ved tre lejligheder er vandstanden ved målestationerne registreret sammen med vandstanden i forbindelseskanalen, som forbindelse de to lagunesøer. De målte vandstande fremgår af bilag 7. Vandprøver udtaget i banegravene Der er udtaget vandprøver fra den sydlige og nordlige banegrav ved to lejligheder. Vandprøverne er analyseret hos Cheminovas spildevandslaboratorium og resultaterne fremgår af tabel 5.3. Vandprøverne er ikke filtreret inden analyse. 16
19 Sydlige Nordlige Sydlige Nordlige Stoffer banegrav banegrav banegrav banegrav MP2-syre i.p. i.p. i.p. i.p. MP1 i.p. i.p. i.p. i.p. EP2-syre i.p. i.p. i.p. i.p. EP1 i.p. i.p. i.p. i.p. MOOOPS i.p. i.p. i.p. i.p. EOOOPO i.p. i.p. i.p. i.p. EEMOOPS i.p. i.p. i.p. i.p. EOOOPS i.p. i.p. i.p. i.p. MOOSPS i.p. i.p. i.p. i.p. EOOSPO i.p. i.p. i.p. i.p. EEMOOSPO i.p. i.p. i.p. i.p. MMEOOSPS i.p. i.p. i.p. i.p. EEMOOSPS i.p. i.p. i.p. i.p. EOOSPS i.p. i.p. i.p. i.p. DEPAT i.p. i.p. i.p. i.p. E-AMINO-P3 i.p. i.p. i.p. i.p. ISO-AMINO-EP3 * i.p. i.p. i.p. i.p. EP3 i.p. i.p. i.p.* i.p.* MP3 i.p. i.p. i.p.* i.p.* Malathion i.p. i.p. i.p.* i.p.* E-sulfotep i.p. i.p. i.p. i.p. Paraoxon i.p. i.p. i.p. i.p. i.p.: Ikke påvist over detektionsgrænsen Detektionsgrænse for MP1, MP2-syre, EP1 og EP2-syre er 0,1 mg/l Detektionsgrænse markeret med i.p.* er 0,00002 mg/l Detektionsgrænsen for de øvrige analyser er 0,002 mg/l Tabel 5.3: Analyseresultater for vandprøver udtaget i sydlige og nordlige banegrav Der er endvidere udført analyse af for indhold af en lang række af stoffer i to vandprøver fra banegravene i Resultater fra de udførte vandstandsmålinger i banegrave og forbindelseskanal er vedlagt i bilag 7. 17
20 6 Undersøgelsesresultater 6.1 OMRÅDETS GEOLOGISKE OPBYGNING Der er udført 6 filtersatte boringer med Unimog, hvor der er boret ned til 5-6 m.u.t. For alle boringer gælder, at den gennemborede lagserie bekræfter den geologiske model, som er beskrevet i /1-4/. Der er optegnet to geologiske profiler, hvor profilsnit 1 indeholder boringerne etableret langs med den gamle landevej til Thyborøn, mens profilsnit 2 indeholder boringerne etableret langs med Knoppervej hen over Knopper Enge. Den overordnede geologiske opbygning af den terrænnære lagserie på Knopper Enge består således af følgende lag beskrevet fra terræn: M.u.t. Beskrivelse 0,2-0,3 Muld, sandet, sortbrun, stedvis med klægbånd 0,3-2,0 Sand, mellem, velsorteret, gråt, stedvis med tynde klæg bånd 2,0-2,3 Indskudte ler-/gytjelag, grønligt, stedvis med små skaller 2,3-5,5 Sand, fint, velsorteret, gråt, siltede horisonter, nedadfinende 5,5-7,0 Silt, gråt, skiftevis sandede eller lerede horisonter, nedadfinende 7,0 -? Ler, siltet, gråt, stedvis finsandet, nedadfinende Det forventes, at ovenfor beskrevne lerlag underlejres af den såkaldte Fjordler/Aggerler, som er en gennemgående aflejring under bl.a. Harboøre og Agger Tange. Fjordler/Aggerler underlejres af enten smeltvandssand eller moræneler. Områdets geologiske opbygning er yderligere beskrevet i /1-4, 9 samt 10/. Sydlige og nordlige banegrave Sedimentsøjlerne udtaget i sydlige og nordlige banegrave viser, at banegravene ikke er ret dybe og at det indskudte ler-/gytjelag ikke er blevet forstyrret under banegravene. Undersøgelsen indikerer således, at bunden i de undersøgte banegrave er beliggende i kote ca. -0,1 m til -0,2 m DNN, mens de øvre intakte sandlag sandsynligvis er beliggende i kote ca. -0,5 m til -0,6 m DNN. De udførte vandstandsmålinger i banegravene viser, at vandstanden i den sydlige og nordlige banegrav ikke i udpræget grad følger vandstanden i lagunesøerne. Der forekommer således ikke en strømning fra banegravene til lagunesøerne, som det var tilfældet i perioden, hvor kanaler, forbindelsesrør og grøfter blev vedligeholdt af de lokale bønder. 18
21 Vandstandsmålingerne viser endvidere, at vandstanden i sydlige og nordlige banegrave i moniteringsperioden har været markant højere end vandstanden i lagunesøerne. Vandstanden i omtalte banegrave (og Cheminovahullet ) var således ca. 70 cm til 90 cm højere end vandstanden i lagunesøerne i perioden fra ultimo februar til medio april Lagunesøer Lagunesøernes bathymetri er beskrevet i /10/. Det fremgår, at den nordlige lagunesø er 0-2 m dyb, mens den sydlige lagunesø stedvis kan være op til ca. 4 m dyb. Det indskudte ler-/gytjelag er således ikke gennemgående under den sydlige lagunesø. Det vil sige, at den sydlige lagunesø stedvis er i direkte hydraulisk kontakt med såvel det øvre som nedre sekundære magasin. Det er p.t. ikke afklaret, hvorledes dybdeforholdene har været i området ved lagunesøerne inden sikringsdæmningen blev bygget i 1950 erne. På baggrund af den aktuelle bathymetri i nordlige lagunesø kan det imidlertid ikke konkluderes, at det indskudte ler-/gytjelag ikke er gennemgående i dette område. 6.2 FORURENINGSUDBREDELSE I GRUNDVAND Der som nævnt i kapitel 5 udtaget vandprøver fra 3 forskellige filterintervaller (A, B og C), hvor A-niveauet er placeret umiddelbart under det indskudte ler-/gytjelag, mens B- og C-niveauerne er placeret henholdvis ca. 1-2 m.u.t. og 0-1 m.u.t. svarende til en placering over det indskudte ler-/gytjelag. Der er udført analyse for indhold af følgende Cheminova relaterede stoffer, dog ikke hele pakken på samtlige vandprøver: Færdigvarerne parathion, methylparathion, malathion samt ethyl-sulfotep, amino-parathion, paraoxon, iso-aminoparathion m.v. Triestre Mono- og disestre (EP1, EP2-syre, MP1 og MP2-syre) Analyseprogrammet har til formål at give en indledende beskrivelse af forureningsudbredelsen af en række nøgleparametre. Den nærmere baggrund for sammensætningen af analyseprogrammet fremgår af kapitel 4. Analyseresultaterne fremgår af bilag 4 og forureningsudbredelse i grundvand er for udvalgte parametre afbildet i bilag 8. 19
22 Endvidere er der for EP2-syre, MP2-syre og summen af triestre optegnet isolinier på oversigtskort til beskrivelse af forureningsudbredelsen i grundvandet for henholdsvis filterniveau B og C. Der er tale om håndkonturerede kort, som fremgår af bilag 10. I det følgende vil forureningsudbredelsen kort blive gennemgået for de udvalgte stoffer. Forureningsudbredelse af færdigvarer mv. For gruppen af færdigvarer m.v. er de påviste indhold af parathion, amino-parathion, methylparathion og ethyl-sulfotep vist på et oversigtskort, jf. bilag 8.1. Der er ikke analyseret for færdigvarer m.v. for vandprøver fra C-niveauet. Der er kun påvist parathion og aminoparathion over detektionsgrænsen, som typisk er på 0,002 mg/l. Der er påvist parathion i 5 ud af 36 vandprøver udtaget fra boringer på Knopper Enge med et indhold fra 0,001 mg/l til 0,01 mg/l. Parathionen forekommer såvel i A- som B-niveauet. Der er generelt ikke påvist parathion over detektionsgrænsen i vandprøver udtaget fra boringer langs med Knoppervej. Den eneste undtagelse er boring VK27A, som ligger relativ tæt ved Cheminovahullet, hvor der er påvist 0,001 mg/l. Der er således ikke tegn på forekomst af egentlige hotspot forurenet med parathion og lignende stoffer langs med Knoppervej. Der er påvist amino-parathion i 9 ud af 36 vandprøver udtaget fra boringer på Knopper Enge med et indhold fra 0,002 mg/l til 0,364 mg/l. Amino-parathion forekommer såvel i A- som B-niveauet. Aminoparathionen er påvist på Knopper Enge umiddelbart øst for banegravene og langs med Knoppervejens østlige ende. I boring VK36B, som ligger ca. 20 meter fra forbindelseskanalen, er der således påvist 0,364 mg/l. Niveauet for et vandkvalitetskrav for overfladevand for aminoparathion ligger ifølge Ringkjøbing Amt på ca. 0,001 mg/l. Mono- og diestre Mono- og diestre dækker i denne forbindelse over stofferne EP1, EP2- syre, MP1 og MP2-syre. Stofferne er relateret til såvel produktion som nedbrydning af parathion (EP3) og methylparathion (MP3). Forureningsudbredelsen af mono- og diestre fremgår af bilagene 8.2 til 8.5 og i bilagene 10.1 til 10.4 er der optegnet isolinier for udbredelsen af henholdsvis EP2-syre og MP2-syre i grundvand for B- og C-niveau. Datagrundlaget for udbredelsen i A-niveauet er ikke tilstrækkeligt til optegning af isolinier. 20
23 Forureningsbilledet for denne gruppe af stoffer er meget ensartet med hensyn til såvel lateral og vertikal udbredelse. Forureningsudbredelsen for mono- og diestre beskrives således med udgangspunkt i E2-syre, jf. bilagene 8.2, 10.1 og Udbredelse af EP2-syre i A-niveau Der er analyseret 9 vandprøver fra det nedre sekundære magasin for EP2-syre og der er påvist indhold fra <0,1 mg/l til 710 mg/l. Den overordnede forureningsudbredelse i A-niveauet ikke kan beskrives på det foreliggende datagrundlag, men data viser følgende: At grundvandet i det nedre sekundære magasin er markant forurenet i området beliggende umiddelbart øst for banegravene, jf. VK33A (710 mg/l) og VK35A (320 mg/l). At der foregår en grundvandsbåren forureningsspredning under den sydlige og nordlige banegrav. At forureningsniveauet øst for banegravene er lidt lavere end vest for banegravene. At der forekommer et markant EP2-syre indhold i grundvandet omkring boring VK36A (13 mg/l), som ligger umiddelbart vest for forbindelseskanalen. Niveauet for et vandkvalitetskrav for overfladevand for EP2-syre ligger ifølge Ringkjøbing Amt på ca. 0,004 mg/l. At forureningsudbredelsen i det nedre sekundære magasin ikke er beskrevet på selve Knopper Enge. Udbredelse af EP2-syre i B-niveau Der er analyseret vandprøver fra ca. 55 filtre etableret i B-niveauet (1-2 m.u.t.) med et indhold af EP2-syre svingende fra <0,1 mg/l til 430 mg/l. Der foreligger tilstrækkeligt med data til optegning af isolinie kort med henblik på en indledende beskrivelse af forureningsudbredelsen på Knopper Enge i den nederste del af det øvre sekundære magasin. Bilag 10.1 viser de skønnede isolinier for udbredelsen af EP2-syre i B- niveauet. Isolinierne er ikke ført på tværs af banegravene, da forureningsudviklingen på tværs af banegravene ikke er helt entydige. Den eneste undtagelse er 100 mg/l isolinien. De skønnede isolinier for forureningsudbredelsen af EP2-syre i B- niveauet indikerer følgende: 21
24 At grundvandet i B-niveauet er markant forurenet i området beliggende umiddelbart øst for banegravene, jf. VK61B (430 mg/l). At der foregår en grundvandsbåren forureningsspredning under den sydlige og nordlige banegrav. At forureningsniveauet øst for banegravene ikke umiddelbart er lavere end vest for banegravene. At forureningsniveauet er klart aftagende på Knopper Enge i østlig retning. At grundvandsforureningen tilsyneladende har spreder sig fra området beliggende umiddelbart øst for Cheminovahullet med en fane mod henholdsvis ØNØ og SV. At der muligvis forekommer en forureningsfane i området umiddelbart nord for Knoppervej svarende til østligt for boringen VK50B. At der forekommer en separat forureningskilde som har medført en grundvandsforurening i området ved boringerne VK73B (8,8 mg/l) og V36B (1 mg/l) langs med Knoppervej svarende til den østligste del af Knopper Enge. Området støder op til forbindelseskanalen mellem de to lagunesøer. Niveauet for et vandkvalitetskrav for overfladevand for EP2-syre ligger ifølge Ringkjøbing Amt på ca. 0,004 mg/l. Udbredelse af EP2-syre i C-niveau Der er analyseret vandprøver fra ca. 36 filtre etableret i C-niveauet (0-1 m.u.t.) med et indhold af EP2-syre svingende fra <0,1 mg/l til 209 mg/l. Der foreligger tilstrækkeligt med data til optegning af isolinie kort med henblik på en indledende beskrivelse af forureningsudbredelsen på Knopper Enge i den øverste del af det øvre sekundære magasin. Bilag 10.2 viser de skønnede isolinier for udbredelsen af EP2-syre i C- niveauet. Isolinierne er ikke ført på tværs af banegravene, da forureningsudviklingen på tværs af banegravene ikke er helt entydige. De skønnede isolinier for forureningsudbredelsen af EP2-syre i C- niveauet indikerer følgende: 22
25 At grundvandet i C-niveauet er markant forurenet i området beliggende umiddelbart øst for banegravene, jf. VK61C (209 mg/l). At der foregår en grundvandsbåren forureningsspredning under den sydlige og nordlige banegrav. At forureningsniveauet er klart aftagende på Knopper Enge i østlig retning. At grundvandsforureningen tilsyneladende har spreder sig fra området beliggende umiddelbart øst for Cheminovahullet med en fane mod henholdsvis ØNØ og SV. At der ikke forekommer en markant forurening med EP2-syre i C-niveauer langs med Knoppervej. Forureningsudbredelsen af EP2-syre i A-, B- og C-niveauerne kan sammenfattes således: At forureningsniveauet generelt er tiltagende med dybden (A>B>C) At grundvandsstrømningen forløber hurtigere i det øvre sekundære magasin (B+C) end i det nedre sekundære magasin på grund af at den hydrauliske ledningsevne er væsentligt lavere i A-niveauet. Tabel 6.1 angiver den højeste koncentration af de fire mono- og diestre, der er påvist i hvert af filterintervallerne A, B og C. Endvidere angives det potentielle vandkvalitetskrav for overfladevand for stofferne samt en faktor der beskriver forholdet mellem det målte indhold og vandkvalitetskravet (VKK). 23
26 A-niveau Stof VKK Boring Indhold Faktor MP2-Syre 0,02 VK33A MP1 0,01 VK33A EP2-Syre 0,04 VK33A EP1 0,01 VK33A 18, B-niveau Stof VKK Boring Indhold Faktor MP2-Syre 0,02 VK50B MP1 0,01 VK58B EP2-Syre 0,04 VK61B EP1 0,01 VK58B C-niveau Stof VKK Boring Indhold Faktor MP2-Syre 0,02 VK61C MP1 0,01 VK61C EP2-Syre 0,04 VK61C EP1 0,01 VK47C VKK = Potentielt vandkvalitetskrav for overfladevand Faktor = Indhold/VKK Tabel 6.1: Højeste koncentrationer af mono- og diestre (mg/l) Triestre For gruppen af triestre fremgår analyseresultaterne af bilag 4, mens bilag 8.5 viser summen af triestre for de analyserede vandprøver. Der er ikke analyseret for triestre i vandprøver fra C-niveauet. Der er kun påvist 8 af de i alt 12 triestre over detektionsgrænsen på 0,002 mg/l. De 8 triestre fremgår af tabel 6.2. Parameter VKK Boring Indhold Faktor 2. EOOSPS 0,002 VK15(B) 0, EOOSPO 0,01 VK73A 0,442 44,2 4. EOOOPS 0,01 VK36B 0,875 87,5 5. EOOOPO 0,06 VK15(B) 0, MOOOPS 0,01 VK15(B) 0,003 0,3 7. EEMOOSPO 0,05 VK23(B) 0,019 0,38 9. MME-OOSPS 0,006 VK33A 0, EEMOOSPS 0,002 VK16(B) 0,002 1 VKK = Potentielt vandkvalitetskrav for overfladevand Faktor = Indhold/VKK Tabel 6.2: Højeste koncentration af triestre (mg/l) 24
27 Tabel 6.2 angiver den højeste koncentration for de påviste triestre. Endvidere angives det potentielle vandkvalitetskrav for overfladevand for stofferne samt en faktor der beskriver forholdet mellem det målte indhold og vandkvalitetskravet (VKK). Der er påvist triestre i 18 ud af 38 vandprøver udtaget fra boringer på Knopper Enge varierende med et indhold fra 0,002 mg/l til 0,875 mg/l. Triestre forekommer såvel i A- som B-niveauet. På baggrund af bilag 8.5, som viser summen af triestre, kan følgende forhold i forhold til udbredelsen opsummeres: At boringerne VK15, VK16 og B25 er mere forurenede end boringerne beliggende umiddelbart øst for banegravene. At forureningsniveauet i B-niveauet stedvis er højere end i A- niveauet. Det mest udtalte eksempel findes ved boring VK36, hvor der er påvist 0,015 mg/l i A og 0,991 i B. At der ikke er udført analyse af vandprøver fra C-niveauet. At forureningsudbredelsen på selve Knopper Enge ikke er afgrænset. At der ikke forekommer tegn på forurening med triestre langs med hovedparten af Knoppervej. At der forekommer en separat forureningskilde, som har medført en grundvandsforurening i området ved boringerne VK36B (0,911 mg/l) og V73B (0,449 mg/l) langs med den østligste del af Knoppervej. Området støder op til forbindelseskanalen mellem de to lagunesøer. Forureningsudbredelsen af triestre kan sammenfattes således: At forureningsniveauet ikke generelt er tiltagende med dybden. At den mest forurenede vandprøve stammer fra en boring etableret på den østlige flanke af Knopper Enge, som ligger ca. 20 m fra forbindelseskanalen mellem lagunesøerne. At grundvandsstrømningen forløber hurtigere i det øvre sekundære magasin (B+C) end i det nedre sekundære magasin på grund af at den hydrauliske ledningsevne er væsentligt lavere i A-niveauet. 25
28 6.3 FORURENINGSFORHOLD I OVERFLADEVAND Den indledende undersøgelse af forureningsforholdene på Knopper Enge har ikke omfattet vandkvaliteten i områdets recipienter. Der er dog udtaget to vandprøver fra hver af banegravene samt en vandprøve fra en grøft beliggende lige syd for VK04. Vandprøverne fra banegravene er analyseret for mono- og diestre, triestre samt gruppen af færdigvarer m.v. Som det fremgår af tabel 5.3, så er der ikke påvist indhold over detektionsgrænsen. Ringkjøbing Amt udtog i 2001 en række vandprøver fra de to banegrave og forbindelseskanalen, hvor der er påvist indhold af en række stoffer. /4/ Den indledende vandprøvetagning på Knopper Enge viste, at grundvandet fra VK04 (B) indeholdt ca. 6 mg/l EP2-syre. Der blev udtaget endnu en prøve fra VK04 som kontrol og ved den forbindelse blev der ligeledes udtaget en vandprøve fra en grøft beliggende nogle få meter syd for VK04. Indholdet af mono- og diestre fremgår af tabel 6.3. MP2- syre MP1 EP2- syre EP1 mg/l mg/l mg/l mg/l VK04 0,69 0,4 4,2 0,9 Grøft ved VK04 <0,1 <0,1 0,15 <0,1 Tabel 6.3: Indhold af mono- og diestre i vandprøver fra VK04(B) og nærliggende grøft Niveauet for et vandkvalitetskrav for overfladevand for EP2-syre er 0,004 mg/l. 26
29 7 Konklusion og anbefalinger 7.1 KONKLUSION I perioden ultimo marts og primo april 2005 er der udført en undersøgelse af Knopper Enge med henblik på at opnå en indledende belysning af forureningsforholdene omkring mulige forureningskilder. Forureningsforholdene er i undersøgelsen udelukkende beskrevet ved analyse af grundvand for indhold af en række udvalgte indikatorparametre, som Cheminovas spildevandslaboratorium har udført. Undersøgelsen har belyst forureningsforholdene relateret til de såkaldte fosforbaserede forbindelser, som Cheminova har produceret i 1950 erne og 1960 erne. Indikatorparametrene, som er udvalgt i et samarbejde mellem Cheminova, Ringkjøbing Amt og NIRAS, har vist sig velegnede til at foretage en indledende screening af forureningsforholdene i de øvre grundvandsmagasiner på Knopper Enge. De udførte aktiviteter dokumenterer, at der forekommer en omfattende forurening af de sekundære grundvandsmagasiner i et område umiddelbart øst for den sydlige og nordlige banegrav. Denne forurening har tilsyneladende spredt sig i hvert fald to forureningsfaner mod henholdsvis SØ og NØ med retning mod lagunesøer. Grundvandsforureningen forekommer tilsyneladende helt op til terrænniveau. Undersøgelsen har endvidere belyst forureningsforholdene i relation til fosforbaserede Cheminova stoffer langs med Knoppervej. Der er ikke fundet tegn på forekomst af nye forurenede områder langs den centrale del af Knoppervej, mens der langs den østligste strækning, som grænser op mod forbindelseskanalen, er påvist separat forurening med amino-parathion, mono- og diestre samt triestre. Forureningskilden eller hotspot er ikke identificeret. De supplerende geologiske oplysninger, som undersøgelsesarbejdet har tilvejebragt, har medført en validering af den geologiske model for området. Der er således ikke fremkommet oplysninger, som medfører, at forståelsen af den geologiske opbygning skal revideres. 7.2 ANBEFALINGER I henhold til den overordnede undersøgelsesstrategi skal den indledende forureningskortlægning, som er baseret på de anvendte indikatorparametre, følges op af supplerende analyser af overfladevand og grundvand med det formål: 27
30 At udføre supplerende borearbejde med henblik på en endelig afgrænsning af de identificerede hotspot områder. At analysere vandprøver fra udvalgte boringer for en række supplerende indikatorparametre som kan bruges til at beskrive udbredelsen af andre stofgrupper som fx MCPA, phenoler og cresoler i grundvand. At monitere kvaliteten af overfladevand på Knopper Enge samt tilhørende recipienter for en række udvalgte stoffer. Udføre en orienterende forureningsundersøgelse øst for forbindelseskanalen specielt set i lyset af muligheden for den direkte hydrauliske kontakt mellem det nedre sekundære magasin og lagunesøerne. 28
31 8 Referenceliste /1/ Høfde 42. Undersøgelse af forureningssituationen ved høfde 42 og "Cheminovahullet" på Harboøre Tange. Ringkjøbing Amt. Januar /2/ Vurdering af geologi og forurening ved høfde 42, Lars Elkjær & Rasmus Bærentzen, HOH Vand & Miljø A/S, udarbejdet for Ringkjøbing Amt, juli /3/ Vurdering af pejledata fra høfde 42, Rasmus Bærentzen, Rambøll, udarbejdet for Ringkjøbing Amt, december /4/ Høfde 42. Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange. Ringkjøbing Amt. Juni /5/ Høfde 42. Supplerende undersøgelser. Oplæg til undersøgelser i Cheminovahullet og på Knopper Enge, NIRAS den 26. november /6/ Undersøgelser af Knopper Enge og recipienter. Oplæg til undersøgelsesstrategi. NIRAS den 4. januar /7/ Udgået /8/ Cheminovahullet, Harboøre Tange. Oplæg til supplerende under søgelser i "Cheminovahullet, NIRAS den 31. januar /9/ Høfde 42, Harboøre Tange. Supplerende forureingsundersøgelser. Rapport. NIRAS. 14. juni /10/ Geologisk model for Rønland, ATV, Lars Elkjær 1987 /11/ Lagunesøerne, Ringkjøbing Amt,
Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg
UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereOverblik over forureningen på Harboøre Tange
Overblik over forureningen på Harboøre Tange Notat i forbindelse med politisk temamøde om Høfde 42 af 29. april 2016 Introduktion Dette notat giver et kort overblik over de problemstillinger, der er med
Læs mereNotat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Beregning af forureningsmasse. 22. november Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange Juni 2003 Resume Denne statusrapport har til formål at samle op på resultaterne fra de undersøgelser,
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø -- NOTAT Stoffer relevante for en spredningsmodel For at udvælge relevante stoffer til en spredningsmodel for Vesterhavet ved høfdedepotet er der taget udgangspunkt i de
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereRisikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange
-- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i
Læs mereVurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund
Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund Vintermøde 6. marts 2019 www.regionmidtjylland.dk Det skal I høre lidt om i dag... TUP projekt udført i 2016 Undersøgelser Modellering
Læs mereInformationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket
Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereAfgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads
Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereStatus for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereHøfde 42, Harboøre Tange SUPPLERENDE FORURENINGS- UNDERSØGELSER
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange SUPPLERENDE FORURENINGS- UNDERSØGELSER Rapport 14. juni 2004 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange SUPPLERENDE FORURENINGS-
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereNotat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereThe project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,
The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om
Læs mereFORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD
FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55
Læs mereBaggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.
Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereNotat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Grundvandsoppumpning fra spuns - modelberegninger. 22. november Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereForurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage
Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport nr. 6 November 6 Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård
Læs mereBilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.
Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den
Læs mereFORORD INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereBilag 1. Situationsplan
Bilag 1 Situationsplan Bilag 2 Borejournaler Dybde Forsøgsresultater Filtersætning Jordart Karakterisering 2 1 Kote (m) Geologi Prøve Nr. Aflejring Alder Lugt Misfarv. DNN +1,6 0 1 1 FYLD: SAND, leret,
Læs mereNotat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs merepå 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?
Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereKøbenhavns kommune Miljøkontrollen
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Københavns kommune Miljøkontrollen CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereBASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42
BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereHovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.
Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereNotat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.
Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse
Læs mereForundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010
Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 20 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PLANLÆGNING 7
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereRETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER
RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereHØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1
HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereSupplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.
Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, 20. august 2012 Sag: 12-036-01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereNotat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn
Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret
Læs mereLow Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereKontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.
Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, 4. juni 2012 Sag: 12 036 01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mere3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede
26. marts 2018 Notat Region Hovedstaden Skuldelev Risikovurdering af afgrødernes optag af forurening Projekt nr.: 228882 Dokument nr.: 1227560478 Version 2 Revision 0 Indhold 1 Sammenfatning 2 Udarbejdet
Læs mereHøvelte, Sjælsmark og Sandholm kaserner
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Forsvarets Bygnings- & Høvelte, Sjælsmark og Sandholm kaserner Moniteringsrapport nr. 15 Forvaltningsdivisionen Miljøafdelingen,
Læs mereMiljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014
Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK
Læs mereVIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg
Udarbejdet 2003 af Viborg Amt rev. september 2015 af Viborg Kommune VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Email: naturogvand@viborg.dk SLØJFNING AF BORINGER Sløjfning af boringer skal
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Lone
Læs mereBrug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager
Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup
ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mere